Philae står solidt plantet med alle ben på kometen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Philae står solidt plantet med alle ben på kometen

»Jeg kan bekræfte, at alle Philaes ben er plantet på kometen. Det viser vores billeder.«

Sådan lød det fra Valentina Lommatsch fra ESA's kontrolcenter, da der for kort tid siden blev holdt pressemøde for at give en status på Philaes landing på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Læs også: ESA: Philae begyndte at bore, men så mistede vi kontakten

Efter at Philae i går gennemgik en turbulent landing, hvor landingsmodulet bankede mod kometens overflade hele tre gange, før det stod stille, forlød det ellers, at fartøjet kun stod på to af sine tre ben.

Men nu kan ESA altså fortælle, at det står solidt plantet og ikke har bevæget sig siden landingen.

Men hvor er Philae?

Til gengæld ved forskerne ikke, hvor Philae er. Efter kortvarig kontakt med fartøjet i morges mistede forskerne igen forbindelsen, og det er derfor ikke lykkedes at lokalisere det.

»Det ser ud, som om vi er landet ganske uheldigt, omringet af sten til alle sider. Og vi er ikke sikre på, hvilken retning fartøjet har bevæget sig i,« sagde Valentina Lommatsch.

Læs også: Se de første billeder: Philae står stille på 67P-kometen

Holger Sierks, der er ansvarlig for kameraudstyret om bord på Philae, har analyseret billederne fra gårsdagens landing, og han mener, at fartøjet sandsynligvis befinder sig inden for et areal på to gange to kilometer omkring det oprindelige landingssted. Altså det sted, hvor Philae havde første touchdown, inden det hoppede videre.

I øjeblikket venter forskerne dog stadig på billeder fra perioden omkring første touchdown og to timer frem, hvor Philae igen ramte overfladen, for at komme nærmere bestemmelsen af en lokation. De allerede eksisterende billeder har for lav opløsning til, at forskerne kan anvende dem.

Læs også: Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys

Lige nu er den største udfordring, hvorvidt batteriet kan holde strøm, indtil forskerne ved midnatstid igen kan skabe radiokontakt, fordi kometen så ikke er i vejen.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er de så ikke nød til at sige skidt, vi tar chancen og borer?.. eller mons tro de vil prøve et hop?

kan godt lide at de vil være et tilfældigt sted de borer og ikke et de har valgt, lidt guld graver over det :)

  • 0
  • 0

Når batterierne er flade, går Philae selv i seng og lader op. Det var planen den skulle oplade i 2 dage for at kunne arbejde 1 dag. Nu skal den så i stedet oplade i 8 dage for 1 dags arbejde, pga hopperiet og reduceret lysindfald. Når den vågner den 8. dag skal det så helst passe med at der er øjekontakt til Rosetta det meste af tiden. Men om den så kun ringer hjem en gang hver 14. dag, er det vigtigste, at alle funkioner fortsat er intakte. Vi må krydse fingre for at det fortsætter. Betegnelsen 'stor succes' er fortsat dækkende.

Det vil virkelig være interessant at se hvor den står og hvad der omgiver den. Jeg håber vi kan få en selfie at se på et tidspunkt.

  • 12
  • 0

Hvis jeg forstod pressemødet korrekt, får den desværre ikke sol nok til at kunne lade lidt ud af den lille times sollys den får. Noget med at der skulle mindst 5 watt til at varme batterierne op til 0 grader, for så derefter at være klar til at blive ladet op. Man har muligvis brug for helt op til + 50 watt for at lade. Som den står nu, får den ca 1 watt i en time, og 3 watt i 20 min. Men når den kommer nærmere til solen, (august - suk) er der en mulighed for flere watt, hvis støv ikke har nedsat funktionen.

  • 1
  • 0

Dog talte man om som sidste handling inden batteridød at skrue landingsstellet op, og måske derved sende den på en ny uberegnelig flyvetur - hvis heldig, for den er i et hul med klipper på begge sider.

  • 0
  • 0

mig en del, at når man sender en sonde eller et rumfartøj så langt væk fra såvel Jorden som solen, at man så ikke enten erstatter eller supplerer solcellerne med en alternativ energikilde. Denne kunne f.eks. være en lille atomreaktor med et termodynamisk element (dvs. noget i stil med det anvendt på bl.a. Curisosity, Voyagersonderne og andre), eller en brændselscelle.

Det siger vel sig selv, at jo længere fra Solen man kommer, desto ringere ydelse fra solcellerne får man; oh hvad deraf følger mht. effektivitet og tid hvor sonden eller landingsfartøjet kan arbejde.Og ganske vil f.eks. en lille atomreaktor, som i Curiosity, koste ekstra men i forhold til projektets samlede omkostninger er det vel forholdsvis lidt. Og læg så dertil at landingsfartøjet og det udstyr kan arbejde 24/7 i en given periode, så dermed får man efter min mening god valuta for de ekstra penge ofret på projektet.

Sidst, men ikke mindst, er det vel også lidt naivt at tro man kan lande på en plads med sol 24/7, dels når kometen bevæger sig ret hurtigt, dels hvis den så samtidig har en vis rotation.

  • 2
  • 2

Jeg tror, det har noget at gøre med, at der er en stor modstand i Europa, mod at sende radioaktivt materiale op, med risiko for at det bliver spredt, i tilfælde af en launch failure.

  • 5
  • 0

eg tror, det har noget at gøre med, at der er en stor modstand i Europa, mod at sende radioaktivt materiale op, med risiko for at det bliver spredt, i tilfælde af en launch failure.

Det kan der selvfølgelig være noget om, men plejer man ikke at anvende materiale som er lav-radioaktivt til det formål, det vigtigste er vel at det kan afgive en passende mængde varme som kan omdannes til elektricitet via et termodynamisk element (hvilket skulle være et omvendt peltier-element, teoretisk set). Og har amerikanerne ikke haft sørget en tilpas kraftig afskærmning mod udslip af materiale for det tilfælde at det skulle gå galt?
Men det er fristende at stille ESA spørgsmålet om hvorvidt man havde overvejet den mulighed og hvad der i givet fald gjorde at den blev fravalgt.

  • 3
  • 0

For at du kan få nogen nævneværdig energi ud af en RTG (Radioisotope Thermoelectric Generator), skal man tværtimod bruge kortlivede isotoper for at få nok effekt ud af det.

Normalt bruger man Strontium 90 eller Plutonium 238, Americium 241 eller Polonium 210 som alle sammen er noget skidt at få spredt (Po210 blev f.eks brugt til at dræbe Litvienko i London for nogen år siden)

På den anden side har især NASA jo med held brugt den slags, og også lavet dem så de kan tåle en 'CATO' uden at gå i stykker.

Hidtil er det kun USA og Rusland/Sovjet der har brugt RTG'er (eller egentlige reaktorer) i rummet, så ESA har ikke ret meget erfaring med dem, så jeg vil tro at det er derfor de er blevet fravalgt.

  • 4
  • 1

P.S.: Hvem el. hvad er Rosetta? https://twitter.com/ESA_Rosetta

En hurtig googling på "rosetta" resulterede bl.a. i et link til denne artikel på wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Rosetta_(spac...

Rosetta er den rumsonde som i kredsløb om kometen og har en række opgaver: Dels skal den udføre diverse målinger og analyser fra dens kredsløb, dels skal være relæ for kommunikation mellem landeren og Jorden. Den kombination er i øvrigt langtfra ny, mig bekendt har samtlige de sonder som NASA gennem de sidste 25 år har sendt i kredsløb om Mars dels udført målinger og analyser af forskellig art, dels fungeret som relæ for kommunikationen med Jorden.

  • 0
  • 0

For at du kan få nogen nævneværdig energi ud af en RTG (Radioisotope Thermoelectric Generator), skal man tværtimod bruge kortlivede isotoper for at få nok effekt ud af det.

Normalt bruger man Strontium 90 eller Plutonium 238, Americium 241 eller Polonium 210 som alle sammen er noget skidt at få spredt (Po210 blev f.eks brugt til at dræbe Litvienko i London for nogen år siden)

Okay, så giver det jo rigtig god mening er man er forsigtig/tilbageholdene med at sende den slags af sted.

På den anden side har især NASA jo med held brugt den slags, og også lavet dem så de kan tåle en 'CATO' uden at gå i stykker.

Alt andet ville jo også været mildest talt uansvarligt, ja snarere idiotisk, især når man tager de potentielle risici som du nævner i betragtning.

Hidtil er det kun USA og Rusland/Sovjet der har brugt RTG'er (eller egentlige reaktorer) i rummet, så ESA har ikke ret meget erfaring med dem, så jeg vil tro at det er derfor de er blevet fravalgt.

Men så kunne man vel have spurgt NASA om hjælp, eller deres leverandører. Eller have bygget prototyper og eksperimenteret med disse; forsøger man ikke får man ingen erfaring.

  • 4
  • 0

Ok. Nu har vi så en sonde, der tweeter om sit landingsmodul. Det er en underlig verden, også fordi vi er vant til, det er mennesker, der tweeter.

  • 0
  • 0

De fik en drill sample, 25cm ned i kometen.
og alle 10 instrumenter fik gennemført deres mål og data er modtaget :)

De fik også roteret solpaneler, dog er den gået i hibernation, men de mener den måske vågner igen, på et tidspunkt.

  • 3
  • 0

RTG løsningen er rigtig god, men har et problem, som intet har med strålefare eller tekniske vanskeligheder at gøre.
NASA har med stor succes indsat RTG på bl.a. Voyager, Curiosity osv.
Porblemet er, at de er Pu-238 baserede.
Og der er kun ganske få kilogram Pu-238 til rådighed globalt set, og der bliver ikke produceret mere i øjeblikket.
Så ESA var tvunget til at nøjes med en fotovoltaisk løsning.
Læs mere her:
http://www.wired.com/2013/09/plutonium-238...

De sidste meldinger siger, at Philae måske vågner til foråret når den er nærmere solen. I øjeblikket er det vist slut.

MvH,

Bent.

  • 1
  • 0

En sådan nuklear varmekilde er ikke meget værd, hvis den ikke kan komme af med varmen. Den lever af temperaturforskelle.
Det kræver nogle overflader at stråle fra, og den høstede elektriske effekt er kun omkring 5 til 10% af varmestrømmen. Det ville altså blive noget af en varmekilde på den måde, og den skulle jo nødig smelte sig ned i kometen. Måske det ville have været smart, men der er altså også ulemper ved det.

  • 2
  • 0

Kan ikke glemme hele den spændte tid og situationen omkring opsendelsen og indtil idag. Kom til at tænke på hvad gentagelser af denne mission mon koster, nu alt er udviklet og testet?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten