Pihl & Søn underbød groft for at få de tre inderbroer

Da Pihl & Søn i november 2011 bød på Inderhavnsbroen i København, vandt det nu krakkede entreprenørfirma licitationen med et tilbud på 83 millioner kroner. I stedet har tiden vist, at prisen på inderbroen ender på 115 millioner kroner, dvs. med et merforbrug på selve entreprisedelen på 32 millioner kroner.

Pihl & Søns tilbud på inderhavnsbroen lå omkring 25 millioner kroner under det næstbilligste tilbud, fortæller Jens Zøfting-Larsen, Centerchef i Københavns Kommune:

»Derfor har vi hele tiden frygtet, at der var noget galt. Men Pihl & Søn opfyldte med sit tilbud samtlige kriterier omkring økonomi, soliditet osv. Så selv om vi havde en bekymring, måtte vi bare acceptere tilbudet og sige: ‘De har afleveret et konditionsmæssigt tilbud – end of story’.«

Tilsvarende har Pihls tilbud på 50 millioner for broerne over Tanggraven og Proviantgraven vist sig fjernt fra realiteternes verden. På de to kanalbroer vandt Pihl med et tilbud på 50 millioner kroner.

»Vi forventer, når vi får tilbuddene på Kanalbroerne ind midt i marts, at de ligger omkring 62 millioner kroner. Så på Inderhavnsbroen og broerne over Trangraven og Proviantgraven forventer vi et samlet merforbrug på 44 millioner kroner på entreprisedelen alene,« fortæller Jens Zøfting-Larsen

»Hvis vores formodning om, at Pihl har underbudt, holder, skyldes 40-50 procent af merforbruget, at Pihl bød under,« tilføjer centerchefen.

Resten af merforbruget er resultatet af Pihl & Søn’s konkurs, og at der nu kommer nye entreprenører på, som skal starte midt i projektet og bruge en masse ressourcer. Dertil kommer alle kommunens procesomkostninger for at rydde op efter konkursen.

Fond satte ekstra penge af

Eftersom der allerede før, kontrakten med Pihl blev indgået i november 2011, var mistanke om, at pengene ikke rakte, tilbød A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der finansierer broerne, at kommunen havde mulighed for at modtage en senere donation på 16 millioner kroner. Dem har kommunens tekniske forvaltning nu bedt om til projektet.

Inklusive projekteringsfejl med for høje betonsøjler på Inderhavnsbroen og en lang række uoverensstemmelser med Pihl & Søn i 2012-2013, ekstra omkostninger til byggestyring, rådgivning og advokatbistand, tilførte fonden desuden 23,5 millioner oven i de oprindelige 200 millioner kroner fra fonden.

Selv har Københavns Kommune tidligere finansieret projektet med 60,7 millioner kroner.

På Borgerrepræsentationens møde i slutningen af marts har teknikforvaltningen bedt om en samlet merbevilling på 66 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kender til et projekt i Ishøj som Pihl & Søn vandt sandsynligvis med en for lav pris, og hvor man måtte forvente ekstraregninger. Var det Pihl & Søn's politik at byde urealistisk lavt og hente det overskydende på ekstraregninger? Meget tyder på det. Venlig hilsen Erik Olsen

  • 4
  • 0

Det er de ikke ene om. Når udbudsmaterialet gennemlæses, finder entreprenøren ofte mangler af forskellig art, det kan være forglemmelser eller direkte fejl. Dem gør man ikke opmærksom på, vel vidnede at prisen bliver enorm høj for de arbejder og udbyder sjældent tager andre ind i en særlig udbudsrunde omkring disse "ekstraarbejder".

Nogle gange har jeg på et par timer fundet ekstra arbejde for flere hundrede tusinde, bare ved en gennemgang at arbejdsbeskrivelsen.

Det vil altså sige der er noget galt i udbuddet, når det er så nemt at finde ekstra arbejde.

  • 0
  • 0

Man kan vel ikke forlange en entreprenør tjener penge på et givet projekt. Entreprenøren kan jo have andre afhængigheder og markedsføringsmæssige forhold, der gør at selvom entreprenøren taber på et enkeltstående projekt, er entreprenørens samlede økonomi bedre, end hvis de ikke fik projektet. Hvad en entreprenør vil tjene på og hvor meget, må være en suveræn beslutning, udbyderen af projektet ikke kan blande sig i.

  • 0
  • 0

Lars, jeg er enig i, at myndighederne skal afholde sig fra at skabe incitamenter mod at sænke prisen. (Eneste undtagelse er egentlig dumping, hvor en dominerende virksomhed forsøger at kværke konkurrencen.) Et interessant eksempel er vel dengang M&T vandt en stor koncession paa den franske Normandiebro (dette i et land som normalt ikke velkommer udenlandsk konkurrence i denne sektor) i kraft af et meget lavt bud. Hensigten var, saavidt jeg ved, at opbygge ekpertise forud for mere lukrative danske bro- og tunnelbyggerier. Med andre ord, man skal ikke kun vurdere profitabiliteten af et givet projekt, men profitabiliteten af et samlet forretningskoncept.

Dog er der grænser: Danmark har set sin del af offentlige-private partnerskaber der er kuldsejlede fordi der ikke blev gennemført nogen "due dilligence" af de private partneres evne til at leve op til forpligtelserne.

  • 0
  • 0

Det vil altså sige der er noget galt i udbuddet, når det er så nemt at finde ekstra arbejde.

Ja, det ved jeg. Det er jo også derfor man normalt (især i større projekter) benytter en rådgiver. Man kan så blot konstatere at mange rådgivere ikke gør deres arbejde godt nok. En anden ting er at fremgangsmåden forekommer mig utiltalende fordi den så at sige "lægger i kakkelovnen" til store ekstraregninger. Det gælder også hvis man henviser til "normal praksis" som kan tolkes meget forskelligt, eller på anden måde beskriver opgaven uklart. Venlig hilsen Erik Olsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten