Pionercentre skal føre Danmark helt til tops i forskning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pionercentre skal føre Danmark helt til tops i forskning

Uddannelses- og forskningsminster Tommy Ahlers omgivet af de forskningspolitiske ordførere med hvem, han har indgået en aftale om fordeling af forskningsreserven. Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

For et år siden lancerede daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind under brask og bram tanken om en Nobelpagt mellem det offentlige og private fonde til oprettelse af såkaldte Nobelcentre. Begrundelsen og navnet var ikke noget, der huede os her på Ingeniøren.

Læs også: Nobelpriseufori dominerer regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi

Læs også: Leder: Nobelpagten er lige så verdensfjern som Månegrisen

Nu har Nobelpriscentrene skiftet navn til Pionercentre, og det er under dette navn, at der bliver afsat 180 mio. kr. på finansloven for 2019. Det fremgår af den aftale om fordeling af den såkaldte forskningsreserve, som alle Folketingets partier blev enige om i fredags.

Forskningsreserven for 2019 er på 958 mio. kr. Dette beløb stammer fra et provenu fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob fra 2012 vedtaget af den daværende regering bestående Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Oveni havde regeringen lagt 436 mio. kr., så den politiske aftale vedrører en fordeling af i alt 1.394 mio. kr. Det bringer det samlede offentlige forskningsbudget for 2019 op på 22,9 milliarder kroner. Det er 160 millioner kroner højere end i 2018 – derved opretholdes en andel af BNP på en procent.

Selvom Nobelpriscentrene har skiftet navn til Pionercentre, er tanken stadig den samme: at skabe et eller flere store forskningscentre, der kan måle sig med de allerbedste i verden.

Private fonde skal spytte i kassen

Gennem længere tid har der været forhandlet med private fonde som Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet m.fl., der skal få disse til også at lægge penge i posen til de nye Pionercentre.

Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet, så det står endnu ikke helt klart, hvordan Pionercentrene skal organiseres. Med den politiske aftale er det dog lagt fast, at Pionercentrene administrativt skal forankres i Danmarks Grundforskningsfond, som i forvejen administrerer en række grundforskningscentre, der typisk har et budget på ca. 10 mio. kr,. om året i en periode på mellem seks og ti år.

Det er generelt meget prestigefyldt for en forsker at modtage en bevilling til at oprette et nyt grundforskningscenter. Det kræver, at man er blandt Danmarks allerbedste forskere og dermed også i verdensklassen. At blive leder af et Pionercenter, som nok i omfang bliver en størrelsesorden større end et grundforskningscenter, kommer til at kræve endnu mere. Verdensklasse er ikke nok, man skal være helt i top af verdensklassen.

Derfor bliver der efter sigende lagt mere vægt på at finde lederen for det første Pionercenter end at udpege, hvad centeret skal forske i. Det skal være lederen, der trækker andre topforskere til centeret, og dermed løfter centeret til international berømmelse.

Der er meget stor sandsynlighed for, at sådan person skal hentes i udlandet. Der skal noget helt ekstraordinært til for at lokke personer til Danmark, det kan en enorm og langsigtet forskningsbevilling være med til.

Resten af forskningsreserven

Den endelige fordeling af forskningsreserven på 958 mio. kr. ligger meget tæt på det udspil, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers præsenterede partierne for 12. oktober.

Den endelige aftale indeholder dog lidt flere penge til Danmarks Frie Forskningsfond (262 mio. kr mod 228 mio. kr, i udspillet). Danmarks Innovationsfond modtager ekstra 390 mio. kr, det er 10 mio. kr. færre end i udspillet. Til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for energiteknologi og miljøteknologi er der 343 mio. – det er 13 mio. kr. mere end i udspillet.

De ekstra penge til især Danmarks Frie Forskningsfond er nok den pris, Tommy Ahlers har måtte betale for at lukke aftalen. Pengene er bl.a. fundet fra de 436 mio. kr., som regeringen yderligere havde afsat til forskning, men det betyder også, at Pionercentrene i 2019 må 'nøjes' med 180 mio. kr. i forhold til 207 mio. kr., som var regeringens oprindelige forslag.

Det ændrer dog ikke ved, at Pionercentrene er den mest markante nyskabelse inden for det danske forskningsmiljø i mange år.

Hvilken rolle, de præcist kommer til at spille, er dog stadig usikkert, da forhandlingerne med de private fonde, som man ønsker skal medfinansiere, som nævnt ikke er afsluttet endnu.

Der blive næppe tale om en åben ansøgningsprocedure for Pionercentrene, som vi kender det fra nye grundforskningscentre. Mere sandsynligt bliver en person udpeget som leder gennem en lukket procedure.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten