Planlægningskaos sender Berlins nye lufthavn til tælling
For fjerde gang er åbningsdatoen for Berlins kommende Brandenburg-lufthavn nu udsat. Budgettet er fordoblet til 34 milliarder kroner, og tidligst i 2015 kan lufthavnen sende de første passagerer i luften.
Sådan lyder seneste status for den storlufthavn, som allerede i 2011 skulle have afløst Berlins to nedslidte lufthavne i Tegel og Schönefeld.
Og mens byggearbejdet i lange perioder har stået helt stille, er listen over fejl og mangler på prestigebyggeriet kun blevet længere og længere.
»Det er meget omfattende problemer, næsten af grufuldt omfang«, siger bygge- og teknikchef hos lufthavnsselskabet FBB (Flughafen Berlin Brandenburg), Horst Amann, der kom til Berlin fra Frankfurts lufthavn, da man sidste sommer fyrede hans forgænger.
Men også den politiske skandale ruller. Bestyrelsesformanden, Berlins borgmester Klaus Wovereit, er erstattet af Brandenburgs ministerpræsident Matthias Platzeck, som 16. januar fyrede lufthavnschef Rainer Schwarz, hentede flere professionelle ind i bestyrelsen og oprettede en krisestab.
»For letter lufthavnen ikke, så ryger jeg også,« sagde den ellers lavmælte nye formand for lufthavnen, der er 100 procent offentligt ejet af Berlin, Brandenburg og det tyske trafikministerium.
Rainer Schwarz var ellers den eneste person i ledelsen, der havde været med siden byggestarten i 2006. Indtil hans afløser er fundet, er den nye bygge- og teknikchef konstitueret på posten.
Det hele skal endevendes
Officielt har forklaringen på forsinkelserne været, at brandventilationsanlægget ikke duer. Men det er ikke engang den halve sandhed. For mens de rejsende venter på åbningen, skal hele byggeriet reelt endevendes.
De fleste skakter, gulve, vægge og lofter skal brydes op og kontrolleres, og store dele af udsugningen, el-arbejdet og vandrørene skal helt nyprojekteres. Desuden er der lækager omkring rørledningerne i de underjordiske benzintanke, ventilationen omkring de centrale computere er utilstrækkelig, og der er installeret alt for få sprinklere - en fejl, som det vil kræve langt kraftigere vandledninger at rette op på.
»Byggeriet har især lidt under den stærkt mangelfulde koordinering,« siger jura-ekspert Heiko Stiepelmann fra Hauptverband der Deutschen Bauindustrie til Ingeniøren. Han mener, at en stor del af årsagsforklaringen er massive planlægningsfejl før byggestart. Man sparede nemlig en stor del af byggeledelsen væk:
»Det var en stor fejl at tro, at man selv kunne lede byggeriet«, siger han og peger på, at det er nødvendigt med et langt tættere samarbejde for at forhindre fejl, typisk med de modeller, man bruger i de offentligt-private partnerskaber (OPP).
Lufthavnen udbød oprindeligt hele byggeriet som totalentreprise med entreprenørselskabet Hochtief som hovedentreprenør. Licitationen gav imidlertid en for høj slutpris, mente politikerne i bestyrelsen, så med begrundelsen procedurefejl genudskrev man licitationen, dog som del-entrepriser uden en ledende hovedentreprenør.
Kontrol og opfølgning blev efter tysk praksis også udliciteret. Bygherrerådgiverne blev organiseret i et planlægningskonsortium, der bestod af det erfarne arkitektfirma von Gerkan, Merg og Partners (GMP) der også har tegnet lufthavnen, samt arkitektfirmaet JSK fra Frankfurt. Ingeniørfirmaet IGK/IGR indgik også, men de gik i 2010 konkurs, efter kun at have leveret 20 procent af deres arbejde. Det var hovedårsagen til første udsættelse af åbningen.
Senere fik bygherrerådgiverne efter den anden udsættelse i sommeren 2012 hovedansvaret for forsinkelserne og blev fyret lodret, hvilket ifølge flere eksperter satte projektet to år tilbage. Bygherrerne anlagde endda en erstatningssag på 600 millioner kroner mod de tidligere bygherrerådgivere - en sag, der kan komme til at tage flere år, for rådgiverkonsortiets advokater har i en knap 100 sider lang rapport spillet bolden tilbage.
'Selvpåført planlægningskaos'
Lufthavnsselskabet FBB er ifølge rapporten den hovedskyldige for det 'selvpåførte planlægningskaos', og ledelsen betegnes som 'ikke uddannet' og 'uden erfaring inden for lufthavnsbyggeri', citerer nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Bygherren ønskede nemlig under byggeprocessen i alt 286 ændringer. F.eks. skulle en business-lounge etableres midt i et venteområde, og check-in-området blev kraftigt reduceret til fordel for en såkaldt 'walk-through-shop' efter sikkerhedstjekket som i Københavns Lufthavn.
For lufhavnens stadigt ringere økonomi skulle peppes op med nye indtægtsmuligheder i takt med, at byggeriet steg så meget i pris, at pengekassen flere gange har været helt tom.
Strategi-skiftet betød imidlertid, at hele afgangshallen skulle genplanlægges, og at antallet af check- in-skranker blev kraftigt reduceret - med den konsekvens, at lufthavnen vil kunne betjene 'væsentligt færre passagerer' end de planlagte 27 millioner om året, som der står i rapporten fra de tidligere bygherrerådgiveres advokater.
Tilmed er de 27 millioner passagerer et niveau, man ved byggeriets start først havde forventet at nå i 2020, men den tyske hovedstadsregion har udviklet sig til at være den stærkest voksende i hele Tyskland. Siden 2002 har Berlin haft en passagertilvækst på 97 procent, så allerede i dag rejser over 25 millioner passagerer over de eksisterende lufthavne i byen.
Når Brandenburg åbner, vil kapaciteten altså være fuldt udnyttet nærmest fra dag ét, hvilket selvsagt medfører store risici for forsinkelser. Et parkeringshus kan omdannes til check-in-område og selve hovedterminalen også kan forlænges en smule. Dette giver en merkapacitet på i alt 5 millioner passagerer. Men herefter ved ingen, hvordan lufthavnen kan udvides.
Mens alle parter venter på en ny lufthavnschef og en indvielsesdato, vælter det ind med tunge erstatningskrav mod lufthavnsselskabet.
Skuffede forretningsdrivende, der allerede i 2012 havde stillet varer op på hylderne og ansat personale i deres lufthavnsbutikker, vil have kompensation. Og lufthavnens kommende storkunde, Air Berlin, ønsker et stort millionbeløb i erstatning for endnu ikke at kunne tage den nye lufthavn i brug.
Men også disse krav skal afgøres i retten, efter at lufthavnen har afvist at betale erstatninger. Projektet ledes af en politisk valgt bestyrelse, der siden problemerne opstod har fredet sig selv - og samtidig fyret alle egne ledelsespersoner samt konsortiet af bygherrerådgiverne. Det har sat projektet mindst to år tilbage.Hvad er gået galt i Berlins Lufthavn?
Der er ikke udarbejdet komplette tegninger, som alle underleverandører har forholdt sig til. Rørføring og installationer er underdimensionerede og markante dele af kabelarbejdet er udført flere gange: Det ene firma har fjernet kabler, som et andet firma havde lagt kort forinden. De fleste skakter, gulve, vægge og lofter skal nu brydes op og kontrolleres, og store dele af udsugningen, el-arbejdet og vandrørene skal helt nyprojekteres.
Arbejdet har i lange perioder ligget stille, fordi underleverandører har nægtet at udføre arbejde uden forskudsbetalinger, da lufthavnsselskabets likviditet flere gange har været faretruende lav.
Bygherren ønskede under byggeprocessen i alt 286 ændringer: Bl.a. blev check-in-området kraftigt reduceret til fordel for markant større shopping-områder, hvilket har påvirket kapaciteten i lufthavnen. Der skulle etableres en business-lounge i venteområder, der er blevet reduceret. Nye sikkerhedsbestemmelser har krævet mere areal og blev først sent implementeret i den samlede plan.
Officielt er hovedproblemet, at det unikke styringssystem til brandventilationsanlægget ikke er kommet i funktion. Trods velrenommerede underleverandører mangler TÜV- godkendelsen.
