PFAS-forbud kan bremse grøn omstilling

Plus28. april kl. 05:0023
Grøn omstilling
PFAS indgår i solceller, vindmøller og andre grønne teknologier for at forbedre deres effektivitet og holdbarhed. Illustration: MI Grafik.
PFAS-forbruget forventes at stige i takt med den grønne omstilling, som et PFAS-forbud risikerer at sænke farten på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Specificering: Ifølge EU vil PFAS-emissionerne fra energisektoren være på omkring 0,18 procent. Ifølge kemikalieagenturet ECHA brugte energisektoren 3.049 tons PFAS i 2020, men udledte kun 5 tons over hele EU. Der er altså tale om en udfordring for industrien, men i mindre grad miljøet.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
30. april kl. 15:04

Jeg var egentlig lidt overrasket over ikke at se HFO'er, som anvendes som kølemiddel i en del af de nye højtemperaturvarmepumper, nævnt blandt eksemplerne her. HFO'erne er på vej tli at blive forbudt i EU fordi deres nedbrydningsprodukt er PFAS'en TFA.

16
29. april kl. 14:10

jeg mener det er en absurditet at tale om at "den grønne omstilling" forsinkes, hvis man ikke må anvende og udlede notorisk miljøskadelige stoffer. det er en selvmodsigelse på den helt store klinge. grøn omstilling handler ikke kun om klima. den handler bredt set om at aktivere adfærd der ikke er skadelig på miljøet - bredt set, herunder klimaet. man kan måske tale om at forbud mod PFAS reducerer hastigheden af klimaomstillingen. Men i den sammenhæng er der KUN EN VEJ: find alternativer! det er det vi er gode til. det er derfor vi uddanner dygtige ingeniører hhv forskere. ikke for at ødelægge mere end vi allerede har gjort. jeg håber ikke jeg har stødt nogen med dette opslag. det er ikke intentionen. men jeg undres over at "man" kan tigge om fortsat brug af nogle af de mest miljøskadelige stoffer vi har set i efterkrigstiden

Så enig i, at grøn omstilling handler om meget mere end at reducere vores klimapåvirkninger, som vi nogen gangde desværre begræser det til. Og selvom klimaudfordringen jo er presserende og vigtig er det så langt fra den eneste miljømæssig udfordring vi står overfor - Desværre er vi indenfor nogle af de andre planetære grænser faktisk endnu mere ude i det røde felt (klima faktisk kun i gult) - bl.a. biodiversitet. Serneste er der gjort forsøg på også at vurdere "Novel entities". Her er det vurderet, at vi også er meget langt over grænserne (se f.eks. https://pubs.rsc.org/en/content/articlehtml/2020/em/d0em00291g), så ja vores kemikalieforurening er midst lige så presserende som klimaet.

15
29. april kl. 06:32

AI er muligvis anvendt i udviklingen af nye kemikalier nu til dags (så jeg et eller andet sted). Kunne forklare de mange 1000 nye Pfas'ere over få år. Men kan man få AI til at udvikle nye kemikalier, kunne man måske også kunne få den til at forudse en pæn del af de toksikologiske og miljømæssige bivirkninger(?). Således droppe 9/10 stoffer på forhånd.

Kunne være interessant at vide noget mere om. I hvilket omfang og hvordan bruges AI til kemikalieudvikling, hhv. sundheds- og miljøvurderinger?

20
30. april kl. 20:24

det er jo et klassisk og i første omgang besnærende perspektiv. "balladen" er bare, at på et eller andet tidspunkt skal man af med den PFAS holdige komponent. og det kan man ikke! den dag det uden problemer kan lade sig gøre at have PFAS' er i sin livscyklus kan vi tage det. ikke før. PFAS har bevist at man ikke nødvendigvis er uskyldig til det modsatte er bevist. her må forsigtighedsprincippet tælle først.

19
30. april kl. 19:30

Men kan man få AI til at udvikle nye kemikalier, kunne man måske også kunne få den til at forudse en pæn del af de toksikologiske og miljømæssige bivirkninger(?). Således droppe 9/10 stoffer på forhånd.

PFAS dækker over så mange stoffer at man bliver helt forvirret. Det kan ikke være alle der vaskes ud i naturen i samme omfang. Dem i brandskum giver sig selv, men dem man bruger til møllevinger f.eks. vaskes næppe af i stort omfang.

En vis skelnen kunne hjælpe på vurderingen af deres farlighed.

6
28. april kl. 09:37

kan ikke se nogen rimelig grund til at pfas ikke skulle forbydes. jeg ser det kun som en kraftig motivation til at finde bedre alternativer. og at sige ar der er områder hvor der endnu ikke er gode alternativer tager jeg kun som et udtryk for at de ikke har kigget godt nok efter og bare vil have alle dør til at stå åbne. desuden er jeg ikke et sekund i tvivl om at den del af industrien der producerer pfas gør hvad den kan for at undgå et forbud. det synes jeg simpelthen man efterhånden har set ske for mange gange.

14
28. april kl. 16:59

at sige ar der er områder hvor der endnu ikke er gode alternativer tager jeg kun som et udtryk for at de ikke har kigget godt nok efter

Der kan altså godt findes anvendelser hvor der reelt ikke er noget alternativ. Så må vi beslutte om vi vil klare os uden, eller om fordelene ved brug opvejer ulemperne. Og samtidig om det er muligt at formindske/fjerne ulemperne så brugen bliver mindre problematisk.

5
28. april kl. 08:48

»En stigning i brugen af PFAS, der skal bruges i PEM-elektrolyseteknologi, er forudset for at nå EU's brintstrategimål for 2030 på 40 GW elektrolysekapacitet,«

Så må man jo bare lave en midlertidig undtagelse, på samfundsvæsentlige områder, med krav og god håndtering, når det bliver til affald.

Det er jo ikke sådan at det står og afdamper.

8
28. april kl. 10:33

Der er foreslået en tidsbegrænset undtagelse for PEM i forslaget til den EU anvendelsesbegrænsning som DE, NL, SE, NO og DK indsendte til ECHA i januar i år. Det har Ingeniøren måske overset....

22
1. maj kl. 15:37

Det er rigtigt, PEM (Fuel Cells) har en udsættelse af kravet på 5 år. Der er dog ikke meget der tyder på at 5 år fra eller til til gør nogen forskel da PFAS netop er bevidst anvendt i FC for at få længere levetid. Den udvikling har stået på i ret lang tid, og 5 år er ikke meget til den yderligere forskning der skal til hvis alternativer skal blive bare nogenlunde lige så gode. PFAS bruges også i elektrolysers (der vist ikke har fået en udsættelse). Det er muligt at den grønne omstilling kan klare sig uden fuel cells, elektrolysers og brint i det hele taget, men det er nok det valg man skal tage hvis man ønsker helt at forbyde PFAS. Selv hvis et alternativ kan findes hurtigt, kunne det godt tænkes at investeringerne i brintøkonomien er stoppet i mellemtiden. Alternativt kunne man se på at undgå at stoffet havner i miljøet. Et lidt hårdt krav når man ser på feks. den Co2 udledning der foregår i dag, men ikke et urimeligt krav hvis vi skal passe klodens miljø fremover.

4
28. april kl. 08:10

Hvis den grønne omstilling medfører miljøskader, så er det med at standse den. Miljøet bør have første prioritet, for er dette først ødelagt, kan det oftest ikke genoprettes. Der er blevet gjort meget for, at renholde luften for partikler og det betyder også, at der kan komme mere solstråling ned på Jorden. Det kan være med til, at hæve temperaturen, men jeg foretrækker ren luft frem for lidt mere varme.

13
28. april kl. 16:55

Hvis den grønne omstilling medfører miljøskader, så er det med at standse den. Miljøet bør have første prioritet, for er dette først ødelagt, kan det oftest ikke genoprettes.

OK, hvis du virkelig mener anden linie, skal vi vel stoppe med at brænde olie og gas af med det samme?

3
28. april kl. 07:42

Ifølge Echa mister vindmøller op mod 2-3 procent af deres produktion uden PFAS på vingerne.

dette kunne sammenlignes med, hvor meget af fx danskernes forbrug, der nok reelt er inderligt overflødigt - 50-80%?

Uha, den grønne omstilling er sandelig truet, hvis PFAS'erne forbydes.

7
28. april kl. 10:16

Jeg ved ikke hvor Ingeiøren har dette fra "Ifølge Echa mister vindmøller op mod 2-3 procent af deres produktion uden PFAS på vingerne". I forslaget til EU anvendelsesbegrænsningen er der netop ikke foreslået en undtagelse til brug af PFAS-baseret coating på vindmøllevinger, da der findes alternativer, der vurderes at være lige så gode!

18
30. april kl. 17:36

SiemensGamesa har ikke, og har aldrig haft PFAS i vinger eller på vingeoverflader. Vil ing.dk venligst spørge pressens kæledægge = Vestas om deres vinger er PFAS fri ... Det må vel fremgå af deres LCA oplysninger, som egentlig burde være offentligt tilgængelige....

10
28. april kl. 13:37

Jeg tror der er tale om en misforståelse. Der er formentlig anvendt PTFE til visse cylinderdele i nacellen, og anvendelse af et materiale uden PTFE (hvis man kan finde et, der er lige så robust) vil formentlig netop medføre et energitab.

11
28. april kl. 14:00

Jeg er enig i at der er tale om en misforståelse, men da der i forslaget til anvendelsesbegrænsning ikke står noget om "PTFE til visse cylinderdele i nacellen", tror jeg nærmere det handler om en fejllæsning af denne sætning: ".... the impact from rain may cause significant coating erosion or even composite damage. In severe cases the erosion may lead to a 2-3% drop in annual energy production.." (Annex E side 433), der er en generel betragtning omkring 'rain erosion'. Afsnittet omhandler alternativer til PFAS-baseret coating, og hvis man kigger i referencen nævnt i den citerede sætning ovenfor, vil man se at der er tale om en Dansk producent, der producerer ikke-PFAS-baseret coating til vindmøllevinger

2
28. april kl. 07:33

Afgives der PFAS fra vindmøllevinger under produktion eller en løbende udleding i møllens levetid? Ligeledes med solceller og PEM-teknologi hvor processen / brugen er det der afgives PFAS til omgivelserne ?

Hvor stor er udledingsmængen af PFAS inden for grønne teknologier i forhold til alle andre områder hvor der bruger PFAS . ( Ja tak til detaljeret tabel)

Vi har behov for perspektivering af PFAS probelmatikken !!

21
30. april kl. 20:28

er det dog ikke sådan, at selvom der ikke afgives så meget som et nanogram PFAS under driften af en vindmølle, så skal den fortsat afskaffes? jeg er ikke ekspert i design af vindmøller, men som jeg har forstået det bidrager PFAS tilst reducere "negativ" vindmodstand, hvirved effekten øges. Kunne man forestille sig at anvende nanocoating i stedet, eller taler jeg i ren febervildelse? - og undskyld hvis det er tilfældet. tænker i hvert fald at der skal gang i forskningen af alternativer ASAP

12
28. april kl. 16:53

Hvor stor er udledingsmængen af PFAS inden for grønne teknologier i forhold til alle andre områder hvor der bruger PFAS . ( Ja tak til detaljeret tabel)

Vi har behov for perspektivering af PFAS probelmatikken !!

Ja tak.

Start med at læse lidt her

https://pubs.rsc.org/en/content/articlehtml/2020/em/d0em00291g

Hvis alle de anvendelser bliver forbudt i morgen vil jeg umiddelbart ikke regne med at påvirkningen af grønne teknologier vil blive bemærket af nogen.

1
28. april kl. 07:30

Den artikel lyder som en cigaretryger med kræft og som stadigvæk finder på undskyldninger for at fortsætte med at ryge.