Plastindustrien om genbrug: Fælles strategi eller kaos

98 kommuner med 98 forskellige metoder til indsamling, kvalitet og mængde. Kommunerne får metodefrihed til at vælge, hvordan de vil opfylde målet om mere genanvendelse af affald, som led i regeringens ressourcestrategi, der blev offentliggjort i dag.

Læs også: Her er planen, der fjerner en fjerdedel af affaldet fra forbrændingsovnene

Men mængderne af plast, som de enkelte kommuner kan indsamle, er hver for sig for små og af for svingende kvalitet til at kunne genanvendes effektivt, lyder det fra miljøchefen hos brancheforeningen for plastindustrien Helle Fabiansen.

»Det er svært at forestille sig, at hver enkelt kommune kan indsamle, behandle og levere plast i en mængde, der er stor nok til, at det kan løbe rundt økonomisk, og til, at det vil være interessant for vores medlemmer at bruge det,« siger hun.

Plastindustrien anslår, at danskerne i 2011 smed 318.000 ton plast i skraldespanden. Af dem blev 10,5 procent genanvendt, som her til fødder på trafikpinde. Illustration: Plastiindustrien

Helle Fabiansen mener, at det kræver en fælles strategi for samtlige kommuner, hvis projektet med mere genanvendelse af affald skal lykkes, så industrien, der skal aftage plasten, bliver sikret en stabil levering i en vis mængde og kvalitet.

Manglende koordinering bliver dyrt

Regeringens nye ressourcestrategi sætter blandt andet mål om, at 50 procent af danskernes husholdningsaffald skal genanvendes i 2022. Der er ingen specifikke krav om, hvilke materialer iblandt det tørre affald som plast, papir og metal, der skal udsorteres og genanvendes.

Læs også: Minister: Danskerne betaler overpris for affaldsforbrænding

»Det kan rent praktisk betyde, at nogle kommuner slet ikke vælger at sortere plast fra affaldet,« siger Helle Fabiansen, der ærgrer sig over, at ressourcestrategien ikke stiller krav om udsortering af plast hos alle kommuner.

Samtidig er det også op til hver enkelt kommune at bestemme, om borgerne selv skal stå for sorteringen af affaldet hjemme ved skraldespanden, eller om det skal ske centralt, hvor mange fraktioner det skal deles op i, og om plastemballagen skal vaskes først eller ej.

Dette er alt sammen faktorer, der resulterer i vidt forskellige kvaliteter af plastmaterialet, der skal kunne sælges og genanvendes bagefter, fortæller Helle Fabiansen. Faktorer, der ifølge hende burde koordineres:

»Ellers risikerer kommunerne at stå med et produkt, som de ikke kan sælge, og så kommer det til at koste rigtig meget for dig og mig, der som borgere må betale regningen,« siger hun.

Plasten skal kunne bruges

Også formanden for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg, Per Højbjerre, undrer sig over regeringens valg af metodefrihed til kommunerne. Han er også bekymret for, om der bliver anvendelsesmuligheder til plasten, som strategien ser ud nu:

»Hvis det skal give mening at genanvende mere, så skal vi have gang i udvikling af genanvendelige produkter, ellers får vi materialer fra især husholdningsaffaldet, der reelt ikke kan genanvendes,« siger Per Højbjerre.

Regeringen vil efter planen evaluere strategien i 2016 for at se, om kommunerne formår at løfte opgaven på egen hånd.

Emner : Affald