Pesticidrester i hovedstadens drikkevand udløser landsdækkende kontrol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticidrester i hovedstadens drikkevand udløser landsdækkende kontrol

Illustration: tang90246/Bigstock

Siden begyndelsen af maj har borgere i Dragør og Hvidovre fået vand fra et andet vandværk end det lokale, fordi der var blevet fundet et nyt stof – dimethylsulfamid (DMS) – i vandet fra Dragør Vandværk og Hvidovre Vandværk i en mængde, der ligger over eller lige omkring kvalitetskravet for drikkevand.

Stoffet er samtidig fundet på seks andre af Hovedstadens Forsyningsselskabs (Hofor) 14 vandværker, men i mindre koncentrationer, så drikkevandet der opfylder kvalitetskravene, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Dimethylsulfamid kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der var et svampemiddel til en række frugter og blev brugt som bejdsemiddel i roefrø til eksport. Stoffet kom på markedet i 1973, men blev forbudt i Danmark i 2007.

Ekstra analyser fra Hofor

Normalt kontrollerer vandværker ikke vandprøver for DMS, men det gjorde Hofor i foråret, og fandt altså stoffet.

Læs også: Vandværker og eksperter finder nye pesticidrester i drikkevand,

Fundet får nu Miljøstyrelsen til at foretage screeninger landet over for både dimethylsulfamid og tolylfluanid. Desuden lader Miljøstyrelsen fra 1. juli 2018 stoffet DMS blive omfattet af kontrolkravet, skriver Danva, der er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber.

Hofor oplyser selv, at man har kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed for at få udarbejdet en sundhedsfaglig vurdering af stoffet, også i forhold til langtidspåvirkning. Man ved nemlig ikke, hvor længe stoffet har været i vandboringerne.

Seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Hans Sanderson siger til DR Nyheder, at der ikke er nogen »akut sundhedsrisiko forbundet med at have drukket det forurenede vand«, men at man netop ikke ved, hvordan det forholder sig ved langtidspåvirkning.

»Vi ved ikke så meget om det her stof. Det er sandsynligvis ikke kræftfremkaldende, men derudover ved vi ikke så meget om det,« siger han til DR Nyheder.

DN: Undersøg drikkevand for alt

Hofor har fundet boringen, der er forurenet i Dragør og lukket den, så vandværket igen kører. Imens leder man stadig i Hvidovre.

Drikkevandseksperter har ved flere tidligere lejligheder understreget, at man kun finder de stoffer, man leder efter. Og her var det altså et fund baseret på ekstra analyser ud over de normale kvalitetskontrolkrav.

Læs også: Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

I en pressemeddelelse efterlyser præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding politisk handling fra miljøministeren.

»Miljøministeren må tage ansvar for denne omfattende forurening. Drikkevandet skal undersøges for alle de sprøjtegifte, landbruget har brugt, én gang for alle, så vi ikke får flere ubehagelige overraskelser. Og så skal vores grundvand beskyttes langt, langt bedre. Landbrugets brug af sprøjtegifte skal omgående forbydes i de sårbare områder, hvorunder vores drikkevand hentes,« siger hun ifølge meddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er jeg den eneste som studser over at det er alle de sprøjtegifte landbruget har brugt som man er efter, efter fund af sprøjtemidler i Hvidovre og Dragør?

Bevares der er da lidt landbrug ved Dragør, og der er da teknisk set landbrug i Hvidovre kommune, meeen... Det virker lidt tyndt...

  • 9
  • 10
  • Dimethylsulfamid kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der var et svampemiddel til en række frugter og som bejdsemiddel i roefrø til eksport, hedder det i artiklen.

Betyder ”kan være”, at det også kan være nedbrydningsprodukt fra andre kemikalier.. og i givet fald hvilke kemikalier.

Er tolylfluanid primært brugt af gartnerier i Dragør og Hvidovre, eller er det også brugt i haver?

  • 13
  • 3

Du har ret i Kristen, at der ikke er meget landbrug i Dragør og Hvidovre, men som tidligere landmand husker jeg godt, hvor meget private købte på 'Foderstoffen', og især, hvor utroligt de overdoserede.

At opgaven med at finde 'Samtlige' så ikke er løsbar er noget helt andet.

Når man går tilbage i tiden var der overhovedet ikke den kontrol med hvad der blev brugt, import osv. som vi kender i dag. Mine naboer fortalte om hvordan de kørte 'Sydpå' for at hente 'Noget der virker' i tyskland tilbage i 70'erne, og formodentligt ganske langt tilbage.

  • 10
  • 5

Vi burde måske overveje et total forbud mod anvendelse af pestisider i Danmark både hos private husstande samt i landbrug og stat.

Vi har endnu kun set toppen af isbjerget, et pestiside frit Danmark kunne ligeledes markedsføres i Europa og globalt som et landbrugsland der tager hensynet overfor menneskedhedens velbefindende højere en rent profit.

Denne tilgang vil sansynligvis på den lange bane blive meget profitable for Danmark.

  • 14
  • 5

Dimethylsulfamid er et nedbrydningsprodukt fra fungiciderne Dichlofluanid og Tolylfluanid, der blandt andet også bruges i træbeskyttelsesmidler - så dette er vel også en sandsynlig kilde.

  • 17
  • 2

Jeg er ganske enig med dig i, at private ikke bør bruge pesticider.
Jeg formoder, at det er en forglemmelse at kommuner og regioner ikke med i din liste.
Selv økologerne bruger faktisk bekæmpelsesmidler, se bilag 2 i:
http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/Natur...

Jeg tror ikke, at vi kan opretholde folkesundhed og økonomi helt uden pesticider - Men vi bør bruge så lidt som muligt.
Økologerne viser vejen.
Det offentlige bør være på forkant.

Og det traditionelle landbrug, skal holdes op på hvordan vi minimerer forbruget. De er iøvrigt ganske godt med. Der bliver i dag kun brugt meget små mængder i forhold til hvad vi så tilbage i tiden, og vi ser jo en meget stor omlægning til økologi i disse år.

Dette er ikke et indslag for 'Alternativet', men jeg står gerne ved, at jeg er medlem.

  • 8
  • 4

Stoffet tolylfluanid er ifølge middeldatabasen ikke solgt direkte til forbrug i landbruget. Den væsentligste forventede anvendelse ifølge en EU assesment report fra 2016 er til behandling af træværk som beskyttelse mod svamp og råd (additiv som en del af en maling). Overfladebehandling af træværk er jo om noget man kan forestille sig brugt i store mængder i Dragør.... og vel også i Hvidovre.

Væsentligste sundhedsmæssige overvejelser ifølge denne EU assesment knytter sig ikke til den fundne metabolit N,N-DMS (der kan reguleres som pesticid < 0,1 µg/l) , men snarere til det muligt sekundære nedbrydningsprodukt NDMA nitrosodimethylamine som er mutagent, genotoxisk og carcinogent.

NDMA kan dannes fra DMS ved ozonering - altså en kraftig oxidation. ozonering anvendes ikke til vandbehandling af drikkevand i dag i danmark, men anvendes i spildevandsbehandling, akvarerier og i behandling af forurenet grundvand. Så pas på med ukritisk at anvende ozon.....

  • 13
  • 2

Euparen var svampemidlet, bærproducenterne brugte for primært at kontrollere gråskimmel.
Svampemidlet blev derfor brugt både af proff og amatører til bl a deres jordbær
MS må have tal på mængderne brugt i industrien. Mængderne brugt til bærproduktion var relativt beskedne - fra 1500 kg til 5000 kg og afsluttende med 8000 kg i afslutningsåret

  • 9
  • 0
  • Vi burde måske overveje et total forbud mod anvendelse af pesticider i Danmark både hos private husstande samt i landbrug og stat, skriver Lars Dokkedal.

De årlige rapporter over rester af pesticider i frugt, grønt og kornprodukter mm, der markedsføres i Danmark, dokumenterer klart, at der typisk er langt større mængder af langt flere midler i importerede varer end i dansk producerede.

Det betyder, at danske frugtavlere, gartnere og landmænd bruger pesticider med langt større omhu, end mange af deres kolleger i andre lande.

Det betyder også, at et totalt forbud i Danmark vil betyde, at mange danskere i deres mad vil få rester af langt flere pesticider i langt større mængder, end de risikerer, hvis de i dag holder sig til dansk producerede fødevarer.

Man kan jo ikke regne med, at alle vil have råd til eller prioriterer økologiske varer. Og man kan heller ikke regne med, at hele den danske dagligvarehandel stopper deres import af frugt, grønt og kornprodukter, hvis det blev forbudt at bruge pesticider i Danmark.

  • 7
  • 6

Mine naboer fortalte om hvordan de kørte 'Sydpå' for at hente 'Noget der virker' i tyskland tilbage i 70'erne, og formodentligt ganske langt tilbage.

Har du spurgt naboerne for nylig om ikke den trafik stadig foregår, der bliver fundet temmelig meget ulovligt når myndighederne er på uanmeldt kontrol hos konventionelle avlere.

Dette er ikke et indslag for 'Alternativet', men jeg står gerne ved, at jeg er medlem.


Jeg tror ikke, at vi kan opretholde folkesundhed og økonomi helt uden pesticider


Hvis du for alvor tror at sprøjtemidler fremmer sundhed og økonomi så er det nok en god ide at holde lav profil om den sprøjtemiddelreligion ved møder med Alternativet eller bare ved med møde med almindelige forbrugere.
Begge steder er der flertal for økologiske fødevare.
Begge steder er der flertal for mere dyrevelfærd og mindre giftrester i mad og drikkevand.

Og det traditionelle landbrug, skal holdes op på hvordan vi minimerer forbruget.

Her er noget galt! Traditionelt landbrug er det vi til daglig kalder økologisk, det kan spores 6000 år tilbage. Resten af sætningen forekommer at stamme fra konventionelt landbrug der som bekendt er under 200 år gammelt. Det er enten det en eller det andet!
Vil du venligst forklare?

  • 5
  • 13

Kære Erik!

Dem der gerne vil sige noget pænt om hovedparten af landbruget kalder det for evidens baseret landbrug.
Dem der vil sige noget meget lidt pænt kalder det for gift landbrug.
Jeg brugte betegnelsen traditionelt landbrug for at prøve at være lidt neutral, og det er faktisk den mest gængse omtale for den ikke økologiske landbrugs produktion.
Og, jeg går ind for så få sprøjtemidler som muligt - Du kan ikke læse andet i min tekst.
Selv økologisk landbrug slipper ikke helt for pesticider - find selv dokumentationen længere oppe.
I forretningerne er der faktisk langtfra flertal for økologiske varer, selv om salget da stiger, og godt det samme.
Men, kan vi brødføde og endnu mere kødføde jordens befolkning med økologiske metoder?
Jeg er gået næsten helt vegetar vejen - Det koster meget mindre energi. Til gengæld bliver mine fødevarer kørt hertil hver uge, og det koster CO2.
Jeg synes ikke det er helt nemt, og det diskuterer jeg glad og gerne i alle de sammenhænge jeg kommer i.
Også her...

  • 12
  • 3

Har du spurgt naboerne for nylig om ikke den trafik stadig foregår, der bliver fundet temmelig meget ulovligt når myndighederne er på uanmeldt kontrol hos konventionelle avlere.

Lige til den her kan nævnes at sprøjtemidler hyppigt gengodkendes og at der ved hver godkendelse er en kort frist hvor lang tid et middel må bruges før det er ulovligt, selvom det samme middel bliver godkendt igen.

Så en del af de ulovlige midler er udelukkende ulovlige fordi der står et forkert batchnummer på dem, de er identiske med de midler som der er godkendte, de er bare fra en tidligere godkendelsesrunde.

  • 7
  • 0

Mange andre stoffer end pesticider bidrager til giftighed i grundvand og drikkevand.

Det fortalte professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, i sit indlæg på et møde om pesticider og drikkevand på Vestermølle ved Skanderborg i januar i fjor.

Professoren viste med reference til et italiensk laboratorium eksempler på fund af rester af kemi, der kan findes i drikkevand:

  • DEET, myggebalsam, blev fundets i 84 pct. af 164 prøver af drikkevand fra hele Europa, som blev indsamlet og analyseret af det italienske laboratorium.

  • Koffein fra kaffe og the blev fundet i 83 pct. af prøverne.

  • Perflurerede stoffer, PFOA blev fundet i 66 pct. af prøverne. Det er stoffer, som bl.a. findes i poser til popcorn, og som kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. ADI er meget lavt - nemlig 0,1 mikrogram/kg kropsvægt / dag.

  • Nedbrydningsstoffer fra Atrazin, Terbuthylazin og Simazin blev fundet i 55 pct., 49 pct. og 43 pct. af prøverne. De nævnte herbicider går lige i grundvandet og er derfor forbudte i Danmark.

  • Nedbrydningsstoffer fra korrosionshæmmere bl.a. fra undervognsbehandlinger mm, der også kan være kræftfremkaldende, blev fundet i 53 pct. af prøverne.

  • Der blev også fundet perflurerede stoffer, medicinrester og surfactanter i prøverne af drikkevand. Bisphenol A, som er brugt som blødgører i plast i f.eks. legetøj blev fundet i 40 pct. af prøverne. Det er også hormonforstyrrende og særdeles giftigt.

Hvornår stiller Danva og DN m.fl. krav om, at dansk drikkevand også undersøges for andre stoffer end pesticider, nitrat og tungmetaller – f.eks. stoffer som de her nævnte.

  • 2
  • 1

Op igennem tiden er der brugt mange forskellige nyttige produkter uden at alle nedbrydningsresterne har været kendt helt frem til sidste atom.

Og fred med det, det kan ikke gøres om, så i stedet for at strides om ophav og moralsk skyld, så RENS DOG DET VAND.

Det kan åbenbart gøres endog meget billigt og nemt, og kun tåbelige vandregler står i vejen.

Vi vil have rent vand i hanerne, naturligvis, og det kan jo gøres på alle eksisterende boringer, blot suppleret med vandrensning - som tåbelige politikere altså har forbudt.

Det er dagens største MOLBO-HISTORIE

  • 4
  • 5

Kære Edvard Korsbæk
Du skriver:

Jeg tror ikke, at vi kan opretholde folkesundhed og økonomi helt uden pesticider

Det har jeg svært ved at tolke anderledes end at du tror pesticider er en del af løsningen, hvor andre ser pesticider som problemet.

Men du har nok ret i der skal skrappe midler til hvis stadig flere ønsker at æde mere kød end brød.

Hvis det var alkohol der var ønske om at drikke mere af end vand, så har vi for længe side indført en giftskat som skal forhindre alt for meget skrumpelever m.m.
Alkoholskatten, blev for 100 år siden 11- doblet, netop på grund af overforbrug.

Der er stigende forståelse af at beskatte for at begrænse, det mest miljø- og helbreds belastende overforbrug af animalske fødevare. Det er gået fra at være sjælden gildesmad for to generationer siden til at være hverdagskost i mængder så det skader vores reproduktionsevne og forringer vores generelle velbefindende og koster mellem 10 og 20 milliarder i ekstra sundhedsudgifter årligt.

Al tale om konventionelt landbrug skulle være vidensbaseret er en fordækt måde at tilsvine de succesfulde og dygtige økologer, det burde konventionelle avlere holde sig for gode til.
Der har aldrig været nogen ekstra forttjeneste ved at nedgøre konkurrenter.

At forbrugerne ville vælge økologiske vare hvis prisen var den samme som konventionelle er ikke til diskussion. Talløse forbrugerundersøgelser viser med al ønskelig tydelighed at ved sammenlignelige priser vælger et overvældende flertal konventionelle vare fra. Den er ikke længer.

Selv økologisk landbrug slipper ikke helt for pesticider


Det er teoretisk muligt, men så må de økologiske producenter være dygtigere end de konventionelle, for der bliver som hovedregel aldrig fundet sprøjtemiddelrester når økologiske fødevare undersøges.

  • 0
  • 4

Der er fundet nedbrydningsprodukter i vandforsyningen. Er der styr på hvorfra de kommer. Er de mange plankeværk, lygtepæle, jernbanesveller og industriområder glemt?
Det er ikke for at aflede opmærksomheden, men alle kilder er ikke belyst. Før det fulde overblik skaffes, er det halsløs gerning at udpege syndebukke.
Det er ikke en religionskrig, men inkvisitionen der viser sit grimme ansigt. Kan vi så få en seriøs og objektiv debat om fakta eller mangel på samme.

  • 3
  • 0

Ro på nu Jan

Hvis du læser indlæggene igennem, er der flere, der er inde på, at pilen (denne gang) nok slet ikke peger imod landbruget - eller gartnerierne for den sags skyld. Så vidt jeg ved, lukkede det sidste gartneri i Hvidovre, før omtalte svampemiddel overhovedet var i handlen.

Jeg tor også på "terassebrædderne" - men lad os nu se resultaterne, når alle vandværkerne har fået analyseret, det vil formentlig give en meget bedre indikation på, hvor vi skal lede efter kilden, men med de foreliggende testresultater ligner det ganske rigtigt bynær forurening.

Yderligere: Stoffet er jo af myndighederne blevet karakteriseret som ufarligt - ved koncentrationer på op til 10 ug/l og grænseværdien er sat til 0.1 ug/l, så mon ikke den pragmatiske løsning (for DMS) bliver en mindre hævning af grænseværdien og /eller fortynding ?

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Gunner Buck:

Professoren viste med reference til et italiensk laboratorium eksempler på fund af rester af kemi, der kan findes i drikkevand:

Og hvor kom disse vandprøver fra? - Næppe Danmark, som jo har den unikke urensede vandforsyning fra dybe aquiferer. Mange af de stoffer du nævner, lyder meget mere som stoffer fra "renset" overfladevand - og bestemt ikke som noget, der kunne være nedsevet til vore primære aquiferer.

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Jeg er meget enig med Jan C. Damgaard.

Hverken Danva, DN eller ovenstående artikel på Ingeniøren.dk nævner – så vidt jeg kan se - midlet til beskyttelse af trævarer.

Og bejdsemiddel på roefrø til eksport er eneste brug af det nævnte middel til egentlige landbrugsformål, og det kan jo næppe efterlade mange spor i Danmark.

Trods det, er hele fokus rettet på, at politikerne skal sørge for yderligere begrænsninger i landbrugets brug af pesticider, og det inden det er påvist, om det er brug hos gartnere, frugtavlere, i private haver eller i trævareindustrien, der er årsager til lukningerne i Dragør og Hvidovre.

Det minder meget om, at BAM er det nedbrydningsprodukt, der er årsag til flest lukninger af boringer. BAM er nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidler, der tidligere blev drysset på ukrudt mange forskellige steder i byer og på landet – også omkring vandværker – men ikke på markerne.

  • 4
  • 1

Hverken Danva, DN eller ovenstående artikel på Ingeniøren.dk nævner – så vidt jeg kan se - midlet til beskyttelse af trævarer.

Nej - men de nævner heller ikke, at de ved, hvor det kommer fra - det gør nemlig ingen endnu - -

Men ja: Det er tyndt, at træbeskyttelsesvinklen ikke er nævnt her, men så har sitet da heldigvis kompetente debattører, der bringer det op - uden nødvendigvis at indtage en landbrugsrelateret offerrolle ;o)

Igen: Ingen ved endnu, hvor det stammer fra. Lad os vente med at dømme nogen, til vi er klogere.

Og Ja: BAM er ikke (udelukkende) et landbrugsissue - men skal vi ikke hellere lade dette være en diskussion om DMS (og rent drikkevand) end om det "stakkels forfulgte" erhverv?

mvh Flemming

  • 6
  • 0

Det kan åbenbart gøres endog meget billigt og nemt, og kun tåbelige vandregler står i vejen.

Tjah? - Hvordan vil du foreslå, vi renser for DMS?

Hint: aktivt kul virker (efter alt at dømme) ikke - og så snakker vi vel nok reverse osmose, kan man lave det til 1,- / m3?

Vi vil have rent vand i hanerne, naturligvis, og det kan jo gøres på alle eksisterende boringer, blot suppleret med vandrensning - som tåbelige politikere altså har forbudt.

Er vi nu sikre på, at det er så tåbeligt. For mig at se, er netop vores krav til rent grundvand den sidste barriere mod blot at "lade stå til". Og: Der findes jo altså vandværker, der kører med aktivt kul i dag, for at afhjælpe fortidens synder, so oveni at være "tåbelige", er man dog også pragmatiske.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

DN var under den tidligere præsident altid på pletten med anklager mod landbruget, når selv den mindste lejlighed gaves. Dette fortsætter åbenbart under den nye.

Men alt tyder på, at ovenstående kan blive en lærestreg for DN.
Jeg afventer en taktisk frontforkortning.

  • 3
  • 1

Vand leveret i hanen koster en rund 10-er. Dertil kommer skatter og afgifter på endnu en 10-er.

Så vi kan vel sætte skatten ned til 9 kr og så rense for 1 krone pr. m3 ? Sværere er det vel ikke.

Der er jo noget naturstridigt i, at vi i et ligheds- og konsensussøgende samfund beskatter noget så nødvendigt med en 100% afgift. Den skat vender i sandhed "den tunge ende nedad."

Så det vil kun være en retfærdighedsgerning at få sat denne uretfærdige skat ned-

  • 3
  • 1

Dquote id=857225]
DN var under den tidligere præsident altid på pletten med anklager mod landbruget
[/quote]
Spøg tilside, nogle af kommentarerne kunne tolkes som uvilje mod på forhånd at teste for de mest tænkelige gifte, som DN præsidenten foreslår, i stedet for at vente til næste tilfældige giftfund overrasker med lukning af mange vandboringer.

Hvad er grunden til det fodslæb,
sidder nogen og putter med viden om at der ikke kommer flere giftfund!

Hvis vi, for eksemplets skyld, vælger tostrenget vandforsyning, et til de sarte, og et andet til dem der ikke mener lidt sprøjtemiddelrester har nogen betydning, hvad så!
Mit forslag vil være at vi, inden slangerne rulles ud, spørger hvor mange der vælger den rene, og hvor mange der vælger den næsten rene streng.
Måske findes der allerede en begrundet formodning om hvordan det vil falde ud, og mon ikke DN gerne giver konventionelt landbrug en uforbeholden undskyldning hvis flertallet er ligeglade med hvor rent vandet er.
Tilbage er regningen på 1/2 mia årligt som de sprøjteglade en eller anden gang bliver nødt til at tage stilling til!
Ganske uanset om andre måske også har tisset i brønden.

  • 0
  • 1

Læs den sidste sætning i artiklen.
Det er en kobling, der ikke har hold i virkeligheden. Da jeg selv har været aktiv i DN, ved jeg at arbejdsmåden og deres foretrukne aversion ikke har ændret sig med præsidentskiftet.
Skulle det vise sig at der er tale om fortidens brug træbeskyttelsesmidler, så ville det overraske mig hvis der skulle komme et pip fra DN.

  • 1
  • 2

Der er jo noget naturstridigt i, at vi i et ligheds- og konsensussøgende samfund beskatter noget så nødvendigt med en 100% afgift

@Bertel Johansen
Vand er en begrænset ressource som vores efterkommer med god ret kan forvente at vi bruger sparsomt.

Men det ville være både ligheds- og konsensussøgende og samfundstjenligt om vi aftalte en kvote, så de første 25 - 50 - 100 m3 pr år er til nær kostpris.
Herved får alle rigeligt vand til eget forbrug, og enhver kommer til at betale en realistisk pris for deres vandforbrug, uanset om det er direkte eller indirekte vandforbrug.

  • 0
  • 0
  • Hvis vi, for eksemplets skyld, vælger tostrenget vandforsyning, et til de sarte, og et andet til dem der ikke mener lidt sprøjtemiddelrester har nogen betydning, hvad så, skriver Erik Bresler.

En tostrenget vandforsyning burde nok indrettes anderledes, end Bresler foreslår – nemlig:

En linje for pinligt rent drikkevand til brug i husholdningerne. Og en linje for vand af lidt ringere kvalitet til vask, bad, bilvask og toiletskyl.

Da der højst bliver brugt 5-10 liter pr dag pr. person til at drikke og til madlavning, vil langt hovedparten af det daglige forbrug på vist nok over 100 liter pr. person kunne klares med vand af sekundær kvalitet.

Danmark kunne blive storeksportør af rent drikkevand til lande, hvor rent drikkevand er en mangelvare, hvis vi holder op med at kræve helt rent og pesticidfrit drikkevand til at skylle de danske toiletter m.m.

  • 2
  • 0

Selv økologisk landbrug slipper ikke helt for pesticider - find selv dokumentationen længere oppe.

Jeg måtte simpelthen straks se hvilke pesticider, som Økologiske avlere må bruge!

Heldigvis må bekæmpelsesmidler kun bruges i nødstilfælde og omhandler mest stoffer som de færreste vel vil kalde pesticider?

Azadirachtin ekstrakt udvundet fra Azadirachta indica (Neem træ)
Bivoks - Som fysisk barriere til beskyttelse af sår på træer
Hydrolyseret proteiner undtagen gelatine
Laminarin - Til stimulering af planters egne forsvarsmekanismer. Tang skal enten være dyrket økologisk i overensstem-melse med artikel 6d eller høstet på en bæredygtig måde i overensstemmelse med artikel 6c
Feromoner
Lokkemiddel; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun i fælder og dispensere
Planteolier (fx olie af mynte eller raps)
. . .
. . .
Equisetum arvense L. aggerpadderok - Mod skurv og meldug i æbler, pærer og agurker mod tidlig skimmel og septoria bladplet i tomater
. . .
Vineddike (Fødevare godkendt, må indeholde maks. 10% eddikesyre)
Kan anvendes som fungicid og baktericid i behandling frø af hvede, byg og grønsager samt til desinfektion af beskæringsudstyr i en lang række træer
Valle - Kan bruges som fungicid i Agurker, Squash og Græs-kar
Solsikkeolie - Kan anvendes som fungicid mod ægte meldug i toma-ter på friland

Eksempler fra: http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/Natur...

  • 3
  • 0

De skriver at "Vand er en begrænset ressource som vores efterkommer med god ret kan forvente at vi bruger sparsomt."

Visse-vasse: Danmark "sejler i vand." Vi har så rigeligt. Faktisk falder der ned som regn 15 tons vand pr. borger pr. DAG i Danmark i snit. Og heraf bruges vi i privaten ca. 125 liter, eller 0,85%

Så stop det vrøvl om "begrænset ressource" og andet mumbo-jumbo fra Sven Aukens mere uheldige virke.

Rigeligt og billigt rent vand i hanerne, er i Danmark en simpel ingeniøropgave der er forplumret af Dansk Naturfredningsforening, Skattevæsnet og nogle blåøjede såkaldt "grønne NGO-ere" der udmærker sig ved såkaldt "oplyst dumhed." Og læg så dertil 179 emotionelle og valgtaktisk beregnende politikere.

Men igen: Vi har rigeligt vand, og det regner også næste år og næste år, så resten en simpel teknisk opgave - hvis teknikkerne fik lov.

  • 5
  • 3
  • så nu finder der noget der hedder "atypiske facts" ? Det lyder som et forsøg på en feberredning når fornuften er sluppet op.
  • 1
  • 1