Plask: SpaceX' nye Crew Dragon er landet i Atlanterhavet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Plask: SpaceX' nye Crew Dragon er landet i Atlanterhavet

Opdateret kl. 14:48:

Kl. 14:45 i dag vendte SpaceX' astronautkapsel Crew Dragon tilbage til Jorden efter næsten en uge i rummet.

Hjemturen kulminerede således med et plask i Atlanterhavet under fire faldskærme, og nu er recovery-holdet på vej for at samle den op.

Crew Dragon blev sluppet fra af ISS omkring kl. 8 i morges dansk tid og bevægede sig herefter sig mod Jorden. Ifølge SpaceX var det fire såkaldte 'departure burns', der fik kapslen i en afstand fra rumstationen, så den kunne begynde sin egen færd.

Under vinduet med livestreamingen kan du gense separationen fra ISS og Crew Dragon, der forsvinder ud i det mørke rum, og så kan du følge med i den videre streamning hos Nasa. Når en genudsendelse af landingen foreligger, opdaterer vi med den.

Gense øjeblikket, hvor Crew Dragon forlader rumstationen her:

Læs også: Generalprøve lørdag: SpaceX gør klar til første tur med astronautkapsel

Læs også: GRAFIK: Sådan ser Crew Dragon fra SpaceX ud

Læs også: Se SpaceX' Crew Dragon-kapsel indefra

Læs også: Generalprøven bestået: SpaceX's nye Crew Dragon er i havn på ISS

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

mener han også, at ingeniørerne, der udvikler vindmølle-teknologien, har forsømt at lytte til markedet, som i sidste ende er de danske forbrugere:

Den gode hr Borch må trænge til at komme ud af osteklokken. Ingeniørerne i vindbranchen laver efter allerbedste evne netop det kunderne (=energiselskaberne) efterspørger. At markedet er stadigt voksende og prisen pr. KWh faldende må kunne ses som beviset for at de har gjort netop det rigtig godt.
Åbner man historiebøgerne er der masser af eksempler på designelementer på vindmøller som skulle gøre dem pænere, men ingen ville i sidste ende betale. Eks. er Micons Jakob Jensen designede mølle fra midt 90'erne.

  • 0
  • 3