Leder: Pluk nu de lavthængende klimafrugter først
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Pluk nu de lavthængende klimafrugter først

I denne avis udfolder vi den fornyede hype om at rense CO2 ud af kraftværkers røg og lagre den dybt i undergrunden. Inden vi vender tilbage til, hvorfor det ikke må blive en syltekrukke for de tiltag, som er nødvendige for at holde klimaforandringerne i ave, tager vi et smut til Norge.

Oppe i Trondheim har en flok ambitiøse nordmænd bygget verdens nordligste plushus, altså en bygning, som genererer mere energi, end materialerne og bygningens brugere konsumerer. Det har krævet mere end en håndfuld beregninger, tålmodighed og frem for alt fokus på målet. Til gengæld er det lykkedes at få solcellerne på tag og mure til at producere mere end dobbelt så meget energi, som der bliver brugt i bygningen.

Med de stadigt mere katastrofale klima­scenarier in mente skulle man tro, at politikere over hele den udviklede verden ville lade sig inspirere af de norske ingeniører til at indføre skrappe krav til, hvad nye bygninger må forbruge og skal producere af energi. Men ak, herhjemme er det gået stik modsat, selv om intentionerne var gode nok allerede i 2008. Dengang blev det vedtaget at stramme energikravene til nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, 2015 og 2020. For et par år siden blev stramningen i 2020 dog sløjfet og gjort til en frivillig klasse. Årsag: Stramningen var hverken privat- eller samfundsøkonomisk rentabel. Klimaet blev ikke spurgt.

Lavenergibyggeri er langtfra det væsentligste element i klimakampen, men det er en af de lavthængende frugter, som får lov til at rådne. Dem bugner træet af i en grad, så vi umuligt kan beskrive alle her. Men et par andre bidder kan vi let byde på: Den teknologiske udvikling har gjort det langt billigere at bygge vindmøller og solceller. Alligevel hænger Danmark i en så langsom udbygningstakt, at vi ikke kan leve op til vores egne ambitioner om reduktion af drivhusgasser.

Tre år i træk er udslippet af klimagasser fra transportsektoren steget stik imod alle intentioner, fordi der fortsat mangler en troværdig plan til at vende udviklingen med, at vi kører mere i fossilbiler og flyver mere. Vores landbrug dyrker stadig de lavbundsjorde, som eksperter i årevis har bedt om at få taget ud af drift, fordi de forurener atmosfæren med kulstof og farvandene med kvælstof.

Derfor er det dumt og farligt, når politi­kerne nu retter opmærksomheden mod CO2-lagring; en umoden frugt, som hænger højest på træet og er dyr at hente ned. Imidlertid har rensningen fået nyt liv af FN-klimapanelet, IPCC. Forskerne mener, at det kan blive nødvendigt at hive kulstof helt ud af atmosfæren, hvis vi skal undgå de mest katastrofale scenarier og ikke handler i tide. Det kan gøres ved at rense det ud af røgen fra værker, der brænder biomasse af.

Klimaforskernes grundforudsætning er naturligvis, at verden først og fremmest stopper med at udlede klimagasser. Men sådan går det altså ikke i tilstrækkelig fart, hverken herhjemme eller på verdensplan, hvor CO2-udslippet tværtimod er begyndt at stige igen. Så længe det sker, får vi meget mere for vores klimainvesteringer ved at benytte kendte teknologier til at reducere belastningen, herunder det helt banale at plante flere træer, så længe der er plads til dem på planeten.

Hvis det lykkes at gøre CO2-fangst og -lagring til en rentabel teknologi, skal vi natur­ligvis benytte den. Det tyder intet dog på. Tværtimod er der gennem mere end et årti brugt milliarder af kroner, euro og dollars på at forbedre teknologien, uden at det er lykkedes i væsentligt omfang. Det kræver ca. en femtedel ekstra energi at foretage rensningen, og prisen kan kun i det bedste tilfælde holdes under 1.000 kr. pr. ton, hvilket er flere gange dyrere end at reducere udslippet.

Derfor kan det alligevel godt vise sig, at CO2-rensning bliver nødvendigt, bl.a. i den mest energislugende industri. Men foreløbig har den fornyede hype og regeringens 100 mio. kr. til forskning mest karakter af endnu en syltekrukke, endnu et falsk håb om et teknologisk fix, så vores politikere ikke behøver at tage ubehagelige beslutninger på vores vegne. Imens rådner frugterne på træet.

/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter en opmuntrende indledning på artiklen, må jeg da nok sige at den straks modsiger sig selv.
Plusenergihuse er ikke en lavthængende frugt.
Det er for dyrt. Alt for dyrt i forhold til at levere lidt el fra vind og sol til en bygning med et lidt mere moderat ambitionsniveau.
Det er netop det vi i Danmark har indset. Og derfor fravalgt endnu en hysterisk stramning af energikravene til nye bygninger i Bygningsreglementet.

  • 27
  • 3

Tænk for en gang skyld at være rørende enig med Flemming ;-D

Det drejer sig ikke om at vi skal spare os selv ihjeld via enorme omkostninger, men vi skal se på at få en ren og billig energitilvejebringelse - hvis vores energi er 100% ren, så er det sådan set ligegyldigt hvor meget vi bruger.

  • 26
  • 1

Sæt nu bare en høj skat på fossil CO2 udledning - så kommer CO2 reduktionerne af sig selv.
Hvis nu en kWh fra et kulkraftværk kom til at koste 5 kr for slutbrugeren - og kun 1 kr fra en vindmølle - så vil forbrugerne selv ønske at købe strøm fra vindmøller.

  • 18
  • 5

De lavthængende må da være, at man forsker i at energirenovere de fleste boligblokke og villaer fra før bygningsreglementet i begyndelsen af 80’erne. Naturligvis i samarbejde med arkitekter. Det er her energiudgifterne og besparelserne vil være størst.

  • 7
  • 7

Bygges af træ med halm som isolering i væg, og muslingeskaller mod jord.
Solenergi skal på taget og suppleres med vindmøller.
Vore marker skal bruges til træ og halm.

Vi kan bygge helt uden rockwool, beton og mursten.
Javist halm isolerer ikke så godt som rockwool, men de få ekstra Kwh kan nemt kompenseres med solceller og vindmøller og varmelagring koster minimalt.

  • 5
  • 11

De lavthængende må da være, at man forsker i at energirenovere de fleste boligblokke og villaer fra før bygningsreglementet i begyndelsen af 80’erne. Naturligvis i samarbejde med arkitekter. Det er her energiudgifterne og besparelserne vil være størst.


Det vil koste i omegnen af 500.000,- at opgradere en 70'er villa til BR2010 og så skal man stadigt opsætte energiproduktion der kan levere 10Mwh

Det koster 200.000,- for private at opsætte solceller der kan levere 20Mwh
Dermed har man sparet 300.000,- og samtidigt fået en plusenergi løsning.

Solceller kan gøres billigere end de 200.000,- ved at opsætte solcellerne på en mark, og jævnfør seneste teknologineutrale udbud er vindmøller kun marginalt billigere end solceller.

Der er absolut ingen grund til at spilde penge på dyre energiforskere og arkitekter, for at finde ud af hvor pengene er bedst brugt.

  • 10
  • 6

Der er langt mere perspektiv i at gøre bygninger bæredygtige og bygge efter DGNB, frem for at isolere sig ud af det. Vi har, i min optik, et passende isoleringskrav i dagens byggeri. At bruge mere energi og ressourcer på at isolere sig til lavere CO2-regnskab er ikke en lavthængende frugt, især efterhånden som mere og mere af energien bliver klimavenlig. Så er der langt flere lavthængende frugter i at kigge på materialerne der anvendes til byggeri, og deres klimabelastning. Mindre beton, mere træ i danske byggerier.

  • 13
  • 1

Når enmet er lavt hængende frugter, ville det så ikke være fedt hvis Ingeniøren sammenstillede et så korrekt og brugbart katalog over reduktionsmulighederne som muligt og den dertilhørende økonomiske udgift/gevinst?
Her tænker jeg på alt fra udledning i dag fra diverse elproduktionsformer, til lagring af "overskudsstrøm", til elbilers afgiftsfritagelse, elbusser, letbaner osv.

Alt sammen i LCA, dvs. inkl. f.eks. klimareduktion ved bedre isolering i byggeriet, materialeforbrug ved nye motorveje/jernbaner, elbilens batteri og udledning ved fremstilling af benzin/diesel og, om muligt, omkostningerne eller skaden ved fossilafbrændingens partikeludledning/dødsfald per produceret energienhed (også biomasse og brændeovne), konflikmetaller osv.

Det vil være et digert arbejde og delvis et litteraturstudie, men hvis korrekt udført kunne det højne niveauet betydeligt i både den almene og politiske debat.

  • 17
  • 0

CO2 rensning er en termodynamisk skamplet der ikke har sin gang på denne jord. Uden at have regnet på det vil jeg estimere at der skal indfyres 30-40% mere kul ind i et kraftværk for at kompensere for merforbruget ved seperation, kompresssion, nedkøling, transport og tilbagepumpning af CO2 i undergrunden.

Det er simpel greenwash for at opretholde nuværende brugsmønster og stoppe udviklingen væk fra fossiler - længere er den ikke.

Eneste vej frem er at reducere CO2 udledningen.

Reduktion kan opnås på tre måder: Besparelser, VE eller A-kraft. Jeg er enig med lederen i at besparelser er den suverænt lavest hængende frugt.

  • 26
  • 3

CO2 lagring er et forsøg på at tørre op på køkkengulvet med en serviet, mens vandet pøser ud på gulvet fra begge haner.
Det er tåbelig symbolpolitik, og vi ved alle sammen at det IKKE virker.
Plant skov og hold straks op med at brænde den eksisterende skov.

Byg gerne vindmøller og solceller, men find lige en bæredygtig løsning på de 80% af energiforbruget som ikke er el-forsyning.

Kul, olie, naturgas og biomasse forbruget stiger støt som det altid har gjort, og intet af det vi gør har haft nogen betydning.

Finland starter et nyt atomreaktor, men Sverige lukker to = Ingen CO2 besparelse.
Tyskland bygger vindmøller og solceller men lukker 17 GW atomkraft = ingen CO2 besparelse.
USA pumper skiffer-gas og -olie op og lukker atomkraftværker = ingen CO2 besparelser.

Hvad vi end gør så gør vi det KONSEKVENT forkert.

  • 26
  • 8

Det er helt rigtigt at vi kan skaffe os en masse (relativt) ren energi med sol og vind, nok til at dække en meget stor del af vores forbrug. Der er bare en missing link! Energien er der ikke når vi skal bruge den. I øjeblikket bruger vi Sverige/Norge som energilager men det er ikke en holdbar løsning i længden. Derfor er det på høje tid at man begynder at finde løsninger på enegilagring. I første omgang i det mindste med en kapacitet der kan dække omkring 5 døgns forbrug. Det skal til hvis vi skal komme videre.

  • 6
  • 2

Plusenergihuse er ikke en lavthængende frugt.
Det er for dyrt. Alt for dyrt i forhold til at levere lidt el fra vind og sol til en bygning med et lidt mere moderat ambitionsniveau.
Det er netop det vi i Danmark har indset. Og derfor fravalgt endnu en hysterisk stramning af energikravene til nye bygninger i Bygningsreglementet.

https://ing.dk/artikel/eksperter-efter-dem...

At bygge lavenergi er vel kun et spørgsmål om lidt mere isolering og at man vælger vinduer der har tætte pakninger.
Udfordring med uhensigtsmæssigt solindfald kan løses, ved at arkitekt bliver instrueret om solens gang på himlen, så passende solafskærming kan etableres.

Kan kun give Flemming ret i, at den beskedne mængde el der skal til at holde bygningen opvarmet, sikres bedst med en mølle og elpatron i lagertank i kælder.

Det sikrer god samfundsøkonomi og er den oplagte lavthængende klimafrugt der er lige til at plukke.

  • 2
  • 1

Forær 10 genbrugsposer a'la REMA's flergangsposer til alle danske husstande. Udgifter kunne udjævnes ved at alle danske supermarkedskæder bød ind på 1/16 del reklameplads på en side.

Hermed kom man også lidt over hurtlen med at slæbe en "fremmeds" pose med ind i et andet supermarked

  • 1
  • 6

Lær folk at overholde hastighedsbegrændsningerne
Lær dem også at køre med den bløde filt hat.
Det barberer 10-15% af brændstof forbruget.
Færre alvorlige trafikuheld= færre totalskadede biler som derfor ikke skal produceres igen = mindre Co2
Færre mindre alvorlige uheld = færre reservedele, som heller ikke skal produceres igen.

Færre uheld giver mindre kø tid, hvor folk holder i tomgang.
Også færre udrykninger,
Færre ture med fejeblad...

Spørgsmålet er bare hvordan vi opdrager folk til at køre pænt ?
Mit forslag er at folk skal til køreundervisning, som et tillæg til nuværende regler.
10% overskridelse = 5 timers undervisning på 5 forskellige dage.
Derefter yderligere 1 time pr procent op til 20%
Derefter 5 timer pr procent.
Man bestemmer jo selv, om man vil have bøder og ekstra undervisning eller ej!

  • 6
  • 1