Det lyder godt med hensyn til nedbrydning af plast. Men plastforbrug bør reduceres kraftigt med kæmpe afgift på plasten. Mindre og alternativ emballege vil hjælpe
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
‘Superorme’ kan nedbryde plast, og forskere håber, det kan være en alternativ måde at upcycle det drilske materiale på.
Larven af arten Zophobas morio, også kendt som superorme på grund af deres størrelse, har adskillige bakteriearter i deres indvolde, der er i stand til at nedbryde polystyren.
Det viser forskning fra det tekniske universitet i Queensland, Australien, skriver New Scientist.
»Vi er de første til at identificere polystyrennedbrydende enzymer i superormenes indvolde. Vi har også identificeret beslægtede bakterier, der har lignende polystyrennedbrydende egenskaber,« siger Christian Rinke, der er hovedforfatter til studiet.
Forskerne er kommet frem til, at den primære polystyrennedbrydende bakterie er pseudomonas aeruginosa og arter tilhørende grupperne rhodococcus, corynebacterium og sphingobacterium.
Disse mikrober producerer en type enzymer kaldet hydrolaser, der bruger vand til at nedbryde plastpolymer til styrenmonomer, som så bliver nedbrudt indeni bakterieceller.
Forskerne inddelte 171 superorme i tre forskellige grupper, der blev fodret med henholdsvis klid, polystyren eller intet foder henover tre uger. Inden for en dag begyndte ormene at gnave sig gennem blokkene af polystyren.
»Vi bekræftede, at superormene kan overleve udelukkende på en diæt bestående af polystyren og endda tage en smule på i vægt sammenlignet med gruppen af orme, der ikke fik noget mad. Det antyder, at ormene kan udvinde energi fra at spise polystyren,« siger Christian Rinke.
Superormene, der levede af polystyren, gennemgik endda deres livscyklus, hvor de lavede pupper og kom ud som voksne biller.
Sammenlignet med klid-ormene, tog de dog kun en fjerdedel vægt på, hvilket tyder på, at en plastdiæt går ud over ormenes helbred.
Forskerne er interesserede i at lave et system uden superormene, der henter inspiration fra insekter.
»Vi vil fokusere på at lave et system, der efterligner den mekaniske nedbrydning af plast i superormene. Derefter fulgt af yderligere nedbrydning af de bakterielle enzymer, der fører til et stofskifteprodukt, der kan bruges af andre mikrober til at producere kemiske forbindelser af højere værdi, såsom polyesterforbindelsen polyhydroxyalkanoat (PHA),« siger Christian Rinke.
Studiet er publiceret i det naturvidenskabelige tidsskrift Microbial Genomics.
