Plankton letter låget til det globale drivhus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Plankton letter låget til det globale drivhus

Plankton kan være med til at tage toppen af de temperaturstigninger, som Jorden står over for, nu da CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger hurtigere end nogensinde.

Undersøgelser, som er offentliggjort i Nature, viser, at plankton optager mere CO2, når koncentrationen stiger. Bag resultaterne står det norske Bjerkenessenteret for klimaforskning, som under forårets algeopblomstring fyldte ni store sække med vand fra den lokale fjord.

Sækkene blev mættet med forskellige koncentrationer af CO2. Den højeste koncentration svarede til, hvor meget CO2 der ifølge FN's klimapanel vil være i atomsfæren i 2200, hvis vi ikke gør noget for at nedbringe udslippet.

Sækkene blev tilført også tilført næringsstoffer, og dernæst overvågede forskerne, hvordan organismerne i vandet udviklede sig, skriver forskning.no.

Organismerne reagerer på det ændrede CO2-indhold på forskellige måder. For eksempel optager planteplankton mere CO2 i forhold til andre næringsstoffer som nitrat og fosfat.

»Men planteplankton kan ikke neutraliserede det øgede CO2-indhold i atmosfæren. Den kan måske fjerne de sidste 10-15 procent af CO2-udslippene,« vurderer en af forskerne bag undersøgelsen, Richard Bellerby, over for forskning.no.

Han påpeger imidlertid, at det har store konsekvenser for livet i havene, når CO2-koncentrationen stiger. Når planteplanktonet optager færre næringsstoffer, så får de dyr, som spiser planktonet, maven fyldt med kulstof, som de ikke kan bruge til noget.

»Primitive organismer som dyreplankton kan kun spise en vis mængde, så de er vældigt afhængige af, hvad deres føde indeholder. Har de brug for mere fosfat, kan de ikke bare spise mere,« forklarer Richard Bellerby til forskning.no.

Han forudser, at den forsuring af verdenshavene, som CO2-udslippet medfører, vil betyde store ændringer for dyrelivet.

De norske forskere vil nu gentage deres forsøg på åbent hav.

For nylig konkludere Det Globale Kulstof Projekt ved universitetet i East Anglia i Storbritannien og British Antarctic Survey, at oceanernes evne til at optage CO2 var svækket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten