Plastikudstyr ødelægger videnskabelige forsøg

Tusinder af forskningsresultater om alt fra forebyggelse af migræne til enzymers betydning for opbygningen af livsvigtige stoffer i kroppen kan meget vel være behæftet med fejl.

Risikoen skyldes hidtil ukendte påvirkninger fra pipetter, rør og andet laboratorieudstyr fremstillet af plastik.

Forskerne er i forvejen bekendte med, at plastik kan udlede stoffer såsom bisphenol A, polycarbonater og - som det er tilfældet for ganske almindelige plastikdrikkeflasker - det metalliske grundstof antimon. Normalt løser de problemet ved at anvende glasudstyr, tage højde for forureningen i beregningerne eller ty til plastikudstyr uden de problematiske stoffer.

Men nu viser det sig, at ellers problemfrit plastikudstyr forurener forsøg med smørende syrederivater og det desinficerende stof di(2-hydroxyethyl)methyldodecylammonium(DiHEMDA).

»DiHEMDA er et kraftigt reagerende stof, og denne her type kontamination er ikke set før. Det er ret specielt. Stoffet er nok en rest fra fremstillingsprocessen, fordi forureningen ikke er konstant, og ammoniumen har en stor positiv ion, der kan tiltrække andre stoffer og gøre selve plasten bedre,« vurderer Allan Astrup Jensen, teknisk chef hos Force Technology.

DiHEMDA-forureningen er beskrevet i en ny undersøgelse offentliggjort i Science. Bag papirerne står biokemikeren fra University of Alberta i Canada, Andrew Holt.

Plastikstof lammer naturlige enzymer

Han var i færd med at undersøge kemiske stoffers påvirkning af det menneskelige enzym monoaminoxidase, der blandt er forbundet med at fremprovokere migræneanfald ved at forstyrre nervernes signaler, så kar i hjernen trækker sig sammen. Andrew Holt opdagede, at de tilsatte stoffer hæmmede enzymets aktivitet i langt højere grad end det burde være muligt udelukkende med de anvendte stoffer.

Han rensede derfor forsøgets plastikrør med vand, metanol og den olieagtige væske dimethylsulfoxid og analyserede herefter med massespektrometri hvilke kemikalier, som blev lækket.

Nogle plastikrør lækkede næsten ingen stoffer, mens andre udledte koncentrationer på 200-350 dele per million DiHEMDA i vand.

»Vi får forskellige resultater forårsaget af disse lækager, som komplet kan tilsløre effekten af undersøgte stoffer. Jeg mistænker en ret stor andel af forskere har fået deres resultater påvirket,« siger Andrew Holt til Nature.

Selv fortalte han straks om fundet til sin kollega Susan Dunn, der studerer GABA, et signalstof som frigøres mellem to af kroppens nerveceller. En undersøgelse af hendes laboratorieudstyr viste, at DiHEMDA påvirkede forbindelserne i signalstoffets receptorer.

Disputatser faldet på skjult smitte

Laboratoriets plastikudstyr stammer fra den verdensomfattende producent Eppendorf. Herfra lyder meddelelsen ifølge Nature, at man ikke har oplevet nogen klager med de omtalte stoffer, men at alle prøver med meget nøje analyser kan blive påvirket af deres beholdere uanset, hvilket materiale, den er af. Den effekt er almindelig viden for videnskabsfolk.

Det argument mener Forces tekniske chef, Allan Astrup, er omtrent lige så hullet som de plastkasser med mange huller i, der flittigt benyttes inden for forskning i genomer og enzymer.

»Man har tidligere set disputatser falde på, at forurening har fundet sted i systemet og frembragt et bestemt resultat, uden forskeren var klar over det,« siger han.