menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En ny type genmodificerede planter kan være Columbusægget, der kan sikre, at de omstridte afgrøder bliver sluppet ud på Europas marker. Ved kun at bruge plantens egne gener eller gener fra nærtstående slægtninge håber et hold af forskere, at befolkningen nemmere kan acceptere de nye afgrøder - og samtidig at det bliver nemmere at få dem godkendt til dyrkning i EU.
Den nye type planter kaldes cisgene, mens GMO'er, der f.eks. indeholder bakteriegener, er transgene.
»Det er GMO, men det kunne være dejligt, hvis man kunne få en mere gradueret risikovurdering og dele planter op i forskellige kategorier, hvor cisgene planter får en lempeligere kontrol, og transgene planter har nogle strammere krav,« siger forskningsprofessor Preben Bach Holm, der leder forskningscenter Flakkebjerg ved Aarhus Universitet.
Selvom forskerne med cisgenese holder sig tæt op ad den traditionelle forædling og ikke anvender fremmede gener fra f.eks. virus og bakterier, kan man blandt andet stadig gøre kartofler resistente over for skimmel eller sørge for, at fosfor i korn kan optages af grise, så det ikke er skyld i iltsvind i søer og fjorde.
Konceptet for cisgenese er fastlagt i en doktrin for at få EU til at bløde op over for disse GMO-typer. Alle GMO'er behandles i dag ens, og det tager årevis at få en genmodificeret afgrøde godkendt i EU, selv efter den er blevet stemplet som sikker.
I EU er eksperter i gang med at vurdere, om cisgenese skal have sin egen mildere godkendelsesprocedure, men herhjemme tror fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på mulighederne i den nye type GM-planter.
»Vi skal hele tiden prøve at forbedre vores afgrøder, og vi skal hele tiden finde på bedre måder at genmodificere, og cisgenese er en mindre omfattende måde at genmodificere planter på, så jeg tror, at cisgenese kan øge den folkelige accept af genmodificerede afgrøder,« siger ministeren.
Hun understreger, at hun er tryg ved, at danske landmænd begynder at dyrke GM-afgrøder - også afgrøder fremstillet ved hjælp af cisgenese.
»Genmodificerede afgrøder rummer store perspektiver for miljø, klima, ulande og sundhed. Derfor skal vi ikke bare afvise genmodificerede afgrøder, men have dem undersøgt ordentligt,« siger Eva Kjer Hansen, der tidligere på året afsatte 65 mio. kr. til forskning i bioteknologi.
På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet er ph.d.-studerende Henrik Ole Mielby ved at undersøge synet på bl.a. cisgenese. Han mener også, at der meget langsomt kan ske et skred i holdningen:
»Tendensen er nok i øjeblikket, at cisgenese vil blive opfattet som GMO. Men i Australien er der dog tegn på, at man vil betragte det som planteforædling, så det er muligt at holdningen vil ændre sig,« siger han.
EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe med nationale eksperter, der skal vurdere cisgenese. Der forventes en rapport med eksperternes vurdering om et år.
Det er stadig nødvendigt at indsplejse fremmede gener i planter for at opnå egenskaber, hvor f.eks. majs, der indeholder bakteriegift, slår skadedyr ihjel, når de angribes.
Cisgenese er et spændende koncept som adresserer de bekymringer græsrodsbevægelserne har fremhævet omkring GM-afgrøder, samtidig med at man kan udnytte en del af potentialet i moderne genetisk modifikation.
Læs mere her:
http://www.cisgenesis.com/
og her
http://www.planteforskning.dk/forskningspr...
Det er overhovedet ikke nødvendigt, hele dette stunt er jo som ministeren selv siger, nemlig at starte mildt med en propaganda kampagne med GMO som vi så kalder Cisgenesis, for derefter at åbne døren helt op for andre typer GMO.
Vi lever i en symbiose med naturen omkring os og vi bliver hvad vi spiser, ellers tak til cisgenesis.
Det handler ikke om hvor vidt man genmodificerer med fremmede arter/gifte, eller om man genmodificerer med plantens egen art. Det handler om ikke at genmodificere.
Men lad os se hvad den fireårige test "Cisgen byg og hvede til dyrefoder" viser, inden da kan man jo overhoved ikke forsvare at åbne for noget som helst cisgenesis.
Stadig utestet, usikkert og unaturligt.
Findes der ikke nogle uskadelige og nyttige ting folk med indsigt i DNA og gener kan brug deres energi på?
Lad mig lige stoppe ved nogle af begrundelserne for GMO - 'miljø,klima,ulande' ; altså fordi vi er for mange mennesker, forurener for meget og fordi nogle lande er dårlige til at skabe rigdom, ( eller gøres fattige af os, om du vil), skal vi ændre på grundlæggende love i naturens DNA vi egentlig ikke forstår.
Der nævnes også, at man vil kunne skabe kartofler, der er resistente overfor skimmelsvamp.
Er skimmelsvamp da så farligt, at vi med DNA-teknink skal tilføre ekstra giftstoffer til kartoflen for at beskytte den? Det tror jeg ikke. Hvis kartoflen har de rigtige forhold, kan store mængder skimmelsvamp undgås. Hvis vi alligevel gør det, tilpasser skimmelsvampen sig måske til det, mens kartoflen er blevet giftig for os.
Måske er det nødvendigt at ændre egenskaber drastisk for nogle planter. Men prøver man så på det via. naturlig forædling udfra en stor diversitet af planter?
Øv. Er det virkelig hvad ingeniørens læsere kan præstere af debat?
Lad mig stille et par spørgsmål:
Skulle vi ikke tillade cisgene planter i økologisk produktion?
-De holder sig jo indenfor hvad man i princippet kunne opnå med traditionel forædling. Der introduceres ikke nye genprodukter i planterne.
Cisgenese kunne hjælpe økologerne med nogle af de problemer de støder på når de afviser anden teknologi. F.eks. ville deres udbytter kunne øges med mere resistente planter og deres svins fosforudledning kunne mindskes med den cisgene højfytase foderbyg som er under udvikling.
Skulle vi regulere konventionelt forædlede og cisgene planter ens?
-Man kunne lave et regelsæt som i højere grad tog udgangspunkt i de opnåede ændringer end i den anvendte teknologi. Det ville da være mere logisk, eller?
Et par svar til Poul:
Nej. Man kan også sagtens klare det med kemisk planteværn. Det er en af årsagerne til at kartofler er en af de afgrøder som sprøjtes mest.
Økologisk kartoffelavl kræver dobbelt så store arealer for at producere de samme mængder. Selv da står økologerne ofte med et produkt der er beskadiget af svampeangreb, som du ser i supermarkedet.
Ja selvfølgelig forædles der... Ang. begrænsninger i denne strategi, så faktaboks 3.1 i GMO vidensyntesen. Læs evt. hele kap. 3.
Dem er der jo for mange af,siden priserne er så lave, at kartoffelavlerne gerne pløjer dem ned i jorden igen.
Det skulle bare lige med.
Skimmelsvamp, må landmænd og indkøbere lære at modstå så godt de kan.
Jeg vil ikke generelt fordømme brug af gift. Men at genmodificere kartoflen, fordi den skal kunne klare alle forhold uden at få skimmelsvamp - det virker meget usmart.
Det er ærgeligt at man ikke laver noget bioethanol på evt. tiloversblevne kartofler.
I USA har man for andre afgrøder set en tendens til mindre årlige udsving i udbytter efter introduktion af GM-varianter (omtalt i vidensyntesen). GM og måske også cisgene planter kan således hjælpe til at undgå disse rutchebane priser på fødevarer som er til skade for både landmænd og forbrugere.
Rent bortset fra det har jeg lidt svært ved at se relevansen af den øjeblikkelige udbud/efterspørgsel situation.
Kan du forklare nærmere hvorfor det er usmart at modificere kartofler så de bliver skimmelresistente?
Det giver ikke umiddelbart mening for mig...
Der er mange der har det ligesom dig.
Jeg ved ikke om flere forklaringer hjælper.
Jeg syntes egentlig som GM skeptiker at Cisgenese lyder fornuftigt, i forhold til at man kun bruger gener fra nærtstående slægtninge.
Men som forbruger frygter jeg at dette kun er starten på total fjernelse af kontrollen med GM. Tror ikke helt man har forstået hvor stort ansvaret er ved at pille ved et økosysteme - man har kun nogle lyserøde tanker om hvordan produktionen kan forøges og forureningen formindskes.
Mig bekendt er det ikke lykkedes at forøge en produktion betydeligt ved brug af GM, tager jeg fejl?
Hvor småt må man så hakke de gener i småstykker og sætte sammen igen? Man kan jo nemt samle passende basepar fra én plante (ihvertfald i teorien, aner ikke hvordan man praktisk GMO'er), så de svarer til en anden plantes gen?
Utrygge forbrugere bør ikke være mere trygge af det her, bare fordi det får et længere og pænere navn.
Hej Jacob. Et par svar.
Det tror jeg ikke du behøver at frygte.
Eksperter og virksomheder over en bred kam anerkender at der skal være en godkendelsesprocedure. Hvad politikkerne angår ville det være politisk selvmord at ophæve al godkendelse og kontrol.
Der er ikke nogen GMO'er på markedet der som sådan er lavet til at vokse sig større eller sætte mere frugt. Det gør de heller ikke. Dog har man i USA set en tendes til mindre udsving i udbytterne. Udbudet er domineret af herbicid resistente og insekt resistente afgrøder.
Fordelen ved disse er, at man kan høste de samme mængder samtidig med at sprøjtningen reduceres. De insektresistente bt-afgrøder gør at man ofte kan undlade insekticider som f.eks. de problematiske organophosphater. Det skåner miljøet, tillader mange insektarter at overleve i marken og forbedrer bondens arbejdsmiljø. I Kina har man haft succes med at udstyre små bomuldsbønder med bt-såsæd.
Hvad angår de herbicid resistente afgrøder er det i sagens natur ikke noget man sår for slet ikke at sprøjte. Men USA har de f.eks. medvirket til at erstatte atrazin med glyphosat som det fortrukne middel mod i ukrudt i majs. Det er en væsentlig miljøforbedring. De kan også bruges til at reducere behovet for at pløje og dermed risikoen for erosion.
Nogle afgrøder som er "pipeline" sigter mod en højere kvalitet af afgrøden. Forstået som egnethed til en bestemt anvendelse. Foder f.eks..
Man kan forstille sig at der i fremtiden også vil komme afgrøder som giver væsentlig større udbytte, men det tror jeg nu ikke er lige om hjørnet.
Hej Anders
Godt spørgsmål. Hvis man gør som du forslår mister begrebet cisgenese jo helt sin værdi.
Det er vigtigt at man i forbindelse med evt. lempeligere regler på området får lavet nogle meget klare definitioner på hvad der forståes ved cisgenese.
Jeg kan forsikre dig at det også er noget der diskuteres blandt de forskere som har introduceret begrebet. Husk på at ideen er ret ny.
Personligt hælder jeg til at man skal have nogle meget skrappe begrænsninger på begrebet. Ellers tror jeg ikke det vil give forbrugerne den tryghed som er hensigten.
Det kunne være interessant hvis også de GMO skeptiske NGO'er kom på banen og bidrog positivt til at udvikle og afgrænse begrebet.
Det er overhovedet ikke nødvendigt, hele dette stunt er jo som ministeren selv siger, nemlig at starte mildt med en propaganda kampagne med GMO som vi så kalder Cisgenesis, for derefter at åbne døren helt op for andre typer GMO.
Vi lever i en symbiose med naturen omkring os og vi bliver hvad vi spiser, ellers tak til cisgenesis.
Det handler ikke om hvor vidt man genmodificerer med fremmede arter/gifte, eller om man genmodificerer med plantens egen art. Det handler om ikke at genmodificere.
Men lad os se hvad den fireårige test "Cisgen byg og hvede til dyrefoder" viser, inden da kan man jo overhoved ikke forsvare at åbne for noget som helst cisgenesis.
Stadig utestet, usikkert og unaturligt.[/quote]
Cisgenetik i sin forstand været brugt i flere århundreder: Ganske almindelig forædling. Nu kan man bare tage en genvej fra den langsommelige proces med at pode forskellige sorter med hinanden og se resultatet.
Nu er det at avle på de bedste arter, i et naturligt tempo under levende forhold i symbiose med omgivelserne, jo ikke det samme som Cisgenesis. Cisgenesis er heller ikke podning men genmanipulation. Det handler blot om kun at manipulere efter nedenstående regelsæt, lidt kort fortalt.
Kilde: pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/2780791/524282_1.pdf
side 4
Nu er det at avle på de bedste arter, i et naturligt tempo under levende forhold i symbiose med omgivelserne, jo ikke det samme som Cisgenesis. Cisgenesis er heller ikke podning men genmanipulation. Det handler blot om kun at manipulere efter nedenstående regelsæt, lidt kort fortalt.
Kilde: pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/2780791/524282_1.pdf
side 4[/quote]
Jeg sagde også "i sin forstand" :) - værktøjet er underordnet, hvis resultatet er det samme. At værktøjet så hedder noget forskelligt og har forskellige funktioner er noget helt andet.
Overskriften mangler stadig et \'s\'. (trods henvendelse til Ingeniøren om at få fejlen rettet).