Ph.d.'erne skal ud af proletariatet

"Et akademisk proletariat". Sådan beskriver Jens Heide, repræsentant i Ingeniørforeningens forhandlingsudvalg, de ph.d.-studerende på de danske universiteter.

"Det er med få undtagelser den dårligst lønnede akademikergruppe i staten. Og det hænger ikke sammen, når det er de lyseste hoveder, vi gerne vil rekruttere til ph.d.-uddannelsen," siger Jens Heide, der også er fællestillidsmand for ingeniørerne på DTU.

Ifølge ham er det målet at gøre hele ph.d.-lønnen pensionsgivende i modsætning til i dag, hvor det kun er 80 procent af lønnen. Derudover skal de ph.d.-studerende have omkring 32.000 kr. om året i stillingstillæg i stedet for de ca. 10.000 kr., de fleste kan lægge i lommen, som forholdene er nu.

Kæmper for gamle forhold

Jens Heide peger på, at målet med overenskomstforhandlingerne er at få lønvilkårene skubbet op på det niveau, det lå på i begyndelsen af 1990'erne. På det tidspunkt var de ph.d.-studerende ansat på normale overenskomstvilkår, men i 1992 blev det besluttet, at lønnen skulle erstattes med SU-klip.

"Siden da har vi kæmpet uafbrudt for at få de ph.d.-studerende tilbage på normale overenskomstvilkår," forklarer Jens Heide.

Han tror, at det er sandsynligt, at ph.d.'erne får et positivt udbytte af overenskomstforhandlingerne, selvom han ikke ser træerne vokse ind i himlen.

"Vi kan se, at der er stigende vanskelighed med at rekruttere ph.d.-studerende. Jeg tror derfor, at arbejdsgiveren vil bruge en stigning i ph.d.-lønnen som et rekrutteringsværktøj. Men vi kommer nok ikke så langt, som vi gerne vil," siger tillidsmanden.

Der blev sidst forhandlet overenskomst i 2005, hvor de ph.d.-studerende blev sikret i alt 43 mio. kroner til løn efter anciennitet og stillingstillægget på 10.000 kr. om året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten