Pi får sin egen nationaldag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pi får sin egen nationaldag

3,14159265358979323846264338 327950288419716939937510582 0974944592. Fra nu af skal dette tal, der er bedre kendt som pi, have sin egen nationaldag i USA, skriver piday.org.

Nationaldagen er blevet vedtaget i det amerikanske repræsentanternes hus med 391 for og to imod.

Fejringen af tallet, som indtil videre har en million milliarder registrerede decimaler, starter kl. 1:59 i morgen den 14. marts. Eller omskrevet 3,14 159, som også er de første seks cifre i pi. Det lyder måske irrationelt, men pi er også et irrationelt tal. Det vil nemlig blive ved med at fortsætte i det uendelige uden at gentage sig.

Læs også: Verdens mest irriterende sang: Pi sangen

Tallet er et resultat af en hvilken som helst cirkels omkreds divideret med dens diameter, og det bruges ofte i hukommelseskonkurrencer.

I 2006 lykkedes det en japansk psykiater at huske pi med 100.000 decimaler. Det tog ham 16 timer at sige tallet.

En god måde at huske tallets 13 første cifre på er ved hjælp af remsen:
Ser I ikke I tåber hvorledes en simpel remse kan klare Cirklens kvadratur?
Antal bogstaver i hvert ord svarer henholdsvis til 3 1 4...

Tallet er længe blevet fejret af pi-entusiaster den 14. marts, men nu kan de hædre det irrationelle tal med statens velsignelse.

Opdateret: Konkurrence for de pi-kyndige

Stil det sværeste pi-spørgsmål og vind den eksklusive Ingeniøren kuglepen med garanteret blækklat-frihed.
Skriv spørgsmålet i debatten og lad andre svare. Svaret belønnes ligeledes med en kuglepen.
Afgørelsen falder mandag.

Dokumentation

Se pi med en million decimaler
Læs mere om pi på piday.org

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For 2 år siden tilføjede jeg den nævnte huskeremse til den danske Wikipedia. Jeg læste remsen i avisen som knægt, men husker ikke mere om forfatteren. Det ville interessere mig, hvis nogen kunne hjælpe med en henvisning til remsens ophav.

Hvad mon amerikanerne vil med denne pi-dag? Formentligt omtrent lige så meget som med deres "Metric Day", dvs. ikke noget videre.

Iøvrigt er pi, i modsætning til f.eks. kvadratroden af 2, ikke bare irrationelt, det er også transcendent, hvilket vil sige at der findes ikke et polynomium som har rationelle koefficienter og som har pi som rod.

  • 0
  • 0

Hermed et link til historien om dengang i 1897, hvor man i staten Indiana var nær ved at vedtage, at Pi simpelthen er 4 !!

http://en.wikipedia.org/wiki/Indiana_Pi_Bill

I det Gamle Testamente er Pi i øvrigt 3. Det fremgår af teksten om diameter og omkreds i teksten i Første Kongernes Bog, 7.Kap, v.23: "Han gjorde et støbt hav, som fra den ene rand til den anden holdt ti alen i bredden, det var ganske rundt og fem alen højt; en snor på tredive alen spændte rundtomkring det".
Omkreds/diameter=Pi=3 !!

Jo, tingene var simplere i gamle dage!

  • 0
  • 0

En af de sjovere formler med pi er exp(pi*sqrt(n)), hvor n
er et heltal.

For visse n <= 163 giver det et tal, der næsten er et heltal.

For n=163:
262 53741 26407 68743.99999 99999 99250 07259

Det er den indiske matematiker Ramanujan der har vist
hvorfor det er sådan.

  • 0
  • 0

Og dog. For tag nu World Trade Center katastrofen den 11. september, som USAnerne kalder 911. Og et tv-interview for nyligt vist, at i hvert fald flertallet af de filmede ikke vidste hvilken DATO husene gik i grus.
Tilbage til mærke- vs. nationaldag. Typisk at USAnere vil vælge 14. marts for 3,14...
Skulle danskerne have bestemt, ville mærkedagen blive lagt den 22/7.

  • 0
  • 0

Ja, det er rigtigt nok en temmelig irrirerende intetsigende Pi-sang. Så er det lige før at jeg hellere vil høre Kal Heinz Stockhausen, som brugte sin viden om matematik i sine kompositioner, sikkert også Pi.

  • 0
  • 0

Skulle danskerne have bestemt, ville mærkedagen blive lagt den 22/7.

Good one...

Her er iøvrigt en lidt længere huskeremse efter samme princip som den i artiklen fremhævede. En huskeremse der sågar har en socialrealistisk kant.

"How I want a drink, alcoholic of course, after the heavy chapters involving quantum mechanics"

Så mangler vi bare Eulers tals dag, og den lidt sværere når man leder efter datoer: i.

  • 0
  • 0

Min søn i underskolen, 2 eller 3. klasse, blev kaldt til tavlen af
matematiklæreren. Nu skulle de skrive pi med rigtig mange decimaler. Han skulle dividere 22 med 7. Under protest skrev han 6 decimaler op og hævdede derpå at nu kom der ikke noget nyt for den samme sekvens ville gentage sig. Det viste sig at være rigtig nok. Det var helt nyt for læreren.

Han er siden blevet en rigtig fin ingeniør.

  • 1
  • 0

Jeg lærte mine elever at skrive:

13 14 15 og sæt komma efter 13, 1415 og visk 1 tallet i 13 væk 3,1415

Men pi har nogle egenskaber som selv ikke eminente Cand polytter behersker på stående fod

Bind en snor tæt rundt om hele Jorden. Når det er gjort så forlæng den med 1 meter. Hvor meget hæver den sig over Jordens overflade ved den manøvre? Det er ren hovedregning!!!! Men ingen magter det tilsyneladende :-)

  • 0
  • 0

Einstein fylder 130 i dag. En god huskeregel for pi med to decimaler :-)

Biblens approximation til pi (3) er det bedste heltal og da vi alligevel ikke kan angive alle decimaler er det vel en god begyndelse?

  • 0
  • 0

En snor der ligger på jorden og som bliver forlænget med 1 meter bliver ved med at ligge på jorden. Så svaret på dit spørgsmål er 0 meter. Men måske havde du til hensigt at stille et andet spørgsmål?

  • 0
  • 0

Hej Lars Kristian Lundin

Et andet kendetegn ved menneskets børn er at der langt mellem dem der kan klare sig med korte tekster.

Så til ære for dig vil jeg så stille det spørgsmål der burde give det svar jeg ønsker. Du er rent ud sagt den første det har udtrykt problemer derved.

Hvis man forlænger en snor der ligger stramt omkring Jorden med en meter hvor højt over jordens overflade ville den så kunne befinde sig, hvis ikke var en tyngdekraft og man kunne fordele afstanden mellem jordoverfladen og snorens position efter forlængelsen.

  • 0
  • 0

Hov-Hov Bjarke.

Du skulle da rose Lars Kristian i stedet for...
Det var da en fuldstændig eksakt besvarelse på dit spørgsmål.

Og da du i din yderligere udpensling af opgaven glemmer at forudsætte at jorden er rund som en cirkel, kan spørgsmålet stadigvæk ikke besvares.

Antager vi derimod at jorden har denne fantastiske cirkelrunde egenskab, så ender vi med ca. 16cm eller
1 over 2 pi

/Jørgen

  • 0
  • 0

Hvorfor er Pi transcendent?

Interessant spørgsmål, som jeg ikke aner svaret på.

Men at pi er transcendent kan vises med
http://en.wikipedia.org/wiki/Lindemann–Weierstrass_theorem.

Addition og multiplikation af to ikke-transcendente tal giver et ikke-transcendent tal. At pi er transcendent medfører derfor at cirklens kvadratur er uløselig.

Så du kunne istedet spørge:
Hvorfor er cirklens kvadratur er uløselig?

De ikke-transcendente tal udgør iøvrigt en tællelig mængde.
Det undrer mig derfor at de ikke fik plads i artiklen:
http://ing.dk/artikel/96487-meta-science-u...

  • 0
  • 0

Af samme xkcd-stribe kan det iøvrigt ses at approksimationen
pi = (9^2 + (19^2)/22)^(1/4) heller ikke er helt dårlig. Faktisk giver den 9 cifre korrekt.

  • 0
  • 0

Ja Lars Kristian Lundin

Det er meget få der er opmærksomme på at en omkredsforøgelse divideret med PI giver den aktuelle diameterforøgelse....det er logik når man får tænkt sig om.

At det er et problem for mange må skyldes at vi i al for høj grad i hele vor omgang med cirkler har kendt diameterene og har søgt omkredse.

  • 0
  • 0

Min søn i underskolen, 2 eller 3. klasse, blev kaldt til tavlen af
matematiklæreren.

Hvis han gik i 'underskolen', er han så gammel at man ikke havde regnemaskiner i skolen. Skulle man lave divisioner den gang, prøvede man at bruge brøker så lang tid i udregningen, som muligt. Skulle man så regne noget ud med en cirkel, så var det ganske praktisk med 22/7, til trods for at det ikke er særligt præcist.

Regnestokken var heller ikke præcis, vel nok kun 2-3 cifres nøjagtighed. Nørderne havde en 'bærbar' regnestok på 5" og en 'stationær' 20" - lidt lissom vi har 'talknusere' idag, som ikke er bærbare :-)

Opgave 1. En anlægsgartner skal bygge et rundt bed med en inner-diameter på 7 meter. I kanten af bedet skal der lægges brosten. Hvor mange meter brosten skal han lægge?

Svar a: 22 meter

Svar b: ca. 22 meter

Svar c: 21.99114857512855266922 meter

Svar d: ca. 21.99114857512855266922 meter

Om ikke andet, så skal mine børn lære brøker. ½, ¼ og 1/8 er gode at kunne hovedregne med, og så er det binære talsystem næsten introduceret.

  • 0
  • 0

Vagn Lundsgaard Hansen, professor på DTU Matematik har valgt det bedste pi-spørgsmål.

David Christensen har vundet en Ingeniøren-kuglepen for spørgsmålet:
Hvad er kvadratroden af PI udtryk for?

Vagn Lundsgaard Hansens begrundelse er, at det er et sjovt spørgsmål, som ikke er gennemtrasket. Det rammer noget dybt, fordi det rammer ind i cirklens kvadratur. Og det er et spørgsmål, der sætter tanker i gang.

Ingen debattører har budt ind med et svar, så her kommer Vang Lundsgaard Hansens:
En cirkelskive med radius 1 har arealet pi. Kvadratroden af pi er kantlængden i et kvadrat, der giver cirklens areal. Det kan ikke løses geometrisk, for så ville man skulle løse cirklens kvadratur.

David Christensen, send en mail med din adresse til mar@ing.dk. Så sender jeg dig en af de eksklusive kuglepenne.

Hilsen Marie Brogaard

  • 0
  • 0

Jeg siger mange tak :)

Bukker og nejer.

Jeg kender desværre ikke selv svaret, men må give den gode professor ret i, at det er et spørgsmål, der sætter tankerne igang.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten