Plasmaskærm i brevtykkelse: 1 mm tyk - men tre meter langt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Plasmaskærm i brevtykkelse: 1 mm tyk - men tre meter langt

At skærme bliver større og tyndere er vel ikke så overraskende, men det er alligevel lykkedes japanske Shinoda Plasma at overraske med deres seneste prototype af en gigaplasmaskærm med et tværsnit på over 3 meter. Den seks kvadratmeter store skærm er ikke tykkere end én millimeter, og den vejer kun 7,2 kilo, skriver pleasure.dk.

Pleasure sammenligner vægten på Shinodos plasmaskærm med det seneste megabud fra Bang & Olufsen, der angiveligt vejer et halvt ton fordelt ud over et tværsnit på 103".

Shinoda-skærmen er da heller ikke produceret i et stykke, men er i realiteten seks skærme på hver en kvadratmeter, der er sat sammen 3 x 2. Opløsninigen angives til 960 x 720. Strømforbruget oplyses til at ligge mellem 800 W og 1200 W og forventes på markedet ved årsskiftet.

Kommentarer (4)

En opløsning på 960 x 720 giver en aspect ratio på 4:3. Det er i sig selv ikke uhørt, men kombineret med en skærm med en native resolution under det nødvendige for at gengive 720p, så virker skærmen som en prototype uden produkt potentiale.

  • 0
  • 0

En opløsning på 960 x 720 giver en aspect ratio på 4:3. Det er i sig selv ikke uhørt, men kombineret med en skærm med en native resolution under det nødvendige for at gengive 720p, så virker skærmen som en prototype uden produkt potentiale.

Det sjove er så bare at den ikke er 4:3 så pixelsne må være aflange lige som nogle plasma fjernsyn. Men alt for lav opløsning i forhold til størrelsen på skærmen .. det må de gøre bedre. :-)

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke alle skærmprodukter der er beregnet til at underholde jer i sofaen. Disse skærme kan bruges til reklamesøjler, infoskærme, kunstprojekter, osv. osv.
Prøv for én gangs skyld at tænke muligheder og ikke bare "øv - dårlig opløsning".

Surt opstød slut :-)

  • 0
  • 0