Plasticstykker på strandene stammer fra Danmarks mest avancerede rensningsanlæg

I juli kom en medarbejder på rensningsanlægget Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune til at åbne for et skot mellem den gamle og den nye del af anlægget. Det betød, at tusindvis af femkronestore plasticstykker - kaldet biocarriers eller bærelegemer - fra efterdenitrifikationstankene i den nye del af anlægget blev skyllet over i efterklaringstankene og derfra videre ud i Øresund.

Biocarriers - også kaldet bærelegemer - er de sidste par måneder skyllet op på strandene i den østlige del af Danmark. Nu er det kommet frem, at de stammer fra et af landets mest avancerede rensningsanlæg, Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune. Illustration: Plastic Change

Det er forklaringen bag de store mængder plasticstykker, der er skyllet op på strandene og har skvulpet rundt i havnene på den sjællandske østkyst de seneste par måneder. Det fortæller direktør Per Plannthin fra Lyngby-Taarbæk Forsyning.

»Der skete en menneskelig fejl, da vi var i gang med en omlægning fra det gamle til det nye anlæg. Da det gik op for os, hvad der var sket, lukkede vi straks anlægget ned og begyndte oprydningen. Desuden kontaktede vi myndighederne i form af kommunen og Naturstyrelsen.«

Læs også: Mysterium: Tusindvis af plasticstykker fra rensningsanlæg flyder på danske strande

Oprindelsen til udslippet blev først rapporteret af TV2 Lorry tirsdag aften.

Mølleåværket er efter en udvidelse med et MBR-anlæg og et MBBR-anlæg et af landets mest avancerede og et af de bedste til at rense kvælstof ud af spildevandet. Det udleder det rensede spildevand til Mølleå-systemet og direkte ud i Øresund - ca. 500 meter fra strandlinjen.

I første omgang var der ikke noget at se på strandene. Ifølge forsyningens hjemmeside var der cirka 200 m3 bærelegemer i efterdenitrifikationstankene, men forsyningen vidste ikke - og ved stadig ikke - hvor meget der slap ud, forklarer Per Plannthin.

»Det er meget svært at vurdere, når man kigger ned i tankene,« siger han.

Bærelegemerne ligger i Mølleåværkets MBBR-tanke (Moving Bed Biofilm Reactor, red.), hvor de er grobund for de bakterier, der omdanner spildevandets kvælstof. Illustration: Krüger

Men to uger efter udslippet gjorde en borger forsyningen opmærksom på, at der var begyndt at skylle plasticstykker op på strandene, så lige siden har medarbejdere fra forsyningen jævnligt været ude på strandene og i havnene langs Øresund og rydde op.

Ud over at rydde op har forsyningen nu etableret et ekstra skot mellem efterdenitrifikationstankene og den gamle del af anlægget.

»Vi har selvfølgelig sikret, at den samme fejl ikke kan ske igen. De to skotter kan ikke åbnes samtidig, så vi vil ikke kunne få et tilbageløb på samme måde. Desuden har vi sat nogle specielle riste, så plasticstykkerne ikke kan komme ud af anlægget, hvis der igen skulle ske en eller anden fejl.«

Både kommunen og Naturstyrelsen har ifølge Per Plannthin stillet sig tilfreds med den redegørelse om uheldet og de tiltag, som forsyningen har gjort for at forhindre en gentagelse.

Læs også: Filtre indtager det danske spildevand

Helt opklaret er mysteriet om plasticstykkerne dog ikke. For i tv-udsendelserne, der er lavet om dem, er der også vist plasticstykker af typer, som Lyngby-Taarbæk Forsyning ikke bruger, siger Per Plannthin.

»I fjernsynsudsendelserne bliver der i hvert fald vist plasticstykker, som ikke stammer fra vores anlæg, og som vi ikke er stødt på, når vi har været ude at rydde op,« siger han.

Ifølge direktøren er der ikke andre anlæg i Danmark, der bruger bærelegemer til kvælstofrensning, så det er stadig uvist, hvor disse plasticstykker stammer fra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo helt utilstedeligt, ikke mindst at det kan lade sig gøre. Det bliver dobbelt pinligt af at det er sket på en samfundsinstitution for miljø-beskyttelse.

  • 0
  • 19

Thomas, prøv at hidse dig lidt ned og læs artiklen igen:

"... så lige siden har medarbejdere fra forsyningen jævnligt været ude på strandene og i havnene langs Øresund og rydde op."

  • 22
  • 0

Findes der en offentlig (let-) tilgængelig opslagstavle hos f.eks. Miljøstyrelsen eller Beredskabsstyrelsen omkring videreformidling af sådanne udslip, når de nu er indrapporteret til myndighederne. Så kunne bekymrede borgere og andre finde informationer og måske vejledning.

En af bekymringerne jeg p.t. undersøger nærmere med min virksomhed i et internt projekt er mikroplastik fra udledninger i fra rensningsanlæg, som ikke "fanger" de mindste plastpartikler inden de skylles med ud i havet. Ingeniøren har berettet herom løbende.

Er der nogen der ved, om de omtalte bærelegmer som bevæger sig i store antal i BMMR-tankene ikke på mekanisk vis adskiller disse mikroplastikpartikler, som så skyller ud i havet eller er der i Lyngby-Taarbæk sørget for at dette ikke (også) kan ske?

  • 3
  • 0

Ifølge en mundtlig udtagelse fra en medarbejder fra det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø er langt de fleste partikler i luften noget der bliver skabt af volumen processer og ikke overflade processer. Hvis det samme er gældende for partikler i vandet er antallet af partikler der kommer fra overflader der kradser hinanden er minimalt if forhold til de milliarder af plast partikler der er i en halv liter shampoo/creme/whatever.

  • 3
  • 0

Ifølge direktøren er der ikke andre anlæg i Danmark, der bruger bærelegemer til kvælstof-rensning, så det er stadig uvist, hvor disse plastikstykker stammer fra.

De bliver også brugt i aquakulturen (dambrug med recirkuleret vand) Der er der ligesom også brug for at fjerne kvælstof. Fisk udskiller kvælstof via gællerne i form af ammoniak.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten