Philips anlægger intelligent belyst have
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Philips anlægger intelligent belyst have

Det hører til sjældenhederne, at et forskningscenter er spækket med salat, bær og urter. Men i Eindhoven har Philips åbnet deres såkaldte GrowWise City Farming Research Center, hvor forskere med grønne fingre boltrer sig.

Det er naturligvis ikke hvilken som helst have. Philips, som er verdens største lysproducent, eksperimenterer nemlig med intelligent lys, som sikrer de optimale lysforhold for hver enkelt grøntsag, så den kan vokse og i sidste ende smage mest optimalt.

Læs også: LED-lys på salatfabrik får planterne til at vokse over dobbelt så hurtigt

Lyset skal sikre de bedste forhold for indendørs landbrug - eller urban farming som fænomenet kaldes - der gør det muligt at dyrke afgrøder hele året rundt, ligesom man kan anlægge indendørs køkkenhaver i byen.

»Vores mål er at udvikle en teknologi, som gør det muligt at gro velsmagende, sund og vedvarende mad overalt. Vores research vil gøre det muligt at producere sin egen mad lokalt over hele verden,« siger direktøren for Philips’ City Farming projekt, Gus van der Feltz, til virksomhedens hjemmeside.

Farvet lys

Det 234 m2 store researchcenter er totalt aflukket for naturligt lys og luft, hvilket sikrer forskerne fuld kontrol over processen: et system af LED-lamper, som kan tilpasses hver enkelt afgrøde eller ‘landmands’ behov. Resultatet er mere velsmagende produkter, dyrket på en mere vedvarende måde uden behov for pesticider eller lignende.

LED-lyset har forskellige farver, som hver især påvirker planten. Gennem lysets farve og styrke kan forskerne kontrollere alt fra grøntsagernes form og størrelse til, hvilken olie den enkelte grøntsag indeholder. Det beretter www.inhabitat.com, som har besøgt researchhaven i Eindhoven.

Haven holder vandforbruget på et absolut minimum. En typisk drivhusproduktion i Spanien skal bruge 60 liter vand pr. kilo tomater. I Holland skal man bruge 30 liter, men med LED-teknologien er vandforbruger nede på 5 liter pr. kilo tomater.

Philips mener, at indendørs landbrug kan være en af løsningerne på fremtidens problem med en overbefolket klode, som kræver flere ressourcer, mens 80 pct. af verdens landbrugsegnede areal allerede er i brug. FN anslår, at op mod 66 pct. af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050, hvorfor det er relevant at tænke i urban farming.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Genial ide! Håber virkelig at det kommer til at virke. Og som altid er der naturligvis problemet med plantesygdomme som helt sikkert ikke forsvinder med denne dyrkningsform. Men det vil bestemt være et stort fremskridt om man kan brygge fodder indendørs og i lag! For ikke at nævne det mere hjøtflyvende anvendelser: rumrejser. For ikke at nævne den dag et Yellowstone udbrud forhindrer normalt landbrug.

  • 0
  • 0

Jeg er sikker på, der er mange små private enterpriser, der allerede har et indgående kendskab til dyrkning af planter indendørs under kunstigt lys. Jeg tror også, selvsamme private foretagender vil sætte pris på at udlede mindre varme, som fx smelter sne på taget om vinteren.

  • 1
  • 2

Det har været i brug i flere år, både på forsknings, hobby og professionelt niveau. Det er da spændende at Philips går ind i markedet, men jeg synes artiklen mangler at fortælle at det ikke er helt nyt.

  • 4
  • 0

det er bestemt ingen nyhed. Man har vidst i lang tid hvordan at planter ikke har brug for det grønne spektrum i lys (deraf deres grønne farve som de reflekterer).

Så selvom at mange vælter bagover af at Phillips opfinder en ny pære: vås! Prøv at lave det selv med blå og rød led i kælderen derhjemme. Det så nemt. Så evt denne: http://youtu.be/IqJwpKaXxNs

Jeg håber bare at Philips kommer op med ny teknologi en dag, istedet for at kopiere og lade som om det er dem selv der har opfundet det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten