Brandfolk modtager instruktioner i forårssolen, fuglene kvidrer, og i kolonihaverne ved siden af Korsør Brandskole bliver bedene luget og hækkene klippet, da WaterTech er blevet inviteret på besøg på brandskolen.
Men baggrunden for, at en blå container med vandrensningsúdstyr er placeret på øvelsesterrænnet i Korsør er mindre idyllisk.
Vandrensningsanlægget har fjernet flourforbindelsen PFAS fra vandet på brandskolen i Korsør i en måned, og det er blevet klart, at havmiljø, fisk, jord og kvæg er hårdt ramt af forureningen, og at også jorden i kolonihaverne indeholder de giftige fluorforbindelser. Samtidig står det klart at rensningen ikke bliver færdig foreløbig.
1270 kubikmeter vand er løbet gennem anlægget fra danske Aquarden, som renser alt vand fra området. Alt fra regnvand til det slukningsvand, der løber i områdets brønde, bliver nu samlet i en enkelt brønd, hvorfra det bliver pumpet op i en container og renses.
I mellemtiden er forbindelsen til grøften, der ender i Korsør Nor blevet kappet fuldstændigt, så tilførslen af PFAS er standset. Grøften er imidlertid forurenet med PFAS i store koncentrationer og også jorden på kogræsserforeningens mark og vand og havbund i Korsør Nor er forurenet.
Brandskolen og Aquarden forbereder sig på, at vand fra brandskolen skal renses for PFAS i lang tid endnu.
»Vi har ikke sat en tidshorisont på, hvor længe det skal stå her endnu. Det afhænger at den kortlægning, som Niras er i gang med at lave af forureningen,« siger Tore Svendsen, COO i den danske virksomhed Aquarden, der står for rensningen.
Aquardens anlæg blev kørt direkte til pladsen fra en lignende opgave på en svensk brandskole. Både i Sverige og Norge har Aquarden erfaring med at rense vand fra eksempelvis brandskoler.
Da WaterTech beder Tore Svendsen bruge de svenske og norske erfaringer til at vurdere opgavens omfang, kommer opgaven ikke ligefrem til at virke mindre.
»Det er meget svært at sige. Vi ved mere, når Niras er færdig med sin kortlægning,« konstaterer han.
Men vi taler om rensning i årevis?
»Ja, det må man gå ud fra. Til sammenligning er der jo allerede gået lang tid. De fleste steder stoppede man omkring 2008 med at bruge den PFAS-holdige brandskum. Og alligevel finder vi det stadigvæk,« siger Tore Svendsen.
Vandet indeholder nu omkring 21 mikrogram PFAS per liter. De oprindelige målinger viste 70 mikrogram, men det har hjulpet at rense brøndene igennem.
Det er ikke helt sikkert, at containeren på brandøvelsespladsen bliver stående i årevis. Indtil videre ser brandskolen og Aquarden frem mod at have et overblik over forureningen efter sommeren, hvor en kortlægning af forureningens spredning i jorden, som Niras står for, også forventes færdig..
Ingen af parterne regner med, at vandrensningen skal slukkes til den tid, men Aquarden arbejder på et samarbejde med Korsør Rensningsanlæg.
»Spørgsmålet er, hvordan man griber det bedst an. Skal vi blive ved med at rense her på stedet? Bør vi også lave afværgeboringer og rense grundvandet? Eller kan vi rense vandet, når det alligevel ankommer til rensningsanlægget,« siger Tore Svendsen.
Indtil videre er det dog containeren, der sørger for at standse den langsomme spredning af PFAS, der stadig ligger i jord og belægning på øvelsespladsen, og derfor stadig skylles med ud, når regn eller slukningsvand når områdets afløb.
Målet med containeren fra Aquarden er at opsamle PFAS i resiner, der er samlet i en tank på 80 liter i slutningen af anlægget. For ikke at spilde resinernes opsamlingsevne på andre stoffer som olie og partikler, skal vandet gennem et par trin inden da.
»Ellers ville vi risikere, at alt muligt andet ‘snask’ i vandet konkurrerede om pladsen i resintanken. På denne måde har tanken kapacitet til omkring 10.000 kubikmeter vand,« påpeger Tore Svendsen.
Det drejer sig om en sedimentationstank, hvor jordpartikler og de andre dele, Tore Svendsen overordnet set betegner som 'snask' opsamles. Det opsamlede slam skal derefter til behandling, men det har ikke et højt indhold af PFAS, da det generelt ikke binder til slam, påpeger han.
Dertil kommer en tank med keramiske membraner, hvor det blandt andet er tydeligt at se, at en del oliestoffer er blevet opsamlet.
Til sidst ender vandet i resintanken, hvor PFAS binder sig til resinerne, der i farve og konsistens mest ligner en tank fyldt med underdimensionerede røde linser. Omkring halvdelen af den PFAS, der bindes til resinerne er PFOS, som særligt er mistænkt for skadevirkninger, påpeger Tore Svendsen, der derfor konsekvent omtaler stofferne som PFAS, selv om det især er PFOS, der har stået for skud i medierne efter de første positive prøvesvar kom retur til Korsør.
Resinerne med PFAS bliver dernæst destrueret i Aquardens eget anlæg i nordsjælland, hvor tryk og varme er med til at desturere stoffet. Læs Watertechs artikel om teknologien for flere detaljer.
Se Tore Svendsen vise rensningsteknologien i containeren frem i videoen herunder.
Anlægget kan rense omkring 1,5 kubikmeter vand i timen, afhængig af hvor rent det er, og hele processen koster mellem 7 og 20 kr. per kubikmeter vand, vurderer Tore Svendsen. Prisen afhænger – ligesom anlæggets tempo og kapacitet – af, hvor rent vandet er, når det når containeren. Under store regnskyl er vandet renere, hvormed kapaciteten er større og prisen er mindre. Når der – som under Watertechs besøg – løber ganske lidt drænvand til anlægget vil det indeholde mere PFAS og være dyrere og sværere at rense.
En kortlægning fra Region Sjælland udpegede i sidste uge 55 grunde i regionen, hvor der er risiko for lignende problemer, da de kan have været brugt til brandøvelser. Listen er imidlertid baseret på et databaseudtræk, hvilket gør det meget usikkert, både om grundene på listen er i reel risiko for PFAS-forurening og hvor mange grunde, der mangler på listen.
Ikke desto mindre understreger regionens liste, at der med al sandsynlighed vil dukke flere PFAS-forureninger op andre steder i landet, hvor der har foregået brandøvelser. Det er også Tore Svendsens vurdering.
»Det vi måler er ca. på niveau med det vi ser på andre brandøvelsespladser i Norge og Sverige, så dette her er ikke et atypisk sted. Problemet her er snarere, at det er en slags toksikologisk ‘perfect storm’,« konstaterer han.
Han henviser her til, at øvelsespladsen har været aktiv siden 80’erne og derfor har haft mange år til at udlede PFAS. Samtidig ligger pladsen højt og som nabo til en kolonihaveforening og en kogræsserforening. Hertil kommer, at vand fra området er løbe ud i en grøft, hvor køerne har drukket før vandet endte i Korsør Nor.
Det bestyrkes af, at brandskolen i Korsør langt fra er enestående. Skolen er stor og underviser i dag i special-indsatser af forskellig art. Aquardens blå container er omringet af togvogne, biler og en replika af en vindmølle. Området huser sågar et stykke tunnel, komplet med tog og nødudgange, hvor en gruppe DSB-ansatte er ved at øve indsats ved ulykker under Storebælt.
Men der findes en håndfuld øvelsespladser som den andre steder i landet – og nogle steder er der tilmed øvet væsentligt flere oliebrande end der er i Korsør.
»Det er den største øvelsesplads af sin slags på Sjælland, men den er forholdsvis typisk for sin størrelse,« vurderer Rene Kofod, leder af brandskolen og områdeleder for Slagelse Brand og Redning.
»Men der findes pladser, hvor man træner oliebrand mere, end man har gjort her. På vestkysten træner man med folk fra offshoresektoren i nogle meget store anlæg,« påpeger han.
Det er netop oliebrandene, der har udledt store mængder PFAS-holdigt skum til afløbbene på pladsen. Den slags øvelser foregår typisk ved at fylde et stort kar med et olieprodukt, stikke ild på det og derefter dække hele overfladen med skum.
Fluorstoffernes viskositet betyder, at skummet kan brede sig på overfladen og kvæle ilden, når hele karret er dækket.
