PISA-undersøgelse: Danske elever får stadig baghjul af asiater

Illustration: PISA

Skoleeleverne i Singapore er i særklasse verdens bedste - både når det gælder naturfag, matematik og læsning.

Det er hovedresultatet af den nye PISA-undersøgelse gennemført af OECD i 2015, som er offentliggjort i dag i to rapporter på tilsammen 966 sider med tilhørende supplerende information online.

Selv når man tager højde for den statistiske usikkerhed ved metoden, ligger Singapore sikkert foran en gruppe af lande, der omfatter andre asiatiske lande som Taiwan, Macao, Vietnam, Hong Kong og regionerne omkring Shanghai, Beijing, Jiangsu og Guangdong i Kina. I samme gruppe lige efter Singapore finder man også Japan, Estland, Finland, Canada og Korea.

Hvis man samlet set betegner disse som værende i 2. division, så tilhører Danmark en større gruppe lande i 3. division, som alle er karakteriseret ved at ligge signifikant, men ikke langt over gennemsnittet for OECD-landene, og signifikant under landene i 2. division.

Danmark har rent faktisk oplevet en lille fremgang inden for både naturfag, matematik og læsning i forhold til PISA 2012. Men det bør ikke give anledning til den helt store jubel, fordi fremgangen ifølge OECD ikke er signifikant for læsning og naturfag.

Størst fremgang har Danmark oplevet inden for matematik, men som OECD anfører i rapporten, er det sket i forhold til mindre ikke-signifikante fald i de foregående undersøgelser i 2012 og 2009. Det mest korrekte vil derfor være at sige, at Danmark inden for matematik holder niveauet set over en længere årrække.

Til gengæld er der nok heller ingen grund til at begræde, at Danmark ikke har oplevet en voldsom fremgang, for det var ikke ventet.

Få top performere i Danmark

Udover hovedtallene anført ovenfor, og som ikke kan siges at være overraskende, indeholder de tykke rapporter et væld af tal, man kan gå op opdagelse i.

Det er fuldstændigt umuligt at finde alle interessante oplysninger frem på kort tid, men det er værd at notere, at OECD selv hæfter sig ved, at der ikke er mange danske skoleelever, der efter OECD's term er top performere.

Inden for naturfag er OECD-gennemsnittet af 7,8 pct. af eleverne top performere. I Danmark er andelen 7,0 pct., mens Singapore har 24,1 pct.

Det er selvfølgelig interessant, om dette kan skyldes, at Danmark tester særligt mange elever med dårlige kundskaber og via vægte retter op dette for at få et retvisende resultat for hele populationen. En kritiker mener denne metode alligevel kan give en utilsigtet skævhed, hvor dygtige elever ikke presses nok til at lave et så godt testresultat, som de i virkeligheden formår.

Læs også: Om skæve PISA-undersøgelser og radioaktive diamanter som batterier

Det er ikke umiddelbart til at vide, om denne kritik er berettiget, og lederen af den danske del af PISA-undersøgelsen Hans Hummelgaard fra forskningsenheden KORA har ikke besvaret Ingeniørens forespørgsel herom.

Man kan også i rapporten se andelen af dygtige elever i forhold til mindre dygtige og se, om der er forskelle mellem elever født i landet og indvandrere eller mellem drenge og piger. Ja er svaret er på begge spørgsmål. I Danmark er f.eks. 8,4 pct. af drengene top performere i naturfag mod 5,6 pct. af pigerne.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nok er der mange danske unge, der godt kunne trænge til at få banket flere elementære færdigheder ind i hovedet. Men at opstille de asiatiske intelligensrobotter som et mål - absolut nej. der må være andre lande, vi bedre kan sammenligne os med - lande hvor der både er palads til selvstændig tænkning, mangel på falsk autoritetstro, og hvor ungerne samtidig lærer hvad de har brug (hvilket ikke nødvendigvis er hvad erhvervslivet har brug for).

  • 7
  • 8

Er der nogen, som har ekstra-begavede børn inden for f.eks. naturvidenskab i skolen for tiden, som kan kommentere på, om de svigtes lige så meget som tidligere.

Eller er det ligefrem blevet værre med heldagsskole og "eksklusion"?

  • 2
  • 0

Er der nogen, som har ekstra-begavede børn inden for f.eks. naturvidenskab i skolen for tiden, som kan kommentere på, om de svigtes lige så meget som tidligere. Eller er det ligefrem blevet værre med heldagsskole og "eksklusion"?

Begge vores piger går på en mindre privatskole i Randers og er begge ret skrappe til matematik. De har bestemt fået de udfordringer de skal, også differentieret og målrettet. Den ældste (8. kl. nu) blev tilbud at komme på TalentCamp (http://www.talentcamp.dk/) i enten matematik, dansk eller engelsk. Valgte så engelsk. Den yngste (5. kl. nu) er, sammen med én anden fra klassen, gået i gang med matematikbogen for 6. kl. De har langt færre timer end folkeskolerne i Randers Kommune og ingen heldagsskole. Jeg ved ikke om de ville have været blevet ligeså dygtige i folkeskolen men vi har besluttet at privatskolen er en investering i deres fremtid.

  • 2
  • 1

Jeg læste et interview med PISA-bagmanden for noget tid siden, i konteksten Rudolf Steiner-skoler. Kan læses her:

https://issuu.com/leve_helheden/docs/dok/6

Synes det gav lidt perspektiv. Han nævner f.eks. at man i Japan fandt ud af at eleverne havde svært ved at være kreative og så fjernede en del af pensum til fordel for at give eleverne tid til at tænke selv, med en målbar effekt.

  • 1
  • 1

Man kan finde nogle flere oplysninger ved at søge på Andreas Schleicher, her er et længere interview:

http://www.theatlantic.com/magazine/archiv...

Ikke for at forklejne at det er farligt at måle, det kan skabe et uheldigt fokus på lige præcis det man måler på (som man vel ret tydeligt har set herhjemme), og selvom det netop ikke skulle være udenadslære PISA måler på, er det vel stadig en ret begrænset test i forhold til hvad man gerne skulle lære i skolen.

  • 2
  • 0

Artiklens indfaldsvinkel er overmåde negativ.

Lad os hulke snot over, at der findes nogle, som præsterer bedre i PISA-undersøgelsen, og over, at de danske elever har haft fremgang indenfor naturfag, matematik og læsning.

Hvordan ville danske elever have været placeret for 30 eller 50 år siden?

  • 4
  • 1

Jeg gik i 5. og 6. klasse i Singapore. Det skal så siges, at det var tilbage i 1992-93. Men det grundlæggende ting, tror jeg er uændrede.

Det var en helt almindelig skole i et lokalt område. En offentlig skole. Hver morgen stod vi i rækker foran skolen, mens 12-tabellen lød fra højtalerne. Så sang vi nationalsangen og sagde "the pledge". Så gik vi op til vores klasser, og der var 40 elever i hver klasse. Vi havde eksamener fra 1. klasse. Vi havde en "report book" hvor der stod karakterer i procent og hvad nummer, vi var i klassen. Vi blev sluset ind på linjer, alt efter hvor gode karaktererne var i vores report books. De fleste tests bestod i at skravere den rigtige oval ud af 4 valgmuligheder, og så skrive nogle afsluttende spørgsmål i fritekst. Da 6. klasse sluttede, tog vi en eksamen der afsluttede "Primary School" og afgjorde, hvilken "Secondary School" vi kunne søge ind på, og hvilken special-linje, man skulle ind på.

Hvis man ikke lavede sine lektier, kunne man blive slået over fingrene af lårene foran klassen. Det var mest drengene, det gik ud over. En dreng som var blevet taget i butikstyveri skulle sige undskyld foran hele skolen. En dreng som dumpede en eksamen i min klasse, begyndte at græde, fordi at han sidst han dumpede, blev sendt til at bo hos sin bedstemor for en periode. Forældrene var ikke nødvendigvis på barnets side, men mindst lige så meget på lærerens side.

Det skal lige siges, at børnene var helt almindelige. Læringen var også helt almindelig. Det kan selvfølgelig have ændret sig. Men der var ikke noget kreativt ved undervisningen overhovedet. Jeg oplevede ikke at de andre børn var dygtigere end jeg selv. Jeg var nr. 1 i klassen, vidste jeg fra min report book, måske fordi jeg var et år ældre end de andre (og et hoved højere, selvfølgelig). Jeg genkender ikke når artikler fremfører børn som Singapore som værende en slags "superbørn" der truer vores fremtid. Det må være børnene, som er blevet sorteret fra, som værende ekstra dygtige. Det er rigtigt, at de var længere i problemregning og den slags. Men de var ikke bedre til engelsk (dengang). Og de havde det i hvert fald ikke bedre, end vores børn, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

For det meste havde vi det okay. Men skolen var en kontinuerlig stress-faktor. Jeg oplevede helt klart, at børnene hver dag blev "strukket" til at skulle være noget, de ikke var. Derfor sætter jeg stor pris på vores danske model, hvor børn kan få lov til at være børn. Børn skal ikke stresses, og jeg tror selv på at nysgerrighed og arbejdslyst er det, som man når længst med. Jeg bliver alarmeret, når vi ser op til andre landes kunstige præstationer, fordi vi er bange for "ikke at være de bedste i verden". Måske skulle man tænke over, at når man ligger nr. 1 i verden, så har det nok sin pris - en pris, som jeg ikke drømmer om, at mine børn skal betale.

  • 9
  • 0

Er der nogen, som har ekstra-begavede børn inden for f.eks. naturvidenskab i skolen for tiden, som kan kommentere på, om de svigtes lige så meget som tidligere.

Min søn er en af dem (han må have arvet fra sin begavede mor). Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig om vores konkrete oplevelser med hans skolegang (alm. folkeskole), og ikke sammenligne med noget tidligere.

Vores oplevelse er, at det afgørende har været den enkelte lærer. Også fagligt, men først og fremmest relationen mellem læreren og eleven.

Langt de fleste lærere, min søn har haft, har været både menneskeligt, fagligt og pædagogisk kompetente og engagerede. Alligevel har vores søn i lange perioder kedet sig lidt - men så, BUM, så sker der noget, der tænder lyset og han har rykket sig helt vildt. Og hver gang har det været at en lærer har kunne se ham og har haft mulighed og overskud til at anerkende og udfordre ham.

Forstå mig ret: de "andre" lærere har ikke været dårlige lærere. Tværtimod: jeg ved, at nogle af de gange, hvor vores søn har manglet udfordringer har det været fordi læreren har valgt at prioritere indsatsen for de børn, der har haft det fagligt svært. Og hvis ikke en lærer gør det - så er det et alvorligt svigt.

Noget af det, der har virket godt, har været, at skolen har deltaget i særlige projekter. Vores søn blev udvalgt til at deltage i Sciencetalent-programmet (http://sciencetalenter.dk/) og det har virkelig flyttet ham. Der har han fået nogle udfordringer, som lå over hans niveau, og er blevet "tvunget" til at flytte sig. Det har været alletiders, og vi er meget taknemmelige for, at dette projekt findes.

Vi blev på et tidspunkt spurgt, om vi ville flytte ham til en skole for højtbegavede børn. Det fravalgte vi: vi syntes, at det er vigtigt at lære at fungere mellem alle typer af mennesker, fremfor at blive isoleret i en monokultur. Det er ikke, for os, alene et spørgsmål om at udfolde sine faglige evner; vi ønsker for vores søn, at han lærer at udfolde sig som et godt menneske først, og som højtbegavet derefter.

Hvis jeg skal prøve at trække vores erfaringer lidt videre, så tror jeg, at det bedste, man kan gøre, er at satse på lærerne. Ikke bare fagligt, men også menneskeligt og i rammerne. Dyrk de mange dygtige lærere, der findes, vis dem tilliden og giv dem rammerne til at gøre det, de tror er bedst. Lad dem udfolde sig i det, de er så gode til i stedet for at mistænkeliggøre, beskære og kritisere dem.

Og ja, det betyder nok, at hele den excel-tænkning, indsnævring og mistillid, der ligger i den forb*ndede skolereform skulle smides ad hekkenfeldt til.Vores erfaring er, at relationen til den dygtige lærer er det, der virkelig gør en forskel - og man er kun dygtig, hvis man får lov til at være det.

/Bo

ps: måske kan jeg bedst illustrere det, der for os står som det afgørende ved at gengive den indstilling, vi skrev til Politikens "lærerpris" om en af min søns lærere:

" Min søn gad ikke matematik. Han kunne sagtens, men han gad det simpelthen ikke. Det var altid et mas at få ham til at lave lektierne og interessere sig for arbejdet. Indtil han fik Jens.

Jens kunne lige den perfekte balance mellem ro, glimt i øjet og faglighed, der skulle til. De to fik deres helt eget personlige spil frem og tilbage med små sjove beskeder til hinanden gemt i opgaver og retteark, der var udfordrende ekstra opgaver når noget andet var for nemt, og hele Jens' personlighed kunne rumme alle de knægte i klassen, der ellers lidt manglede en at spejle sig i.

I dag, hvor vores søn nu har en anden matematiklærer, ved vi, at hvis vi spørger, om der er matematiklektier for til i morgen, så er svaret: "ja, og dem HAR jeg lavet".

Jens, du fik flyttet noget. "

  • 4
  • 0

03 maj 2017, videnskab.dk: Forskere: Her er PISA-undersøgelsers afgørende fejl: Citat: "... Forskerne er Inge Henningsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet og Peter Allerup, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, der begge forsker i statistik. ... »De parametre, de måler på, er ikke retfærdige, idet opgaverne hægtes op på nogle kulturelle baggrunde, der ikke er ens for alle elever. Kompetencer er nemlig knyttet til det enkelte lands kultur og samfund,« siger han. Det hele udmunder i en rangordning af elever, der ikke giver nogle nuancer. ... PISA-undersøgelserne måler vilkårligt, og det svækker pålideligheden, mener forskerne. Desuden, siger de, bliver elev-inddeling på baggrund af den såkaldte PISA-score et problem, når man konkluderer, at 18 procent af landenes elever er ’funktionelle analfabeter’ og således ikke er egnede til at tage en ungdomsuddannelse. ..."

(ing.dk diskussionsforummet giver sundhedsplatformen baghjul... klik klik klik... :o) )

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten