Plugin-hybrid stiger med 20 procent

Godt 20 procent kommer en plugin-hybridbil til at stige i pris næste år - vel at mærke hvis den holder sig under 800.000 kroner med de gamle regler for registreringsafgift og før fradrag for at køre langt på literen.

Det fremgår af et udkast til lovforslaget, som blev præsenteret fredag i sidste uge.

Flere importører, som Ingeniøren har været i kontakt med, har ellers været meget i tvivl om, hvordan man skal udregne den nye afgift for plugin-hybridbiler - altså biler, der både har en forbrændingsmotor og et batteri, der kan oplades fra elnettet.

Læs også: Efter omlægning af afgifter: Her er din nye grønne bil

Det er endnu usikkert, hvor hårdt en Volvo T8 Twin Engine vil blive ramt af omlægningen af registreringsafgift. Den betalte i forvejen en høj afgift, og det ekstra forbrug fra batteriene giver sandsynligvis kun en mindre stigning i udsalgsprisen. Illustration: Volvo

Men i et beregningseksempel i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at en bilmodel, som hidtil officielt har været i stand til at køre 166,7 km på en liter brændstof, nu i stedet får en brændselsøkonomi på 53,8 km/l. Det skyldes, at den mængde el, bilens batteri kan lagre, er blevet omregnet til et benzinforbrug med udgangspunkt i bilen energiforbrug regnet i Wh per kørt kilometer.

I ovenstående eksempel antages det, at bilen har et energiforbrug på 115 Wh/km. Med den EU-bestemte omregningsfaktor på 91,25 betyder det et forbrug på 1,26 liter benzin per 100 kørte kilometer. Sammen med et benzinforbrug på 0,6 liter per 100 kilometer giver det 1,86 liter per 100 kilometer, eller hvad der svarer til 53,8 km/liter.

Læs også: Elbilaftale: Også plugin-hybridbiler stiger efter nytår

Prisen for en sådan bil (som tydeligvis tager udgangspunkt i en BMW i3 REX, som dog koster 349.000 kroner i dag) har indtil nu ligget på cirka 300.000 kroner. I stedet vil prisen i 2016 stige til 365.711 kroner. Når afgiften er fuld indfaset i 2020, vil prisen ligge på cirka 580.000 kroner.

Andre plugin-hybrider på det danske marked vil dog nok ikke blive ramt lige så hårdt procentvis, fordi ingen andre kan fremvise et forbrug på 166,7 km/l. Derfor vil omregningen af batteriets energiindhold til benzin sandsynligvis ikke slå nær så hårdt igennem.

Læs også: Ssssh! Jeg skal låne en VW

Hos BMW fortæller pressechef Mette Lolholm, at firmaet planlægger at importere flere plugin-hybrider i løbet af 2016:

»Vi er jo ikke blevet lige så hårdt ramt som Tesla. Men hvis plugin-hybriderne bliver væsentlig dyrere, vil det selvfølgelig betyde mindre salg, da det er et meget prisfølsomt segment,« siger hun.

Læs hele lovforslaget her.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

BMW i3 REx har aldrig kostet saa lidt Danmark. Jeg mener den debuterede ved ca. 336.000 kr uden udstyr.

  • 3
  • 0

Tilsyneladende divideres Wh/km med faktoren og så får man l/100km. Det burde være oplyst hvordan faktoren bruges og hvad den er baseret på, så man ikke skal gætte.

  • 3
  • 0

@Svend Ferdinandsen Ja, besynderlig udregning. Faktoren 91.25 må være med enhed 100Wh/l.

De 115 Wh/km er åbenbart hvad BMW I3 (REx) kan køre med elektrisk fremdrift. Hvor kommer de 0.6 l/100km fra? Det lyder usandsynligt at den i benzin mode kan køre 100km på 0.6l benzin. Hvorfor lægges det oveni?

  • 1
  • 0
  • I ovenstående eksempel antages det, at bilen har et energiforbrug på 115 Wh/km. Med den EU-bestemte omregningsfaktor på 91,25 betyder det et forbrug på 1,26 liter benzin per 100 kørte kilometer. Sammen med et benzinforbrug på 0,6 liter per 100 kilometer giver det 1,86 liter per 100 kilometer, eller hvad der svarer til 53,8 km/liter.

Som jeg ser det så skal BMW i3 REx betale afgift for både det den køre på rent el (115 Wh/km --> 79,4 km/L) og også for det den forbruger på benzin (åbenbart 166 km/L). Sammenlagt giver dette så et forbrug på 53,8 km/L.

Hvordan kan dette på nogenmåde være retfærdigt tillægge bilen en dobbelt afgift på denne måde?

  • Lad mig lige regne på en bil der ikke er BMW i3, lad os kikke på Golf GTE: Ifølge VW's hjemmeside, så har Golf GTE et forbrug på 11.4 kWh/100 km og kører 66.7 km/L. Dette omregner vi nu ved hjælp af regeringens forslag. Eldrift: 11.4 kWh/100km --> (114 Wh/km)/91.25 = 1.249 L/100km El+benzin: 66.7 km/L --> 100 km/66.7 km/L = 1.499 L/100km

Igen bliver de to sammensat: 100/(1.249+1.499) = 100km/2.748L = 36.39 km/L <--

Så her får man også et lille nedslag i prisen.. men kun pga at GTE'en har et batteri kapacitet svarede til 50 km hvorved den opnår 66.7 km/L.

  • Hvis man ser på den Prius 2015 istedet. Denne har en batteri rækkevidde på 23 km. ELdrift: Ukendt/ikke målt... Et gæt: (125 Wh/km)/91.25 = 1.37 L/100km (~73 km/L) El+benzin: 100km/2.1L (47.6 km/L) Samlet: 100/(2.1+1.37) = 28.9 km/L <--

Fair nok, så samlet set kører disse Hybrid-plugin længere på literen end deres benzin modparter. Men hvad så når EU om 2 år ændrer deres NEDC cycle, som jeg her har kaldt "El+benzin". Idag bliver den målt ved at køre batteriet helt tomt også derefter køre 1 kilometer på benzin, hverved kan i3 REx opnå 166 km/L. Men dette vil helt sikkert blive ændret, når dette sker vil dobbelt afregningen af Pluginhybrid biler blive meget mere markant!

Alt i alt er jeg meget bekymret for denne måde at pålægge afgifter på!

Fed tekst: Gammel afregning Kursiv tekst: Ny afregning

  • 8
  • 0

I lovforslaget står der:

Brændstofforbrugsafgiftsloven § 3 Stk. 5. ”For plug-in-hybridkøretøjer, der drives af el i kombination med benzin, fastsættes en fast omregningsmetode fra Wh pr. kilometer til liter og benzinforbrug målt i liter pr. 100 km, hvorefter der foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne beregning omregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter 100 pr. km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Det samlede benzinforbrug målt i liter pr. 100 km er summen af det beregnede og det målte benzinforbrug i liter pr. 100 km. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.”

Som jeg forstår set så skal man omregne Wh/km til L/100km og lægger det sammen med benzin forbruget i L/100km. Det er altså ikke det samlede el og benzin forbrug, men el effektivitet + benzin effektivitet, hvilket gør den samlede effektivitet alt for lav. eksempel for i3Rex Målt effektivitet på El = 1,3 L/100km Målt effektivitet på benzin = 7,2 L/100km Sum 8,5L/100km Hvilket jo er helt i skoven.

I et forklarende eksempel er det regnet sådan ud Her for en i3Rex Målt Elforbrug ved 160 km 18.8 kWh = 2 L Målt benzinforbrug ved 25 km = 2L Sum 185 km 4L = 2,1L/100km Hvilket giver mere mening.

Jeg har fået oplyst at forbruget i dag bliver mål ved at man kører bilen til batteriet er tomt. Herefter kører man 25 km på benzin, og måler benzinforbruget. Det bliver så delt ud på den samlede strækning, også kommer man frem til 166 km/L. Det fremgår på side 15 her. https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dok...

  • 1
  • 0

Lad være med at tage de nye afgifter så alvorligt! Belært af solcelle-reglerne og husstandsvindmølle-reglerne, er det helt normalt at lave en hurtig lovændring ..... For derefter at opdage, at det var dumt, - og ændre reglerne. Når konsekvenserne erfares (to måneder efter), nemlig at salget af el- og hybridbiler er gået i stå...... SURPRISE! - Det var jo ikke meningen, så ændres reglerne igen, f.eks. til afgiftsfri elbiler og delvis afgiftsfri hybridbiler (fornuftigt, men usandsynligt!), - så lidt afgifter igen, osv. PS. Jeg har lige købt landets sidste afgiftsfri Mercedes B Electric, og jeg håber, at "de" ikke vil ændre loven med tilbagevirkende kraft (;-).

  • 1
  • 0

Betyder lovforslaget at Tesla nu skal til at betale 1,50 pr kWh på den strøm de forærer væk på deres superchargers? Eller skulle de hele tiden det?

  • 0
  • 0

Lad være med at tage de nye afgifter så alvorligt! Belært af solcelle-reglerne og husstandsvindmølle-reglerne, er det helt normalt at lave en hurtig lovændring ..... For derefter at opdage, at det var dumt, - og ændre reglerne. Når konsekvenserne erfares (to måneder efter), nemlig at salget af el- og hybridbiler er gået i stå...... SURPRISE! - Det var jo ikke meningen, så ændres reglerne igen, f.eks. til afgiftsfri elbiler og delvis afgiftsfri hybridbiler (fornuftigt, men usandsynligt!), - så lidt afgifter igen, osv.

Jo, borgerne skal nok sno sig i de mærkværdige regler der kommer med jævne mellemrum, men det er lidt værre med virksomheder som skal forsøge at planlægge efter vejrhanerne inde på borgen.

Om et år eller to bliver de aktuelle afgifter formentlig pillet af igen, men hvad så? Tør E.ON og Tesla investere i Danmark igen efter den behandling? Jeg kunne have min tvivl. Med mindre der kommer brede, langsigtede og stabile forlig, så vil virksomhederne træde meget varsomt frem af frygt for ikke pludselig at få en med afgiftshammeren. Vores politikere optræder simpelthen uansvarligt med den opførsel og for hvad? I det store billede er det som det koster i "tabt" registreringsafgift småpenge. Man kan høre på hele retorikken omkring "provenuneutral omlægning" og "folk kan ikke forstår hvorfor de skal betale registreringsafgift når tesla'er slipper", at vi har ikke rigtige politikere. Vi har nogle administratorer der ikke magter at tage en førerbeslutning.

Man kan ikke udføre en provenuneutral omlægning af registreringsafgiften hvis det på nogen måder skal være attraktivt at købe en elbil og ikke må koster "de almindelige bilister" flere penge. Man er pinedød nødt til at finde pengene et andet sted. Et bud kunne være droppe topskattelettelserne, finde en ny "millionærskat", kapitalskat eller noget helt tredje, men det burde "vi" sådan set slet ikke gøre rede for. Det centrale er at man har klemt alle de penge ud af bilisterne man kan, og skal bilisterne til at bruge penge på nogle biler på dyrere teknologi, så kan man bare ikke klemme dem lige så hårdt længere. Slut. Ja, den grønne omstilling koster penge.

PS. Jeg har lige købt landets sidste afgiftsfri Mercedes B Electric, og jeg håber, at "de" ikke vil ændre loven med tilbagevirkende kraft (;-).

Tillykke med den :-)

  • 1
  • 0

§ 5 b, stk. 2 (om reduktionen i afgift-reduktionen til de første 800 000 kr. afgift) må da kunne forenkles.

Ligeledes er der utroligt mange gentagelser i § 5 c og § 5 d, hvor den beskrevne regnemetode er ens, bortset fra satserne. Er det virkelig umuligt at skrive lovtekst med metode for sig og satser for sig?

PS:

Lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift på 500.000 kr. til tilretning af Køretøjsregistret.

side 22 i lovforslaget http://www.skm.dk/media/1274258/lovforslag...

  • 1
  • 0

Ja, det er tydeligt at lovforslaget er hastværk!

I min bog, skal en veldesignet plugin hybrid, kunne køre mig på arbejde alene på natlig miljøvenlig vindmøllestrøm i 80% af tiden. Op til 20% af tiden må jeg desværre bruge benzin og range-extender, for ellers bliver bilen jo for tung og trafikfarlig.

Det er klart at det er svært at sammenligne en hybrid med batterikapacitet til 50 km med en hybrid med batterikapacitet til 23 km, men blot at addere el- og benzinforbrug forbruget giver ikke god mening.

Indtil i dag var jeg glad for at have bestilt en Tesla S 70D, som passer perfekt til min pendling og trods alt vejer lidt mindre end en gennemsnits performance Tesla. Men jeg har desværre erfaret at den el-bil supporterende branche er meget i limbo, fordi firmaer, som E.ON og Clever ikke kan forsvare at sælge opladere eller abonnementer til privatpersoner, før de kender fremtidens politiske virkelighed. Nogles forretningsmodel er baseret på refusion af, typisk 1,09 kr per KWh, en ordning som de ikke kan love bliver fortsat i 2016. Så diverse nødvendig el-bil support er også on hold.

Plugin-hybrid specificeringen virker så uigennemtænkt at man må tvivle på det samlede forslags gennemførelse. Så det er godt at der er fortrydelsesret på en Tesla:-(

/jens

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg har tit undret mig over, at nogle plugin-hybrid-biler kan køre så langt teoretisk set. Så det er vel meget godt, hvis man finder en mere realistisk værdi-udregning til visse af disse.

Men måske skal man så finde nogle afgiftslettelser, så disse biler ikke bliver for dyre.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul)

  • 0
  • 0

Bestemt, ingen tvivl om at en mere realistisk model bør findes. Den gamle beregning ignorerede helt el forbruget, hvad der faktisk var i tråd med at el-kørsel var afgiftsfri. Derfor de urealistiske 100+ km/l..

Hvis jeg i en hypotetisk plugin-hybrid, først kører 30 km på el alene (af f.eks. 60 km/l), dernæst yderligere 30 kilometer på benzin (af f.eks. 30 km/l), burde forbruget vel blive omtrent 40 km/l.

I lovforslaget lægges de to forbrug sammen (1,67 l/100km + 3,33 l/100km = 5 l/100km = 20 km/l) hvad der jo svarer til at jeg skulle bruge benzin selv om jeg først kører på el alene og dernæst skulle bruge strøm fra batteriet, når jeg selv producerer den fra benzin.

En simpel forbedring er at beregne: (1,67 l/100km + 3,33 l/100km = 5 l/200km = 40 km/l)

mvh jens

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten