Surt show, fristes man til at sige. Men ordene er utilstrækkelige til alene at beskrive den udvikling, som forskere fra Cardiff University har kortlagt.
Ved at studere fossiler fra havdyr og koble undersøgelserne med FN's Klimapanels fremskrivninger giver de et bud på, hvor slemt det står til med forsuringen af verdenshavene nu og i fremtiden. Konklusionen er nedslående.
Menneskets udledning af drivhusgasser er med til at gøre, at verdenshavene hver dag optager 22 millioner ton CO2. Siden den industrielle tidsalders begyndelse har de optaget 525 milliarder ton CO2.
Det betyder, at pH-værdien i havene falder. Allerede i dag måler forskerne den laveste værdi i to millioner år.
Fremskriver forskerne verdens udledning af CO2 - som ikke ser ud til at falde, tværtimod - vil pH-værdien i verdenshavene falde fra 8,1 i dag til 7,8 i 2100. Her er det værd at bemærke, at pH-skalaen er logaritmisk, og et fald på 0,1 procent er en forøgelse af forsuringen på 25 procent.
Ifølge forskerne vil vi i 2100 se et surhedsniveau i verdenshavene, som ikke er set på kloden i 14 millioner år.
Selvforstærkende effekt
I første omgang har forsuringen konsekvenser for havdyr med skaller bygget af kalk. Forskerne ser allerede nedbrydning af dyrenes skaller. Men forsuringen vil have betydning for fødekæden, hele økosystemet og biodiversiteten i verdenshavene. For eksempel kan mange havlevende dyr heller ikke klare sig og uddø inden 2100.
Forsuringen er værst i det arktiske og det antarktiske hav, som på grund af deres lave temperaturer indeholder mere CO2. Derfor bliver de mere syreholdige meget hurtigere end resten af verdens have.
Efterhånden som havene bliver mere syreholdige, bliver deres evne til at absorbere atmosfærens CO2 mindre end i dag, hvor de er med til at holde temperaturstigninger i ave. Dermed vil havene spille en mindre rolle end nu i forbindelse med at regulere klimaforandringer.
Undersøgelsen fra Cardiff University kommer, samtidig med at forskere fra University of Queensland har udgivet et studie af biodiversiteten i havene. Her afslører de en voldsom tilbagegang i dyrelivet i verdenshavene og konkluderer, at kun 13 procent ikke er under skadelig påvirkning af mennesker.
Trods verdens lederes gentagne snak om indsatsen mod klimaforandringer giver det ikke for alvor udslag i målingerne af CO2 i atmosfæren, der i 2017 slog rekord med menneskeskabt udledning på 32,5 gigaton, viser tal fra det Internationale Energiagentur, IEA.
