Planteskolens spagnum-sække er gigantiske CO2-syndere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Planteskolens spagnum-sække er gigantiske CO2-syndere

De tonsvis af spagnum, som danskerne i disse dage slæber hjem i store sække fra byggemarkeder og havecentre, er dårligt nyt for klimaet.

Spagnummen er produceret af tørv fra moser, som er gode til at holde på kulstoffet. Men når tørven bliver gravet op, frigives det i store mængder.

Beregninger udført af DTU Miljø viser, at hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når alle parametre medtages i en såkaldt livscyklus-analyse.

Hvert eneste kilo spagnum, som haveejerne triller hjem med fra byggemarkedet, fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når alle parametre medtages i en såkaldt livscyklus-analyse. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikimedia

De officielle danske statistikker over forbruget af tørv svinger meget fra år til år og siger ikke noget om fordelingen mellem brug i gartnerier og hos private.

Men kilder i branchen oplyser til Ingeniøren, at vi årligt bruger i omegnen af 110.000 ton spagnum, heraf cirka halvdelen i private haver, krukker og drivhuse. Salget til gartnerier er for nedadgående, hvorimod danskernes indkøb af spagnum til haverne er konstant.

Ifølge lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer - Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet, er det vanskeligt at erstatte tørv med mere klimavenlige materialer i gartnerier. Her benyttes det bl.a. til potteplanter, der er en dansk milliardeksport.

Forsker: Folk slæber overdrevet meget spagnum hjem

Hovedparten af de 55.000 ton spagnum, som benyttes af private, kan sagtens undværes.

»Folk slæber overdrevet meget spagnum hjem til almindeligt havebrug,« siger Carl-Otto Ottosen, som i sin egen have kun bruger tørv ét sted, til rhododendron.

»Jeg kunne aldrig drømme om at bruge spagnum andre steder. Den smule kompost, du skal bruge hjemme i din have, kan du lave selv eller hente på genbrugsstationen,« tilføjer Carl-Otto Ottosen.

Når han skal forbedre sin egen jord, sker det med gartnerjord, som er renset muldjord blandet med kompost.

»Det sælger byggemarkederne allerede i bigballer,« siger han.

Tørv vokser i højmoser, hvorfra regnvandet ikke kan drænes væk. De dækker tre procent af klodens landareal og binder 550 gigaton kulstof. Det er næsten dobbelt så meget som i al verdens træ.

Tørvemoserne vokser naturligt opad oven på de døde plantedele. Tørv betragtes som biomasse, men lagrene bliver bygget op over titusindvis af år.

Klima-sammenligning med olie

Seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab forklarer, at tørv er en afgrøde, som bliver høstet, men det varer længe, inden den har vokset sig til igen.

»Det er ikke som en hvedemark, der kommer igen år efter år,« konstaterer han.

»Vi har store diskussioner om, hvor meget skov vi må fylde. Men hvorfor må vi så grave spagnum op til gartneri og havebrug, uden at det indgår i regnskabet?« spørger han.

Steen Gyldenkærne undrer sig over, at vi i visse tilfælde betragter tørv som CO2-neutralt.

»Man kan sige, at tørv ikke er mere CO2-neutralt end olie,« siger han.

Tørvemoser vokser mere, end der bliver høstet fra dem. Men alternativet, ingen høst og brug af tørv, er bedre, for så suger moserne mere og mere CO2 fra atmosfæren til sig.

Fakta: Let og god til at holde på vand

Spagnum og tørv har ifølge lektor Carl-Otto Ottosen flere fordele, særligt i drivhuset og i krukker:

  • For det første er der tale om et let materiale med en vægt på 200 kilo pr. kubikmeter. Det er i sig selv en enorm fordel for planter, som bliver solgt i urtepotter. En urtepotte med en vægt på 200 gram ville veje det tidobbelte, hvis den havde almindelig jord i sig.

  • Tørv er god til at binde vand og frigive det til de planter, der vokser i mediet. Derfor er det en særlig udfordring at erstatte tørv med andre materialer til f.eks. agurker og tomater i drivhuset, da der så vil skulle vandes oftere.

  • Desuden giver det jorden en let struktur, så ilten kan nå ned til rødderne.

  • Tørv indeholder ikke næringsstoffer. Spagnum-sækkene i havecentret er derfor oftest beriget med gødning, som tørv til gengæld frigiver meget forudsigeligt og uden at holde for hårdt på det. Modsat er f.eks. fosfor bundet så hårdt til almindelig jord, at det er vanskeligt at nyttiggøre.

  • Tørv er desuden surt og derfor særdeles velegnet til surbundsplanter.

  • Gartnerier har en række alternativer til tørv. Det gælder blandt andet stenuld, kaldet Grodan, som bliver fremstillet af Rockwoll-koncernen. Også styropor benyttes til at dyrke grøntsager i drivhuse.

  • På det seneste er der også kommet alternativer af kokosfibre på markedet, og her er der tale om spildprodukter fra kokosnødder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det bl.a. derfor, vi skal videre med bioforgasning af det grønne affald. Det giver os nemlig både værdifuld kompost og biogas, som vi kan bruge som regulérkraft i fremtidens vedvarende energisystem. I dag brændes det grønne affald de fleste steder i landet. Derved bindes og spildes vigtige ressourcer.

  • 0
  • 0

Kompost i haven opfylder flere formål. Haveaffaldet skal ikke tranporteres langvejs. Det giver levested for en masse insekter og andre omsættere af organisk materiale - ja et helt økosystem. Det fortrænger sphagnum som gromiddel. Det fortrænger gødskning i haven. Det giver en lækker jord i køkkenhaven. Lav det! Brug det! Nyd det! Spar yderligere på CO2 ved at slukke overflødigt lys og skru ned for varmen.

  • 0
  • 0

Tørvemoser vokser mere, end der bliver høstet fra dem. Men alternativet, ingen høst og brug af tørv, er bedre, for så suger moserne mere og mere CO2 fra atmosfæren til sig.

Så tørven (det vi vil have) tager lang tid om at dannes, men selve tilvæksten af mossen er større end det der bruges.

Så hvis der netto bindes mere CO2 i moserne end vi tager derfra, så er det vel lettere misvisende at kalde Spaghnumsalg for en CO2 synder. Man kunne kalde det uudnyttet CO2-fixeringspotentiale at undlade at udvinde spaghnum'en.

  • 1
  • 1

Hvis størstedelen af det kulstof som findes i tørv ender i jorden som organisk materiale indgår det vel i det "organiske kredsløb" men her sammenlignes det med tørv som afbrændes. Det tilførte tørv øger altså det aktive lager af organisk stof så man kan sige at ved at bruge tørv skifter CO2 fra reserve til aktiv lagerplads. Det er ikke helt det samme som at afbrænde tørv.

  • 1
  • 1

For den velmenende haveejer ville det være nyttigt at få sat sphagnumens carbondioxid aftryk i forhold til genbrugspladsens kompost. Sidstnævnte var ing.dk jo også ude med riven efter for bare 3 dage siden (linket tv).

Det er ikke let...

  • 0
  • 0

Enig med Flemming Rasmussen. Det er mindre end 5 liter benzin. Lad os nyde foråret og tage cyklen en ekstra gang.

  • 1
  • 0

Lad os bevare tørvemoserne som de unikke naturområder de ofte er, og som et til stadighed voksende CO2-lager. Vi skal finde alternativer til sphagnum der har lignende egenskaber og som er tilgængelige. Et af de alternativer er biochar. Biochar er pyrolyseret (anaerobt forgasset) biomasse der består af 80-90% meget stabile carbon-forbindelser. Afhængig af hvilken type biomasse man bruger som råmateriale genfinder man samme egenskaber ved biochar som ved sphagnum: det holder/frigiver vand som sphagnum, det indeholder få næringsstoffer, biochar har en enorm overflade og uhyre stabil struktur der skaber passende ilttilførsel til rødderne, det er let som sphagnum og på grund af pyrolysen er det fri for patogener og ukrudtsfrø. Så egenskaberne er der. Derudover er biochar en effektiv carbon sink, da carbonforbindelserne i biochar har en halveringstid på ca 1400 år og ikke omsættes som sphagnum. Vi mangler blot tilgængeligheden. Vi skal bruge vores grønne affald på en måde så vores jorde ikke drænes for carbon, men så der sker en vis tlibageførsel af carbon – fx gennem en omvej ad energiproduktion (de volatile gasser der fordrives ved pyrolysen bruges til varme- og el-produktion), dernæst som sphagnum substitut, hvorefter carbon ender sine dage tilbageført til jorden. Så har vi både et alternativ mere til sphagnum, samt et øget carbonindhold i vore jorde.

  • 0
  • 0

Inden man har fået regnet kokosfibrene ordentligt igennem, herunder hvilke optimerede anvendelsesmuligheder der findes i oprindelseslandet, og inden skænderierne med naboerne om hvorvidt kompostbunken stinker eller ikke gør det og om der er for mange insekter f.eks. klæg om der kommer flere mus om havekomposten under visse nyligt opståede omstændigheder forresten viser sig at være en større co2 synder etc.

Så er spagnum ikke noget at bekymre sig om. Tørvemoser bruger man til høste tørv i på en forsvarlig måde.

  • 0
  • 0

Hvornår ophører dette CO2 hysteri. Jeg genså lige et par dokumentarer om Henrik Svensmark og Nir Shavivs forskning. Det undrer mig at folk ikke er mere kritiske...

  • 1
  • 1

Jeg synes vi drikker og forbruger alt for meget vand og luft. Der må være nogen der kan ændre på den uskik. Så skal det hele nok gå.
Der er stadig over 30 minusgrader i Nordgrønland. Mon det gir lidt ekstra is?

  • 1
  • 1

@ Christian
Citat:
"Ja, det bl.a. derfor, vi skal videre med bioforgasning af det grønne affald. Det giver os nemlig både værdifuld kompost og biogas, som vi kan bruge som regulérkraft i fremtidens vedvarende energisystem. I dag brændes det grønne affald de fleste steder i landet. Derved bindes og spildes vigtige ressourcer."

Bioforgasning af grønt affald giver ikke mere energi end afbrænding af det. Og det er meget beskedne mængder næringsstoffer i grønt affald.

Kan vi ikke få nogle proportioner/tal om de fordele du omtaler?

  • 1
  • 0

Ikke et ord om, at meget af det spagnum, der sælges i byggemarkederne i Danmark, stammer fra Sverige og bliver transporteret hertil på ryggen af en lastbil.
Tilsvarende transporteres kildevand på flaske fra Tyrkiet til Danmark - også pr. lastbil - på trods af, at vi ikke ligefrem mangler grundvand af drikkelig kvalitet her i landet (her står grundvandsstanden endda mange steder så højt, at der danner sig store søer på markerne, til glæde for svaner og gæs, eftersom at vi ikke ligefrem mangler nedbør her i landet!).
Og endelig transporterer lastbiler årligt tusindvis af tons ovntørrede brændetårne og ditto træpiller (lavet af primærtræ) fra Østeuropa til Danmark - men eftersom at totalrydning af store skovområder, skovningsmaskiner, skovtraktorer, skovlastbiler, gaffeltrucks, savværker, flishuggere, pillepresningsmaskiner, naturgasfyrede tørreovne, pallefremstilling, læsning/losning og transport til Danmark pr. lastbil, distribútion til og hr. og fru Jensen's afhentning fra byggemarkeder, naturligvis ikke udleder CO2, så er brænde jo naturligvis 100% CO2-neutral og super miljøvenligt, ifølge byggemarkedernes reklamer.
Ligesom Carl-Otto Ottosen bruger under- og overtegnede også kun spagnum ét sted i haven, nemlig i rhododendron-bedet - i resten af haven graves med jævne mellemrum en skovlfuld omsat kompost ned tæt på rødderne af planterne - det er noget, de kan lide!. Og afklip ved beskæring snittes til flis, som spredes i bedene, hvor det både holder ukrudtet nede og holder på fugtigheden og er levested for bænkebidere, edderkopper, skolopendere, myrer, etc., etc. Her bliver tingene transporteret pr. manuel trillebør (el-kompostkværnen bruger dog 350 Watt). Hvor svært kan det være ?.

  • 2
  • 0

»Jeg kunne aldrig drømme om at bruge spagnum andre steder. Den smule kompost, du skal bruge hjemme i din have, kan du lave selv eller hente på genbrugsstationen,« tilføjer Carl-Otto Ottosen.

Så er det jo ret morsomt at Ingeniøren for kun 3 dage siden bragte denne artikel:

[b]Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet[/b]
http://ing.dk/artikel/127841

Det leder jo så til spørgsmålet, hvad er mest hul i hovedet, at anvende spagnum eller kompost? I virkeligeheden er det måske mest hul i hovedet overhovedet at bruge noget.

  • 0
  • 0

Nu er det sphagnum den er gal med og forleden var det kompost. Altsammen på grund af noget CO2, som planterne altså lever af. En forsker foreslog også i ramme alvor at mennesker skulle gøres mindre, så deres aftryk på jorden blev mindre også. Varme uden elproduktion er skadeligt, og elforbrug er kun tilladt i varmepumper, og klimaet tager skade.
Vi har både en klimaminister og en klimakommisær, som pisker os med skatter, afgifter og forbud, men er klimaet egentlig blevet bedre af det. Og hvem skal bestemme hvordan klimaet skal være.
Lad os skifte dem ud med vejrministre, det er vejret vi lever med, og klimaet holder længere end ministre.

  • 0
  • 1

@Carsten Thomsen

Vi kommer jo så ikke udenom at regne de 350W med plus den mængde Co2 som er medgået til produktionen af kompostkværnen + transporten fra Kina + forureningen i nærområdet i Kina som statistisk set i det mindste er temmelig stor. Og der er søreme også en vækstfaktor i Kina som måske vores 2mill kompostkværne giver anledning til og hvilken øget mængde Co2 det i grunden svarer til sammenlignet med skandalen i Sverige og Store Vildmose. Din flis giver en lidt uheldig øget del anaerob nedbrydning men skal vi la den ligge lidt. Hvor mange dB din flismaskine eller kompostkværn udsender er heller ikke helt urelevant.

Vækstfaktoren er relevant når man entydigt fokuserer på CO2 og væksten i f.eks Kina og Indien helt forudsigeligt forholdsvis giver meget øget CO2. i atmosfæren.

  • 0
  • 0

Lad os skifte dem ud med vejrministre, det er vejret vi lever med, og klimaet holder længere end ministre

  • og den første af slagsen kunne passende være [b]Jacob Haugaard[/b], som jo for efterhånden en del år siden lancerede sit 'rygvind på cyklestierne'-program! :)
  • 0
  • 0

Man bliver idiot af at følge denne og tilsvarende udsagn på ing.dk
Måske fordi jeg ikke er ingeniør, men jeg har da altid fået at vide at jeg er ved mine fulde fem. Nu bliver jeg i tvivl.
JEG KOMPOSTERER!
Jeg har brændeovn ( ny Morsø )
Dyrker sunde grøntsager i min have uden brug af kunstgødning.
Laver vin af min egen vinstokke
Henkoger ferskner af egen avl
Har 2 dejlige figentræer.
Desuden kiwi og blåbær
Bor på Ærø og fået at vide at vi heller ikke er særlig kloge her mht. VE da vi lige har startet endnu et stort solvarmeanlæg op, plus vi kan supplere med flis.
Hvad i alverden gør jeg (vi), for jeg (vi) vil jo også gerne leve, hvis vi må.

  • 0
  • 0

[quote]Lad os skifte dem ud med vejrministre, det er vejret vi lever med, og klimaet holder længere end ministre

  • og den første af slagsen kunne passende være [b]Jacob Haugaard[/b], som jo for efterhånden en del år siden lancerede sit 'rygvind på cyklestierne'-program! :)[/quote]
    Og det med rygvind på cyklestierne passede jo næsten halvdelen af tiden, det er en langt langt bedre overholdelse af valgløfter end hvad den nuværende regering kan præstere.
  • 0
  • 0

Det grundlæggende problem er at vi er for mange mennesker på denne klode.
Det får du aldrig en politiker til at indrømme.
Kina får jævligt tæsk i medierne for at gøre noget ved sagen.

Co2 og global opvarmning handler i bund og grund om at der kan indføres endnu en afgift, nemlig co2 afgift til vores altid tomme statskasse.

  • 2
  • 0