Pesticidrester gør drikkevandet dyrere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticidrester gør drikkevandet dyrere

Forekomsten af pesticider i grundvandet stiger stadig, og flere vandværker må flytte boringerne for at finde rent vand. En flytning koster i størrelsesordenen 1,6-1,9 millioner kroner, hvilket svarer til mellem to og 18 kroner ekstra pr. kubikmeter vand.

Tallene stammer fra en rapport, som Miljøstyrelsen har udsendt i år.

Med et årligt forbrug på knap 48 m3 vand pr. indbygger, kan det resultere i en ekstraregning for de berørte familier på 3.400 kr. om året.

"Det koster vores vandværker og i sidste ende forbrugerne meget dyrt," siger Bent Soelberg, direktør for Foreningen af Vandværker i Danmark.

En opgørelse foretaget af Geus for Miljøstyrelsen viser, at pesticidforurening hvert år lukker 100 vandboringer. Ikke alle vandværker må flytte boringen, men en optælling foretaget af Institut for Miljøvurdering i 2003 viste, at næsten halvdelen af de berørte anlæg flyttede kildeplads.

Instituttets opgørelse viste desuden, at prisen var højere end anslået af Miljøstyrelsen. Nemlig mellem 1,5 og 7 millioner kroner for mellemstore vandværker (0,1-1 mio. m3 vand), der flyttede deres kildepladser mellem en og fem km.

Regningen bliver sendt videre til forbrugerne i form af øgede vandpriser. For det er oftest ikke muligt at bevise, hvem der har ansvaret for forureningen, eftersom det typisk først opdages efter 20-30 år, fortæller Christian Ammitsøe, funktionsleder for vand og spildevand i Miljøstyrelsen.

Han mener dog ikke, problemet er helt så stort, og anfører, at der i 2005 blot blev lukket 23 boringer.

Flere forureninger i fremtiden

Københavns Energi, der leverer vand til en million mennesker i hovedstaden, mærker også problemet. Forsyningsselskabet har foreløbig måttet lukke ni af omkring 50 boringer.

"Det er meget bekymrende. For vi oplever jo gang på gang, at pesticiderne når hele vejen ned til de dybtliggende grundvandsmagasiner, som vi borer fra," siger Jens Andersen, sektionsleder i Københavns Energis afdeling for vand.

Opgørelsen foretaget af Geus viser, at 35 pct. af grundvandsprøverne udtaget i 2005 indeholder pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, som også er uønskede. Det er det højeste niveau, der er registreret siden 1990, hvor pesticider kom i fokus.

"Opgørelsen viser, at situationen ikke er blevet bedre i grundvandsmagasinerne," siger Walter Brüsch, konstitueret statsgeolog, Geokemisk Afdeling på Geus, og hovedforfatter på rapporten.

Størstedelen af de fundne pesticider er i dag forbudte, fortæller Walter Brüsch. Men eftersom det vand vi drikker i gennemsnit er 40 år gammelt, er der udsigt til, at pesticidproblemet vil eksistere i mange år endnu, vurderer han.

Særlig forurenede er de højtliggende grundvandsmagasiner, hvor der i ca. halvdelen er fundet pesticider. Endnu er problemet ikke lige så stort for de dybereliggende grundvandsmagasiner, der er karakteriserede som over 40 meter nede.

Ifølge rapporten har "en af de største udfordringer for danske vandforsyninger gennem de senere år været lukningen af mange boringer på grund af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Mange vandværker vil fremover blive påvirket af disse stoffer".

Fakta: BAM-forureningen fortsætter

BAM, som også hedder 2,6-dichlorbenzamid, er nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlobenil, der er brugt flittigt som ukrudtsmiddel i perioden 1967 til 1997. Midlet er primært brugt på gårdspladser og kommunale anlæg, da det virker mod mange slags ukrudt.

BAM er årsag til langt de fleste grundvandsforureninger, og det er fundet i 27 pct. af samtlige undersøgte prøver.

Miljøstyrelsen har forsøgt at fremskrive nedsivningen af BAM til grundvandet. Nedsivningen er vurderet for grundvandsmagasiner under tre forskellige jordbundstyper:

  • Magasiner, der ligger under sandjord uden lerdække, eller med tynde lag ler. Her har forureningen nået sit maksimum i år 2000 og forureningen vil i løbet af år 2020-2040 nå under grænseværdien på 0,1 g/liter. Dog vil perioden forlænges med 40-50 år, såfremt forureningskilderne ligger spredt i over store områder.

  • Magasiner, der ligger under 16 meter lerlag. Her vil forureningen stige frem til 2080, hvor koncentrationen når omkring 0,1 g/liter i år 2020-2040.

  • Magasiner, der ligger i 30 meter lerdække. Her vil BAM først nå til grundvandet i 2050-2070. Efterfølgende vil forureningen stige frem til 2150.

I beregningerne tages dog ikke højde for, at BAM muligvis bliver omsat i jorden af visse jordbakterier, som forskere fra Geus med Jens Aamand i spidsen har konstateret.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

BAM, som også hedder 2,6-dichlorbenzamid, er nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlobenil, der er brugt flittigt som ukrudtsmiddel i perioden 1967 til 1997. Midlet er primært brugt på gårdspladser og kommunale anlæg, da det virker mod mange slags ukrudt.

Som det nu omsider fremgår, så stammer BAM ikke fra landbruget, der faktisk ikke har anvendt dette middel (Prefix, Casoron). I 1982 udgik midlet fra landbrugets sortiment, hvor det som nævt kunne anvendes på gårdspladser. Det er derimod ikke korrekt, at det primært blev brugt på gårdspladser - det er misinformation!

Midlerne som BAM stammer fra, blev faktisk ikke forbudt i Danmark før i 1996, fordi det blev anvendt altovervejende af private haveejere, kommuner og af staten. DSB har anvendt meget store mængder for at fjerne ukrudt på baneskråninger - hvem husker ikke episoden ved Ejstrupholm.
De nu offentliggjorte tal viser, at landbruget ikke er den store synder, de tegner sig kun for ca. 10% af de fund, der gøre i drikkevandet.
Foruden BAM er atraziner de hyppigste forekommende midler. Atraziner er totalmidler, som landbruget ikke anvendte særlig meget - det var stort set kun nogle majsarealer, det blev brugt på - indtil roundup kom på markedet.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 1

2,6-dichlorbenzamid , er blevet brugt landet over af landmænd i skovbruget !!!, og trist nok bruges det stadig, her på egnen hvor jeg bor, bruges det stadig til indkørsler/gård pladser mm.!, der må være store gamle lagre af stoffet, eller kommer det fra østeuropa.!?

                                                      venligst. kl.-
  • 0
  • 0

Største bruger har været: Statsbanerne, kommuner og amter med flere tons årligt. Det er også fra de områder de fleste boringer måtte lukke.

Skov-, land- og havebruget har som enkelte virksomheder benyttet mængder der svarer til hvad enkelte private husejere brugte, i størrelsesorden 1-2 kg årligt. Vel at mærke kun i grusbelagte gårdspladser/indkørsler. Her er det desuden kun en lille andel der brugte disse midler. De boringer/brønde der måtte lukke er dem der lå i og nær pladserne.

Arealmæssigt og mængdemæssigt har det offentlige været flere vognlængder foran alle andre.

Midlerne har ikke været godkendt længe, selv lagre er ikke tilladte, de skulle have været afleveret til destruktion.

Mvh Jan

  • 0
  • 1

det er rigtigt at lagrene skulle være kørt til kumunekemi.!
men men men.! sådan tænker man ikke på landet, her hersker en del arnaki/autonomi, det er da også almen viden at landbruget bruger ulovlige sprøjtemidler som aldrig før.!
man kunne ønske en holdningsændring fra de relativt få der forvalter naturen.-
men uden kontrol gør de som det passer dem, og griner hele vejen til banken.!

                                                                            venligst. kl.-
  • 0
  • 0

men men men.! sådan tænker man ikke på landet, her hersker en del arnaki/autonomi, det er da også almen viden at landbruget bruger ulovlige sprøjtemidler som aldrig før.!
man kunne ønske en holdningsændring fra de relativt få der forvalter naturen.-
men uden kontrol gør de som det passer dem, og griner hele vejen til banken.!

@KL Det er kun en myte hos Socialister at Venstre-bønder altid bruger ulovlige midler og misbruger naturen.
1. De største indkøb af totalukrudtsmidler er foretaget af offentlige myndigheder(incl militær)
2. Det lykkes fra år til år at dyrke markerne, og vildtet stortrives.
3. Det koster træk i støtten, at have blot tomme dunke af ulovlige midler.

Socialisternes "almenviden" trænger vist til at blive opdateret.

Mvh Jan

  • 0
  • 1

kære.Jan Damgaard.-"

men.-det koster noget at nogen sviner til, jeg som ikke har brugt dichlorbenzamid kommer til at betale 5-10000kr mere om året hvis vores lille vanværk "kun 110 tilsluttede", skal lave ny boring, eller opstille kulfilter.!
vores 4 boringer er kun omgivet af landbrug, samt at vores tilstrømning, løber fra et skovområde.!

her er hverken militær/dsb/eller komune.!, men grænseværdien for dichlorbenzamid er overskredet 100% ifølge "geus".!

se din vandkvalitet brug venligst link.--

http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://...

du vil hurtigt se at dit lokale vandværks angivelse af vandkvaliteten, er meget minimalistisk, i forhold til det du kan se i geus.!!!

der mangler de grimme ting, sammenlign selv.!!!

blå eller røde lejesvende, bønder eller vi andre, hold for guds skyld kæft om
dichlorbenzamid, det er kun forbrugeren der kommer til at betale, ikke skadevolderen.!

svar.på 2.-
jeg lever selv på landet, omgivet af landmænd, mange er mine venner, så jeg ser altså hvad der bruges her.!!!
vildtet trives ikke ! ,vi har haft massedød af råvildt, råvildtets kvalitet bliver ringere og ringere, fordi man bortskyder for mange af de store bukke, derved har hinden "råkoen", ikke mulighed for at pare sig med de stærkeste hanner, ren beton darwinisme ikke.!
marginaljorden er igen taget fra vildtet, så hvor er det du ser al den natur ?,
moderne landbrug er en "monokulturørken", ok herregud, der er da fasaner der er sat ud, og et par måger og krager, man kan skyde efter, hvad ellers ser du.???

svar.3-
nå ja nu er det jo en krænkelse af landmænd/godsejeres privatliv, hvis nogen vil vide hvad de får i hektar/frø/osv støtte, eller hvor slemt de sviner.!-

inde de offentlige tilskuds lister blev fjernet, kunne man se at en mellemstor bedrift nemt fik 3-5.millioner i støtte årligt, der er rigeligt råderum til et par små bøder, hvis der ellers kommer kontrol.-

skulle der være nogle cocialister tilbage i landet, så tag det roligt, de ved intet om landbrug.!

                      venligst. fra kl.- en bondekarl.-
  • 0
  • 0

ad 1. Jeg har heller ikke brugt dichlorbenzamid, det er jeg ikke gammel nok til, men i tilfælde af et flerårligt forbrug vil arealerne fremstå golde selv mange år efter. Det vil være tydeligt at se hvilke arealer der har modtaget stoffet, markerne dyrkes vel uden problemer? Er der en nedlagt jernbane eller tidligere jorddeponi i nærheden?

ad 2. Virus og indavl er rådyrenes største fjende, jægerne burde bortskyde de svagere dyr og især bukke. Hvis jagttrykket på råbukke er for hårdt, må den lokale jagtgruppe eller jagtforening kontaktes. De burde "frede" en eller to af de ældre erfarene bukke.
De er de lokale vildtforvaltere.
Nogle steder er populationerne adskilt af veje, baner og bebyggelse så de er isolerede. Det er nok er større problem, markerne er ikke.
Selv ser jeg agerhøns, harer, grævling, ilder mår, ugler, gæs, ænder og mange sunde rådyr, det er derfor muligt. Er der levende hegn og store gamle træer i området?

ad 3. Træk i støtten er motiv nok til ikke at opbevare forbudte midler.
Hvis det ikke motiv er nok så anmeldes lovbrud, herunder med bøde. Kontrol kommer der fra flere forskellige myndigheder, der dertil snart beskæftiger flere end der er landmænd.

De fleste venstrefolk er ikke bønder og mange bønder er ikke venstrefolk. Begreb som venstrebønder er derfor en selvmodsigelse.

Om socialister ved noget om landbrug? En del af min familie kommer fra et landbrug ca. 10 km fra den gamle østgrænse, efter murens fald kunne de store LPG ses. De var overbemandede, ineffektive og svinede mere med husdyrgødningen og brugte flere af de ældre pesticider. Ja jeg har set hvad socialisme fører til, med kontrol! Her 20 år efter er der sket store fremskridt, efter mange af de tidligere ejere eller efterkommere har tilbagekøbt deres ejendom.

Enhedslisten vil stadig nationalisere, de er i folketinget og er en del af regeringsgrundlaget. Jo da socialisterne er skam i landet.

  • 0
  • 1

hej.jan.-
da jeg var barn i 1950, brugte man DDT indendørs i private hjem, det er ikke farligt sagde man, den samme holdning, ses uforandret med nutidens kemi, i by som på land.
nu er du og jeg nok på vej over i en polittisk diskusion.!
gifte kommer og går lige som politiske partier, og begge efterlader en masse problemer til efterkommerne.-

jeg forlader dene tråd, i vished om at alt er ved det gamle.!

                                                                   venligst. kl.-
  • 0
  • 0

@Kaleb,

2,6-dichlorbenzamid , er blevet brugt landet over af landmænd i skovbruget !!!, og trist nok bruges det stadig, her på egnen hvor jeg bor, bruges det stadig til indkørsler/gård pladser mm.!,

Det lyder ikke rigtigt - hvad er din dokumentation for denne påstand?
Midlet Prefix/casoron forsvandt fra landbruget i 1982 - det var indtil da opført som et middel mod ukrudt på gårdspladsen - ikke i landbrugsafgrøderne.
Midlet udgik i 14 år senere - mange private anvendte det i deres kamp mod lidt grønt mellem fliserne, kommunerne sprøjtede det langs vejene for at forhindre at plantevæksten ødelagde asfalten, DSB sprøgjtede baneskråningerne etc. Blot ikke landbruget, de kan ikke leve af at sprøjte afgrøderne ihjel, som mange åbenbart mener!

Hvis landmænd sprøjter indkørsel i dag er det uden tvivl glyphosat - ikke Prefix.
Selv om BAM er et harmløst stof påfører det vandværkerne store udgifter hvor det optræder.
Du har ret i at DDT ikke var særlig giftigt, derfor blev der pudret i store mængder i hjemmene og i gartnerier, der vill undgå orn i salat o.a.
I USA blæste man DDT direkte fra gaden ind på boligerne da der udbrød epedemier af Gul Feber.
Alt er ikke ved det gamle - du er bare ikke helt opdateret.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten