Forskerne bag den europæiske Planck-satellit har i dag fremlagt opdagelser af 20 nye galaksehobe og præsenteret et nyt katalog over 'kompakte kilder' i Universet.
"Det er et stort øjeblik for Planck. Hidtil har alt drejet sig om at opsamle data. Nu kan vi begynde opdagelserne," siger Jan Tauber, ESA Project Scientist for Planck.
Planck-satellitten har identificeret 189 galaksehobe - af disse var 20 ukendte på forhånd. Deres eksistens er siden bekræftet med målinger med ESA's XMM-Newton røntgenobservatorium.
Dette resultat er et biprodukt af Planck-missionen, der har til hoved formål at måle den kosmiske baggrundsstråling med hidtil uset nøjagtighed.
Nyt katalog over kompakte kilder
Den kosmiske baggrundsstråling forstyrres bl.a. af punktkilder i Universet, som udsender elektromagnetisk stråling i samme frekvensområde, derfor må også disse kilder kunne identificeres af hensyn til bestemmelsen af den kosmiske baggrundsstråling.
Men kilderne kan også være interessante at studere i sig selv for astronomer og astrofysikere. Derfor har Planck-forskerne nu samlet alle de opdagede punkkilder i et nyt Compact Source Catalogue.
"Dette katalog indeholder rådata til mange kommende opdagelser. Men vi mangler stadig det vigtigste: data for den kosmiske baggrundsstråling," siger David Southwood, der er ESA's videnskabsdirektør.
Hoveddata kommer om to år
Ud fra målinger af baggrundsstrålingen håber forskerne at komme frem til en bedre forståelse af, hvad der skete umiddelbart efter Big Bang.
Det gælder bl.a. den såkaldte inflationsperiode, hvor Universet gennemgik en ekstrem voldsom udvidelse på ultrakort tid - ca. 10^-32 sekund.
Denne inflationsperiode burde efter teoretikerne mening have sat sig spor i baggrundsstrålingen, som det vil være muligt for Planck at måle.
Jan Teuber forklarede på en pressekonference i Paris i dag, at der endnu er to års arbejde for forskerne, før de kan fremlægge data for baggrundsstrålingen, som er bedre end de data, som den amerikanske Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) allerede har leveret.
WMAP der blev opsendt i 2001 har bl.a. været med til at fastslå, at Big Bang skete for 13,7 mia. år siden med en nøjagtighed på en procent.
Målinger fortsætter året ud
Planck-satellitten har to hovedinstrumenter. Et til højfrekvensmålinger i området 84 - 100 GHz og et til lavfrekvensmålinger i området 27 - 77 GHz.
Satellitten skanner ganske langsomt hen over hele himlen og måler temperaturvariationer ved ekstrem nøjagtighed ved frekvenser i mikrobølgeområdet. En fuld skanning tager seks måneder.
For at opnå høj præcision er begge instrumenter afkølet til lave temperaturer.
Afkølingen af højfrekvensinstrumentpakken sker med helium-4 og helium-3. Der sker ganske langsomt en udsivning af gasser fra instrumentet, og det sætter en grænse for hvor lang tid, man kan opretholde afkølingen.
De seneste målinger af udsivningen viser en nogenlunde stabilt tab, og det vil gøre det muligt at foretage målinger indtil januar 2012.
Lavfrekvensinstrumentet som afkøles på anden måde kan sandsynligvis virke yderligere seks måneder.
Flere målinger end forventet
Oprindeligt var der kun garanteret to fulde skanninger af himlen med en mulig forlængelse af missionen til fire skanninger.
Det ser ud til at det vil være muligt for Planck at foretage fem fulde opmålinger af hele himlen - det vil samlet set give bedre nøjagtighed på de endelige data.
"Alt der udover betragter vi som en bonus," siger Jan Tauber.
Dokumentation
