»Jeg tabte kæben, da jeg havde læst det. Jeg måtte have skærmen helt tæt på, for at være sikker på, at jeg ikke læste forkert. Men jo, det var et syvtal og ikke et ettal. Der er egentlig rigtig mange fine ting i strategien, men det falder alt sammen til jorden, når man udskyder det vigtigste krav til 2027. Det er jo dybt godnat.«
Sådan lyder reaktionen fra Rådet fra Grøn Omstilling, efter arkitekt og byggeri-, klima- og miljørådgiver Lars Køhler, har fået kæben på plads igen. Anledningen til de hårde ord er den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som regeringen offentliggjorde sit udspil til onsdag morgen.
»Regeringen har store ambitioner for den bæredygtige omstilling af dansk byggeri. Derfor er vi nu klar med et udspil, der skal bringe byggeriet ind i en ny grøn æra, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier,« sagde boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i den medfølgende pressemeddelelse.
Men den grønne æra lader ifølge både miljø- og brancheorganisationer vente alt for længe på sig.
Fordi nye bygninger i dag bruger så lidt energi til opvarmning, varmt vand, ventilation og belysning ligger den største klimabelastning faktisk i opførelsesfasen - altså under produktionen og transporten af byggematerialerne og i energiforbruget på byggepladsen. Ifølge en rapport fra Build - Institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet udgør denne såkaldte indlejrede CO2 - 50-80 procent af klimapåvirkningen set over et nybyggeris levetid. Tidligere i år foreslog Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren derfor, at regeringen allerede i 2021 skulle indføre et krav i bygningsreglementet om, at nye bygninger maksimalt må udlede 12 kg CO2 /m2/år, og at dette krav skulle strammes i 2023, 2025 og 2030.
Men i den nye strategi skriver regeringen, at der først fra 1. januar 2027 skal indføres et egentligt krav til den maksimale CO2-udledning fra nybyggeri.
At der skal gå seks år længere, før der kommer en CO2-grænse, end byggebranchen selv har foreslået, er ifølge Lars Køhler fra RGO dediceret pinligt, og udmeldingen undrer hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og hos brancheorganisationen Danske Byggecentre.
»Vi har et erhverv, der har peget på, at vi kan beregne CO2-fodaftrykket og overholde CO2-grænser inden for et til to år, og så har vi en regering, der siger: Vi synes, at I skal være langsommere med den grønne omstilling,« lyder det undrende fra FRIs administrerende direktør Henrik Garver, som kalder strategien »uambitiøs« og »ukonkret,« fordi der ikke er mange tal eller specifikke oplysninger om, hvad regeringen vil opnå, hvordan, og hvor stor CO2-effekten vil være.
Regeringen skriver i strategien, at der er behov for at udvikle mere retvisende miljødata, der skal bidrage til præcise beregninger af byggeriets klimabelastning.
Og det er da rigtigt, medgiver Palle Thomsen, der er adm. dir for brancheforeningen Danske Byggecentre, som driver en database med miljødata for tusinder af byggeprodukter.
»Der er brug for mere retvisende data. Så det er en god ambition. Men standardiserede beregningsmetoder skal igennem internationale organer, og det kommer til at tage flere år, før de er på plads. Og det kan vi ikke vente på. Man kan godt lave LCA-beregninger med de værktøjer, vi har i dag.«
Både Rådet for Grøn Omstiling, FRI og Danske Byggecentre roser flere af elementerne i udspillet.
Vægten på at samarbejde med de andre nordiske lande om erfaring og harmonisering af regulering af metoder får lige som ambitionen om at bruge det almene byggeri til at skynde på digitalisering i byggeriet pæne ord med på vejen. Lars Køhler er også glad for ambitionen om at indarbejde LCC og LCA-beregningsværktøjer i de modelleringsprogrammer, arkitekter og ingeniører bruger i designfasen, så man hele tiden kan se de totaløkonomiske og klimamæssige konsekvenser af forskellige designvalg.
Lars Køhler fra Rådet fra Grøn Omstilling håber, at nogle af regeringens støttepartier vil få regeringen til både at fremskynde kravene og konkretisere dem.
»Der er desperat brug for, at nogle af støttepartierne sætter en fod ned her. Selv Dansk Beton ønsker, at der kommer en CO2-grænse, og byggebranchen har brug for regler, for ellers vil bygherrerne ikke prioriterer dette område. Og så opnår vi ikke de CO2-besparelser, som vi kunne have gjort. Desuden kommer vores rådgivere, entreprenører og byggematerialeproducenter til at sakke langt bagefter konkurrenterne i udlandet, når regeringen udskyder CO2-kravet til 2027.«
