Planter splejset med egne gener skal berolige skræmte forbrugere

En ny type genmodificerede planter kan være Columbusægget, der kan sikre, at de omstridte afgrøder bliver sluppet ud på Europas marker. Ved kun at bruge plantens egne gener eller gener fra nærtstående slægtninge håber et hold af forskere, at befolkningen nemmere kan acceptere de nye afgrøder - og samtidig at det bliver nemmere at få dem godkendt til dyrkning i EU.

Den nye type planter kaldes cisgene, mens GMO'er, der f.eks. indeholder bakteriegener, er transgene.

»Det er GMO, men det kunne være dejligt, hvis man kunne få en mere gradueret risikovurdering og dele planter op i forskellige kategorier, hvor cisgene planter får en lempeligere kontrol, og transgene planter har nogle strammere krav,« siger forskningsprofessor Preben Bach Holm, der leder forskningscenter Flakkebjerg ved Aarhus Universitet.

Selvom forskerne med cisgenese holder sig tæt op ad den traditionelle forædling og ikke anvender fremmede gener fra f.eks. virus og bakterier, kan man blandt andet stadig gøre kartofler resistente over for skimmel eller sørge for, at fosfor i korn kan optages af grise, så det ikke er skyld i iltsvind i søer og fjorde.

Konceptet for cisgenese er fastlagt i en doktrin for at få EU til at bløde op over for disse GMO-typer. Alle GMO'er behandles i dag ens, og det tager årevis at få en genmodificeret afgrøde godkendt i EU, selv efter den er blevet stemplet som sikker.

I EU er eksperter i gang med at vurdere, om cisgenese skal have sin egen mildere godkendelsesprocedure, men herhjemme tror fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på mulighederne i den nye type GM-planter.

»Vi skal hele tiden prøve at forbedre vores afgrøder, og vi skal hele tiden finde på bedre måder at genmodificere, og cisgenese er en mindre omfattende måde at genmodificere planter på, så jeg tror, at cisgenese kan øge den folkelige accept af genmodificerede afgrøder,« siger ministeren.

Hun understreger, at hun er tryg ved, at danske landmænd begynder at dyrke GM-afgrøder - også afgrøder fremstillet ved hjælp af cisgenese.

»Genmodificerede afgrøder rummer store perspektiver for miljø, klima, ulande og sundhed. Derfor skal vi ikke bare afvise genmodificerede afgrøder, men have dem undersøgt ordentligt,« siger Eva Kjer Hansen, der tidligere på året afsatte 65 mio. kr. til forskning i bioteknologi.

På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet er ph.d.-studerende Henrik Ole Mielby ved at undersøge synet på bl.a. cisgenese. Han mener også, at der meget langsomt kan ske et skred i holdningen:

»Tendensen er nok i øjeblikket, at cisgenese vil blive opfattet som GMO. Men i Australien er der dog tegn på, at man vil betragte det som planteforædling, så det er muligt at holdningen vil ændre sig,« siger han.

EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe med nationale eksperter, der skal vurdere cisgenese. Der forventes en rapport med eksperternes vurdering om et år.

Det er stadig nødvendigt at indsplejse fremmede gener i planter for at opnå egenskaber, hvor f.eks. majs, der indeholder bakteriegift, slår skadedyr ihjel, når de angribes.