ESA's Planck-observatorium har afsløret detaljerne i et kæmpe netværk med tråde af koldt støv, som strækker sig rundt i Mælkevejen. Dette netværk kan være med til at forklare de kræfter, som former vores Mælkevej og udløser stjernedannelser.
Planck-rumteleskopet blev opsendt i maj 2009 og er begyndt sin kortlægning af himlen fra sin position omkring det andet Lagrange-punkt L2 - et forholdsvis stabilt punkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor Jorden og Solens tiltrækning ophæver hinanden.
Når Planck roterer, dækker dens instrumenter himlen og tegner et præcist kort variationerne i den kosmiske baggrundsstråling fra Big Bang med en nøjagtighed på 1 mikrokelvin. Samtidig afsløres detaljerne i Mælkevejen.
Planck-teleskopet har til formål at kortlægge himlen og sammensætte et billede, der kan give forskerne et endnu tydeligere indtryk af, hvordan universet så ud blot 380.000 år efter Big Bang. Kortlægningen forventes at tage cirka 15 måneder, og i den periode vil Planck kunne nå at scanne himlen halvanden gang.
Nær det absolutte nulpunkt
De nye billeder viser, hvordan strukturen i støvet binder Mælkevejen sammen. Mælkevejen findes nederste i billedet og er den horisontale struktur. Farverne repræsenterer forskellige temperaturer.
De hvidelige/pink farver er støv, som blot er nogle få tiendedel over det absolutte nulpunkt, og mørkere farver er -261 grader celsius, blot 12 grader over det absolutte nulpunkt. Varmt støv er koncentreret i galakseplanet, men det ovenover og nedenunder er køligere.
De tættere områder i billedet er molekyleskyer, som indeholder materialer, hvoraf der kan dannes fremtidige generationer af stjerner. De lyse pletter inden i klumper af materiale kan være steder, hvor stjernedannelsen er ved at begynde.
»Hvordan disse strukturer dannes, og hvorfor de har disse former, ved vi endnu ikke. Det er et stort mysterium,« siger ESA's projektleder for Planck, Jan Tauber i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at et af de spørgsmål, man håber at kunne få afklaret med Planck-observatoriet, er, hvorfor der er lighed mellem strukturerne i både stor og lille skala.
Mange kræfter påvirker støvet
Der er mange forskellige kræfter, som på forskellige niveauer påvirker støvet. På den store skala roterer Mælkevejen og danner et spiralmønster af stjerner, støv og gas. Tiltrækningen får klumper af materiale til at kollapse i nye stjernedannende områder.
Stråling og jetstrømme fra unge stjerner virker modsat og skubber støv og gas udad, hvorved der dannes 'hulrum' i de stjernedannende områder. Herudover spiller også magnetfelter en rolle i formgivningen af strukturerne.
Dokumentation
