Pesticidrester gør drikkevandet dyrere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticidrester gør drikkevandet dyrere

Forekomsten af pesticider i grundvandet stiger stadig, og flere vandværker må flytte boringerne for at finde rent vand. En flytning koster i størrelsesordenen 1,6-1,9 millioner kroner, hvilket svarer til mellem to og 18 kroner ekstra pr. kubikmeter vand.

Tallene stammer fra en rapport, som Miljøstyrelsen har udsendt i år.

Med et årligt forbrug på knap 48 m3 vand pr. indbygger, kan det resultere i en ekstraregning for de berørte familier på 3.400 kr. om året.

"Det koster vores vandværker og i sidste ende forbrugerne meget dyrt," siger Bent Soelberg, direktør for Foreningen af Vandværker i Danmark.

En opgørelse foretaget af Geus for Miljøstyrelsen viser, at pesticidforurening hvert år lukker 100 vandboringer. Ikke alle vandværker må flytte boringen, men en optælling foretaget af Institut for Miljøvurdering i 2003 viste, at næsten halvdelen af de berørte anlæg flyttede kildeplads.

Instituttets opgørelse viste desuden, at prisen var højere end anslået af Miljøstyrelsen. Nemlig mellem 1,5 og 7 millioner kroner for mellemstore vandværker (0,1-1 mio. m3 vand), der flyttede deres kildepladser mellem en og fem km.

Regningen bliver sendt videre til forbrugerne i form af øgede vandpriser. For det er oftest ikke muligt at bevise, hvem der har ansvaret for forureningen, eftersom det typisk først opdages efter 20-30 år, fortæller Christian Ammitsøe, funktionsleder for vand og spildevand i Miljøstyrelsen.

Han mener dog ikke, problemet er helt så stort, og anfører, at der i 2005 blot blev lukket 23 boringer.

Flere forureninger i fremtiden

Københavns Energi, der leverer vand til en million mennesker i hovedstaden, mærker også problemet. Forsyningsselskabet har foreløbig måttet lukke ni af omkring 50 boringer.

"Det er meget bekymrende. For vi oplever jo gang på gang, at pesticiderne når hele vejen ned til de dybtliggende grundvandsmagasiner, som vi borer fra," siger Jens Andersen, sektionsleder i Københavns Energis afdeling for vand.

Opgørelsen foretaget af Geus viser, at 35 pct. af grundvandsprøverne udtaget i 2005 indeholder pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, som også er uønskede. Det er det højeste niveau, der er registreret siden 1990, hvor pesticider kom i fokus.

"Opgørelsen viser, at situationen ikke er blevet bedre i grundvandsmagasinerne," siger Walter Brüsch, konstitueret statsgeolog, Geokemisk Afdeling på Geus, og hovedforfatter på rapporten.

Størstedelen af de fundne pesticider er i dag forbudte, fortæller Walter Brüsch. Men eftersom det vand vi drikker i gennemsnit er 40 år gammelt, er der udsigt til, at pesticidproblemet vil eksistere i mange år endnu, vurderer han.

Særlig forurenede er de højtliggende grundvandsmagasiner, hvor der i ca. halvdelen er fundet pesticider. Endnu er problemet ikke lige så stort for de dybereliggende grundvandsmagasiner, der er karakteriserede som over 40 meter nede.

Ifølge rapporten har "en af de største udfordringer for danske vandforsyninger gennem de senere år været lukningen af mange boringer på grund af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Mange vandværker vil fremover blive påvirket af disse stoffer".

Fakta: BAM-forureningen fortsætter

BAM, som også hedder 2,6-dichlorbenzamid, er nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlobenil, der er brugt flittigt som ukrudtsmiddel i perioden 1967 til 1997. Midlet er primært brugt på gårdspladser og kommunale anlæg, da det virker mod mange slags ukrudt.

BAM er årsag til langt de fleste grundvandsforureninger, og det er fundet i 27 pct. af samtlige undersøgte prøver.

Miljøstyrelsen har forsøgt at fremskrive nedsivningen af BAM til grundvandet. Nedsivningen er vurderet for grundvandsmagasiner under tre forskellige jordbundstyper:

  • Magasiner, der ligger under sandjord uden lerdække, eller med tynde lag ler. Her har forureningen nået sit maksimum i år 2000 og forureningen vil i løbet af år 2020-2040 nå under grænseværdien på 0,1 g/liter. Dog vil perioden forlænges med 40-50 år, såfremt forureningskilderne ligger spredt i over store områder.

  • Magasiner, der ligger under 16 meter lerlag. Her vil forureningen stige frem til 2080, hvor koncentrationen når omkring 0,1 g/liter i år 2020-2040.

  • Magasiner, der ligger i 30 meter lerdække. Her vil BAM først nå til grundvandet i 2050-2070. Efterfølgende vil forureningen stige frem til 2150.

I beregningerne tages dog ikke højde for, at BAM muligvis bliver omsat i jorden af visse jordbakterier, som forskere fra Geus med Jens Aamand i spidsen har konstateret.

BAM, som også hedder 2,6-dichlorbenzamid, er nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlobenil, der er brugt flittigt som ukrudtsmiddel i perioden 1967 til 1997. Midlet er primært brugt på gårdspladser og kommunale anlæg, da det virker mod mange slags ukrudt.

Som det nu omsider fremgår, så stammer BAM ikke fra landbruget, der faktisk ikke har anvendt dette middel (Prefix, Casoron). I 1982 udgik midlet fra landbrugets sortiment, hvor det som nævt kunne anvendes på gårdspladser. Det er derimod ikke korrekt, at det primært blev brugt på gårdspladser - det er misinformation!

Midlerne som BAM stammer fra, blev faktisk ikke forbudt i Danmark før i 1996, fordi det blev anvendt altovervejende af private haveejere, kommuner og af staten. DSB har anvendt meget store mængder for at fjerne ukrudt på baneskråninger - hvem husker ikke episoden ved Ejstrupholm.
De nu offentliggjorte tal viser, at landbruget ikke er den store synder, de tegner sig kun for ca. 10% af de fund, der gøre i drikkevandet.
Foruden BAM er atraziner de hyppigste forekommende midler. Atraziner er totalmidler, som landbruget ikke anvendte særlig meget - det var stort set kun nogle majsarealer, det blev brugt på - indtil roundup kom på markedet.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 1

2,6-dichlorbenzamid , er blevet brugt landet over af landmænd i skovbruget !!!, og trist nok bruges det stadig, her på egnen hvor jeg bor, bruges det stadig til indkørsler/gård pladser mm.!, der må være store gamle lagre af stoffet, eller kommer det fra østeuropa.!?

                                                      venligst. kl.-
  • 0
  • 0

Største bruger har været: Statsbanerne, kommuner og amter med flere tons årligt. Det er også fra de områder de fleste boringer måtte lukke.

Skov-, land- og havebruget har som enkelte virksomheder benyttet mængder der svarer til hvad enkelte private husejere brugte, i størrelsesorden 1-2 kg årligt. Vel at mærke kun i grusbelagte gårdspladser/indkørsler. Her er det desuden kun en lille andel der brugte disse midler. De boringer/brønde der måtte lukke er dem der lå i og nær pladserne.

Arealmæssigt og mængdemæssigt har det offentlige været flere vognlængder foran alle andre.

Midlerne har ikke været godkendt længe, selv lagre er ikke tilladte, de skulle have været afleveret til destruktion.

Mvh Jan

  • 0
  • 1