Plastaffald i havene udgør en overset miljøkatastrofe

Den massive plastforurening af havene er mere end uskønt svineri. Plastik er synderen bag en overset miljøkatastrofe i havene over hele Jorden.

Tonsvis af plastaffald havner hvert år i havene, og fordi plasten nedbrydes til mikroskopiske stykker optages den - sammen med opsugede farlige kemikaler - i fødekæden, når fugle og fisk spiser dem.

En hidtil uset dimension af plastforurening i havene vækker bekymring hos de få forskere, der beskæftiger sig med området.

Forskeren Marcus Eriksen fra det uafhængige marineforskningsinstitut Algalita kunne den 27. august lægge til kaj efter 87 dage på havet på en tømmerflåde lavet af 15.000 plastflasker. I et forsøg på at gøre opmærksom på oceanernes voldsomme plastforurening, sejlede han fra Californiens kyst til Hawaii tværs gennem The North Pacific Gyre, et område to gange staten Texas, der på grund af særlige strømforhold ophober plast­affaldet i ekstrem grad.

Ligner plankton

Ifølge den britiske forsker Richard C. Thompson, der er docent i marine-økologi på University of Plymouth i Storbritannien og en af de få forskere, der beskæftiger sig med plastforurening, forveksler dyrene plasten med de allermindste elementer i fødekæden, nemlig plankton. Det betyder at vi er sidste endestation for en ophobning af miljøgifte, der gemmer sig i fiskene vi spiser. Plasten bevæger sig op i fødekæden i sidste ende på vores tallerkener. Den bliver i vores krop og udskilles praktisk taget kun, når mødre ammer deres børn.

Forureningen med plast findes overalt:

»Det værste af det hele er, at der ikke er nogen dele af vores planet, som går fri af plastforureningen. Jeg har endnu ikke været på en strand eller en kyststrækning, der ikke var forurenet af plast,« siger Richard C, Thompson

Også danske farvande er forurenet med plast. Peter Grønkjær er lektor i marinøkologi ved Biologisk Institut på Århus Universitet. Han mener, at plastforurening er lige så alvorlig i de danske farvande, som på resten af kloden.

»Det er lige som en flaskepost, den flyder i land et eller andet sted. Hvis man vil se, hvordan det står til i Danmark skal man bare tage ud til Vesterhavet efter en god efterårsstorm. Man sagde jo tidligere, at havet sletter alle spor, derfor satte man affaldet på »den blå hylde«. Altså smed det i havet. Det gjorde alle lige fra fiskekutter­en til den store færge.«

Når sollyset eroderer plasten nedbrydes den i mindre og mindre fragmenter. De er umulige at fjerne, for de små plastfragmenter ligner til forveksling kril og fiskeæg og anden føde, hvilket betyder, at fugle og fisk spiser de små plaststykker.

Fungerer som små svampe

Problemet forstærkes af, at fragmenteret plast fungerer som små svampe, der ligger og suger kemikalier til sig. Det er kemikalier som polyklorerede bifenyler, nonyphenoler og DDE, der er et nedbrydningsprodukt til insektbekæmpelsesmidlet DDT.

Der er blevet målt op til 1.000 gange koncentrationen af disse kemikalier i plastfragmenterne end i det omgivende hav. Umiddelbart kan det synes som en udemærket metode til at rense havene for miljøskadelige kemikalier, men ifølge Richard C. Thompson, akkumuleres kemikalierne i fødekæden via plasten.

Forureningen skyldes primært plast brugt som engangsemballage. Det er plastposer, shampoflasker, vandflasker, emballage til takeawaymad og den lækre kaffe vi får i en engangsplastkop, der flyder rundt i havene. Eksempelvis ses der ikke computerdele eller plast fra biler.

En ting er den plast, man kan se med det blotte øje, og plastfragmenterne som stammer fra nedbrudt emballage, noget helt andet er de bittesmå plastfibre, en svensk forsker fik i sit net, da han fiskede efter planteplankton.

Normalt har man brugt de net, man bruger til at indsamle dyreplankton til at undersøge, hvor meget plast, der flyder rundt i havene. Med denne metode har amerikanske undersøgelser påvist 1-10 plastpartikler per kubikmeter havvand.

Men den svenske ph.d. i planteplankton Fredrik Norén fra Gøteborgs Universitet, har anvendt et meget mere finmasket net. Han brugte det man normalt bruger til at fiske planteplankton med.

Koncentrationen af plast i hans vandprøver var 2.000 plastpartikler per kubikmeter.

»Jeg fandt i mine prøver store mængder af meget små plastpartikler, jeg vil nærmest kalde dem fibre,« siger Fredrik Norén.

»Og det store spørgsmål er, hvor disse fibre kommer fra. Jo mindre plastfragmenterne er, desto flere miljøgifte kan de opsuge, fordi de har en større overflade i forhold til deres vægt. Det betyder, at plastfibrene skylles rundt i verdenshavene. Det mest foruroligende er, at vi ikke ved, hvor disse plastfibre kommer fra,« siger den svenske forsker.

Plast fra vasketøj

Uden at kunne basere sine formodninger på videnskabelige facts, så gætter Fredrik Norén på, at plastfragmenterne muligvis vaskes ud i spildevandet, når vi vasker tøj.

»Hvis du ser grundigt efter, så er der plast i utroligt mange tekstiler. Fleecetrøjer er blot et enkelt eksempel. Men der er et utal af andre blandingstekstiler, som indeholder plast. Tænk blot på akrylgarn. Hvis min teori er rigtig, så står vi over for et alvorligt problem, for hvordan dæmmer vi op for den forureningskilde?«

Indtil forskerne kan spore sig ind på, hvor plastfibrene kommer fra, rettes søgelyset mod den synlige plastforurening, forårsaget af nedbrudt emballage. Det vil være et sisyfos-arbejde at fjerne den plastemballage, der allerede flyder rundt som en suppe af plastkonfetti i verdens oceaner.

Derfor peger de fleste forskere på nødvendigheden af at minimere brugen og finde alternativer til plast. Plastemballagen rådner ikke. Derfor er det svært at finde alternativer til plast, som kunne dæmme op for plastforureningen i havene.

En af mulighederne er at udvikle organisk nedbrydelig bioplast. Det forskes der i, men ifølge Ole Hass­ager, professor på Institut for Kemiteknik på DTU, så ligger den organiske nedbrydelige bioplast ikke lige rundt om hjørnet.

Det er jo netop plastens modstandsdygtighed, der gør den attraktiv. Løsningen på plastforureningen, mener han, ligger i vores holdning til, hvordan vi skaffer os af med plasten.

»Det er et spørgsmål om opdragelse, og ikke bruge plastemballage ukritisk.«

Det er ifølge Lars Blom, miljøchef i brancheforeningen Plastindustrien i Danmark, muligt at tilsætte plast enzymer, så den bliver organisk nedbrydelig, men det vil samtidig gøre plasten mindre anvendelig som emballage og gøre den dyrere. Så umiddelbart ligger der ingen alternativer til den billige plastemballage.

Fakta: Plast i havfugles maver

  • I en undersøgelse fra 2006 fra det hollandske forskningsinstitut Wageningen Imares, undersøgte forskerene maveindholdet i den nordatlantiske havfugl mallemukken. I 95 procent af tilfældene fandt de hollanske forskere plaststykker i de undersøgte havfugles maver. Det var alt fra skruelåg til vandflasker til bittesmå plastfragmenter.

  • Hvor de store stykker plast kan skade de indre organer eller sætte sig som en prop i fordøjelsessystemet, udgør de mindre plaststykker en mere snigende fare, fordi de ophober kemikalier og indgår i fødekæden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten