Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Med den såkaldte ‘gensaks’ Crispr/Cas9 har planteforædlerne fået et knivskarpt værktøj. Et værktøj, der både kan vende magtforholdet mellem planter og svampesygdomme og mellem store og små forædlere.

Det fastslår direktør i Sejet Plante­forædling Birger Eriksen.

»Problemerne står i kø, og dem kan vi håndtere bedre med Crispr/Cas9. Det er en game changer, fordi mange løsninger nu bliver overkommelige,« siger han.

Sejet Planteforædling producerer ifølge Birger Eriksen op mod 20.000 nye hvedesorter om året ved hjælp af traditionel planteforædling, hvor man krydser kendte sorter og kombinerer arvematerialet på nye måder.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

Ønsker man at skabe nye variatio­ner, der f.eks. kan modstå en plante­sygdom, benytter man oftest en kemisk behandling, som angriber plantens gener i en sådan grad, at dna’et brister tusindvis af steder.

Herefter vil planten selv forsøge at samle stumperne for at blive rask igen, men i den proces opstår der ofte fejl, som fører til de mutationer, forædlerne går efter. Denne teknik kaldes også mutagenese.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Ved forædlerne allerede, hvilke gener de skal ramme, er det bare at vente. Men forædlingen slutter ikke her, for alle de gener, som ved en fejl blev skadet, skal bagefter ‘repareres’ med tilbagekrydsninger. Og det tager mange år, fortæller Birger Eriksen:

»Ved traditionel forædling skyder vi med spredehagl, til planten er ved at dø. Vi kan faktisk først screene den, når den hænger helt ude på kanten, og så skal vi ­bruge mange år bagefter på at samle stumperne. Det tager måske 25 år. Med Crispr/Cas9 kan vi foretage et enkelt klip uden at ødelægge andet, så det tager måske kun et års tid at lave en ny plante på den måde.«

Hvor stopper legen?

Men Crispr/Cas9 kan meget mere end ‘et enkelt klip’, og det er derfor, teknikkerne bliver diskuteret så heftigt i hele verden. Crispr/Cas9 og andre nye genredigeringsteknikker kan i princippet både fjerne og indsætte gener – beslægtede som fremmede – så hvor stopper legen?

Økologerne er mest bekymret for den hastighed, man nu kan forædle med, fordi det er så svært at fortryde, fortæller medlem af Økologisk Landsforenings frugt- og grønt­udvalg Lotte Lei Ravn:

»Men uanset hvad, er sporbarheden vigtigst for os – altså at det fremgår, hvilken metode der er brugt i forædlingen. For så har vi en mulighed for at vælge det fra, vi ikke har lyst til at bruge,« siger hun.

Det burde ikke være noget problem, mener Birger Eriksen:

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

»Lige nu vil vi bare gerne klippe på den simple måde, hvor vi kan forklare, at alt er, som det plejer, blot med en ny teknik,« siger han.

»Uanset hvad, får vi med Crispr/Cas9 en mutagenese-teknik, der gør, at vi kan konkurrere med de helt store som f.eks. Monsanto. Vi vil kunne producere korn, som modstår sygdomme uden at gensplejse og uden de langvarige og meget dyre godkendelsesprocedurer,« siger han.

Og ideerne står i kø. Nogle af dem er sat i gang med danske universiteter, mens industrien venter på en EU-dom, der skal afgøre gensaksens skæbne som planteforædler.

»Vi vil f.eks. gerne lave en mere sygdomsresistent vinterhvede, hvor vi får ram på svampesygdommen meldug. Vi har arbejdet på sagen i 15 år med traditionel forædling, og det er ikke lykkedes endnu. Med Crispr/Cas9 ville vi formentlig snart være i mål, fordi vi ved, hvilket gen vi skal ramme,« siger Birger Eriksen.

Efter EU-dommen er der lagt op til en afklaring af GMO-lovens indhold i forhold til de nye teknikker, og det forventes, at den i høj grad vil gå på, hvad vi vil bruge de nye teknikker til, og ikke hvordan vi gør det.

For der er jo ikke tale om, at forædlerne vil gå amok og smide om sig med besynderlige planter, hvis alt bliver tilladt, mener formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor Gunnar Kofoed:

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

»Vi ser frem til mere præcis forædling og sundere planter, og spørger man 9 ud af 10 forædlere i Europa, vil de blot bruge teknikken til at arbejde videre med det, de havde på programmet i forvejen,« siger han.

Birger Eriksen ser også plantesygdommene som problem nummer 1. Men bliver det efterhånden muligt at bruge ressourcer på mindre problemer, er der masser at gå i gang med:

»Man kan også se på kornets indholdsstoffer og muligvis tackle problemer med f.eks. cøliaki. I dag tager det for lang tid i forhold til markedets størrelse. Men det ændre ikke på, at disse problemer betyder rigtig meget for en forholdsvis stor befolkningsgruppe,« understreger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke kun grundet vores ekstreme madspild at nogle befolkninger mangler mad?

Er der andre grunde end "patenter og penge" der kan retfærddiggøre GMO?
Jeg ved godt fødevare giganterne længe har plantet det frø der hedder: "vi skal fordi ellers...." i vores hoveder.

Men der er jo også folk der undsiger denne mantra fra de der skal tjene penge på GMO'en.

Umiddelbart så finder jeg sidstnævnte mere troværdige end sælgerne af GMO.

  • 3
  • 3

Hej.

Selvom jeg ikke har nogle økonomiske interesser, kan jeg se visse fordele ved både almindelig gensplejsning og Crispr m.m.

Så jeg synes, at det er godt at lave gensplejsede GMO ved visse egenskaber. Og ved de samme egenskaber kan man også bruge Crispr m.m., hvis man ikke har lyst til at bruge almindelig gensplejsning. Disse egenskaber er øget modstandsdygtighed overfor for meget tørke, kulde, varme, regn og salt. Der er muligvis nogle få andre egenskaber, som jeg synes, det er okay at bruge almindelig gensplejsning eller Crispr m.m. til. Hvorvidt man så kan bruge gensplejsning eller crispr m.m. ved de nævnte 5 egenskaber ved alle relevante planter, kan jeg ikke udtale mig om.

Jeg håber, at man vil holde sig til disse få egenskaber, når det kommer til crispr eller gensplejsning/GMO.

Det bør stå på pakken / fødevaren, hvis der er gjort brug af Crispr eller gensplejsning. Man bør sætte et tydeligt mærke på. Og så kan der eventuelt være en email-adresse på fødevaren, som linker til en hjemmeside, som oplyser om de forskellige metoder hvorpå man laver nye planter eller dyr på. Der skal på denne hjemmeside stå om både traditionel metode, gensplejsede GMO og Crispr m.m. Så kan forbrugerne vælge på oplyst grundlag, hvad de vil have.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 3
  • 10

I modsætning til gulerødder og majs, så er æbler en flerårig plante som man kan pode. På den måde mister man ikke gode æblers evner.
Man tager en knop fra et æbletræ der giver æbler med gode egenskaber, og poder det over på et nyt ungt træ. Den gren giver så genetisk ens æbler, som var de fra det gamle træ.
De ældste æble-DNA i Danmark er 400 år, og modertræet eksisterer selvsagt ikke mere.

  • 3
  • 0

Det er vist ikke helt rigtigt.

Ved podning flyttes egenskaber, en sort, til et nyt træ med bedre rodnet - og dermed forbedrede vækstmuligheder for den flyttede knop / kvist.

Det er imidlertidtid ikke korrekt at æblerne bliver "genetisk ens". Krydsbestøvningen af e.g. æbletræer medfører, at hvert æble er et produkt af det bærende træ og det bestøvende træ. Æblerne er altså "søskende", men ikke kloner (=genetisk ens).

  • 3
  • 1

Hvis værktøjet kun blev brugt til mennesker og dyrs bedst, var det nok ikke så stort et problem. At nogle skal tjene penge på det, er vel heller ikke et problem. Men det der sandsynligvis sker er at nogen skal tjene rigtigt mange penge, uanset om det overskygger det fælles bedste. F.eks. ved at lave sterile afgrøder eller modificerer med henblik på at øge afhængigheden af sprøjtegift oa. og uden at sikre mod skadelige bivirkninger hos mennesker og i økosystemer.

At påvirke samfundet eller miljøet på en måde der ikke er til det fælles bedste, er pr. definition uetisk. Det er vel i bund og grund det eneste modstanden går på.
At problemet er enkelt, betyder dog ikke nødvendigvis at løsningen er det.

Det ville være dejligt, hvis GMO kun blev fremstillet, til at skabe sundere og mere miljørigtige produkter. Så ville jeg se frem til en afgrøde, der indeholder alt det et menneske har brug for i en og samme frugt. Eller afgrøder der spiser landminer eller forurening, og kan afbrændes sikkert bagefter?

Men de første GMO er blev desværre skabet med andre primære formål.

  • 3
  • 3

F.eks. ved at lave sterile afgrøder


Banaber, æbler, appelsiner, etc. er allerede "steriliserede" ved at give dem et ulig antal kromosomer. Så laver de ingen frø, eller kun meget få, der ikke kan reproducere. Så du spiser genmodificerede produkter hver dag.
Dine forbehold er jo gældende for alt. En kniv kan bruges til at skære brød med, men den kan også stikke nogen ihjel! Målet må være at vi laver nogle fælles reguleringer, der sikrer at vi bruger de her teknikker til det fælles bedste. Ikke at bruge dem er dumt! Vi flyver jo også, selv om fly kan bruges til at smide atombomber!

  • 6
  • 2

Og hvad mener du så Traditionelle metoder er ?

Er Kemisk mutation og radioaktiv gamme stråle mutation traditionelt ?

Er tradionelt at man i tomater med plantehormoner og andet kemi fremavler monopolide generationer der er nemmere at ændre arvemassen på ? For så at genskabe normal genkopi versioner når de skal se normale ud ?

Er det tradionelt når man tidligere inficerede julestjerner med plante vira for at gøre dem lavstammede nok til at stå på julebordet ?

Hvor lang tid skal vi ha gjort noget før det er “tradionelt” og hvor mange sideeffekter skal man acceptere ved tidligere teknologier før man skifter væk fra dem ?

Skal vi overhovedet dyrke kål, raps, brokoli eller blomkål ?
Det er trods alt menneskeskabte arter som ikke har eksisteret vildt i naturen før vi gik igang med at avle på vild sennep... er det tradiontionelt ?

PS! Langt største delen af de “økologiske” hvedesorter i Europa idag er resusltatet af gammastråle mutation baseret avlspdogram i Frankrig i 1970’erne... skal det markeres som “tradionelt” ?

  • 6
  • 4

Nu er Sejet jo helt sikkert et af de mindre færædlingsfirmaer på verdensplan og skyder på de store og deres profitræs, - men hvem står bag Sejet? Danmark's største grovvareselskab og som er i top 5 på EU plan rent omsætningsmæssigt!
Det er fint at Sejet mha gensaks skyder en hurtig genvej til udvikling af sygdomsresistente sorter. men det er absolut ikke en varig løsning. Sorter's resistens nedbrud såvel som svampemidlers tab af effekt sker forbavsende hurtigt.
Sejet udviklede for ca 5 år siden en super sort -Ambition - med en stærk resistens overfor Septoria. Efter blot 2 års i brug var sorten færdig pga manglende modstandsdygtighed overfor Septoriasvampen - så hurtigt kan det gå med tab af resistens.

  • 5
  • 0

får vi overført alle de supergode egenskaber fra de sejlivede arter til dem vi ønsker at dyrke, og giver samtidig naturen et endnu stærkere incitament til at 'fremelske' skadelige arter som lige præcis overvinder dén resistens - og så ikke bare på den nye afgrøde, men for alle de 'gamle' samtidig.
...nahh... så galt gå det vel næppe... Det er kun på film - - - - - eller....

  • 4
  • 1

Kære Jakob.

Først vil jeg sige, at jeg var for hurtig på tasterne, da jeg skrev mit indlæg. Jeg skrev nemlig ordret : " Jeg håber, at man vil holde sig til disse få egenskaber, når det kommer til crispr eller gensplejsning/GMO ". Og det er faktisk noget vrøvl, da det ikke har været - og stadig ikke er - mit synspunkt.

Mit synspunkt er, at man ved almindelig gensplejset GMO i plante/dyre-brug skal holde sig til cirka 5-10 egenskaber.. Men jeg har faktisk i lang tid ikke taget stilling til, hvor mange egenskaber man bør kunne ændre v.h.a. crispr m.m. i plante/dyre-brug. Og jeg har stadig ikke taget stilling. Det har jeg nemlig ingen mening om på nuværende tidspunkt. Måske bør man holde sig til kun 5-10 egenskaber med Crispr m.m. Måske bør man kunne ændre langt flere egenskaber end 5-10 stykker ved hjælp af Crispr m.m. . Det har jeg ingen synspunkt om. Så fik jeg dette rettet og så tilbage til dit indlæg.

Flere at de ting, som du skriver i dit indlæg, er jo netop nogle af de ting, som der - efter min mening - bør oplyses om på den hjemmeside, som man eventuelt kan linke til på fødevarer. Lars er inde på noget af det samme som dig.

Med traditionelle metoder mener jeg bl.a. påvirkning med kemi eller stråler. Folk bør vide, at man har brugt - og måske stadig bruger - disse 2 metoder. Og folk bør vide ,at visse såkaldte naturlige fødevarer som en eller flere kålsorter og bananer ikke er 100 % naturlige, da de jo ikke så sådanne ud i de oprindelige planter.

Og folk bør også vide nogle flere af de ting, som du nævner. F.eks er det med økologi, som du skriver jo interessant. Jeg havde det på fornemmelsen, men det er ikke noget, som folk forbinder med økologiske produkter. Så det er jo netop nogle af de ting, som du skriver i dit indlæg, som folk bør vide.

Alle disse ting, som jeg før nævnte, går - efter min mening - ind under traditionelle metoder. Andre metoder kan også gå ind under det traditionelle, men det er ikke relevant for denne debattråd. I stedet for at bruge ordet traditionelle kan man måske bruge ordet almindelige eller relativ almindelig i før og nutid.

Der er jo højst sandsynlig mange forbrugere, der er imod gensplejset GMO i deres indkøbs-vogne. Men de tænker ikke på, at mange almindelig planter heller ikke er 100 % naturlige. De ved det jo ikke.

Ved at lave mærker og skrive en adresse på en hjemmeside kan forbrugerne tage et valg på et OPLYST grundlag. På hjemmesiden skal der bl.a. stå alt det, som du og jeg har berørt m.h.t. traditionelle metoder. Og der skal stå om almindelige gensplejsede GMO og CRISPR m.m.

Ingeniøren har skrevet en ny relevant og interessant artikel men spændende indlæg i debat-tråden under artiklen.

Linket er :

https://ing.dk/artikel/tvist-gmo-lov-ma-ge...

Kærlig hilsen

Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten