Nu har alle tidligere løsninger haft sine børnesygdomme.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Med den såkaldte ‘gensaks’ Crispr/Cas9 har planteforædlerne fået et knivskarpt værktøj. Et værktøj, der både kan vende magtforholdet mellem planter og svampesygdomme og mellem store og små forædlere.
Det fastslår direktør i Sejet Planteforædling Birger Eriksen.
»Problemerne står i kø, og dem kan vi håndtere bedre med Crispr/Cas9. Det er en game changer, fordi mange løsninger nu bliver overkommelige,« siger han.
Sejet Planteforædling producerer ifølge Birger Eriksen op mod 20.000 nye hvedesorter om året ved hjælp af traditionel planteforædling, hvor man krydser kendte sorter og kombinerer arvematerialet på nye måder.
Ønsker man at skabe nye variationer, der f.eks. kan modstå en plantesygdom, benytter man oftest en kemisk behandling, som angriber plantens gener i en sådan grad, at dna’et brister tusindvis af steder.
Herefter vil planten selv forsøge at samle stumperne for at blive rask igen, men i den proces opstår der ofte fejl, som fører til de mutationer, forædlerne går efter. Denne teknik kaldes også mutagenese.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Ved forædlerne allerede, hvilke gener de skal ramme, er det bare at vente. Men forædlingen slutter ikke her, for alle de gener, som ved en fejl blev skadet, skal bagefter ‘repareres’ med tilbagekrydsninger. Og det tager mange år, fortæller Birger Eriksen:
»Ved traditionel forædling skyder vi med spredehagl, til planten er ved at dø. Vi kan faktisk først screene den, når den hænger helt ude på kanten, og så skal vi bruge mange år bagefter på at samle stumperne. Det tager måske 25 år. Med Crispr/Cas9 kan vi foretage et enkelt klip uden at ødelægge andet, så det tager måske kun et års tid at lave en ny plante på den måde.«
Men Crispr/Cas9 kan meget mere end ‘et enkelt klip’, og det er derfor, teknikkerne bliver diskuteret så heftigt i hele verden. Crispr/Cas9 og andre nye genredigeringsteknikker kan i princippet både fjerne og indsætte gener – beslægtede som fremmede – så hvor stopper legen?
Økologerne er mest bekymret for den hastighed, man nu kan forædle med, fordi det er så svært at fortryde, fortæller medlem af Økologisk Landsforenings frugt- og grøntudvalg Lotte Lei Ravn:
»Men uanset hvad, er sporbarheden vigtigst for os – altså at det fremgår, hvilken metode der er brugt i forædlingen. For så har vi en mulighed for at vælge det fra, vi ikke har lyst til at bruge,« siger hun.
Det burde ikke være noget problem, mener Birger Eriksen:
»Lige nu vil vi bare gerne klippe på den simple måde, hvor vi kan forklare, at alt er, som det plejer, blot med en ny teknik,« siger han.
»Uanset hvad, får vi med Crispr/Cas9 en mutagenese-teknik, der gør, at vi kan konkurrere med de helt store som f.eks. Monsanto. Vi vil kunne producere korn, som modstår sygdomme uden at gensplejse og uden de langvarige og meget dyre godkendelsesprocedurer,« siger han.
Og ideerne står i kø. Nogle af dem er sat i gang med danske universiteter, mens industrien venter på en EU-dom, der skal afgøre gensaksens skæbne som planteforædler.
»Vi vil f.eks. gerne lave en mere sygdomsresistent vinterhvede, hvor vi får ram på svampesygdommen meldug. Vi har arbejdet på sagen i 15 år med traditionel forædling, og det er ikke lykkedes endnu. Med Crispr/Cas9 ville vi formentlig snart være i mål, fordi vi ved, hvilket gen vi skal ramme,« siger Birger Eriksen.
Efter EU-dommen er der lagt op til en afklaring af GMO-lovens indhold i forhold til de nye teknikker, og det forventes, at den i høj grad vil gå på, hvad vi vil bruge de nye teknikker til, og ikke hvordan vi gør det.
For der er jo ikke tale om, at forædlerne vil gå amok og smide om sig med besynderlige planter, hvis alt bliver tilladt, mener formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor Gunnar Kofoed:
»Vi ser frem til mere præcis forædling og sundere planter, og spørger man 9 ud af 10 forædlere i Europa, vil de blot bruge teknikken til at arbejde videre med det, de havde på programmet i forvejen,« siger han.
Birger Eriksen ser også plantesygdommene som problem nummer 1. Men bliver det efterhånden muligt at bruge ressourcer på mindre problemer, er der masser at gå i gang med:
»Man kan også se på kornets indholdsstoffer og muligvis tackle problemer med f.eks. cøliaki. I dag tager det for lang tid i forhold til markedets størrelse. Men det ændre ikke på, at disse problemer betyder rigtig meget for en forholdsvis stor befolkningsgruppe,« understreger han.
