Peter Madsen: Fejl på ballasttank var skyld i Nautilus' forlis
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Peter Madsen: Fejl på ballasttank var skyld i Nautilus' forlis

Opdatering: Efter redaktionens slutning har Københavns Politi oplyst, at Peter Madsen er sigtet for drab. Vi dækker som udgangspunkt ikke sagen de kommende dage. Meddelelse kan kan læses HER.

Ifølge Peter Madsen var det en fejl på på en ballasttank, som var skyld i, at Nautilus sank.

»Jeg var bare på en øvetur med ubåden og så opstod der en fejl på en ballasttank, som ikke var særligt alvorlig, indtil jeg prøvede at reparere den. Så blev den pludselig meget alvorlig. Så tog det cirka 30 sekunder for Nautilus at synke, og jeg kunne ikke lukke lugerne eller noget som helst. Det var måske også meget godt, for så havde jeg stadig været dernede,« siger han i et interview til TV2.

Usikkert om ubåd hæves

Til spørgsmålet om, hvorvidt Peter Madsen regner med at få Nautilus at se igen, svarer han:

»Det vil jeg håbe. Men det er sket noget tilsvarende for Søværnet. Og det koster lige så meget som ubåden. Så det ved jeg ikke, om kommer til at ske. Jeg ved heller ikke, hvad vanddybden er i området. Ubåden er ansvarsforsikret, og hvis den skal fjernes…. Nej, så langt kan jeg ikke tænke nu. Lige nu vil jeg allerhelst gerne blive med de her folk og så se, hvad der ellers er i forløbet.«

Passager savnes stadig

Der er stadig uklare omstændigheder i sagen. Det er endnu uvidst, hvad der er sket med den svenske journalist, som ifølge Peter Madsen blev sat af ved Refshaleøen i går aftes. Det var hendes kæreste, som slog alarm i nat, efter hun ikke var vendt hjem. Også detaljerne omkring kronologien ved hændelsen er uklare, da meget tyder på, at problemet med ballasttanken først opstod her til formiddag, kort før, at han blev fundet. Der har altså ifølge hans enkelte udsagn, ikke været nogen problemer med ubåden i nat, men siden, han har befundet sig under vand, har det ikke været muligt at komme i kontakt med ham.

Kommentarer (248)

Jeg håber at Nautilus bliver hævet igen og at omtalte journalist bliver fundet snart og i hel tilstand. Bliver man sat af et lidt øde sted om aftenen kan der ske mange mindre gode ting hvis man er rigtig uheldig.

I alle tilfælde ville det være godt om søværnets dykkere lige foretager en hurtig inspektion af ubåden. Måske den kan hæves ved med en kran eller ved at tætne luger og pumpe luft ind?

  • 6
  • 1

Hvis der så stort et brud på balasttanken at den sank på 30 sekunder, så tror jeg ikke det er nok at tætne luger. Man kan heller ikke nøjes med at lukke hullet i bunden af balasttanken, fordi man så vil indespærre vand man ger vil have ud.

  • 0
  • 0