Pilotprojekt på Bornholm skal gøre solceller til kraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pilotprojekt på Bornholm skal gøre solceller til kraftværker

Solcelleanlæg på tilsammen to MW på Bornholm skal være testbænk for en ny type solcelle-inverter, som skal gøre solcelleanlæg i stand til at agere som 'rigtige kraftværker' i el-systemet.

Projektet, der køres af Danfoss, har netop fået ni mio. kroner i støtte af Energinet.dk, som i år har givet knap en tredjedel af sin ForskEl pulje på 130 mio. kroner til netop smart grid-projekter.

Solceller har i dag den ulempe i forhold til elsystemet, at de er afhængige af den rette frekvens i nettet, når de skal producere strøm. Den opretholdes typisk af de store kraftværker.

I en fremtid med mange solceller og ingen store kraftværker skal solcelle-anlæggene og deres invertere selv kunne 'spille kraftværk' og understøtte frekvens og spænding på nettet. Og her er Danfoss Solar Inverters ved at udvikle en ny type inverter, der blandt andet kan klare disse to opgaver.

20.000 kvm celler indgår i projekt

Inverteren skal testes på Bornholm i forbindelse med PV Island Bornholm-projektet med 20.000 kvadratmeter solceller, som Energinet.dk i øvrigt også har støttet:

»I fremtidens energisystem findes de store kraftværker ikke, så derfor skal VE-teknologierne kunne klare sig uden - i hvert fald rent reguleringsteknisk. Derfor er Danfoss' projekt spændende og med store forretningsmæssige perspektiver, for ingen invertere kan klare disse opgaver i dag,« forklarer forskningschef Kim Behnke.

Han tilføjer, at den ny type inverter også vil være aktuelle for andre jævnstrøms-teknologier, der skal føde strøm ind på nettet i fremtiden - som for eksempel brændselsceller eller elbiler.

Teknologichef hos Danfoss Solar Inverters, Uffe Borup peger på, at efterhånden som solceller bliver en stigende andel af el-systemet, så skal de kunne overtage en masse af de funktioner, som kraftværkerne har i dag.

Definitioner mangler

Uffe Borup mener, at det er ideelt at få afprøvet disse funktioner på Bornholm, hvor der er mulighed for at presse elsystemet ekstra.

»Vi er i gang med at udvikle og indbygge intelligens i styringen af vores invertere. Udfordringen i dét ligger ikke så meget på hard-waresiden som på softwaresiden, hvor det især handler om at få defineret, hvilke funktioner der skal bygges ind, og hvordan inverteren skal kommunikere med smart-grid funktionen,« siger Uffe Borup.

Som nævnt arbejder Danfoss med udvikling af selve softwaren til den intelligente styring, mens selve testen i praksis skal starte i 2012. Deltagere i projektet er også DTU, Energimidt og EcoGrid EU.

PV Island Bornholm - som hænger tæt sammen med det store EcoGrid EU projekt - skal udbrede to MW solceller på solskinsøen.

Solcellerne skal både sættes op på offentlige institutioner, virksomheder og hos private, som kan opnå 25 procent støtte til køb af anlæggene. Der skal også etableres et enkelt, stort 500 kW stort barmarks anlæg.

Dokumentation

Pressemeddelelse om bevilingerne

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal det forstås på den måde at inverteren skruer ned for produktionen når spænding og/eller frekvensen bliver for høj ?

Jeg har lidt svært ved at se den skrue op når frekvensen er for lav ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Skal det forstås på den måde at inverteren skruer ned for produktionen når spænding og/eller frekvensen bliver for høj ?

Jeg har lidt svært ved at se den skrue op når frekvensen er for lav ?

Poul-Henning

Saadan forstaar jeg det ogsaa. Ved for lav frekvens skal den vel bare sende maksimal effekt ud.

  • 0
  • 0

det er vist opfundet, af lygtemanden.
et dansk firma scottia, har netop fået kontrakter i hus på nogle lysmasterder leverer oveskud til nettet.
det må vel i bund og grund handle om at synkronisere fasen?
spændingen skullle jo gerne være konstant.

  • 0
  • 0

Medmindre der sker mirakler, da er tabene ved anvende herved så store, at ingenting hænger sammen. Det burde et eller andet sted være barnelærdom for elektrikere og andre med forstand på strøm. Og hvis det gjaldt i 1889 gælder det måske også endnu.
Og her tænker jeg på erfaringerne fra Satellitter og den Internationale Rum Station.

  • 0
  • 0

Medmindre der sker mirakler, da er tabene ved anvende herved så store, at ingenting hænger sammen. Det burde et eller andet sted være barnelærdom for elektrikere og andre med forstand på strøm. Og hvis det gjaldt i 1889 gælder det måske også endnu.

Og her tænker jeg på erfaringerne fra Satellitter og den Internationale Rum Station.

Miraklet er sket. Virkningsgraden for gode inverterer er 90 - 95 %.
Man regner nu med at opnaa en virkningsgrad for solceller paa 40 %.
Ikke saa ringe endda.

  • 0
  • 0

Hej,
Først lidt om solceller (PV) og nutidens inverterer. Kommercielle tilgængelige solcellepaneler har i dag en virkningsgrad på ca. 15%, og for inverterens vedkommende ligger den typisk på 95-98% peak, svarende til et årlig gennemsnit på ca. 94-97%

Hvis man går ind på http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve..., kan man se at et PV anlæg på Bornholm kan producerer omkring 920 kWh per kW installeret PV effekt, om året. Såfremt der installeres to MW PV på Bornholm, kan de tilsammen producere ca. 1840 000 kWh om året.

Der findes følgende muligheder for, at inverteren kan hjælpe elnettet med at opretholde den ønskede frekvens og spænding:

For at kunne styre frekvens er det nødvendigt at regulerer mængden af aktiv effekt. Hvis der er overskud af effekt vil synkrongeneratorerne på kraftværkerne begynde at køre hurtigere da de aflastes. Herved stiger frekvensen. Hvis der derimod er et underskud af effekt vil synkrongeneratorerne begynde at kører langsommere da lasten på dem øges. Her kan inverteren hjælpe: Hvis den registrerer at frekvensen på nettet stiger, så er det et tegn på over-produktion og inverteren kan sænke sin udgangseffekt. Hvis frekvensen derimod falder, så er der mangel på effekt. I dette tilfælde kan inverteren ikke producerer mere end den allerede gør, da den altid forsøger at få så meget effekt ud af solcellerne som muligt (på nær når frekvensen stiger... eller hvis inverteren f.eks. kun leverer 80% af det som den kunne). Dette kaldes også for 'Primary Frequency Control', såfremt dette kører automatisk i inverteren.

Ligeledes kan spændingen ved inverterens tilslutningspunkt styres, dette gøres ved at producere reaktiv-effekt. Hvis spændingen er for lav, så skal inverteren opfører sig som en spole i parallel med netværket, og hvis spændingen er for høj, så skal den opfører sig som en kondensator (alt imens den også producerer aktiv effekt). Dette kaldes også 'Primary Voltage Control', såfrem dette kører automatisk i inverteren.

Dette er velkendt teknologi, der dog endnu ikke er afprøvet sammen med solceller og invertere.

Hvad der er af potentiel større betydning er inverternes mulighed for at indgå i et SmartGrid netværk, hvor de modtager signaler udefra for at styre hele øens effektbalance. Læs mere om det her: http://ing.dk/artikel/113928-verdenspremie...

MVH
Søren Bækhøj Kjær
- Manden med 10 kW solceller på taget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten