Ændring af GMO-loven på vej: Planteforædling med Crispr står foran blåstempling

I 2018 slog EU-Domstolen fast, at genmodificerede planter, der har fået hjælp til mutationer af Crispr, skal behandles som GMO. Den beslutning ser Kommissionen nu ud til at udfordre. Illustration: Nanna Skytte

Lettelsen må have været stor blandt planteforædlere, da EU-Kommissionen tidligere på året udsendte et studie, der ser ud til meget snart at kunne blåstemple gensaksen Crispr/cas9 som redskab i forædlingen.

En forventet fremtid med flere oversvømmelser, tørkeperioder og plantesygdomme [får Kommissionen til at advare mod at regulere Crispr-­redigerede planter hårdt, fordi ­Crispr er hurtigere end de traditionelle metoder.

Det vil godt nok kræve en lovændring at styre Crispr uden om de GMO-regler, der regulerer teknologien i dag, men et oplæg til en fornyelse af lovteksten ser ud til at være på vej – og ligeledes politisk opbakning.

Et sådant udspil har været ventet længe, men det er også kompliceret sag, hvor forædlerne på den ene side gerne vil spare 10-15 års arbejde eller mere – og på den anden side gerne vil undgå at skulle betale hundredtusindvis af kroner i GMO-sikkerhedstest.

Skeptikerne – primært grønne organisationer – har dog argumen­teret for, at de lynproducerede mu­tanter kunne risikere at ødelægge både sundhed og miljø, og at en længere track record var nødvendig.

Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Den franske sag

GMO-loven fra 2001 var i første omgang ikke til megen hjælp, for da den blev formuleret, var der ikke noget, der hed Crispr, så der står i korte træk blot, at ­genmodificerede organismer – på det tidspunkt primært gensplejsede planter – skal igennem en lang række sikkerhedsgodkendelser, før de kan udsættes.

Et afsnit undtager dog mutagenese, hvor man med gammelkendte teknikker som bestråling eller brug af kemikalier godt må slå gener i planten ud, da de metoder har vist sig sikre gennem lang tid. Men hvad så med mutagenese opnået ved hjælp af Crispr?

I 2016 var en række grønne orga­nisationer i Frankrig blevet bekym­rede for den stigende interesse i at bruge Crispr til planteforædling og trak staten i retten for at lade mutagenese-undtagelsen omfatte mutagenese med Crispr.

Den franske stat forhørte sig hos EU-Domstolen, der to år senere nåede frem til, at Crispr ikke kunne fritages for GMO-reglerne. For der var ikke tale om en af de gammelkendte teknologier, som havde vist sig sikre gennem længere tid: ­Crispr var en ny spiller, og regler var regler, som skulle ændres, hvis ­Crispr skulle behandles anderledes.

Læs også: 117 planteforskere appellerer til nye EU-politikere: Stop hetzen mod Crispr

Problemer og løsninger

Mens Kommissionen tyggede på sagen, trommede forædlerne utålmodigt i bordet, for de stod med en række problemer og følte, at løsningen lå lige for næsen af dem.

Forskellige svampesygdomme var allerede svære at slippe af med, og med udsigt til flere udfordringer og et metodeapparat, der betød, at man først måtte bombardere planternes gener med kemikalier for at få gang i nogle brugbare mutationer og herefter krydse dem tilbage til nogenlunde stand med kun de brugbare mutationer intakt, lød Crispr som en god smutvej.

Vidste man nogenlunde, hvilke gener man kunne tænke sig at få ram på, kunne man direkte ramme bulls eye i stedet for med bind for øjnene at skyde tusind pile af sted og herefter bruge lang tid på at samle de vildfarne op igen. Og måske ­ramte man uden at opdage det noget, der ikke var så heldigt.

Men så skete der flere ting: For det første modnedes Crispr i f.eks. sundhedskredse, hvor muligheden for at redde liv er en formildende omstændighed ved ny teknologi.

For det andet har det de senere år stået klart, at vi kan blive ­udfordret på fødevarer. Både på grund af udsigten til flere end 9 milliarder mennesker på kloden inden for de næste 25-30 år, og fordi stigende tørke og oversvømmelser kan gøre det sværere at drive landbrug med højt udbytte.

Den situation har givet fortalerne for en såkaldt præcisionsteknologi som Crispr vind i sejlene. Uden konkrete beviser for skade er det svært at nægte nye teknologier adgang i en krisesituation. Samtidig er der blevet længere mellem de kritiske røster over for Crispr, oplever landbrugets lobbyister, herunder Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed.

Slå ikke ned på metoden

I 2019 slog Det Etiske Råd i Danmark sin holdning fast i en 60 sider lang udtalelse, hvor 15 ud af 16 medlemmer erklærede sig på Crisprs side i spørgsmålet om, hvorvidt teknologien skal på listen over undtagelser. Man er nødt til at se på, hvilke typer produkter man ønsker og tillader – og ikke slå så hårdt ned på, hvordan de så er blevet til. Ikke at Crispr løser alt, men holdningen er, at mutagenese-teknikker skal behandles ens – og lige kritisk.

Læs også: Etisk Råd: Uansvarligt at være imod genredigerede planter

I et debatinterview, som Ingeniøren har foretaget, erklærer Danmarks Naturfredningsforening sig delvist enig i dette, men foretrækker dog stadigvæk at finde andre løsninger på fødevaremangel end at pille ved plantegenomer. F.eks. ved at reducere madspild og i højere grad spise planter frem for kød.

Thor Gunnar Kofoed satser på, at sagen lander på et sted, hvor de fleste er tilfredse. I løbet af efteråret eller vinteren kommer EU-Kommissionen med sit konkrete forslag til, hvordan lovteksten fremover skal formuleres, og det lyder til, at ikke kun mutagenese med Crispr bliver undtaget fra GMO-loven, men også cisgenese, som lægger sig et sted mellem ‘bare’ at slå gener ud og så lave direkte gensplejsning.

Ved cisgenese tillader man at sætte gener ind i planten fra andre planter, som den naturligt ville have kunnet krydse med, f.eks. de gamle vilde udgaver, som man gerne vil hente nogle egenskaber tilbage fra. Der er altså ikke tale om gensplejsning, hvor man sætter f.eks. bakteriegener ind for at skabe resistens over for sprøjtemidler.

Ifølge Thor Gunnar Kofoed er det især cisgenese, der kan rykke noget ved f.eks. svampesygdomme i kartofler, mens Danmarks Naturfredningsforening slet ikke vil høre tale om at gå så langt.

Økologerne er meget opsatte på at sikre sporbarheden, og det gælder også, hvis Crispr kommer på banen. Det skal noteres, så det er muligt at vælge Crispr-redigerede frø fra. Det ønske mener Thor Gunnar Kofoed helt oplagt kan tilgodeses, i forbin­delse med at frøloven også står over for en tur gennem modernise­ringsmøllen, så han satser på, at hele sagen kan ende i et kompromis, som flertallet kan være ­nogenlunde tilfredse med – men som fjerner GMO-mærket fra Crispr-planterne.

Vi venter i spænding på Kommissionens næste træk og den næste runde af debatten, som skal besegle Crisprs skæbne på markerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For mig er det ok at bruge Crispr og lignende metoder. Fordelen ved de andre metoder er, at de er så langsomme at man automatisk kommer til at afprøve afgrødren over en længere periode. Derfor mener jeg, at før man slipper afgrøder med Crispr fri - ikke bare fri som på en forsøgsmark, men fri som i ud af totalt kontrollerede forhold - skal resultatet testes ordentligt, så vi ikke ender med afgrødre der breder sig ukontrolleret. Og slippe en afgrøde alligevel fri og breder sig som ukrudt, skal producenten ikke kunne komme og kræve noget som helst hverken i licens eller kræve destruktion. Vi skal ikke risikere at man sår en mark med ikke-Crispr frø og så breder det sig fra naboen med sagsanlæg til følge. Mærkning, så man kan undgå det hvis man ønsker, står også højt på ønskelisten.

  • 2
  • 2

... mod CRISPR er ikke så meget sikkerhedsaspektet, men derimod at man bruger overbefolkning og klimaforandringer som løftestang for den, selv om CRISPR ikke på nogen måde bidrager til at løse disse problemer - tværtimod vil CRISPR tillade os at fortsætte med en grundlæggende uholdbar adfærd lidt længere tid end vi ellers ville kunne.

Løsningen på overbefolkning er at reducere befolkningstilvæksten, og løsningen på klimaforandringer er at reducere vores emission af drivhusgasser. Enhver teknologi der tillader os at udskyde det tidspunkt hvor vi reelt bliver konfronteret med og tvunget til at gøre noget ved disse problemer, er en del af problemet - ikke en del af løsningen. Uanset hvor store problemer vi står med i dag, så bliver de kun større og dyrere at gøre noget ved for hver dag der går uden at vi reelt gør noget ved dem.

  • 6
  • 6

Hvis færre planter dør på grund af sygdom, pest og andet, så kan man gro samme mængde på et mindre areal, som er bedre for naturen. Det vil jeg også forstille mig kan føre til mindre CO2 forbrug.

Befolkningstilvæksten falder når et land bliver mere udviklet. En ting som CRISPR også kan hjælpe med ved at sikre en mere pålidelig høst.

Kan du uddybe hvordan du mener CRISPR ikke hjælper på disse problemer?

  • 3
  • 2

Hvis vi skal blæse og have mel i munden, bliver vi nødt til at bruge vores teknologi.

Hvis vi skal være 10 milliarder mennesker på jorden, OG stadig have plads til vilde dyr og planter, bliver vi NØD til at bruge den mest effektive teknologi vi har.

De grønne tosser modstand mod alt hvad der ikke fandtes i middelalderen, resultere i død og sygdom, både for mennesker og dyr.

Protesterne kommer ovenikøbet fra fede, velnærede Hvide Mennesker , som sidde i deres huse, med strøm og rent vand, rigeligt med mad og luksus.

Protesterne resulterer i nød og natur ødelæggelse, i bland de fattigste, mens Etisk Råd debaterer om dette og hint kan være "farligt".

Hvad der er rigtigt farligt er at vi fører krig mod videnskab og logik og nægter at bruge teknologien vi har: GMO, Vacciner, Pesticider og Atomkraft.

  • 2
  • 10

Kan du uddybe hvordan du mener CRISPR ikke hjælper på disse problemer?

Argumenterne for CRISPR er stort set de samme som vi tidligere blev præsenteret for i forbindelse med GMO. I Europa anvendes GMO stort set ikke, men det gør det i andre dele af verden. Er du vidende om nogle reelle forbedringer/forandringer som brugen af GMO der rent faktisk har resulteret i? Mindre forbrug af land? Færre pesticider? ... Spørg dig selv om hvad industrien der står bag disse teknologier, eller landmændende der bruger deres "produkter" er interesseret i - jeg kan garantere dig for at det ikke er lavere forbrug.

Og det ses også af at gennem mange år er udbyttet pr. ha af de fleste afgrøder løbende steget, men jeg kan ikke komme i tanke om et eneste eksempel på at vi har reduceret vores landbrugsareal af den grund - tværtimod. Kan du? Hvad får dig så til at tro at CRISPR vil gøre nogen forskel i forhold til naturbevarelse, når hverken traditionel planteforædling eller GMO har haft nogen effekt?

Som det er nu lægger vi allerede beslag på så store arealer til produktion af fødevarer at vores natur over en bred kam er truet, og det fremgår klart at CRISPR et tænkt til at bidrage til at "lukke hullet" hvis befolkningen fortsat stiger, ved at lade os udnytte disse arealer endnu mere intensivt end nu, samt inddrage yderligere arealer som pt. ikke kan dyrkes pga. tørke mv. Intet peger dermed på at vi i realiteten har tænkt os at anvende mindre arealer end vi gør nu. Det er med andre ord blot (endnu) et teknologisk fix som har til formål at bevare status quo, og som dermed på ingen måde reducerer presset på vores natur. Til gengæld tillader det os at fortsætte som hidtil lidt længere tid end vi ellers ville kunne.

Vores problem er i øvrigt ikke mangel på fødevarer. Vi kan sagtens brødføde alle, også selv om vi bliver +10 mia. blot ved en omlægning af hvad vi spiser - kødproduktion er en lynende ineffektiv måde at producere mad på. Vi behøver ikke blive vegetarer eller veganer (selv om det ville være det ideelle), men fx en halvering af vores kødforbrug vil flytte meget mere end CRISPR nogensinde vil kunne gøre. Og det er noget vi kunne gøre her og nu. For Danmarks vedkommende anvendes ca. 50% af landets samlede areal til at producere dyrefoder. Fx en halvering af kødproduktionen vil dermed kunne frigive ca. 20% af landets areal (når man modregner det areal der i stedet skulle anvendes til at producere ekstra frugt og grønsager). Selv med en stigende befolkning i nogle år endnu ville vi dermed kunne reducere vores landbrugsareal betydeligt.

I sidste ende er der kun en løsning der virker, og det er at stoppe befolkningstilvæksten, og derefter at reducere verdens befolkning til et bæredygtigt niveau (ved at få mindre en de famøse 2,1 barn pr. familie - ikke ved at myde folk, bare nu for lige at få det på plads).

  • 4
  • 1

Findes der dokumentation for at genmodificering kan øget udbytte med ringere indput og betingelser, så må vi skrotte ordsproget der lyder: Af Intet Kommer Intet!

Er fremtidige avlere garanteret frit valg, og hvor mange ædruelige forskere og politikere vil skrive under på at bare vi tillader store virksomheder eneret på fødevare så bliver der mere og billigere mad til alle?

Hvis det er for at berolige forbrugerne at myndighederne vil frafalde krav til at deklarere at varen som GenMOdificeret så er der en fjern mulighed for at det kan virke kontraproduktivt. De økologiske organisationer kan i så fald se frem til øget medlemstilgang.

Ligesom relanceringen af GMO ved at omdøbe det til CRISPR er der også kræfter der arbejder på at genopfinde asbest med et nyt navn.

  • 1
  • 1

Er du vidende om nogle reelle forbedringer/forandringer som brugen af GMO der rent faktisk har resulteret i?

Jeg er umiddelbart klar over, at det har resulteret i højere forbrug af pesticider i nogle lande, og det har derfor naturligt fået et dårligt ry. Derfor er jeg ikke blind for potentialet det kan have for fremtiden. Ved for eksempel at gøre planter mere resistente for tørke mm. og derigennem sikre en mere pålidelig høst for udsatte lande, hvis man kigger udover Europas grænser.

Vi behøver ikke blive vegetarer eller veganer (selv om det ville være det ideelle), men fx en halvering af vores kødforbrug vil flytte meget mere end CRISPR nogensinde vil kunne gøre.

Den ene ting udelukker ikke den anden. Jeg er 100 procent enig med dig i at kødproduktionen er det mest ineffektive, når det kommer til landbrug og det er her, vi kan gøre mest.

I sidste ende er der kun en løsning der virker, og det er at stoppe befolkningstilvæksten, og derefter at reducere verdens befolkning til et bæredygtigt niveau

Jeg er glad for det ikke er ved at myrde folk, du vil opnå dette. Hvis man kigger på nuværende data, så er vi godt under de 2,1 barn pr. familie i udviklede lande. Prognoser viser også befolkningstilvæksten vil stoppe i dette århundred, som resten af verdenen bliver mere udviklet. Nået vi hurtigere kan opnå ved at sikre mere pålidelighed ved madproduktion i udviklet lande. Vil du mene at det ikke her kan have nogle positiv effekt?

Jeg snakker om potentialet ved CRISPR, og hvad det kan bidrage. Du snakker om hvad GMO har gjort tidligere. På den måde føler jeg vi snakker forbi hinanden. Vil du mene CRISPR ikke har noget potentiale for at kunne løse nogle af disse problemer jeg nævner, hvis det er brugt rigtigt? Såsom at hjælpe ved perioder med tørke mm.?

  • 1
  • 0

Findes der dokumentation for at genmodificering kan øget udbytte med ringere indput og betingelser, så må vi skrotte ordsproget der lyder: Af Intet Kommer Intet!

Det er lidt imponerende at modsige sig selv i samme sætning. Når du effektivisere en elektrisk motor for eksempel øger du udbyttet med mindre input. Det handler altså ikke om at af intet kommer intet. Der kommere mere ud af noget mindre.

CRISPR kan være med til at gøre planter mere resistente for tørke mm, og derigennem sikre større chance for succesfuld høst. Altså mindre spild.

  • 1
  • 2

Jeg snakker om potentialet ved CRISPR, og hvad det kan bidrage. Du snakker om hvad GMO har gjort tidligere. På den måde føler jeg vi snakker forbi hinanden. Vil du mene CRISPR ikke har noget potentiale for at kunne løse nogle af disse problemer jeg nævner, hvis det er brugt rigtigt? Såsom at hjælpe ved perioder med tørke mm.?

Jeg snakker om hvad genmodiicerede planter har resulteret i af real world ændringer af betydning, og svaret er mig bekendt: ikke ret meget. Teknologien er fx ikke blevet anvendt til at undgå pesticider (som ellers var en af de ting der i sin tid blev anvendt til at promovere teknologien) men derimod til at gøre planter resistente overfor specifikke pesticider, som så anvendes i massive mængder i dag (og som, ikke overraskende, produceres af de samme virksomheder som producere de genmodificerede planter). Og jeg ser ingen grund til at antage at CRISPR vil blive anvendet anderledes - ingen af de store virksomheder inden for området har nogen interesse i at gøre nogle af deres egne produkter overflødige. De argumenter for CRISPR der er nævnt bl.a. i denne tråd, adskiller sig ikke fra hvad vi i sin tid fik at vide GMO kunne anvendes til, men det skete ikke - så hvad får dig til at tro at det vil gå anderledes denne gang?

Du skelner i øvrigt mellem GMO og CRISPR som om det er 2 helt forskellige ting. Men begge er teknologier der anvendes til at introducere genetiske ændringer i organismer, mhp. at udvikle nye varianter således at de (som du også selv beskriver) klarer sig bedre fx i perioder med tørke.

Vi har ganske rigtigt et problem med ørkendannelse og/eller tab af humus - men det skyldes i vidt omfang menneskabte klimaforandringer og / ellere det moderne landbrugs dyrkningsmetoder. Så udvikling af planter der kan gro trods tørke og udpinte jord løser ikke noget problem, men tillader os blot at fortsætte vores destruktive praksis. Løsningen er ikke at kunne dyrke korn i ørkener - løsningen er at undgå ørkener til at begynde med, og her hjælper CRISPR ikke - tværtimod. Og mere eller mindre samme argumentation kan man anvende om de fleste andre områder hvor CRISPR (og iøvrigt de fleste andre "teknologiske fix") fremføres som en løsning.

  • 2
  • 1

CRISPR kan være med til at gøre planter mere resistente for tørke mm, og derigennem sikre større chance for succesfuld høst. Altså mindre spild.

Ja det er teorien, det er bare ikke demonstreret i virkeligheden.

Vores myndigheder er også blevet besnakket af Monsanto som lovede forbedringer ved hjælp af GMO der angiveligt skulle reducere forbruget af sprøjtegift væsentligt. Historien har klart vist at det modsatte er tilfældet.

Nye læsere gøres opmærksom på at den gang atomkraften skulle sælges til befolkningerne var omkvædet nogenlunde det samme som med GMO/CRISPR. Vi bliver lovet meget mere for meget mindre! Og det ender ofte omvendt.

Se eventuelt Nordisk Konversations Leksikon 1960 udgave side 306 nederst til venstre med billedteksten: "Radioisotoper har her i dette forhenværende ørkenland frembragt disse kæmpe-majsplanter, en afgørende ændring i ernæringen i underudviklede lande".

Man forsøgte at vinde befolkningens velvilje med ubegrundede påstande om at kunne udrydde sult. Nøjagtig som nu hvor atomkraft bare er skiftet ud med GMO.

@Anders Rasmussen Nørgaard: Forklar venligst hvordan jeg modsiger mig selv ved at gentage hvad de håbefulde tilhængere af GMO/CRISPR oplyser, og efterfølgende citere filosoffen Parmenides teori om at: "intet kommer af intet"?

Imho er det en dårlig valgt parallel mellem en kun 200 år gammel elmotor og planter der var gamle da Parmenides blev født i året 515 før vor tidsregning.

Her følger hvad jeg på under et minut fandt om hr Anders Rasmussen Nørgaard's favorit GMO kilde: "ScienceAlert is a distribution channel for content marketing, where the content is scienc".

Læs selv videre på: https://site-stats.org/details/is-science-...

  • 1
  • 1

Erik du kan snakke ligeså meget historie, som du har lyst til, men historie gentager sig ikke altid makker. Hvis vi skal vurdere alting vi gør på baggrund af forgående begivenheder, så havde vi stadig levet i stenalderen.

Hvis du gerne vil have mig til at forklare, hvorfor du modsiger dig selv, kan du rulle lidt op i teksten, hvor jeg netop havde forklaret det for dig.

Godt du kunne lave kildekritik for mig, så her har jeg fundet 4 andre sider, som også benævner muligheden for at lave GMO træer, der kan absorbere mere CO2.

https://www.cbc.ca/news/science/genetic-mo... https://www.freethink.com/environment/gene... https://www.inverse.com/article/26296-bunz... https://www.fastcompany.com/90646232/these...

  • 0
  • 2

Jeg tror ikke, at du læser hvad jeg skrive Ebbe, så derfor ser jeg knapt nok en grund til at fortsætte. Du bruger de første 9 linjer på at forklare mig omkring øget pesticide forbrug på grund af GMO'er, som jeg netop har forklaret dig at jeg er opmærksom på.

Hvis vi skal vurdere alle fremtidige beslutninger på foregående begivenheder vil vi stadig leve i stenalderen.

I min ovenstående kommentar kan du finde 4 links til, hvordan man kan bruge GMO/CRISPR (som jeg godt er klar over begge refererer til genmodificering) til at lave træer som kan absorbere mere CO2, og derigennem hjælpe mod klimaforandringer.

Giv det 20 år, så skal vi nok se hvem der får ret :)

  • 0
  • 1

Jeg tror ikke, at du læser hvad jeg skrive Ebbe.

Det gør jeg i allerhøjeste grad, men jeg er ikke sikker på at du læser hvad jeg skriver. Hvis du syntes jeg gentager mig selv, så er det fordi jeg efterlyser argumenter for hvorfor du mener at anvendelse af CRISPR skulle føre til andre resultater end anvendelse af traditionel planteforædling og GMO, og det svarer du ganske enkelt ikke på. Alle de eksempler du nævner på hvad vi kan opnå med CRISPR kunne vi også have opnået med traditionel planteforædling og / eller GMO, men det gjorde vi ikke. Hvad har ændret sig siden som gør at du seriøst tror på at det vil gå anderledes denne gang? Det er et simpelt spørgsmål, og blot at sige at vi bare skal ignorere de ikke særligt popmuntrende erfaringer vi hidtil har gjort på området er ikke noget svar.

  • 1
  • 1

Hvis du syntes jeg gentager mig selv, så er det fordi jeg efterlyser argumenter for hvorfor du mener at anvendelse af CRISPR skulle føre til andre resultater end anvendelse af traditionel planteforædling og GMO, og det svarer du ganske enkelt ikke på.

Det har du fuldstændig ret i Ebbe, og det kan jeg heller ikke svare på. At forklare hvorfor noget ikke er sket, ser jeg som en 100 gange svære opgaver end at forklare hvorfor noget er sket. Jeg vil mene, der er mange ting, som har forårsaget at GMO'er ikke spiller en rolle, som er blandt andet beraukrati omkring hvad er økologi mm. Dertil ved jeg CRISPR giver meget bedre mulighed for at genmodificere end tidligere metoder. Mere svar på det kan jeg ikke give dig, så skal du nok henvende dig til en forsker, jeg kan blot svare på noget af det potentiale jeg forstiller mig det kan have, og jeg synes derfor ikke man skal vurdere det udelukkende på forgående begivenheder.

Tak.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten