Pilotforsøg åbner for open source i det offentlige

En ny rapport fra Videnskabsministeriet konkluderer, hvad mange sikkert har haft på fornemmelsen. Det offentlige myndigheder kan sagtens klare sig med open-source software.

»Rapporten peger på, at såkaldt open source software på kontorområdet er et konkurrencedygtigt alternativ til de produkter, man betaler licens for. Men offentlige myndigheder og institutioner skal samtænke software-indkøb med de generelle it- og forretningsstrategiske mål om eksempelvis dokumentudveksling og integration med øvrige it-systemer,« siger videnskabsminister Helge Sander i en pressemeddelelse.

Den 54 sider lange rapport har evalueret fem pilotforsøg med software i myndigheder og institutioner. Nu skal den så i bred høring i hos offentlige og private interessenter for at hente supplerende kommentarer, oplyser ministeriet.

»Herefter vil vi vurdere, om der er behov for justeringer af den danske softwarestrategi, vi præsenterede i juni sidste år som en del af statens it-politik,« siger videnskabsminister Helge Sander.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pressemeddelelsen kan læses her:

http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bi...

og rapporten kan hentes her:

http://www.oio.dk/files/Desktop-evaluering...

Heri nævnes bl.a. at licensudgiften til kontorpakken udgør 3-4% af de samlede udgifter til drift af en MS Office arbejdsplads.

En merudgift der ikke umiddelbart er belæg for, idet brugere og administratorer vurderer begge kontorpakker som værende af samme kvalitet, og samtidig har der ikke været målelig forskel i brugerenes produktivitet.

Mikkel

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten