Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner

13. oktober 2009 kl. 10:017
Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner
Illustration: Christoffer Regild.
Pernille Sølvhøj Søgaard, der er forsker fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, svarer på Ing.dk-læseres spørgsmål om genmodificerede planter.
Artiklen er ældre end 30 dage

De genmodificerede planter kan ikke løse alle verdens problemer med alt fra sult til klimaforandringer, men de er en del af løsningen, lød der fra eksperterne i Ingeniøren fredag.

Blandt andet kan genmodificering give os tørkeresistente majs, sojabønner med omega-3 og hvede, hvorfra dyrene kan optage fosforen, så den ikke ender i vandmiljøet.

De genmodificerede afgrøder er allerede almindelige på markerne i blandt andet USA, stort set alt det kød, vi spiser, er opfodret på genmodificerede planter, og danskerne kan se frem til at få den første genmodificerede afgrøde på de danske marker i 2012 - en majs, der er resistent over for roundup.

Pernille Sølvhøj Søgaard arbejder bl.a. med kassava-planten. Foto: Christoffer Regild, Life, KU Illustration: Christoffer Regild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvor langt kan man nå med genmodificeringen? Kan planterne sprede sig? Hvordan ændrer man egentlig på en plantes gener? Kunne man ikke opnå de samme effekter på andre måder? Det og meget andet kan Ing.dk's læsere nu få svar på fra Pernille Sølvhøj Søgaard.

Hun er ph.d.-studerende ved Birger Lindberg Møller og Kirsten Jørgensen på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi ved Life på Københavns Universitet, hvor hun især undersøger forhold omkring den tropiske plante kassava.

Den er primær næringskilde for en stor del af befolkningen i U-landene og et langsigtet mål med forskningen er blandt andet at forbedre næringsværdien af kassava ved hjælp af bioteknologi.

Pernille Sølvhøj Søgaard har tidligere arbejdet med blandt andet medicinplanten Thapsia, hvorfra man kan udvinde prostatacancer medicin, produktion af prostatacancer medicin i mosplanter, og mulighederne for at erstatte forsøgsdyr med forsøgsplanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun har i forbindelse med alt dette haft fokus på GM-planter og brugen af disse - herunder også de etiske og politiske overvejelser, som knytter sig til brugen af GM-planter inden for hhv. fødevare- og medicinproduktion.

Den seneste tid har hun arbejdet i fødevareministeriets departement - blandt andet i forbindelse med lanceringen af regeringens vidensyntese om GMO.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
14. oktober 2009 kl. 17:20

Det har været en fornøjelse at læse de grundige og videnskabeligt funderede svar på spørgsmålene om GM-afgrøderne.

I dag er det helt almindeligt at selv folk med meget bastante meninger om GMO og miljøforhold ikke opsøger baggrundsviden der fylder mere end hvad der kan stå i en SMS-besked. Og den biologiske viden, hos nogle folk med selv meget markante meninger om hvordan landbrug skal drives og hvordan planteforædling foregår og skal laves, er tilsyneladende tit noget de har tilegnet sig fra slagord samt pop og pjat i medierne. Et eksempel:

På et tidspunkt afprøvede man dyrkingsegenskaberne og undersøgte miljøforholdene ved dyrkning af nogle genmodificerede foderroer i en forsøgsmark i Jylland. Sådannne marker skal være klart afmærkede mv. En stor flok GMO-modstandere kom i et par busser fra København for at ødelægge forsøgsparcellerne. Journalister var inviteret med til festlighederne.

Mens forsøgsfolkene måbende kunne se til, fik GMO-modstanderne hærget godt og grundigt i området, men da de kørte igen var det forsøgsparcellerne med helt almindelige/ traditionelt forædlede rapssorter der var blevet ødelagt – og ikke forsøgsparcellerne med de genmodificerede foderroer – GMO-modstandernes/miljøaktivisternes biologiske viden rakte altså ikke til at kunne skelne rapsplanter fra roeplanter - de inviterede miljø-journalister opdagede vidst heller ikke fejlen, for det fremgik i hvert fald ikke af medieomtalen af denne ”miljøkamp”. Kamp?

Det mest overraskende er faktisk at det er GMO-modstanderne, der vandt den sag (se https://ing.dk/artikel/63712-dansk-froefirma-opgiver-gensplejset-foderroe) – det hele er endt med at foderroer næsten ikke længere findes som afgrøde i Danmark – forbedringen via genmodifikationen skulle have gjort foderroeafgrøden konkurrencedygtig med de øvrige store landbrugsafgrøder (som hele tiden udvikles og forbedres), så foderroeafgrøden ikke ville forsvinde fra markerne.

Det lille danske frøfirma der havde fremstillet GM-foderroerne var eksperter i foderoeforædling (førende på verdenplan) og ønskede selvfølgelig fortsat at udvikle afgrøden – og derved have en indtægtskilde på at sælge foderroefrø . Selskabet bag foderoeforædlingen var et andelsselskab som er ejet af ca. 3000 landmænd efter princippet en mand en stemme – uanset om du er rig eller fattig. De ønskede også at bevare foderroeafgrøden og vidste alt om at der måtte ske noget, hvis de skulle blive ved at dyrke foderroer.

I dag er foderroeafgrøden næsten forsvundet. Foderroen er/var en af de eneste afgrødearter der er hjemhørende i Danmark/vort klimaområde – et lille dyrkningsområde som det ikke interesserer de store planteforædlingsfirmer/biotekfirmaer at lave nye sorter til. De udvikler og forbedrer derimod de konkurrerende afgrøder med stor succes.

Nu er der er en afgrøde mindre på landbrugsarealerne i Danmark, biodiversiteten på markerne er blevet kraftigt reduceret og den vigtige økologiske niche foderroeafgrøden skabte for insekter, dyr og planter er også forsvundet (roemarker står friskgrønne længe efter kornmarkerne tørrer ind og bliver høstet).

I områderne hvor man ikke længere dyrker roer uddør de insekter og andre dyrearter som er afhængige af roerne – mens der vidst bliver flere og flere af de pågældende ”miljø”-aktivister og deres sympatisører ....

I indledningen til denne debat kan man se hvordan en af modstanderne af GM-afgrøderne vurderer disse ting (udvikling og dyrkning af GM-afgrøder): ” ... nu skal planterne og muligvis også dyrene ødelægges indefra. Altsammen for (at prøve på) at kommercialisere verdens fødegrundlag, så nogle få kan tjene millioner eller milliarder, og resten være fattige eller endnu fattigere. (Citat fra Jens C. Hansens indlæg her i debatten)”

6
14. oktober 2009 kl. 15:49

Jeg har meget svært ved at se, at det er skræmmekampagner, der afholder mig fra at elske GMO. Det reducerer mig til et meget lidt tænkende individ, som slet ikke kan forstå videnskabelige rapporter

Det er nu også meget værre ting end skræmmekampagner, der er tale om.

Det også selve de videnskabelige undersøgelser/ kendsgerninger GMO-modstandere hindrer os/dig i at få adgang til.

Noget af det værste der er sket i denne sammenhæng er det hærværk og de aktioner som "aktivister" har lavet og derved har bragt deres egne og andres liv i fare.

Nogle af disse hærværksaktioner og de dermed forbundne trusler har været så voldsomme at universiteter presses til at indstille den frie videnskabelige forskning af sikkerhedsmæssige årsager - altså af frygt for hvad GMO-modstanderne kan finde på.

I mange tilfælde har GMO-modstandere begået hærværk mod offentlige og private videnskabelige forsøg, der skulle indgå i vurderingen af om GM-afgrøderne er sikre, sunde og miljøvenlige.

Indenfor dette felt er det således muligt at gennemtvinge sine holdninger og synspunkter ved at udføre hærværk og fremsætte trusler:

"»På det seneste er situationen kommet ud af kontrol. Der var e-mail-angreb, hærværk, intimidering og personlige trusler ..."https://ing.dk/artikel/88181-aktivister-faar-universiteter-til-at-droppe-gensplejsede-planter?highlight=tysk+universitet+aktivister

Der er noget fascismeagtigt "krystalnat" og "bogbrænding" over modstanderne af GM-afgrøderne, når de bruger sådanne metoder.

Det er således ikke kun religiøse fanatikere og fundamentalister, der vil definere den rette tro/denne rette vej eller ønsker at hindre fri forskning, frie valg- og udfoldelsesmuligheder.

Det ville være rart om GMO-modstanderne her i debatten tog afstand fra disse ting i stedet for bare benægte eller at lukke øjnene for at den slags foregår.

5
14. oktober 2009 kl. 11:08

Hvis der nu var to beboelige planeter i solsystemet, så kunne man lade alle GMO-forskere og -enthusiaster bo på den ene og bruge dén til forsøg, men det er der altså ikke

Hej Jens. Jeg deler dine drømme, men så skal vi lige først være enige om at i ikke kommer rendede på vores planet når i opdager "glæderne" ved at undvære humanidentisk insulin, blødermedicin, enzymatisk vaskepulver osv osv.

Ved at dyrke GMO direkte på marker, så det kan sprede sig i naturen, uden at kende til risici, gør man hele kloden til ét stort eksperiment - man spiller russisk roulette med verdenssundheden.
Havde man nu bare holdt det i drivhuse, så var der da en lille chance for at det ikke ville brede sig, men nej.

Du er vist påvirket af det Pernille og jeg kalder skræmmekampagner. Hvordan er det lige at du forstiller dig f.eks. GM-kartofler brede sig naturen? Spredningsargumentet har ikke universiel gyldighed. Selvfølgelig kan der være arter hvor man tage anderledes forbehold. Måske skal man sikre sterile pollen eller maternal nedarvning. Eller helt lade være med at modificere visse arter. Det er sådan noget man kunne diskutere i en mere intelligent GMO debat.

Pernille, gør dig selv den tjeneste at undersøge resultaterne af både gamle og nye forsøg med GMO grundigere, samt den politiske proces for at tillade forsøgene.
Et vink med en vognstang burde være, at jordbunden efter dyrkning med Bt-bomuld er mindre fertil, og at både tamme og vilde dyr generelt ikke vil spise GMO-planter/frugter, hvis de kan undgå det..

Jeg kan se du følger godt med i forskningen. Måske du så også lige kunne give en kildeangivelse på dine oplysninger? Jeg ved at indiske biodynamisk inspirerede bevægelse Navdanya rundt omkring på nettet hævdes at have lavet en undersøgelse som påviser lidt færre bakterier i jord hvor der dyrkes Bt-bomuld. Jeg dog ikke kunne finde en videnskablig publikation af disse data, så jeg ser frem til din hjælp. Umiddelbart vil jeg sige til det, at det strider mod enhver logik. Bt-toksinerne er jo målrettet visse insekter og stammer pudsigt nok fra en bakterie der forkommer naturligt i jorden. Tværtimod ville jeg forvente at jordens fertillitet bevares bedre når man udfaser de ganske kradse pesticider der bruges i netop bomuld. Organophosphater mv.

4
13. oktober 2009 kl. 23:54

Et er at nogen mener at vi af religiøse grunde ikke bør uhæmmet ændre på arterne.

Men er meget lidt fokus på svaghederne ved den ofte meget komplicerede og ikke altid helt vellykkede teknik.

Hvad er mere alvorligt er at man kun gensplejser gamle afgrøder istedet for at lave nye arter. Hvis alle marker havde forskellige afgrøder, så kunne sygdomme ikke sprede sig fra mark til mark.

3
13. oktober 2009 kl. 23:10

Helt ærligt. Hvem har flest penge. De NGO'er m.m. som er imod GMO eller de firmaer som tjener/kan tjene milliarder på GMO-patenter? Så i sidste ende; hvem har råd til skræmmekampagner og lobbyisme.

Det ved jeg ikke, men man jo konstatere at div. græsrodbevægelser har haft utroligt meget held med at påvirkere de europæiske journalister, forbrugere og politikkere. Måske handler det ikke om penge, men om at det er lettere at sprede frygt end det er at bibringe viden om fakta.

Jeg synes det er smadder ærgeligt at vi skal bruge alle kræfterne på en dum enten eller debat. Vi burde debatere hvordan vi sikrest får mest muligt ud af de muligheder denne teknologi tilbyder.

Mht. GMO-modstandernes evner til at læse og forstå videnskablige rapporter, skal jeg ikke have noget sagt. Men hvis du ser på debatterne herinde, f.eks. her:https://ing.dk/artikel/103101-gmo-er-ingen-revolution-men-en-del-af-loesningenså ser jeg altså en systematisk tendens til større saglighed hos GMO fortalerne. Jeg ser også en tendens til at den ene forkerte påstand efter den anden fra GMO modstandernes side skydes ned, hvorefter der blot fremsættes nye. Det er skruen uden ende.

2
13. oktober 2009 kl. 21:32

Jeg har meget svært ved at se, at det er skræmmekampagner, der afholder mig fra at elske GMO. Det reducerer mig til et meget lidt tænkende individ, som slet ikke kan forstå videnskabelige rapporter.

Vi bliver da i lige så høj grad skræmt til at tro på GMO-potentialet "for ellers dør mennesker - vil du gerne have det!"

Helt ærligt. Hvem har flest penge. De NGO'er m.m. som er imod GMO eller de firmaer som tjener/kan tjene milliarder på GMO-patenter? Så i sidste ende; hvem har råd til skræmmekampagner og lobbyisme.

1
13. oktober 2009 kl. 17:45

Hvis der nu var to beboelige planeter i solsystemet, så kunne man lade alle GMO-forskere og -enthusiaster bo på den ene og bruge dén til forsøg, men det er der altså ikke.

Ved at dyrke GMO direkte på marker, så det kan sprede sig i naturen, uden at kende til risici, gør man hele kloden til ét stort eksperiment - man spiller russisk roulette med verdenssundheden. Havde man nu bare holdt det i drivhuse, så var der da en lille chance for at det ikke ville brede sig, men nej..

Hvorfor tage den risiko?

Vi er allerede ved at forgifte kloden med hundredtusindvis, hvis ikke millionvis af kemiske stoffer, nu skal planterne og muligvis også dyrene ødelægges indefra.

Altsammen for (at prøve på) at kommercialisere verdens fødegrundlag, så nogle få kan tjene millioner eller milliarder, og resten være fattige eller endnu fattigere.

Pernille, gør dig selv den tjeneste at undersøge resultaterne af både gamle og nye forsøg med GMO grundigere, samt den politiske proces for at tillade forsøgene. Et vink med en vognstang burde være, at jordbunden efter dyrkning med Bt-bomuld er mindre fertil, og at både tamme og vilde dyr generelt ikke vil spise GMO-planter/frugter, hvis de kan undgå det.

Håber at du ikke tager det alt for hårdt, når sandheden går op for dig.