Plast har en stor negativ indvirkning på det vandmiljø, det ender i. Det er dårligt nyt for dyrelivet i Arktis, der efter blot to år har udsigt til at kunne mæske sig i den plastpose, en englænder smider i åen i dag. Det skriver den engelske avis The Guardian.
Ifølge det engelske medie flyder der lige nu op mod 5 billioner små stykker plastik rundt i verdenshavene, hvor fisk fejlagtigt tror, at det er mad. Når fiskene spiser de mange små plastikstykker påvirker det fiskene negativt på forskellig vis.
Fiskene bliver underernærede, og fiskeyngel, der spiser plastic, har en lavere overlevelsesrate. Østers stopper reproduktionen helt, hvis de udsættes meget for plastic.
Det er havforskeren Erik van Sebille fra Imperial College London, der har fulgt plastens rejse fra Storbritannien til Arktis:
»Vores fund er meget overraskende. Det meste britiske plastik ender faktisk i Arktis, hvor vi tror, at det gør en enorm skade,« siger han til The Guardian.
Han fortæller, at havstrømmene ved England fungerer som et transportbånd, der hurtigt og støt bærer plasten nordpå.
»Arktis er muligvis det værste sted, plastic kan ende på nuværende tidspunkt,« siger Erik van Sebille til The Guardian. Ifølge ham er regionen og dens fauna allerede hårdt presset af den massive afsmeltning, der foregår som følge af den globale opvarmning.
Tidligere studier har allerede beskrevet, hvordan plastic over de seneste årtier er blevet opkoncentreret i ny is, der er blevet dannet i Arktis. Koncentrationerne af plastic i den nye is er højere end i noget andet vandmiljø på Jorden.
»Så snart en dyreart bliver ramt, bliver andre arter det også. Enten fordi der er mindre af deres primære føde, eller fordi plasten ophober sig i dem, fordi deres føde har spist plast,« siger Erik van Sebille til The Guardian. Han tilføjer, at det også er sandsynligt at mennesker indtager plast, når vi spiser fisk og skaldyr.
Selvom plast er en stor forureningskilde, mener forskeren bag undersøgelsen dog ikke, at man bør forbyde det udbredte materiale;
»Plast har nogle helt fantastiske egenskaber og er et af de bedste materialer, vi nogensinde har opfundet. Men vi bør genoverveje, hvordan vi bruger plastprodukter, så de ikke ender i miljøet,« siger han.
Blandt andet mener han, at man straks bør holde op med at putte små plastikkugler i eksempelvis makeup.
Eller måske snarere opgaven med at få det meste af det fjernet igen. Der må være eller rimelig hurtigt kunne laves effektive tekniske løsninger, skulle man tro. Ikke mindst hvis sådant affald har en tendens til at samle sig. Så spørgsmålet er vel snarere et om ansvarsfordeling, hvem får opgaven. På samme måde i øvrigt som med alt det affald "vi"(nogen) efterlader (smider) i byer, skove, parker, langs veje og andre stæder.
Det er desværre ikke så lige til med en teknisk læsning på at fjerne plastikken fra havet.
Det meste forefindes som meget små partikler, som der skal bruges en meget fin si for at fange. Med så fin en filtrering vil langt størstedelen af "fangsten" være ting man ikke vil fjerne. (Plankton, alger, yngel, og så vider.
Havet er stort! Vi snakker mange mange millioner af kvadratkilometer og mange milliarder af tons vand der skal gennempløjes og filtreres. og da vand bevæger sig og blandes sammen hele tiden, så skal det gennempløjes og filtreres mange gange. Ressource og energiforbruget vil være enormt.
Og hvis vi så får fat i de millioner tons plastik vi snakker om, så vil det bestå af alt mulig forskellig plast blandet sammen. Og være "forureninger" med salt og organisk materiale. Næsten umulig at genbruge. Selv afbrænding vil være et stort problem på grund af alt det klor der er i salten.
Med de teknikker der kendes i dag, så vil det være så godt som umuligt at gøre noget ved den plast der allerede er i havet. Det der kan gøres er at forhindre at mere kommer i havet. Men det er ikke her i Dk det problem opstår. Der er selvfølge ting vi kan, og skal, gøre bedre. Men langt størstedelen af problemet kommer fra de fattigere dele af verden hvor affaldsindsamling ikke fungere godt, eller overhoved ikke findes. Og hvor holdningen og forståelsen for problemet også er dårlig. At ændre dette er en meget stor ”udfordring”. Det kommer til at tage mange år. Så havene kommer til at modtage mange millioner tons mere.
Jeg er meget enig i din kommentar og der er ingen umiddelbar teknisk løsning.
Problemets rod ligger i at det ikke kan betale sig at indsamle plastik i stedet for at smide det ud. Noget af det et uhyre svært at indsamle - mikroplast i tandpasta og andet der bare skylles ud, plast fra slid. Her kan man satse på forbud eller afgifter på plast som er svært nedbrydelig.
Men det centrale må være at skabe en økonomi omkring plast - et pantsystem - der gøre det rentabelt at indsamle det i stedet for at smide det ud. Det betyder afgifter på plast i produktionsleddet, afgifter der så bliver brugt til at betale ved modtagelsen og viderebehandling af det brugte plastik. Et sådant system vil desuden fremme den tekniske udvikling af nedbrydelige og mindre skadelige plasttyper som ikke afgiftsbelægges.
Hvis plastikaffald er en byrde for samfundene og er med til at ødelægge naturens økologiske ydelser vil det være økonomisk fordelagtigt for samme samfund at skabe en affaldsøkonomi der gør det rentabelt at forhindre forureningen. Som det er nu kan det ikke betale sig privatøkonomisk at undgå forureningen. Det er altså det sædvanlige skisma mellem privatinterese og samfundsinteresse som er årsag til problemet.
Det er altid svært med navne for store tal, men billioner på dansk er 10E12 og havet er ca. 300 millioner km2 i overflade og mere end 300 millioner km3 rumfang. Der bliver kun meget få plaststykker pr m3, ja du skal samle 60.000m3 før du har et plaststykke i middel. Selvfølgelig skal man undgå at plastikken havner i havet, men det bliver ikke et problem blot fordi nogle påstår det. Læg mærke til sikkerhedsventilen:"hvor vi tror, at det gør en enorm skade,« siger han til The Guardian."
skabe en økonomi omkring plast
Du mener altså at de 2-3 milliarder fattige mennesker i Afrika og asien, som står for en stor del af forureningen, skal til af have deres meget svage økonomi belastet endnu mere. Og at man kan få et pantsystem til at fungere i disse lande.
Nu har du diskuteret etik i en anden tråd. Så her er et etisk problem mere: Hvor mange mennesker er du villig til at lade dø for hvert million ton plastik der ikke havner i havet?
Og, jo. Det vil være et reelt problem hvis man faktisk prøvede at gennemtvinge hvad du foreslår. Det er der dog ikke noget der tyder på nogen er skør nok til faktisk at prøve.
Du mener altså at de 2-3 milliarder fattige mennesker i Afrika og asien, som står for en stor del af forureningen,
De står faktisk for en meget lille del af forureningen. Og en ikke helt ubetydelig del af verdens fattige lever af hvad de kan finde på byernes lossepladser som bliver fyldt med de mere velståendes affald. Et pantsystem for plastik kunne dels bidrage til en overførsel af købekraft fra velstående og forurenende til de fattige og ikke forurenende borgere og med tiden presse en teknologisk udvikling af nedbrydelig og miljøvenlig plast igennem.
Jeg er forundret over hvordan hensynet til de svageste så ofte bliver gjort til et argument i humanismens navn for gratis forurening og heraf følgende ødelæggelse af miljø og natur. Er det ikke en tand for hyklerisk?
Når man er fattig er man særlig afhængig af velfungerende økologiske ydelser og har ikke råd til at købe rent drikkevand på plastikflasker.
Det er rigtigt at dem der lever helt nede i bunden af verdensøkonomien ikke har råd til at købe vand på flaske. Men størstedelen af verdens fattige har i dag en del flere penge på hånden. Vi kan vel kalde dem for fattigdommens middelklasse. Og hvis du tror at de ikke forurener ret meget, så tager du alvorligt fejl. Jeg har rejst og sejlet meget i den del af verden. Jeg har også boet der. Og igennem årende har jeg set hvordan de lokale omgås affald i mange lande. Det kan, lidt groft og forsimplet, beskrives som: Smid det der hvor du står når du er færdig med det.
Og plastik udgøre en stor del af de ting de behandler sådanne. Jeg har vandret rundt i Indonesien og beundret deres sindrige kunstvandings systemer til deres plantager og rismarker. Og set bunkerne af plastikposer langs kanalerne og ved sluserne. Poserne kommer fra de lokale selv. Når man handler på markederne så får man næsten alt i små poser. Og utrolig mange af dem bliver blot smidt når indholdet er brugt. Jeg har selv set hvordan folk samler det affald der flyder omkring deres hus sammen, og så går ned til den lokale å eller flod og hælder det i så det "forsvinder". Gadesælgerne der sælger kolde drikke i poser til arbejderne i plantagerne. Når posen så er tom, så smides den, sammen med sugerøret, og man fortsætter med arbejdet. Kina bruger omkring 3 milliarder poser. Om dagen!!! Samme gælder for al den indpakning som kommer med alle de vare de køber i lokale butikker.
Hvis du sejler rundt i havene i den del af verden så flyder det konstant med plastik på overfladen. Meget mere end man ser i nordsøen, Østersøen eller Atlanterhavet.
Og når man laver havbunds undersøgelser (Som jeg har arbejdet med) ud for storbyerne, så støder man på hele skove af plastaffald der er lidt tungere end vand.
Det hjælper ikke at indføre et gebyr der kun gælder for en relativt lille procent af det der havner i havene.
Eller vil du til at indføre gebyr på vask af tøj. og brug af kosmetiske produkter. Det er der en stor del af forureningen fra Danskerne kommer fra.
Problemet er en forkert holdning til håndtering af affald i størstedelen af verdens befolkning. Det får vi kun løst ved at ændre folks holdning. Og Det gælder også for os Danskere. Blot i noget mindre grad en så mange andre steder.
Og Det gælder også for os Danskere. Blot i noget mindre grad en så mange andre steder
- men i stigende grad!: Vi bor i et villakvarter med forskellige uddannelsessteder placeret i periferien, og det er ikke småting, hvad man løbende kan samle op af plasticaffald fra forhaver og indkørsler.
du skal samle 60.000m3 før du har et plaststykke i middel.
Og det skriver du, Svend, fordi du tror/mener, al plastikken er jævnt fordelt i oceanernes vandmasser?!
Hvor mange mennesker er du villig til at lade dø for hvert million ton plastik der ikke havner i havet?
Underligt "regnestykke"! Mener du reelt man kan/vil stille et sådant op, Thomas?
fordi du tror/mener, al plastikken er jævnt fordelt i oceanernes vandmasser?!
- en betydelig del ender som bekendt i Stillehavet:
https://en.wikipedia.org/wiki/Great_Pacifi...
, hvorom der dog også oplyses:
Because of its large area, it is of very low density (4 particles per cubic meter), and therefore not visible from satellite photography, nor even necessarily to casual boaters or divers in the area...
Problemet er en forkert holdning til håndtering af affald i størstedelen af verdens befolkning. Det får vi kun løst ved at ændre folks holdning. Og Det gælder også for os Danskere. Blot i noget mindre grad en så mange andre steder.
Jeg har også været omkring og genkender din beskrivelse. Og jeg gentager at så længe der ikke er økonomisk incitament til at indsamle i stedet for dumpe affald - vil det blive dumpet. Så du har ret, vi skal ændre folks holdning. Hvordan vil du gøre det?
Pant - deposit refund - betyder at der skabes et økonomisk rum hvor det er fordelagtigt at indsamle affald - ligesom flasker og dåser i vores egen økonomi. Du vil vel ikke mene at disse pantsystemer er en trussel mod de fattiges liv og velfærd? Jeg vil mene det giver de fattige en adgang til at tjene penge hvor de i dag er afskåret.
Problemet gennemtrænger alle kroge i det globale samfund. Forurening er den industrielle civilisations grundlæggende karaktertræk. Det er det der vil blive husket fra om tusind år - forureningsalderen. Hvis der er nogen tilbage til at huske.
Årsagen er at vi har en økonomisk filosofi og et markedssystem der gør det fordelagtigt at forurene. Forurening indgår ikke i BNP som er det vi styrer efter. Vi skal vækste siger man og mener vækst af BNP. I processen undergraver vi vort eget livsgrundlag.
Det løses ikke ved at appellere til den gode vilje. Vi har brug for nye økonomiske mål som gør det fordelagtigt for den enkelte at agere på en måde der ikke undergraver fællesskabet og livet for fremtidige generationer. BNP maksimering rækker ikke som kriterie for økonomisk mål, vi skal også inkludere samfundets omkostninger i markedsøkonomien dvs industrisamfundets eksterne omkostninger.
Because of its large area, it is of very low density (4 particles per cubic meter), and therefore not visible from satellite photography, nor even necessarily to casual boaters or divers in the area...
"For the record, no scientifically sound estimates exist for the size or mass of these garbage patches" https://marinedebris.noaa.gov/info/patch.h...
- en betydelig del ender som bekendt i Stillehavet
Men, jo ikke i hele vandsøjlen. Hovedparten findes i overfladen/de øverste vandmasser.
Og det skriver du, Svend, fordi du tror/mener, al plastikken er jævnt fordelt i oceanernes vandmasser?!
Jeg har faktisk begrænset mig til 1km, men selv hvis det altsammen var samlet i den øverste meter, gik der stadig 60m3 pr stykke. Men hvis det er tilfældet, så genere det jo ikke bunddyrene. Megen plast har vægtfylde tæt på vands, og desuden vil disse bitte små stykker opføre sig som aerosoler (hydrosoler måske?). Er det ikke på tide at bevæge sig fra måske og tro, og til bedre fakta. I betragtning af det kæmpe problem det udråbes til burde nogle få det undersøgt, hvis man reelt ønsker viden om det.
Er det ikke på tide at bevæge sig fra måske og tro, og til bedre fakta. I betragtning af det kæmpe problem det udråbes til burde nogle få det undersøgt, hvis man reelt ønsker viden om det.
Jo det ville være fornuftigt. Spørgsmålet er så om vi i mellemtiden skal fortsætte med forureningen eller i stedet stoppe den til vi ved om det er uskadeligt at dumpe affald i havet?
Hvad mener du vi skal gøre Svend?
Hvis vi kunne få resten af verden til at gøre som os....rense spildevand...ville en del af problemet være løst. Men når man ser parker og strande dagen efter en god dag her i landet, så må man nok sande at det nok har lange udsigter her og på verdensplan.
Kunne alle gøre som Sydsudan og forbyde engangs plastposer totalt ville det nok hjælpe. Her i landet skal man jo betale for plastposer. En tendens som ses i resten af Europa.
Kunne alle gøre som Sydsudan og forbyde engangs plastposer totalt ville det nok hjælpe.
Forbud som ikke kan håndhæves har ingen effekt. Pant er langt mere effektivt - men kræver god organisation.
Nemt er det ikke.
Hvad mener du vi skal gøre Svend?
Undgå panik, og finde løsninger som virker relativt til fordele og ulemper. Nu er det jo en relativt ny opdagelse/erkendelse, og som sædvanlig med alt nyt er der et helt kor der udråber det til at være verdens undergang og meget farligt, blot fordi det ikke har været på lystavlen før.
Men når man ser parker og strande dagen efter en god dag her i landet, så må man nok sande at det nok har lange udsigter her og på verdensplan.
Jeg kommer til at tænke på hykleri, når jeg ser pladsen efter en festival, og dagen efter hører de samme unge mennesker tale om at vi skal sikre miljøet og stoppe forurening.
Jeg har faktisk begrænset mig til 1km, men selv hvis det altsammen var samlet i den øverste meter, gik der stadig 60m3 pr stykke.
Dine små regnestykker giver ingen mening sålænge du ikke definerer grænseværdier for plastiks skadevirkninger på biosfæren.
Det forstår du godt siden du beder om flere undersøgelser. Fint nok. Men det ligger i luften at du mener at vi skal lade forureningen fortsætte til vi "ved nok".
Men hvorfor ikke stoppe nu indtil vi ved nok?
Lad os for sjov antage at vi finder ud af at dumpning af plast i havene i de mængder det drejer sig om nu og i fremtiden - hvis vi bare forsætter ufortrødent - er uacceptable på grund af de skader det giver på livet i havet. Hvor meget mon det det så vil koste at 1. leve (eller dø) med forureningen eller 2. (hvis man overhovedet kan) at rense havene for forureningen til et niveau hvor biosfæren kan klare sig - I forhold til hvad det vil koste at stoppe forureningen nu (dvs hurtigst muligt)
Det er klart der er en risiko for at det dyreste på langt sigt viser sig at være ikke at stoppe forureningen. Stor eller lille - jeg ved det ikke, men den er der. Er det risikoen værd? En anden risiko er at oprensning vil vise sig at være både ekstremt dyrt og ineffektivt.
Hvad er det positive i ikke at stoppe forureningen? Hvad er det negative i at stoppe den? Eller på en anden måde: er dumping af havene med plastaffald en vigtig forudsætning for vor og vore børn og børnebørns trivsel, velfærd og lykke. Eller er det ikke?
Derfor igen - dine små regnestykker er meningsløse før vi ved mere om skadevirkningerne ved at dumpe plastaffald i havene. Mener du derfor vi skal stoppe dumpningen nu eller fortsætte til vi synes vi ved nok?
Jeg mener naturligvis ar problematikken skal vurderes i forhold til fælles og ikke i forhold til særinteresser.
Jeg kommer til at tænke på hykleri, når jeg ser pladsen efter en festival, og dagen efter hører de samme unge mennesker tale om at vi skal sikre miljøet og stoppe forurening.
Mener du at sålænge der bliver svinet til festivaler er der ingen grund til sikre miljøet og stoppe forurening?
Eller mener du at man frit skal kunne forurene - over det hele - og at folk der har noget imod det bare skal holde kæft?
Jeg kommer til at tænke på hykleri, når jeg ser pladsen efter en festival, og dagen efter hører de samme unge mennesker tale om at vi skal sikre miljøet og stoppe forurening.
For det første aner du ikke om det er de samme unge mennesker. For det andet har de jo allerede betalt for oprydningen - og de ved den sker.
For det andet har de jo allerede betalt for oprydningen - og de ved den sker
- dog ikke universelt...og dét er vel, hvad de har i tankerne, når de melder ud??
Hvis vi kunne få resten af verden til at gøre som os....rense spildevand...ville en del af problemet være løst.
"For hvert kg sediment på dansk havbund findes der 4.000 stykker mikroplast ........ Plaststykkerne skylles igennem rensningsanlæggene" https://ing.dk/artikel/mikroplast-gaar-lig...
dog ikke universelt...og dét er vel, hvad de har i tankerne, når de melder ud??
Når der, effektivt, ryddes op lokalt (Roskildefestival). Hvordan skulle det så kunne være et "universelt" problem???
Når der, effektivt, ryddes op lokalt (Roskildefestival). Hvordan skulle det så kunne være et "universelt" problem???
- du skal bevæge dig en dags tid baglæns i kommentarsporet, til denne kommentar:
Jeg kommer til at tænke på hykleri, når jeg ser pladsen efter en festival, og dagen efter hører de samme unge mennesker tale om at vi skal sikre miljøet og stoppe forurening
- du skal bevæge dig en dags tid baglæns i kommentarsporet, til denne kommentar:
Jeg skal, naturligvis, ikke udtale mig på andres vegne men, jeg kan altså sagtens skille "skæg fra snot"! Lokal handling forhindrer globale problemer! Aka: "Tænk globalt. Handel (vær aktiv) lokalt!"
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
