Philae er vågnet på kometen 67P

Den 13. juni kl. 22:28 modtog ESA's kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland endelig de første livtegn fra Philae, der i november landede på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Landingsmodulet Philae. Illustration: ESA/ATG medialab

Da Philae kom til landing et sted på kometen, hvor dens solpaneler ikke kunne generere nok effekt til at holde instrumenterne kørende, gik landingsmodulet efter 60 timer i dvaletilstand.

Læs også: Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys

Siden 12. marts har Rosetta, der er i kredsløb om 67P, lyttet efter livstegn fra Philae, idet kometen nu er så tæt på Solen, at solpanelerne genererer mere effekt end i november.

Læs også: Håb for kometlander: Nu lytter forskere efter livstegn fra Philae

Lørdag aften kommunikerede Philae med kontrolcenteret via Rosetta i 85 sekunder.

Projektchef Stephan Ulamec fra det tyske rumcenter DLR oplyser på den baggrund, at Philae nu er klar til nye opgaver.

I første omgang afventer ESA at modtage 8.000 datapakkker, der lagret i Philae. De kan give mere information om, hvordan Philae rent faktisk har det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var et led i Philae's arbejdsplan til at starte med, at den ville tage en selfie. Fik den nogensinde gjort det, eller kommer der én nu? Jeg tror nok vi er nogen der er nysgerrige efter at se hvor den står, hvordan den ser ud, hvordan 67P ser ud close up osv... Men jeg gætter på, at stemningen er høj hos dem nede i ESA lige nu - som når man lige har vundet i lotto.

  • 12
  • 0

Well, de lukkede jo ned for sonden foer batteriet var helt fladt, netop fordi de godt ville kunne taende for den igen, og der staar ikke noget paa ESA's side om, hvor stroemmen kommer fra. For mig lyder det som om, de proever at spare paa stroemmen.

  • 0
  • 2

Roterer 67P slet ikke, for hvis den gør, burde sonden af og til få lidt sollys. Det samme sted burde ikke konstant kunne ligge i skygge. Desværre er det ikke oplysninger som jeg har fundet noget om, selvom det burde kendes.

  • 1
  • 0

@svend,

Formen spiller sandsynligvis en rolle for atmosfæren på kometen, fordi den roterer om sig selv i en cyklus i et 12 timers døgn, hvor forskellige dele af kometen bliver ramt af Solens stråler, så der sker en afgasning.

Hilsen Jimmy

  • 1
  • 0

Sonden lukker selv ned når batterispænding når under en given grænse. At Philae har givet lyd fra sig betyder at solpanelerne har fået sol nok til at lade på batterierne, så svaret er at det er energi fra solpanelerne der har vækket Philae.

  • 9
  • 0

Det kan sagtens lade sig gøre at ende et sted hvor der ikke når sol ned, selvom kometen roterer. Således er der fx ved månens poler kratere, der er dybe nok til at solen ikke når bunden. Kometen er meget ujævn så der er desværre rig mulighed for at ende i skygge. Når Philae er vågnet betyder det selvfølgelig at den ikke er endt i et dybt krater.

  • 8
  • 0

Roterer 67P slet ikke, for hvis den gør, burde sonden af og til få lidt sollys. Det samme sted burde ikke konstant kunne ligge i skygge. Desværre er det ikke oplysninger som jeg har fundet noget om, selvom det burde kendes.

Det kendes: 67P/Churyumov–Gerasimenko (abbreviated as 67P or 67P/C-G, and written in Cyrillic as Чурюмова — Герасименко) is a comet, originally from the Kuiper belt,[6] with a current orbital period of 6.45 years,[1] a rotation period of approximately 12.4 hours kilde: Wikipedia

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Det skulle nok blive muligt nu, hvis den da ellers bliver ved med at sende. Beregninger på signalstyrke og/eller radio cut-off på forskellige tidspunkter af Rosettas kredsløb, sammenlignet med de efterhånden meget detaljerede kort skulle kunne hjælpe med at indsnævre søgeområdet betydeligt.

  • 0
  • 0

Måske var det held i uheld, at Philae landede i skygge, ellers var den muligvis nu brændt af, på grund af overophedning? Jeg ser frem til flere data om de aminosyrer, der måtte findes på kometen. Især om de er venstre - eller højre drejede!

For øvrigt er sonden måske lokaliseret på flere af de billeder, der er taget af overfladen, siden d. 12 juni...

  • 1
  • 0

Nej, den kan ikke flytte sig fra hvor den er, og det vil også være dumdristrigt at forsøge. Det eneste den kan gøre er at hæve sig en smule og rotere for bedre indstråling. Og det gjorde de tilbage i November.

  • 1
  • 0

Efter hvad jeg forstår ud fra nyeste presse konference, så burde landeren modtage over 24watt solenergi i ca en time og 40 minutter dagligt. Det kan vel give to - tre timers daglig drift? Indstrålingen skulle være gunstig til august september, hvor lysmængden igen vil være aftagende.

Hvis Philae stadig er intakt, skulle man tro, at den levetid ville kunne give mulighed for at afvikle alle eksperimenter. Virkelig en succes for ESA!

  • 2
  • 0

Philae's batteri:

Philae kommunikerer med Rosetta fordi den aktuelle strøm produktion er større en det strøm forbrug der skal bruges til at drive CDMS modulet (hoved computeren) og TMU modulet (UHF kommunikations modulet). Det genopladelige batteri er dybfrossent da e-box temperaturen svinger mellem -50C og -30C i de HK data jeg har set i dag. Batteri temperaturen skal op paa ca -20C før det giver mening at prøve at oplade batteriet.

Flytte landeren:

Philae har ikke direkte nogen mulighed for at hoppe. Landeren kan dreje omkring sin centrale akse. Muligheden for at hoppe blev undersøgt da Philae blev designet, men blev descoped i det endelige design. En hoppende lander er i tale på andre missioner. CHOPPER er en komet mission foreslået til NASA's discovery program og DLR har en lander (MASCOT) paa vej til en asteroide med den Japanske Hayabusa II sonde som skal hoppe over overfladen.

Science mission: En stor del af de videnskabelige aktiviteter kan gennemføres uden batteri og der er en masse planlægning på plads til netop dette. Det største problem er forankringen til kometen hvis der skal bores in i overfladen.

  • 2
  • 0

@Stubbe

Batteri temperaturen skal op paa ca -20C før det giver mening at prøve at oplade batteriet.

Forventes det at det 140 Wh opladelige batteri er ok når først temperaturen kommer over -20 grader? Vil det med de 3 timers sol i det hele taget være realistisk at holde Philae vågen så man f.eks kan sende data til Rosetta når den er det rigtige sted? Jeg vil formode at dataoverførsel kan blive lidt presset hvis det skal passe både med sol og rigtig placering af Rosetta på samme tid.

  • 0
  • 0

Jeg er ret sikker på at Rosetta kan time dens kredsløb med dataforsendelserne.

  • 0
  • 0

Det skal lige understreges, at der "kun" blev overført ca 82 Kbyte data i lørdags. Det oplyses bla. at kernetemperaturen i landeren ligger på ca -5 grader C.

  • 0
  • 0

Re: Benny Simonsen: Det er forventningen at batteriet er ok. Det skal bare varmes op til en temperatur hvor kemien i batteriet kan virke. Indtil batteriet fungerer igen kan man ikke operere uden direkte sollys paa landeren hvilket begraenser mulighederne betydelig. En "kun" sol mission kraever at man taender og slukker for kun de moduler man aktivt skal bruge (inklusiv UHF linken!). Det skulle vaere muligt at gennemfoere en science mission med en begraenset del af landerens payload paa denne maade.

Re: Leif Neland Amen! men proev du at overtale ESA til at flyve en atom (Pu238-RTG) dreven mission :-( Mange har proevet og mange har fejlet. ESA (og NASA, of JAXA) er (med en hvis ret) rimelig nervoes for folkestaemningen hvis de proever at goere det. Hele Rosetta burde have vaeret atom dreven. Der er en stor begraensning for mission at vaere afhaengig af 130M^2 solpaneler. Solpanelerne goer det langsomt at dreje sonden (typisk 1deg/min), og solpanelerne fungerer ogsaa som et stort sejl som goer navigationen svaer onkring den aktive komet.

Re: Mikkel Højbak Ja Rosetta kan aendre sin bane saa man kan optimere data overfoerslen til landeren mens den et vaagen. Men det er ikke noget man goet fra den ene dag til den naeste. Rosetta er ogsaa begraenset af afstanden til kometen. Rosetta holder sig i disse dage til en afstand paa > 140 km fra kometen pga navigations problemer med star trackerne. Det er i overkanten af hvad man kunne oenske sig med landerens UHF data link.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten