Plant skov i Sahara - den bliver verdens billigste CO2-lager

Marker med hurtigt voksende træer som eucalyptus skal dække Saharas ørken og den australske outback, vandes med havvand, behandlet på en række afsaltningsanlæg ved kysten og fordelt via et udstrakt kunstvandingsanlæg.

Den plan vil få krammet på den globale opvarmning, mener tre amerikanske forskere, der netop har offentliggjort deres projekt i det nye tidsskrift "Journal of Climatic Change".

»Det lyder fornuftigt, for så vidt som at træers vækst er en af de måder, som naturen selv, siden den foregående istid, har brugt til at binde CO2 med,« vurderer forskningschef Vivian Kvist Johannsen fra Skov & Landskab under Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, umiddelbart.

Her i Sahara kunne der plantes en ordentlig kleppert af en CO2-svamp (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

»Det er solenergi, der bliver brugt til at binde CO2 gennem fotosyntese. Så den vej rundt: Ja, plantning og øgning af skovarealerne vil jo binde CO2, hvor det bliver lagret som kulstof i træerne. Men om det kan lade sig gøre i Sahara, ved jeg ikke,« siger Vivian Kvist Johannsen, der også gør opmærksom på, at det vil koste energi at afsalte havvandet.

Planen er udtænkt af cellebiolog Leonard Ornstein fra New York sammen med Igor Aleinov og David Rind, der udarbejder klimamodeller for Nasa. De vurderer ydmygt, at det formentlig er den bedste plan til på kort sigt at få den totale kontrol over den globale opvarmning, som er skabt af drivhusgasser.

Trætæppet vil skabe sit eget vejrsystem og regnvejr, mens det opsuger CO2 fra atmosfæren. Ifølge holdets udregninger kan ørkenskovene årligt trække omkring otte milliarder tons kulstof eller nogenlunde det samme, som nu bliver udledt i atmosfæren fra fossile brændstoffer og afskovning.

Hvis nogen tror, det bliver dyrt, svarer forskerne, at det formentlig er billigere end de planlagte globale investeringer i CO2-rensning og -lagring, CCS.

»Udgifterne er enorme, men problemets omfang er jo også enormt,« siger Ornstein til The Guardian og tilføjer, at det er et alvorligt ment forslag for så vidt, at det er den mest lovende og praktisk anvendelige mulighed for med nuværende teknologi at løse den største del af problemet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne, rent teoretisk, kombinere denne plan med et solenergi anlæg som det nævnt i artiklen:

http://ing.dk/artikel/103797-solenergi-fra...

Derved kunne man udnytte vandet brugt i turbinerne til vanding af ørkenskoven, efter det er kondenseret i køleanlægget. Samtidig må der kunne udvindes havsalt på indgangssiden af anlægget.

Dog tænker jeg på en artikel jeg har læst en gang, om at den varme opstigende Saharaluft trækker fugtig luft ind fra Atlanterhavet, som holder området syd for det vestlige Sahara frodigt. Skove siges at have en kølende effekt, og derved frygter jeg at et koldere Sahara vil have den konsekvens at områderne sydfor bliver tørre, og hvor langt er man så nået?

  • 0
  • 0

hvad med skovbrande?? hvis man tager et så tørt sted og planter en så stor skov?

og tror det vil være betragteligt billigere at prøve at få sydamerika til at stoppe med at fælde deres skov, frem for at plante en hel ny.. men kan lide idéen

  • 0
  • 0

Det er en charmerende tanke, men der er trods alt en grund til at stedet er blevet til ørken til at starte med. Hvis man endelig fik lavet det om til skov, hvor stor en vedvarende indsats skulle der mon til for at opretholde den tilstand?

  • 0
  • 0

Det var måske bedre at bruge "energien" på at undgå at hugge den nuværende regnskov ned. Det tager 1000'er af år at etablere et skovsystem der også er stabilt.

Bevar også de nuværende mangrove-skove, der jo netop vokser i/på kyster, hvor der er saltvand.

Det lyder igen som et af disse (om end lavpraktiske) teknologiske fix, der "... kan opsuge lige så meget CO2, som vi udleder ved at brænde olie og kul af."

At opbygge en en biomasse i Sahara og Australien er sikkert ganske fint, men den vil med tiden være en konstant CO2 bundet biomasse, og vil derfor mere have karakter af en "sidste øjebliksløsning" før "point of no return" fremfor en løsning, der - som det antydes - gør at vi bare kan fortsætte.

Desværre ...

Mvh.

  • 0
  • 0

hvis det skulle være muligt at få noget til at gro i ørkenen, burde det være afgrøder, der kan mætte befolkningen i Afrika. Hvis den vestlige verden ønsker at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, burde den reducere deres udslip.

/Jørgen

  • 0
  • 0

Trætæppet vil skabe sit eget vejrsystem og regnvejr, mens det opsuger CO2 fra atmosfæren

Jeg har tidliger spurgt eksperter om dette. De afviste at man blot ved at skabe kraftig fordampning ville opnå nedbør over samme region, i det her tilfælde, sahara. Nogen der kan forklare hvad der er sandsynligt i sådan et scenarie, med udgangspunkt i Sahara?

  • 0
  • 0

Nu har de jo nok tænkt den tanke at vi burde stoppe med at fjerne den allerede eksisterende skov, for så derefter at blive realistiske: Det kommer jo ikke til at ske, for den vestlige verden vil jo gå til grunde uden hårdttræsvinduer og havemøbler.

Og jeg er helt enig, det er klart nemmere at etablere ny skov i Sahara, end at overtale sydamerikanerne til at afstå fra de nemme penge som det dyre træ jo indeholder. (reelt set er det bare politik som er problemet, men er det ikke altid det?)

  • 0
  • 0

Vil det ikke være mere relevant at plante skoven i Sahel bæltet syd for Sahara og derved standse ørkenspredningen. Jeg har en idé om at jorden også er lidt bedre dér. Desuden bor der folk i det område som kunne have gavn af skoven.

  • 0
  • 0

Dog tænker jeg på en artikel jeg har læst en gang, om at den varme opstigende Saharaluft trækker fugtig luft ind fra Atlanterhavet, som holder området syd for det vestlige Sahara frodigt. Skove siges at have en kølende effekt, og derved frygter jeg at et koldere Sahara vil have den konsekvens at områderne sydfor bliver tørre, og hvor langt er man så nået?

Det kan være denne artikel. http://illvid.dk/jorden/klima-miljoe/sahar... Hele artiklen kan downloades som PDF-fil. Det er ikke nemt, at have en mening om global opvarmning, når der hele tiden kommer modstridende udsagn fra videnskaben. De fleste siger, at ørkenen vil brede sig, når det bliver varmere, men her står der det modsatte.

Eucalyptus er et tveægget sværd, da det kan hente vandet dybere nede, har det nogen gange den effekt, at de bruger vandet, så andre planter ikke kan gro der. Skal bruges med måde!!!

  • 0
  • 0

Da man i sin tid etablerede Lammefjorden, ændrede det klimaet i området målbart. Og Lammefjorden er jo mikroskopisk set i forhold til de skovmængder, vi taler om.

Er der nogen, der aner hvilken indflydelse det vil have på klimaet? Er man sikre på, at man ikke gør ondt værre?

MVH Jan - der er for gammel til at hoppe på hvadsomhelst

  • 0
  • 0

Sahara var ju skogsbevuxet tills temperaturen plötsligt sjönk till dagens för 4000 år sedan.

Ökad temperatur ger ökad avdunstning och därmed ökad nederbörd.

Däremot är det fel att det finns extrema förstärkningseffekter av små temperaturändringar, ty ökad mängd vatten i atmosfären har visat sig ge ökad mängd moln vilket kyler.

Så ni ska inte tro på Armageddon från några tiondels C av människans sjukt hysteriska fossilförbränning.

Ikke sandt?

  • 0
  • 0

Hvis man kan afsalte 1 m3 saltvand for 1 kwh og man kan pumpe 1 m3 vand fra kysten til kunstvandingsområder for yderligere 1 kwh, så kan man forestille sig følgende.

1 stk 1500 MW kk-værk med en kapacitets udnyttelse på 90% kan afsalte ca. 5900 mill m3 per år og pumpe dette til ørkenen. Hvis det antages at der skal 1000 mm vand til for at opdyrke området, så svarer dette til 5900 KM2 produktivt skov- eller landbrugsland. Som biprodukt kan der af det afsaltede vand udvindes, alger, fosfor, uran, osv. Det kunstvandede område kan bruges at dyrke skov eller f.eks. hvede. Denne hvede kan brødføde x millioner/ Halmen kan i pyrolyseanlæg omdannes til syngas, som kan bruges til produktion af elektricitet eller som råstof i industrien eller brændstof til transport sektoren. Restproduktet kan som biochar bruges til jordforbedring af det kunstvandede område og langtidsdeponere ca.15% af den kulstof som hveden vha. solen har bundet i stråene.

Det interessante spørgsmål er hvor meget energi man får ud af den ekstra biomasse produktion i forhold til den energi man ville have fået direkte fra kk-værket. Ud fra ovenstående bruger man 2 kwh til at få vand til at opdyrke 1 m2.

En anden måde at betragte det på er at biomassen bliver et energilager, som kan bruges til at opfange ekstra energi fra solen.

I praksis ville man ikke dedikere et helt kk-værk. Det ville producere til nettet når prisen der er høj og til afsaltning når prisen på el er lavt i forhold til prisen på vand. Det ideelle ville være at bruge HVDC netværket til at afkoble processerne. Dvs afsaltning/kunstvanding vil kun aftage elektricitet på de tidspunkter hvor der i nettet er overskud og prisen nærmer sig nul. Det bliver derfor ligegyldigt om overskudsenergien kommer fra VE eller KK. Det vil blot være en forudsætning at der er en skat på fossilt.

  • 0
  • 0

I Sahara skal man da anvende VE til afsaltning og pumpning af havvand.

Jeg kan ikke forstå at lande der modtager mængder af flygtninge derfra ikke forlængst har sat tingene i system dernede, ligesom man har gjort det i Sydspanien.

Den eneste argument jeg finde derfor er at Sydeuropa er bange for konkurrence derfra.

  • 0
  • 0

Det er en charmerende tanke, men der er trods alt en grund til at stedet er blevet til ørken til at starte med. Hvis man endelig fik lavet det om til skov, hvor stor en vedvarende indsats skulle der mon til for at opretholde den tilstand?

En simpel og elegant løsning vil jo være, at man ikke slet ikke skal afsalte, men i stedet dyrker planter, som er tilstrækkeligt salttolerante til at kunne kunstvandes med havvand.

Hvis man gerne vil dyrke træer, så findes der mangrovetræer, som er født til at stå i havvand. Og hvis man hellere vil have mindre vækster, som kan høstes og oplagres (helst ved forkulning), så findes der en række planter, som har ganske godt udbytte.

Amerikanske forskere fandt i 1980'erne oliefrø-planter, som kunne give op til 2 kg tørstof pr. m2 ved kunstvanding med havvand. De vil binde noget med 7 kg CO2 pr. m2 pr. år.

  • 0
  • 0

Eucalyptustræer til Asien/Europa som tak for at berige Australiens biodiversitet med kaniner, rotter og frø? i Indien har man ødelagt store arealer ved at plante disse træer langs vejene med det resultat, at afgrøderne langt inde på agerlandet visnede væk p.g.a. vandmangel. Ideen med at plante Eucalyptustræer i Sahare lider af den fejltagelse, at Jordens klima styres af CO2 alene. Man glmmer at vanddamp er en stærkere klimagas end CO2, d.v.s. at den øgede vandfordampning forøger klimaeffekten, den sædvanlige frase om at fordampet vand regner ned igen med det samme, holder ikke stik. Men OK, effekten af den opsamlede CO2 i trætilvækst kunne langt billigere løses som Bjarke foreslog - at man i stedet opførte et ekstra a-kraftværk et eller andet sted på kloden. En bedre ide end eucalyptustræer kunne være at dyrke afgrøder til den humane ernæring eller til bioenergi. Hvis man tilmed også opfører et etstra KK-værk, ville det begynde at ligne noget. Glenns lille drilleri holder derimod ikke stik, idet albedoen må anses for at formindskes i Sahara, hvis sandet dækkes af afgrøder.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Henrik Ideen lyder godt nok simpel og elegant men:

Vil det ikke være et problem på sigt at overhælde et indlandsområde med saltvand med en følgende opkoncentrering af salt til følge?

@Per

Skal det forstås sådan at du mener at folkene bag rapporten (der altså laver klimamodeller til NASA) har glemt noget som du nu har påpeget og som gennemhuller deres forslag?

  • 0
  • 0

@Henrik Ideen lyder godt nok simpel og elegant men:

Vil det ikke være et problem på sigt at overhælde et indlandsområde med saltvand med en følgende opkoncentrering af salt til følge?

Jow, da, der er masser af udfordringer i det!

De amerikanske forskere, som i 1980'erne undersøgte salttolerante planter, gjorde det netop, fordi de skulle finde løsninger på det problem, at ferskvands-kunstvandede områder efterhånden blev tilsaltede. Så noget skal der gøres, hvis man vil undgå at lave saltørkener.

En simpel løsning kunne være at dyrke i "tagrender", som drænerer til et lavpunkt i terrænet, hvor man så bare accepterer, at dette begrænsede område jo altså bliver til en saltørken.

Planten, jeg tænker på, er salicornia bigelovii.

  • 0
  • 0

Her er endnu en artikel, der siger at Sahara bliver grønnere: http://illvid.dk/naturen/livets-udvikling/...

En simpel løsning kunne være at dyrke i "tagrender", som drænerer til et lavpunkt i terrænet, hvor man så bare accepterer, at dette begrænsede område jo altså bliver til en saltørken.

Egypterne vil lave en del kunstvanding, så 25% af landet bliver beboelig: http://illvid.dk/teknologi/bygningsvaerker... og det vil ske med drypvanding. Allerede nu løber der næsen ikke vand fra Nilen ud i Middelhavet.

  • 0
  • 0

Det ville minde om "østers", idet projektet også kan finanseres via "indvundet" land, New Town financering. Jeg ved ikke hvad prisen på landbrugsjord vil være iforhold til ørkenjord. Men et bud kunne være at prisen vil stige fra 10 kr til 100 kr per m2. Dvs at 5900 km2 vil give en værdistigning på 531 10^9 kr. Projekterne skal være der hvor der er den største værdistigning på land og dermed den bedste finansering. Det kan være i Sahara, men kunne også ligge i Australien, USA, Kina, Spanien.

Det vil være bedre at undlade at afbrænde skov, men skov afbrændes for at få nyt landbrugsland. I dag ligger landbrugsfrontieren ved tropeskoven. Det ville være bedre at flytte denne frontier til ørkenen.

Ja eucalyptus er en katestrofe, men der er ikke noget i vejen for at man kan dyrke lokale arter. Hvilken afgrøde jordejerne vil dyrke vil afgøres af de enkelte produkters komparative fordele i de økonomier de indgår i.

  • 0
  • 0

hvis det skulle være muligt at få noget til at gro i ørkenen, burde det være afgrøder, der kan mætte befolkningen i Afrika. Hvis den vestlige verden ønsker at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, burde den reducere deres udslip

Det er jeg som udgangspunkt enig i. Men måske kunne man tænke lidt længere ud af kassen.

Det vigtigste er vel egentlig, at de lokale befolkninger kan dyrke noget, som giver velstand. Man kunne tænke sig, at det faktisk ville give højere velstand at dyrke CO2-afgrøder, end at dyrke fødevarer.

Problemet er jo, at selv om vores udledninger med tiden vil aftage og til sidst komme ned på noget nogenlunde anstændigt, er den industrielle tidsalders forurening der stadig - det tager LAANG tid for den ekstra "forcing" fra CO2 at aftage, meget længere end for mange af de menneskeskabte drivhusgasser. CFC-erne, som er meget stærke drivhusgasser, nedbrydes af UV-bestråling, men det gør CO2 desværre ikke. Og vi ved jo, at blot den nuværende mængde CO2 i atmosfæren giver anledning til foruroligende klimaforandringer. Det er ikke rart at tænke på, at det bare bliver ved.

Her kommer dyrkning af CO2-afgrøder ind i billedet som noget, der kunne blive en mulig, nogenlunde retfærdig (del af en) løsning. CO2-afgrøderne skal helst laves til biochar ved pyrolyse, så de ikke langsomt nedbrydes. En skraldespand for kul.

Her kunne det arrangeres sådan, at den rige verden så at sige kan betale af på sin miljø-gæld. Man kunne i princippet pålægge de enkelte lande igen at indfange den mængde kul, de har udledt til atmosfæren i den industrielle periode, hvor landene har opbygget deres velfærd. Det kan gøres med biochar. Med en sådan "aflad" kunne man imødegå udviklingslandenes krav om også at have lov til at udlede ubegrænset med den begrundelse, at det gjorde de industrialiserede lande jo i lang tid. Hvis de rige lande rydder op efter sig, er der ingen undskyldning.

Mange rige lande vil simpelthen ikke have areal til dyrkning af CO2-afgrøder i den lange tid, det vil tage at indfange den udledte mængde. Her kommer Sahara ind i billedet. CO2 respekterer ingen grænser, og hvis man kan købe sig til forkullede CO2-afgrøder i Sahara, er det i mange tilfælde mere rationelt at anvende eget landbrugsområde til dyrkning af fødevarer, ikke for at "snyde" befolkningerne i Dahara, men fordi udbyttet vil være bedre.

Velstanden i de fattige lande kunne så opnås ved simpel råvareproduktion, nemlig kul. Afgrøderne kan ikke spises, men man kan købe fødevarer for indkomsten.

  • 0
  • 0

[quote] det vil koste energi at afsalte havvandet.

Lidt af en tangent, men her er et nyt forslag til afsaltning af havvand til bare 1 kWh/m3. http://www.economist.com/sciencetechnology... [/quote] Energi er der nok af. Specielt i de nævnte områder, og vi får den jo hvadenten vi vil have den eller ej, så den anvendte energi er ikke i sig selv en omkostning.

Med CSP anlægt i mindre end 1% af Sahara's areal, kan man dække hele verdens elforbrug!

Faktisk "koster" det ikke energi at afsalte havvandet. Det afsaltede havvand er nemlig et biprodukt af elproduktion med CSP.

Måske er det endda mere korrekt at sige at elektricitet bliver et biprodukt ved afsaltningen af havvand, idet omfang CSP eller anden teknologi, hvor solenergi bruges til afsaltning af havvand ved afdampning.

Afsaltning af havvand i så store mængder der skal til, for at skabe skovvækst i Sahara, må give et pænt udbud af elektricitet til billige penge, som kan afsættes i EU via HVDC-kabler ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten