Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Bisphenol A, der findes i kvitteringer fra supermarkedet og fra biblioteket, er hormonforstyrrende og skader reproduktionen. Det slog EU-domstolen fast i går i en to år lang sag mellem det europæiske kemikalieagentur ECHA og sammenslutningen af plastproducenter og importører, PlasticsEurope.
PlasticEurope havde forsøgt at få fjernet bisphenol A fra den såkaldte kandidatliste, der gør det lovpligtigt at informerer kunder om indholdet af stoffet i produkter.
Bisphenol A havnede på kandidatlisten den 4, januar 2017, efter at det europæiske kemikalieagentur ECHA et år forinden havde vurdere, at stoffet skader reproduktionen. Bisphenol A blev i samme penselstrøg også klassificeret som et såkaldt SVHC-stof (Substance of very high concern), hvilket PlasticEurope også modsatte sig.
»I mine øjne er det ret vovet at komme ind og udfordre processen i EU-systemet, som er meget gennemsigtig og meget voldokumenteret,« lyder reaktionen fra Natacha Cingotti, der er kampagneleder for NOGén Health and Environment Alliance, ifølge mediet Euobserver.com
Lobbyorganisationen PlasticEurope varetager mere end 100 virksomheders interesser. De står for mere end 90 procent af plast produceret i Europa.
PlasticEuropes argument for fjerne bisphenol A fra kandidatlisten gik i denne sag ikke så meget på spørgsmålet, om stoffet er sundhedsskadeligt. Det har organisationen to andre verserende sager med EU-domstolen om. Organisationen argumenterede derimod for, at proceduren for at sætte stoffet på kandidatlisten stred mod den europæiske kemikalielovgivning REACH.
Plastproducenterne hæftede sig især ved, at det ikke eksplicit fremgik, at såkaldt intermediate brug af bisphenol A ikke var undtaget. Intermediate brug omhandler brugen af et kemikalie til at frembringe et andet. Bisphenol A er en monomer, der blandt andet indgår i fremstillingen af visse færdige plastmaterialer, først og fremmest det hårde og klare polycarbonat.
Men det argument købte EU-domstolen ikke. Faktisk skriver dommerne direkte i deres afgørelse, at »brugen af et stof som intermediate ikke er relevant«.
Ifølge EU-domstolen er kandidatlisten alene rettet mod stoffer, der findes i de endelige produkter, og brugen af bisphenol A til at frembringe produkter er således på forhånd ikke omfattet af kandidatlisten, hvis stoffet ikke kan spores til det endelige produkt.
Med dommen slår EU-domstolen også fast, at ECHA ikke behøver eksplicit at skrive, at bisphenol A brugt til intermediate ikke er omfattet. Det er det som udgangspunkt aldrig, lyder det.
Stoffer på kandidatlisten vil med tiden ende på den såkaldte autorisationsliste, hvor ECHA skal godkende brugen af stoffet i produktionen. Det mente PlasticEurope også kunne blive et problem ved intermediate brug. Men på samme måde som ved kandidatlisten er stoffer brugt til intermediate brug ikke omfattet - og firmaerne skal således ikke ansøge ECHA.
Nu venter endnu en sag mellem ECHA og PlasticEurope. Den handler specifikt om, hvorvidt bisphenol A er hormonforstyrrende. Der ventes at falde dom i den sag til september.
En måned senere ventes så dom i den sidste sag om bisphenol A, der handler om de miljøskadelige effekter.
Bisphenol A er i mange produkter allerede udfaset, der er flere stoffer som er stort set kemisk identiske og som derfor let kan bruges i stedet.
F.eks. bisphenol S, som ikke har ret mange kendte skadevirkninger. Det er nemlig stort set ikke undersøgt.
Hvorfor printer de den så ud, når man alligevel tit siger nej tak til at få den?
Hvis man endelig skulle gøre noget ved fejlindtastninger. Så kunne det være at sætte en skærm op, så man kunne følge med i hvad der blev scannet ind - nej ikke den der lille skærm - men en større en, hvor man havde et overblik og kunne se fejlen hurtigt og effektivt, så den blev rettet med det samme.
Og hvorfor skal det også være så svært at få priserne på skiltet til at stemme overens med det de scanner ind?
Fordi det tager længere tid at spørge end bare automatisk printe ud og smide væk.
Men lav skiltene, således at man har en side der hedder: "Bon - Ja Tak" og på den anden side "Bon - Nej Tak" - så kunne kasseassistenten spotte om man var interesseret i bonen.
Kunne også være interaktivt, så kunden selv kunne trykke for at få bonen
Er nu helt rolig, men en af de undersøgelser, som stort set ikke findes, synes at antyde noget andet:
https://www.sciencedirect.com/science/arti...
Skal vi til at have kassebonner på lertavler igen? Holder bedre på skriften! Eller er det også farligt?
Re: Spild
Forestil dig, hvad det ville gøre for ventetiden i køen;)
Der er i al fald 5 år i bisphenol S før det er undersøgt nok til at kunne blive forbudt. Derefter er der mindst 10 andre kandidater som heller ikke er ordentligt undersøgt. Alt i alt behøver plastindustrien ikke at bekymre sig for alvor de næste mindst 50 år.
https://en.wikipedia.org/wiki/Bisphenol
Bisphenol A er fremragende som råstof ved kunststofproduktion, f.eks. polykarbonat og epoxy, hvor det efter afhærdning ikke udgør nogen fare, forudsat at produktionen forløber korrekt.
Men hvad F.... det gør i kasseboner fatter jeg ikke helt.
Jeg formoder det drejer sig om termopapir. Jamen så lav dog boner på almindeligt papir med tryksværte.
Måske skulle elektroniske kassebonner vinde frem. Med Coop virker det, så måske får andre den samme idé? Andre bruger en laserprinter.
Se min artikel: Frode Sørensen, Substitution og forbud af kræftfremkaldende stoffer på KemiFOKUS .
Her angives en fremgangsmåde til at få udskiftet farlige kemiske stoffer med mindre farlige muligheder.
Bonnerne bliver også hurtigt ulæselige.
Jeg tror faktisk at jeg er meldt på en to tre systemer. Teknologien er der for de store, og den tjener sig ind ved at de får lov til at snage i vores forbrug. Til gengæld vil de små butikkere stå overfor en investering.