Planetteleskop finder fem planeter på seks uger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Planetteleskop finder fem planeter på seks uger

De nye planeter er meget forskellige fra dem, vi kender i Solsystemet.

De er alle fem kæmpe gasplaneter, som kredser meget tæt omkring deres moderstjerne. De er varmere end smeltet lava, ifølge Keplers primærforsker fra Nasa's Ames research Center William Borucki.

Fire af planeterne er større og tungere end Jupiter, mens den femte er på størrelse med Neptun. De er blevet døbt Kepler 4b, 5b, 6b, 7b og 8b.

To af planterne har temperaturer på over 1.600 grader celsius, nok til at smelte jern, og de gløder på grund af temperaturen. Disse planeter kaldes af astronomerne for "varme Jupiter" på grund af deres store masse og høje temperatur.

»Det at betragte dem, er som at se på en glødende varm ovn. Det er bestemt ikke steder man skal søge efter liv. Den slags planeter kommer vi til at finde senere,« siger William Borucki til Spaceflight Now.

Planeterne bliver så brændende varme på grund af den lille afstand til moderstjernen. De kredser omkring moderstjernerne med en omløbstid på mellem 3,2 og 4,9 jordiske dage,

Kelper-teleskopets første fangst

Opdagelsen af de fem nye kæmpeplaneter blev annonceret på den Amerikanske Astronomiske forenings møde i Washington i denne uge og er de første planeter som er blevet opdaget af Kelper-teleskopet og det i løbet af dets første 43 dage i kredsløb.

Kepler har til formål at finde planeter omkring andre stjerner, som kan huse liv. Nu er astronomerne gået i gang med at gennemgå endnu otte måneders data for at finde flere planeter.

»Disse planeter har en meget kort omløbstid, da vi kun brugte de første ugers data for hurtigt at finde dem. Herefter er data blevet sendt igennem et omfattende dataprogram, hvor det tog flere måneder inden vi kunne bekræfte fundet af planeterne,« siger William Borucki.

Søger fald i lyset

Kepler blev opsendt i marts 2009 og begyndte at indsamle videnskabelige data to måneder senere. Kelper kigger efter små faldt i lysstyrken af stjerner, hvilket kan være tegn på, at en planet passerer ind foran moderstjernen og blokerer for noget af lyset.

Kepler undersøger mere end 150.000 stjerner i et bestemt område af himlen via sit 95 megapixels kamera. Kepler skal se mindst tre passager, inden data bliver viderebearbejdet af astronomer for at bekræfte fundet af en planet. Teleskopet forventes at kunne fortsætte sin jagt på planeter i hvert fald indtil november 2012.

»Det kan tage tre år inden vi finder en klippefyldt planet som Jorden i kredsløb omkring en stabil stjerne som Solen. Vi forventede, at det første Kelper ville finde, var planeter på størrelse med Jupiter i korte baner. Det er kun et spørgsmål om tid inden Kepler vil finde mindre planeter med længere omløbstider, og hermed komme tættere og tættere på fundet af den første jordlignende plant,« siger Jon Morse, der er direktør for Nasa's astrofysiske afdeling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De er blevet døbt Kepler 4b, 5b, 6b, 7b og 8b

Man vil sikkert lave et katalog over planeter baseret op Keplers fund. Det er da mærkeligt at man ikke i det mindste inkluderer et ID på moderstjernen in planetnavnet. Oplysningen om deres døbenavne virker ukomplet.

Der har været en del hype i pressen i forbindelse med disse 5 planeter (man ævler om at finde liv i universet og den slags). Formålet med Kepler er at finde jordlignende planeter i den interesante afstand til moderstjernen (Goldilocks planets, ikke for tæt på, ikke for langt væk men lige tilpas (som Jorden)). Indtil nu er fundet af 5 kæmpe planeter i tæt afstand til moderstjernen langt fra målet og kan måske anses at være en slags opvarmningsøvelser.

Det skal blive spændende at se om Kepler kan afsløre om Goldilocks planets er almindelige eller en stor sjældenhed som udmærker vort solsystem

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten