Pludseligt højt saltindhold dræbte tonsvis af fisk i Oder: Mysteriet stadig uopklaret

3. oktober 2022 kl. 11:5518
Pludseligt højt saltindhold dræbte tonsvis af fisk i Oder: Mysteriet stadig uopklaret
270 tons fisk og andre ferskvandsdyr døde på mystisk vis i slutningen af juli i Oder-floden. Illustration: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix.
Dødsårsagen er fundet. Men én ting ved vi stadig ikke om miljøkatastrofen i Oder-floden.
Artiklen er ældre end 30 dage

270 tons døde fisk.

Det endte polske brandfolk med at fiske op af Oder-floden, der løber mellem Polen og Tyskland, i slutningen af juli.

Massedøden har været genstand for heftige spekulationer om, hvad der kunne have dræbt fiskene. Det har også skabt spændinger mellem de tyske og polske myndigheder om, hvis ansvar det er, hvis der er blevet lukket miljøskadelige kemikalier ud i floden.

I sidste uge kom miljøagenturer fra begge lande dog frem til samme konklusion på, hvad der har dræbt de mange millioner fisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var ikke giftige kemikalier fra forurening, men en giftig alge ved navn Prymnesium Parvum, også kendt som gyldne alger på engelsk. Algerne trives i brakvand, der er en mellemting mellem salt- og ferskvand.

Og der blev netop fundet et forhøjet saltniveau i floden, skriver mediet Nationology , og resultaterne fremgår både af en rapport fra det polske miljøinstitut og en pressemeddelelse fra det tyske miljøministerium.

Ukendte gerningsmænd

»Fiskedøden i Oder er en miljøkatastrofe,« siger den tyske miljøminister Steffi Lemke i pressemeddelelsen.

Det polske beredskab brugte flydende dæmninger til at indsamle døde fisk flyder langs Oders bredder. Illustration: Marcin Bielecki/AFP/Ritzau Scanpix.

»Hovedresultaterne af efterforskningen viser, at det er skabt af menneskelige aktiviteter.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem der skulle have hældt salt ud i floden, er dog fortsat ukendt.

Andre faktorer kan også kan have bidraget til katastrofen, melder både den tyske og polske rapport.

Vandmiljøet har nemlig været ringe i Oder-floden i årevis, og sommerens varme og lave vandstand har kun forværret det, siger lederen af det polske vandinstitut Agnieszka Kolada til AFP ifølge det franske medie RFI.

Polen har tidligere varslet 'store straffe', hvis den skyldige bag udslippet bliver fundet. Samtidig udlover landet en dusør på 'flere hundrede tusinde euro' til den, der kan hjælpe myndighederne med at spore sig frem til gerningsmændene.

Tysk forsker fik ret

Mistanken om et fremmed stof i vandet kom af, at der var målt et forhøjet niveau af ilt i floden. Som Ingeniøren tidligere har skrevet , var især tungmetaller og pesticider under mistanke.

Tanken om at fiskene kunne være døde af alger forårsaget af salt, var også oppe at vende. Christian Wolter, en tysk forsker fra Leibniz Institut for Ferskvandsøkologi og Indlandsfiskeri, fremsatte en hypotese om netop dette.

Ideen blev understøttet af, at fiskere havde meldt om misfarvet vand i dagene op til massedøden, og misfarvningerne er som regel tegn på alger.

Wolter gik ud fra, at fænomenet kunne være naturligt og uden menneskelig indblanding.

Det mener de tyske myndigheder dog langt fra. Ifølge rapporten er stigningen i salt sket pludseligt, og de polske myndigheder lægger vægt på, at denne type alger aldrig er set før i Polen.

Floden skal tilbage i balance

Den tyske miljøminister Steffi Lemke vil nu samarbejde med de polske myndigheder om at genoprette miljøet i floden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Industrielle aktiviteter på Oder-floden er kontraproduktive for flodens regeneration. Derfor vil jeg gå i dialog med mine polske kolleger for at fremme forståelsen for dette og blive enige om de næste skridt.

Hun lægger desuden vægt på, at miljøet i floder generelt skal være en højere prioritet og vil se på at stramme kravene for udledningner i floder.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
4. oktober 2022 kl. 14:55

Kan du ikke lige komme med et helt konkret eksempel på fækale bakterier i drikkevand fra en ikke-privat boring, der ikke skyldes en teknisk fejl på enten et rensningsanlæg eller et vandværk, men derimod nedsivende kloakvand.

Campylobacter, Salmonella, VTEC E. coli, virus eller lignende) osv. det angår fækale bakterier og er fra https://www.danva.dk/media/4216/vejledningplusomplushaandteringplusafplusoverskridelserplusafplusdeplusmikrobiologiskeplusdrikkevandsparametre_plusvejledningplusnrplus4.pdf

Typisk 5-10 gange hvert år varsles spredt fra hele landet mod diarre som er betegnelsen når sygdomstrykket fra smitten er mild, eksempelvis som https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-09-01-mulig-forurening-i-drikkevand-i-roskilde-vandet-skal-koges og https://syddjurs.lokalavisen.dk/samfund/ECE13296875/vandvaerk-har-faaet-kogepaabud/ .

Du har på eet punkt ret: Forureningen kommer ikke kun fra nedsivende kloakvand, idet at grundvandsspejlet er dynamisk: Ved nedbør underskud falder grundvandsspejlet, hvorved at nedsivning fra spildevandsbærende vandløb forøges, samt der sker indtrængning i øverste grundvandsmagasin, såvel fra forurenede søer inde i landet, og ude langs kysten, havet med dets bestanddele i vandet.

Spildevand indeholder ammonium, der har samme opløsende effekt som tensider. Det betyder at den naturgivne overfladespænding som regnvand har, nedbrydes. Det samme sker for jordpartiklernes sammenhængskraft i bunden af spildevandsbærende vandløb, fordi vægtfylden for ammonium er ca. 1,25, det lægger sig på bunden og trænger ned, så bunden man førhen kunne færdes på, bliver til fed mudder, der er mættet med ammonium.

Denne nærende substans vil forblive iltforbugende pga. de anaerobe bakterier bliver aktive, idet naturen er indrettet til rydde op af hensyn til højere livsformer, men de mindste bestemmer! Desværre vil oprydningen eller afgiftningen tage millioner af år, når det skal foregå under vand.

En reaktion fra fagets folk kan næppe være anderledes end som vi ser her, når så storslået og hensynsløs egoisme afsløres. Jeg skal indrømme, at jeg ville også foretrække at slippe så nemt fra ubehageligt arbejde med fælt lugtende latrin, som vil gør nu, med afgang fra WC'et direkte til vandmiljøet, såfremt at kloaker og rensningsanlæggenes funktion var som vi har lært. Men her de seneste år er det blevet klart for alle og enhver, at virkeligheden ikke i alle tilfælde er som vi har lært. Naturen retter sig efter virkeligheden og ikke bøgerne.

15
4. oktober 2022 kl. 13:44

@ Kurt Aggesen (#13):

Sikke mange linjer du bruger på stort ikke at svare på noget af det jeg spurgte om, men du fik da endnu en gang demonstreret din hang til konspirationsteorier og stort set ikke eksisterende kemikundskaber.

Og for øvrigt: At grundvand kan have lugt af sulfid har typisk intet med kloakker at gøre. Det skyldes naturligt forekommende svovlforbindelser i undergrunden. Sulfid i grundvandet betragtes faktisk som et kvalitetstegn, da det (som methan og fraværet af ilt) indikerer at vandet kommer fra dybe, lerlagsbeskyttede og dermed reducerede dele af grundvandsmagasinerne.

Har du tænkt dig at stå på mål for dine påstande nitratgødning?

14
4. oktober 2022 kl. 12:51

Hej Flemming, du er rigtig i hyggehjørnet igen, haha.

Kan du ikke lige komme med et helt konkret eksempel på fækale bakterier i drikkevand fra en ikke-privat boring, der ikke skyldes en teknisk fejl på enten et rensningsanlæg eller et vandværk, men derimod nedsivende kloakvand.

Vi har været der - adskillige gange - før, og du vedbliver at slynge dine udokumenterede påstande ud - det er ikke troværdigt.

11
4. oktober 2022 kl. 12:00

Hvorfor i alverden skulle kaliumpermanganat være det mest relevante? Permanganat vil farve vandet dybt violet indtil det nedbrydes.

Ifølge litteratur fra DGU benyttes iltningsmidlet kaliumpermanganat til måling på belastet grundvands iltforbrug, iltforbruget er 4 gange anvendt mængde. Grundvand som er belastet af ulætte kloaker samt sivebrønde, har organisk indhold samt ammoniumhttps://en.wikipedia.org/wiki/Urine , der bevirker iltforbrug: Chemical oxygen demand 6000 mg/L pga de anaerobe kulbrinte producerende bakterier.

Belastet grundvand er ikke mineralvand, som det var forinden kloakeringen. Grundvand nutildags lugter ofte råddent, som følge af svovlbrinte indhold, der almindelig fjernes i forsyningsanlæggenes beluftningsanlæg. De giftige bestanddele, reelt bakterier og virus som naturligvis ikke fordamper, passiviseres i fornødent omfang ved den energikrævende UV-behandling, der dog efterlader den fedtede biofilm i rørene til drikkevandsforsyning. Iltningsmidler bevirker oxidering altså forbrænding af vandets organiske forurening.

Grunden til at jeg nævner kaliumpermanganat som mest relevant, er at det er som iltningsmiddel benyttes til vandanalyse, det er ikke ment som relevant emne angående hændelsen i artiklen, men for at gøre opmærsom på iltnings- eller oxidationsmidler, hvor en type nitratsalt eksempelvis https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumnitratforekommer at være relevant her.

Nitrat, -NO3 indeholder 3 iltatomer, og bevirker derfor ilttilførsel. kaliumpermanganat https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumpermanganat indeholder 4 iltatomer, dets laboratoremæssige anvendelse må skyldes farveskiftet til violet ved mætning, altså iltoverskud.

Dit afsluttende spørgsmål fraholder jeg mig fra at kommentere.

Men jeg kan supplere, at jeg undrer mig over at laboratoriemæssige målinger med kaliumpermanganat på grundvandets kvalitet, nu forekommer som bevidst fortrængt eller fremmedgjort. Det kan skyldes at miljødebatten har været politisk, jeg husker fra nævnte DGU-litteratur at analyseresultaterne viste mest belastet grundvand under og nær de kloakrør-intense områder, som byerne udgør. Denne ubekvemme konstatering rimer jo ikke på "forurening kommer ikke fra andre end landbruget", der åbenbart var grundlaget for det personlige MILJØ ministeriets oprettelse. De har sikkert hygget sig i deres miljø, men der er ingen vindere, det er svineriet for alvorligt til.

10
4. oktober 2022 kl. 11:37

Der kunne ses en kraftig udvikling af klorofyl fra satelit. Ud over alger er cyanobakter også noget der ville kunne ses. Begge vil kunne forklare forhøjet iltniveau, og fiskedød. Nedsat vandføring og varme vil givetvist forklare en noget højere saltindhold, men hvor meget?

Et problem er vel, at der ikke måles kontinuerligt for salte, mikroorganismer og alger. Vel i grunden er derfor meget er overladt til gætværk. For hvilke salte er der tale om? Hvordan med pH?

8
4. oktober 2022 kl. 09:50

Ved høj algeproduktion stå stiger iltindholdet i vandet til overmættet. Så når der er mange giftige alger til stede, vil man formentlig kunne måle at vandet er helt iltmættet

7
4. oktober 2022 kl. 09:23

Det er nemlig et paradoks, og dermed kommer oxidationsmidler ind i billedet. Det mest relevante er kaliumpermanganat, der blev benyttet til måling af grundvandets kvalitet eller iltforbrug, frem til 1970'erne.

Hvorfor i alverden skulle kaliumpermanganat være det mest relevante? Permanganat vil farve vandet dybt violet indtil det nedbrydes.

Nitratsalte er også iltningsmidler, og indtil et par årtier siden benyttede svenskerne en type nitratgødning til udspredning langs deres kyster mod iltsvind, men påstand om at de havde gode erfaringer dermed. Men idet danske biologer sagde det modsatte om nitrat herhjemme, så er det blevet en dunkel sag.

Disse påstande vil jeg gerne se dokumenteret, men det er jeg ret overbevist om du ikke kan! Som i overhovedet!

Det kan skyldes et uheld, men også velmenende miljøaktivister der hverken forholder sig til etableret viden eller vil benytte laboratoriemæssige forsøg.

Hvor kommer den konspirationsteori om miljøaktivisterne fra?

6
4. oktober 2022 kl. 03:49

Citat;"Mistanken om et fremmed stof i vandet kom af, at der var målt et forhøjet niveau af ilt i floden."</p>
<p>Forhøjet niveau af ilt? Hvordan opstår det? Noget man kan anvende i.f.m. de ellers så hyppige iltsvindtilfælde?

Det er nemlig et paradoks, og dermed kommer oxidationsmidler ind i billedet. Det mest relevante er kaliumpermanganat, der blev benyttet til måling af grundvandets kvalitet eller iltforbrug, frem til 1970'erne.

Nitratsalte er også iltningsmidler, og indtil et par årtier siden benyttede svenskerne en type nitratgødning til udspredning langs deres kyster mod iltsvind, men påstand om at de havde gode erfaringer dermed. Men idet danske biologer sagde det modsatte om nitrat herhjemme, så er det blevet en dunkel sag.

Det kan skyldes et uheld, men også velmenende miljøaktivister der hverken forholder sig til etableret viden eller vil benytte laboratoriemæssige forsøg.

5
3. oktober 2022 kl. 22:11

Citat;"Mistanken om et fremmed stof i vandet kom af, at der var målt et forhøjet niveau af ilt i floden."

Forhøjet niveau af ilt? Hvordan opstår det? Noget man kan anvende i.f.m. de ellers så hyppige iltsvindtilfælde?

3
3. oktober 2022 kl. 20:02

..men jeg undrede mig lige kortvarigt over at der skulle være en flod i Odder.... det havde jeg da ikke hørt om..... Jeg mindes ikke noget større end Aarhus Å eller Egå Å i den omegn :)

1
3. oktober 2022 kl. 15:46

... med at fylde gas cavernerne? Det ville være tragisk hvis det er forklaringen :-(