Planetariet inviterer på mission i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Planetariet inviterer på mission i rummet

Illustration: Søren Zeuth

Tycho Brahe Planetarium i København har åbnet en ny permanent udstilling inspireret af den højaktuelle Rosetta-mission, som for tiden udforsker kometen 67P.

Udstillingen hedder Space Mis­sion og er første fase i en opdatering af hele Planetariets udstillingsområde, som Planetariets administrerende direktør, Peter Bak-Larsen, håber at kunne indvie næste fase af om et år. Den vil få fokus på bemandet rumfart, blive dobbelt så stor som Space Mission og koste omkring 5 mio. kr. – også dobbelt op i forhold til Space Mission.

Tredje og sidste fase bliver en fornyelse af det store rum (Tycho­salen), som skal dedikeres til universets historie og astrofysik.

Space Mission består af tre zoner. I ‘Ground Control’ er det muligt i et interaktivt computerspil at bygge en raket og forsøge at sende den til Mars. Opgaven består i at vælge den rigtige rakettype, udstyre den med passende moduler og sende den af sted, når Jorden og Mars er placeret rigtigt i forhold til hinanden.

Zonen ‘Rummissioner’ indeholder en satellitmodel, der er inspireret af Rosetta. Planetariets astrofysiker Tina Ibsen, der står bag konceptet for udstillingen, fremhæver ikke mindst, at denne zone også giver skoleelever og andre besøgende en håndgribelig opfattelse af lysets spektrum.

»Vi hører fra lærere, at det er noget, som er svært for eleverne at forstå,« siger hun.

Det er muligt at se, hvordan man selv ser ud i normalt synligt lys (ved refleksion fra et spejl) og i infrarødt lys med en infrarødt kamera, som identificerer kolde og varme områder. Derudover kan man se sig selv i en optagelse med et forsknings­kamera, der detekterer ultraviolet lys.

»Det er ikke muligt på noget andet museum i hele verden,« siger Tina Ibsen.

Da uv-lys har kortere bølgelængde end synligt lys, er det muligt at se finere detaljer i huden, ligesom man kan se virkningen af at påføre solcreme på huden.

Endelig kan man se sig selv i en røntgenoptagelse – med lidt snyd. For på grund af sikkerhedshensyn er der naturligvis ikke tale om et rigtigt røntgenkamera, men udnyttelse af spilteknologi.

I den sidste zone er missionen kommet frem, så man kan opleve tyngdekraften på forskellige planeter.

Stort set alt er hands-on. Alt, hvad der kan berøres, må berøres.

Klenodier til skue

Udstillingen indeholder også en række klenodier. Alt udstyr til satellitter fremstilles i to udgaver, hvor den ene sendes i rummet, og den anden bliver hjemme på Jorden.

Aarhus Universitet har leveret en kopi af den lille vindmåler, som er udviklet for Nasa til Phoenix Mars Lander. I skufferne på DTU Space har forskerne fundet kopien af et geigerrør og en forstærkerboks fra ESRO-1 fra 1968 – den første rummission med danske instrumenter – og fra DTU kommer også kopierne af magnetometeret og stjerne­kameraet til Ørsted-satelitten.

Virksomheden Terma har også leveret flere dele, deriblandt strømforsyningen til Rosetta-missionen, som Termas chef­ingeniør, Hans Jensen, egentlig ikke var meget for at udlåne.

»Men vi fik tilladelse, og vi har lovet at passe godt på den,« siger Tina Ibsen.

Disse udstillingsgenstande er da også alle bag glas uden adgang for nysgerriges fingre.

Da Planetariet blev indviet for mere end 25 år siden i 1989, var en moderne udstilling baseret på genstande og informationsplancher. Det i høj grad sådan, Tychosalen tager sig ud i dag. I Danmark opstod dette udstillingskoncept i forbindelse med Nationalmuseets populære Brede-udstillinger i fra slutningen af 1960’erne.

De interaktive udstillinger fik groft sagt deres gennembrud i 1991 med åbningen af Eksperimentarium. De interaktive elementer er nu gennemført som et komplet koncept i den nye udstilling. Det fungerer godt og er et klart fremskridt, men det kunne have været spændende at se, hvad man kunne have opnået, hvis Tycho Brahe Planetarium i stedet for ‘blot’ at perfektionere den interaktive udstilling havde forsøgt sig med de nyeste tiltag inden for udstillinger, hvor de besøgende ikke er bundet af konceptmagernes valg, men i højere grad selv definerer eksperimenterne.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først