Pilot-bølgekraftanlæg lagt ud ved Hanstholm – igen

Der er stadig gang i udviklingen af nye bølgekraftanlæg, selvom et berømt ét af slagsen for nylig blev sejlet til skrot i Grenaa.

Læs også: Bølgeenergi falder til jorden i Hanstholm

Det er firmaet Wavepiston, der nu atter er klar til at teste sit bølgekraftkoncept med et 12-kW pilotanlæg syd for Hanstholm.

Sidste år i september blev pilotanlægget påsejlet af et skib, og forsøget måtte afbrydes, men i forrige uge blev den 120 meter lange streng og de to flydebøjer med ankre sejlet ud på plads igen.

Læs også: Bølgekraftanlægget Wavepiston testes i hårdt havmiljø ved Hanstholm

Anlægget skal testes i Hanstholms bølger hen over de næste to år.

Den enkelte plade - som i pilotanlægget måler 2 gange 2 meter - bevæges frem og tilbage af bølgerne og skubber og trækker de to hydrauliske cylindre. Illustration: Wavepiston

Plader bevæges sidelæns

Wavepistons koncept består kort fortalt af en lang streng, hvorpå en række energimoduler er monteret som perler på en snor.

Hvert energimodul består af en lodretstående plade og to hydrauliske pumper, hvor pladen bevæges af bølgernes tværgående bevægelser og skubber og trækker de hydrauliske pumper.

Pumperne leverer tryksat vand til en turbine, der via en generator omsætter energien til strøm.

Læs også: Svenskere installerer de første moduler til verdens største bølgekraftanlæg

»Vi skal bruge den første del af testperioden til at optimere energimodulerne efter højde og periode for de hyppigst forekommende bølger,« forklarer direktør for firmaet Michael Henriksen.

»Herefter skal vi vise, at vi kan producere den beregnede energi, og at anlægget kan klare det hårde miljø med forventet vedligehold.«

Sænkes ned i storm

Ved store bølger på over 4-5 meters højde sænkes anlægget endnu længere ned mod bunden, hvorved man undgår de kraftigste belastninger på konstruktionen.

Konkret sker det ved, at energimodulerne fyldes med vand.

Læs også: Nyt mini-anlæg: Bølgekraft bliver plug-and-play

Ifølge Michael Henriksen regner man med, at prototypen kan producere 50.000 kWh om året. I fuld skala er målet at have flere strenge på 300-400 meter, som hver har en effekt på 200-250 kW og hver kan producere 1 mio. kWh om året.

For at opnå stordriftsfordele vil et fuldskala-anlæg bestå af mange strenge liggende ved siden af hinanden, så man kommer op på et større antal MW.

Målet er 20 øre pr. kWh

Wavepiston har som mål at kunne fremstille bølgekraft til 20 øre pr. kWh, når konceptet er kommet op i kommerciel global skala efter 2020.

»Bølgekraft skal kunne konkurrere med vindkraft og andre vedvarende energikilder. Derfor er vores grundidé også, at anlægget skal være så billigt,« siger han.

Læs også: Her er planen, der skal fremme bølge- og tidevandskraft

Han tilføjer, at hvis man undervejs i udviklingen af konceptet opdager noget, der gør, at det ikke kan lade sig gøre, så dropper man konceptet.

»Men det er endnu ikke sket,« siger Michael Henriksen.

Testet i Nissum bredning

Ud over tests i Aalborg Universitets bølgetank har Wavepiston-konceptet været testet på lavt vand i Nissum Bredning.

Læs også: Ny simulator skal sparke bølgekraften op i gear

Her blev princippet og virkningsgraden bekræftet – selvom der er tale om lavt vand og relativt små bølger.

»Men inden vi blev påsejlet sidste år, nåede vi at se, at strukturen klarede sig rigtigt godt i stormvejr i Nordsøen,« siger Michael Henriksen.

Prototypeprojektet har et budget på 12,5 mio. kroner, hvoraf ForskEL finansierer de 7,5 mio. kroner, mens konsortiet bag projektet selv finansierer resten.

Beregningsværktøj med i pakken

Konsortiet bag Wavepiston består af DTU, Global Maritime Vryhof, Nurmi Cylinders og Wavepiston.

I budgettet ligger også en række udviklingsopgaver, eksempelvis en optimering af et energiberegningsværktøj, som DTU udvikler.

»Med dette værktøj kan vi beregne forventet energiproduktion fra Wavepiston-anlægget (og senere hen pris) i alle potentielle bølgeenergiområder,« forklarer Michael Henriksen.

Videoen, som stammer fra firmaets meget informative hjemmeside , viser princippet i Wavepiston.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg husker blev det for kort tid siden pillet ned pga. mangel på investorer, og ikke qua en påsejling, som det er angivet her?

  • 0
  • 10

...kunne man også lave et anlæg som SKABTE bølger ved stranden. Så ville turisterne strømme til, for at stå på surfboard. Energien kunne komme fra vind, når det blæser og der er overskud. En wind-wind situation!

  • 5
  • 6

Anlægget i større format vil jo kræve mere areal end en tilsvarende vindmølle, men vil være mindre synligt.

Hvordan har de tænkt sig at undgå påsejling i fremtiden?

  • 0
  • 1

Hvordan har de tænkt sig at undgå påsejling i fremtiden?

https://vimeo.com/180404579?from=outro-embed

6 s inde i vedeo: Man ødelægger rent faktisk sit skib ved kollisionen, så det er noget man vil undgå.

25 s inde i video: AIS forbudszone (hvilket faktisk er en bedre måde at forbygge kollisioner end visuelle markører) AIS er monteret på alle skibe der har en størrelse der kan skade anlægget.

Mht areal, så prøv at se hvor meget læ en vindmølle giver. Disse kan ikke sættes uendeligt tæt. Og hvorfor egentlig bekymre sig? Sidst jeg tjekkede var der masser af ubenyttet hav.

  • 5
  • 0

Opstilling af kardinal-afmærkninger (gule/sorte bøjer med sorte spidser) har i årevis været en glimrende lavteknologisk metode til afmærkning af undersøiske hindringer til havs. Den kan man vel også bruge til at undgå påsejling af undersøiske bølgeanlæg. Fordelen er, at den også gælder små både med dyb køl.

  • 2
  • 0

Opstilling af kardinal-afmærkninger (gule/sorte bøjer med sorte spidser) har i årevis været en glimrende lavteknologisk metode til afmærkning af undersøiske hindringer til hav

Det prøvede vi sidste år - virkede kun indtil sigten var dårlig nok (desværre) ..... Der er naturligvis stadigvæk kardinalbøjer omkring systemet. Inde på søfartsstyrelsen kalder de området "verdens bedst afmærkede"

  • 0
  • 0

Omsætning af bølgens bevægelse foregår ved at udnytte den usynlige men mere brugbare horisontale bevægelse af bølgen. Hvis der er EET princip som skal kunne have succes, må det være at udnytte den horisontale bevægelse af bølgen.

Dette arbejdsprincip ligner ikke de andre mærkelige og ubrugelige Storm P løsninger. Måske vil nogen bidrage med informationer som kan forklarer HVORFOR dette arbejdsprincip kan noget som de øvrige anlæg ikke kan.

  • 0
  • 1

Måske vil nogen bidrage med informationer som kan forklarer HVORFOR dette arbejdsprincip kan noget som de øvrige anlæg ikke kan.

Gerne!

Det specielle er sådan set ikke den enkelte plade. Det specielle er, at der er mange plader der ligger på samme streng. Strengen er så lang, at den dækker mere end en bølgelængde.

Det opnår vi flere ting ved: Rent umiddelbart, så kan man se, at det er en fordel, at mange plader kan forankres uden at der anvendes mere end to ankre. Knap så indlysende, men faktisk vigtigere for økonomien er, at pladene vil blive påvirket i forskellige retninger. Summerer man derfor op over strengen vil man indse, at den numeriske sum af den samlede kraft alle pladerne udøver på forankringen er langt mindre end summen af den numeriske kraft på de individuelle plader - eller på godt Dansk: Kræfterne fra de individuelle plader ophæver hinanden, hvilket medfører en massiv reduktion af kræfterne på forankringssystemet. I stedet for at kæmpe imod havets kræfter, bruger vi havets kræfter imod havet selv.

En analogi jeg tit bruger når jeg skal forklare ovenstående er, at 20 mand der trækker i samme retning i et tov trækker langt hårdere end 20 mand der bare trækker i tovet uden at have aftalt i hvilken retning der skal trækkes.

Så for at svare på dit spørgsmål: Dette princip reducerer summen af kræfterne og omkostninger i forhold til systemer der er baseret på diskrete, individuelt forankrede, punktabsorbere.

  • 6
  • 0

Fantastisk at I kommer i gang igen så hurtigt efter påsejlingen. Jeg er meget spændt på resultaterne de næste par år. Det er sgu imponerende at I har lavet så meget for så få penge, når man sammenligner med andre bølgeprojekter har kostet (og leveret). Held og lykke med det Kristian

  • 5
  • 0

Kommentar til Kristian Glejbøj

Det specielle er, at der er mange plader der ligger på samme streng. Strengen er så lang, at den dækker mere end en bølgelængde.

Dette bølgekraftanlæg er baseret på den grundlæggende intelligente ide at udnytte bølgens vandrette bevægelse. Jeg vil gerne fornærme alle de andre bølgeenergi anlæg for at være baseret på uintelligente designs. Jeg savner dog en forklaring på hvordan man med dette princip undgår en skyggevirkning, som reducerer anlæggets effektivitet. Skyggevirkningen er en indbygget forbandelse, som enten vanskeliggør eller umuliggør opskalering af bølgeenergianlæg. Debattråden er gammel, men dette arbejdsprincip er det eneste som har bare en lille chance for at blive til noget brugbart. Tvivler dog på at det nogensinde vil kunne konkurrere med havvindmøller.

  • 2
  • 0

Der mangler så lige et bevis for at der overhovedet findes en sådan vandret bevægelse.

Ingeniørens debat er åben for alle - også dem som ikke har en teknisk baggrund. Det er ganske fint, for det giver lidt krydderi på en ellers halvkedelig debat. Tak for dit indlæg Jørgen. Men alle målinger viser at bølger også har en vandret bevægelse. Den lodrette bevægelse kan alle se, hvorimod den vandrette bevægelse kræver særlige opstillinger for at tydeliggøre den vandrette bevægelse.

  • 0
  • 0

Ingeniørens debat er åben for alle - også dem som ikke har en teknisk baggrund.

Du har helt ret i at min tekniske viden ikke rækker til vandret bevægelse under overfladen. Nu er min tekniske viden nok uinteressant for stort set alle. Du som har denne viden, har en moralsk forpligtigelse, til at advare diverse sejlklubber m. m. Fjolserne sender børn og unge ud i fladbundede joller med sænkesværd, i den tro at der under overfladen er stabilt. Med en viden om at vandet dernede fiser frem og tilbage, må man jo kunne indse at katastrofen lurer.

  • 0
  • 5

Du mangler stadig at forklare, hvordan denne bølgeform kan lade sig gøre uden en vandret vandtransport.

Ja ja, strutter man med røven, får man taget temperaturen. For en time siden skrev jeg. " Du har helt ret i at min tekniske viden ikke rækker til vandret bevægelse under overfladen." Det er da ret sjovt, At jeg skal kunne svarer på alt, medens andre blot kan ævle løs. Men ok. Bølgen skvatter sammen på bagsiden, hvorefter der er en vandret bevægelse hen til forsiden, hvor den rejser sig igen. Altså kun bevægelse under bølgetoppen, men ikke i bølgedalen.

  • 0
  • 1

Jeg kan nu sagtens forestille mig en bølge der kun bevæger sig op og ned, og flytter sig ved et flytte energien videre til det vand der omgiver denne. Men dem der har badet i bølgerne vil vide at der er længdebevægelse. De vil også vide at at en bølge først skubber en den ene vej, for på den anden side at skubbe den anden vej. Jeg husker det som at den første påvirkning var størst. Men hvis vandet ikke delvis bevægede sig tilbage ville der jo opstå nogle store huller i havet.

  • 0
  • 0

Jeg har nødtvungent erkendt en kort vandret bevægelse i een retning. Wavepiston konceptet bygger på vandret bevægelse i to retninger. Og præcis så ens at pladerne aldrig strander i en yderstilliong.

Strømmen er sjældent i samme retning som bølgerne. Du har også bølger hvor der ingen strøm er, eksempelvis på en stor sø. Og bølger imod stranden. Hvis der er en vandret bevægelse må den nødvendigvis følges af en modsatrettet bevægelse, der eksakt ophæver den første.

Og på samme måde må man konstatere at hvis afstanden fra overfladen til bunden i et fastholdt punkt (vandsøjle) varierer, så må der være en samlet strøm (summen af strøm fra alle retninger) skiftevis positiv og negativ fra punktet. Ellers kan vandmængden i vandsøjlen ikke variere periodisk.

De to betragtninger gælder uanset hvordan bølgeformen måtte være.

Prøv at lave en Google billede søgning på ocean wave cross section. Du står ret alene med din ide om hvordan en bølge er udformet. Jeg tror du forveksler overfladen, hvor bølger brydes i hårdt vejr, og de store langsommere bølger nedenunder.

  • 0
  • 0

I fuld skala er målet at have flere strenge på 300-400 meter, som hver har en effekt på 200-250 kW og hver kan producere 1 mio. kWh om året.

1.000.000 kWh/år, svare til en kf på 0,45 - 0,57 med anlæg i størrelsen 200-250 kW. Er der en der ved hvordan denne produktion fordeler sig hen over året/døgnet?

Følger produktionen vindproduktionen? eller er den mere årstidsbestemt?

  • 0
  • 0

1.000.000 kWh/år, svare til en kf på 0,45 - 0,57 med anlæg i størrelsen 200-250 kW. Er der en der ved hvordan denne produktion fordeler sig hen over året/døgnet?

Jeg ved ikke hvor denne faktor kommer fra, men et anlæg på 300 til 400 meter der kun producerer 250kW er ret sølle. En ældre vindmølle på 1MW kan let producere det samme, næsten uanset placering. Produktionsprofilen skal være meget speciel for at opveje den dårlige effektivitet relativt til størrelsen. Bølgekraft lider af to væsentlige udfordringer. Det er store kræfter og lille bevægelse (solide konstruktioner), det skalerer kun lineært med størrelsen.

  • 1
  • 0

Jeg ved ikke hvor denne faktor kommer fra, men et anlæg på 300 til 400 meter der kun producerer 250kW er ret sølle. En ældre vindmølle på 1MW kan let producere det samme, næsten uanset placering. Produktionsprofilen skal være meget speciel for at opveje den dårlige effektivitet relativt til størrelsen.

Nu er det jo første model i fuld skala der forventes at kunne leverer 200-250 kW, jeg læser intet sted at det er det fulde potentiale... Produktionsprofilen er vigtig for at se hvordan den passer ind i det eksisterende forbrugs- og produktionsmønster.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten