Planck-målinger: Er universet en del af et større multivers?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Planck-målinger: Er universet en del af et større multivers?

»Planck har vist, at universet næsten er perfekt«, sagde professor George Efstathiou fra University of Cambridge i England ved fremlæggelsen af de videnskabelige data fra ESA's Planck-satellit i dag.

Satellitten har foretaget supernøjagtige målinger af den kosmiske baggrundstråling, som er eftergløden af Big Bang.

Læs også: Unikke satellit-data fastslår universets alder med hidtil uset nøjagtighed

Denne oplysning har fået de fleste astrofysikere til at juble.

Mange er dog også glade for, at der er gåder tilbage, som kræver nye forklaringer. Udtrykket ’næsten’ dækker nemlig over interessante forhold i målingerne, som er uforklarlige med gængse teorier.

Disse anomalier i den kosmiske baggrundsstråling kunne forskerne også se en antydning af med de foregående amerikanske satellitter, Cobe og WMAP. Det er dog først med Plancks data, at forskere er fuldstændig sikre på, at anomalierne er reelle, og derfor kræver en forklaring.

ESA har fremstillet en video om anomalierne i Planck-målinger, som forskerne nu må arbejde hårdt på at kunne forklare.

Det går galt på store afstande

Den ene besynderlige ting er, at de gængse teorier for universet, herunder den såkaldte inflationsteori, der omfatter en ekstrem, kortvarig udvidelse af rummet 10^-36 sekund efter Big Bang, nok kan forklare de statistiske fluktuationer i temperaturen af den kosmiske baggrundstråling på små og mellemlange afstande i universet, men ikke variationer, der ses på meget store afstande.

Det fremgår tydeligst af det såkaldte Planck Power Spectrum, som viser, hvordan fluktuationerne afhænger af vinkelafstanden mellem forskellige punkter i universet.

Denne kurve passer perfekt med teorien for vinkelafstande, der er mindre end omkring 6 grader.

For meget store vinkelafstande passer teori og målinger derimod ikke. Generelt er fluktuationerne mellem 6 og 90 grader 10 pct. mindre end forventet. Det ses tydeligst på figuren omkring 18 grader.

Under pressemødet forklarede George Efstathiou, at det kunne være et tegn på, at vores univers er en del af større multivers eller, at et tidligere univers har sat sine fingeraftryk i det nuværende univers.

Ganske spekulativt, indrømmede han dog.

Det er dog helt sikkert, at der er visse dele af standardmodellen for universet, der nu skal til det store eftersyn.

Chefkonsulent Michael Linden-Vørnle fra DTU Space finder også denne anomali meget interessant.

»Det viser, at de Planck-resultater, der nu er fremlagt, ikke er afslutningen på projektet. Det er snarere begyndelsen,« siger han.

Har universet en foretrukken retning?

En anden besynderlighed er, at der tilsyneladende er en foretrukken retning i universet.

Målingerne viser, at temperaturen i den kosmiske baggrundsstråling er lavere på den sydlige himmel end på den nordlige himmel.
Forudsigelsen er, at universet skal være ens i alle retninger.

George Efstathiou kunne fortælle, at det er endnu mere usædvanligt, at denne retning følger solsystemets ekliptiske plan.

»Hvorfor den kosmiske baggrundstråling skal have en relation til solsystemet, vides ikke,« sagde han og tilføjede:

»Jeg er blevet pålagt ikke at tale om Gud i denne forbindelse.«

Den alt for store kolde plet

Der findes også et stort område, som er meget koldt (vist med cirklen på figuren).

Området er meget større, end man ville forvente, så det giver også astrofysikerne grå hår.

Da forskerne har mange data fra Planck, som endnu ikke er analyseret, er der håb om, at de senere kan udtale sig med større sikkerhed om disse anomalier, som de nu er helt sikre på er reelle fænomener.

Den næste større frigivelse af data er planlagt til 2014.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har altid tænkt, at universet som vi kender det er en uendelig lille del af et større univers. Man kan forestille sig at der spredt i det større univers, ligger universer. Så langt fra hinanden at de ikke kan påvirke hinanden. Dette harmonerer dog ikke med at vi ved et tilfælde skulle værre i det "mindste" univers, da man kan scalere uendeligt med universer der indeholder universer. Eller gør det? ville ivet kunne opstå hvis det skulle kunne indeholde universer?

  • 1
  • 1

Hatten af for grundforskningen og den avancerede matematik, men når det man arbejder på og delvist forstår udgør under 5% af helheden (4,9 % + 26,8 % mørkt stof + 68,1 % mørk energi), må det konstateres, at tolkninger af universets helhed nok er en hel del fra virkeligheden.
Jeg erindrer en robotforsker som sagde noget i retning af "vores nye robot er vanvittig intelligent - den er lige så intelligent som en retarderet kakerlak"!
Man kunne ønske at astrofysikerne havde en tilsvarende holdning til deres opnåede forståelse.

  • 2
  • 2

"Tror du da ikke de har det"
Nej det er ikke det indtryk jeg får, hverken når jeg læser artikler om ovennævnte emne, eller i almindelighed.
De 95,1 % sort energi/stof nævnes så at sige i forbifarten, så man kan komme videre med at rapportere om de nye uforudsete resultater observerede indenfor den 4,9% ramme .
Man skal ikke dykke ret langt ned i videnskabernes historie for at finde et begreb som metodisk har samme funktion som "sort energi/stof", som jo bare er en arbitrær betegnelse for noget der indirekte kan konstateres, og som mangler at blive forstået. Når sådant et begreb opløses/videreudvikles resulterer det i radikal ændring af det berørte felts grundlæggende selvforståelse og teoribygning.
Jeg vil da håbe at de nye uforudsete resultater/målinger fører til at man forsøger at nytolke hele forståelsen ( af de 100 %), i stedet for udelukkende at forsøge at tilpasse "4,9 % forståelsen" til de nye måleresultater.
Et 4,9% ståsted er jo utrolig meget bedre end intet ståsted, blot man fremhæver den begrænsede horisont, således at der etableres åbenhed over for radikalt anderledes tolkninger.
Så vidt jeg har forstået er det ikke tilfældet i dag.

  • 0
  • 0

Universet er mere eller mindre hvad vi kan se. En observatør 10milliarder lysår væk (samtidig med os) ville altså se et helt andet univers, ville han ikke?
Det bliver noget hypotetisk, men i så fald er der uendelig mange universer, hvor kun en mindre del vil være fælles.
Det hele hænger jo på, at det vi ikke kan se ikke findes, og selvom observatøren findes, vil vi aldrig få det at vide. Kosmologi er godt nok en pudsig blanding af filosofi og astronomi.

  • 0
  • 0

Det er dog helt sikkert, at der er visse dele af standardmodellen for Universet, der nu skal til det store eftersyn.
...
George Efstathiou kunne fortælle, at det er endnu mere usædvanligt, at denne retning følger Solsystemets ekliptiske plan.

Mon billedet vil være det samme dér ude?:

American Geophysical Union (2013, March 20). Voyager 1 has entered a new region of space, sudden changes in cosmic rays indicate. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
On August 25, 2012, NASA's Voyager 1 spacecraft measured drastic changes in radiation levels, more than 11 billion miles from the Sun. Anomalous cosmic rays, which are cosmic rays trapped in the outer heliosphere, all but vanished, dropping to less than 1 percent of previous amounts. At the same time, galactic cosmic rays -- cosmic radiation from outside of the solar system -- spiked to levels not seen since Voyager's launch, with intensities as much as twice previous levels.
..."

-

Sammenligner man billedet med understående kan jeg ikke se at de er ens? Kan du?:

.21. mar 2013, Unikke satellit-data fastslår universets alder med hidtil uset nøjagtighed:
http://ing.dk/artikel/unikke-satellit-data...

  • 0
  • 0

At bedømme forskerne udfra hvad en journalist har skrevet er ikke fair - Journalisten strammer gerne op og når forskerne formidler bliver de nød til at tage hensyn til at ikke alle har de samme forudsætninger for at forstå tingenes sammenhæng.

Den eneste måde man kan bedømme forskernes arbejde på er ved at læse rapporterne og se de konklusioner de er nået frem til i disse - en artikel er og bliver en fortolkning af deres arbejde og ikke selve arbejdet.

  • 2
  • 0

Den "kolde" plet kunne måske være beviset for multiversteorien, idet man må formode at tyngdekraften mellem to universer kan påvirke hinanden, men vi kan ikke se ud gennem vor eget univers, det vi ser er jo fotoner, der cirkulerer rundt i vor eget lukkede univers - fanget i tyngdekraften.
Et multivers har en struktur i retning af en samling sæbebobler. Den mørke plet og andre lignende koldere områder kunne være de steder, hvor branerne fra andre universer tangerede vores univers.
Multiversteorien har den fordel, at man slipper for den håbløse inflationsteori, som forhåbentlig ikke er den korrekte teori?

  • 0
  • 0

Den "kolde" plet kunne måske være beviset for multiversteorien, idet man må formode at tyngdekraften mellem to universer kan påvirke hinanden, men vi kan ikke se ud gennem vor eget univers, det vi ser er jo fotoner, der cirkulerer rundt i vor eget lukkede univers - fanget i tyngdekraften.

a. Man kan ikke bevise teorier.
b. Hvorfor må man "formode" at tyngdekraften mellem to universer kan på virke hinanden? Det er ikke umiddelbart indlysende (for mig)
c. Men - hvordan kan der være at fotonerne er fanget i universets tyngdefelt - hvis universet er påvirket af tyngdefeltet i det andet univers?
samt
d. Hvis multiverserne flyder rundt som sæbebobler mellem hinanden, hvad er det så for et "rum" de flyder rundt i?

  • 0
  • 0

c. Men - hvordan kan der være at fotonerne er fanget i universets tyngdefelt - hvis universet er påvirket af tyngdefeltet i det andet univers?
samt
d. Hvis multiverserne flyder rundt som sæbebobler mellem hinanden, hvad er det så for et "rum" de flyder rundt i?

Måske kan man anskue dem som man anskuer atomer. Størrelsesforholdet er selvfølgelig noget anderledes.

Hvilket "rum" flyder elektronerne rundt i i et atom?

Er der nødvendigvis nødt til at være et rum at flyde rundt i.

Vi har jo i forvejen langt overskreddet den forståelsesramme vi er udstyret med fra naturens side, så i princippet kan alt jo lade sig gøre.

  • 0
  • 0

Hvis du sætter dig ind i den videnskabelige metode, vil du opdage at ingen teori overhovedet kan bevises.

En god teori er en som ikke (endnu?) er modbevist eller falcificeret, og som desuden er i overensstemmelse med målinger og observationer.

En falcificeret teori kan godt være brugbar, hvis man kender dens begrænsninger. Tænk på Newtons love.

Matematiske beviser har intet med fysiske teorier at gøre. Men matematik er et uundværligt værktøj.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Selv

Hvis du sætter dig ind i den videnskabelige metode, vil du opdage at ingen teori overhovedet kan bevises.

Der er masser af matematiske teorier, der kan bevises (så de ikke efterlader teoretisk rum for at de kan modbevises), så allerede der modbeviser jeg din påstand. ;-)

Senere snakker du så om fysiske teorier, men det gjorde du ikke i første omgang, hvor du bare skriver teorier, hvilket må opfattes generelt. Det var det, jeg reagerede på.

I min verden (jeg er uddannet biolog) bruger man bevis om noget, der optræder med en given sandsynlighed. Typisk 95%. Dvs. at hvis det man forudsiger falder inden for 95%-rammen af det man observerer, så er det bevist. Nu bruger man godt nok ikke ordet "bevis", men man opfatter hypotesen som værende eftervist.

Derudover er der ingen grund til at gå nærmere ind i et filosofisk ordkløveri om, hvad man skal forstå ved ordet "bevis" og hvordan det skal benyttes. Ordet i sig selv bliver jo ligegyldigt, hvis ingen ting kan bevises.

  • 0
  • 0

@Peter Larsen

Hvordan er definitionen på at en fysisk teori ikke kan bevises?

Hvis fysiske teorier ikke kan bevises, har fysikere jo kun arbejdshypoteser at arbejde med (teori eksisterer ikke?)?

Jeg er enig i at hvis alt kan bevises, har man intet bevist men gælder den omvendte?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hvordan er definitionen på at en fysisk teori ikke kan bevises?
Hvis fysiske teorier ikke kan bevises, har fysikere jo kun arbejdshypoteser at arbejde med (teori eksisterer ikke?)?
Jeg er enig i at hvis alt kan bevises, har man intet bevist men gælder den omvendte?

Det vil helt klart hjælpe at læse dette: http://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_me...

Ifølge den videnskabelige metode kan man opstille en hypotese eller en teori, og afprøve samme mod eksperimenter og observationer. Hvis nu alle eksperimenter og observationer bekræfter din teori, og ingen strider mod den, er den så bevist? Afgjort nej!

Tænk igen på Newtons love. De stod uantastet fra 1687 og frem til omkring 1900, altså i mere end 200 år. Var de beviste? Nej, omkring 1900 gik det op for astronomerne at der var noget galt med Merkurs bane. Nogle Jupitermåner overholdt heller ikke Newtons love. Newtons love var dermed falcificerede.

Einsteins relativitetsteorier løste problemerne med Merkurs og månernes baner. Er relativitetsteorierne dermed bevist? Afgjort nej! At ingen kan modbevise relativitetsteorierne lige nu er ikke det samme som at de ikke kan modbevises.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Newtons love var dermed falcificerede.

                    Det er jeg ikke enig i Peter, de er ufuldstændige og den dag det går op for fysikerne hvad ufuldstændigheden består i, har de falsificeret Einsteins teori... derudover, [b]uden[/b] Newtons erkendelser er Einsteins teori ikke meget værd...  

Hvis en teori er ufuldstændig, så er den jo forkert, og dermed falcificeret. Hvis du løser problemet,så står du med en ny teori, som ganske vist kan bygge videre på en tidligere.

Einstein løste problemerne med Newton, men relativitetsteorierne er i konflikt med kvantemekanikken, og dermed er Einstein faktisk også falcificeret. Men lige som Newton stadig brugbar.

Sandheden er jo nok derude et sted, men jeg tror kun at vi har fundet en mindre del af den indtil nu.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg synes nu der er stor forskel fra ufuldstændig til forkert... vi ved jo at Newtons lov fungerer fint ved almindelige dagligdags størrelser... problemet er, såvidt jeg ser det, at siden Einstein har man ikke set på andet end hans arbejde og kun forsket videre i den retning han pegede. For øjeblikket er kvantemekanikken i konflikt med Einstein, ja... men når man går tilbage til gamle Newton (og lige gør de rigtige ting) så kommer kvantemekanikken af sig selv, denne gang på den rigtige måde og hånd i hånd med Newton. Derved skal du ikke bygge videre på en gammel teori, men behandle den gamle på den rigtige måde, mere skal der ikke til, udover en mindre abstrakt tankegang. Relativitets teorierne er ikke kun i konflikt med kvantemekanikken, men også med almindelig logik ! Man vil bare ikke se det !

Men nu kommer jeg igen i konflikt med andre læsere her på tråden... dem der ved alting bedre :o) ...men sådan er livet vel.

  • 0
  • 0

Der er i kommentarerne en del misforståelser om universet.

Universets størrelse er nemlig langt større end størrelsen af det (for os) synlige univers. Det skyldes at hvis to objekter ligger tllstrækkeligt langt fra hinanden, øges afstanden mellem dem med en fart større end lysets. Det er nemlig på de afstande ikke objekternes bevægelse der har betydning; det er selve rummet der udvider sig.

Det Planck-satellitten har målt er ikke hvordan det samlede univers ser ud, men hvordan den kosmiske baggrundsstråling ser ud set fra Solsystemet. Andre steder i universet, især hvis disse steder ligger under horisonten for den for os observerbare del af universet, vil kunne danne et helt andet kort over den kosmiske baggrundsstråling.

Denne stråling kommer i øvrigt 370.000 år efter Big Bang. Sammenlign det med den tidlige meget voldsomme inflation af universet, som fandt 10^-36 sekunder efter Big Bang.

De observerede anomalier kan i øvrigt forklares ud fra kvantemekaniske effekter i det allertidligste univers ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten