Plast blev allerede fundet i maven på en hval i 1971
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Plast blev allerede fundet i maven på en hval i 1971

Plastaffaldet i havet er en blanding af forskellige typer plast, herunder gamle fiskegarn. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Havdyrenes problemer med plastaffald i havet blev for alvor håndgribeligt, da en svækket næbhval strandede ved øen Sotra i Bergen i Norge i januar 2017.

For da biologerne obducerede hvalen, fandt de 30 plastikposer i mavesækken. Plastikaffaldet havde ødelagt hvalens fordøjelse, og hvalen havde været ved at dø af sult.

Når vi taler mikroplast og plastikøer, der flyder rundt i verdens have, tænker vi da også umiddelbart på plastaffald som et problem af nyere dato.

Men et nyopdaget gammelt notat fra 1971 viser, at havforskere allerede dengang fandt plast i maven på en hval, der var strandet på kysten af Labrador i Canada, fortæller Havforskningsinstituttet i Norge på forskning.no.

Vigtig viden for havforskere

Det er instituttets fagdirektør, Åsmund Bjordal, der i sommer tilfældigvis faldt over et dokument fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (The International Council for the Exploration of the Sea (ICES)) fra 1971, udfærdiget af en tidligere forsker på instituttet.

Læs også: Flydende hollandsk park skal stoppe plastforurening i Nordsøen

Særligt en sætning fangede hans interesse: »A bundle of waste sheet plastic was found in one stomach«.

Det viser, at forskere altså havde fundet plast i maven på en næbhval 47 år før strandingen på Sotra sidste år.

Opdagelsen er vigtig, for det er, så vidt forskerne ved, den første gang, at man har registreret plastaffald i maven på havdyr. Og det er vigtigt at vide, hvor langt tilbage i tiden plast begyndte at skabe problemer i naturen, siger Bjørn Einar Grøsvik, forsker ved Havforskningsinstituttet og ekspert i plastforurening i havet.

Sparsom opmærksomhed på affald

1971 er overraskende tidligt, for i 1960’erne og 1970’erne var plastproduktionen meget mindre end i dag.

Læs også: Forsvindende lidt mikroplast i norsk drikkevand

Til gengæld var der ingen returordninger på plast dengang, og selv om det i vores nutidige ører lyder mærkeligt, var der ikke den store bekymring for plastforurening. Så formentlig blev der kasseret plastaffald på havet, mener Bjørn Einar Grøsvik.

Eftersom fundet i 1971 ikke er yderligere uddybet, må man gå ud fra, at forskerne ikke havde en anelse om, at plastforurening kunne blive et så stort problem i naturen, som det er i dag.

Plast lugter af mad

Forskerne kender til 700 arter, for hvilke plast i havet skaber problemer.

Læs også: Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

»Dyrene forveksler plast med mad, fordi plast, der ligger i havet, bliver dækket af et tyndt lag bakterier og alger, som kan udskille duftsignaler, som dyrene tager fejl af. De tror, de genkender lugten af mad,« siger Bjørn Einar Grøsvik.

Forskningsfeltet optager i dag forskere verden over. Når Bjørn Einar Grøsvik søger på videnskabelige artikler om plast, affald og marin var der så godt som ingen studier publiceret før år 2000. Fra 2012 og frem er der publiceret mange artikler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der forskel på, hvilke plasttyper der er gode/dårlige?

Nogle typer plast er f.eks. baseret på majsstivelse.
Giver de problemer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten