Pesticidkontrol finder tre fødevarer med sundhedsmæssig risiko

Ikke alle fødevarerne klarede sig gennem 1. kvartals pesticidkontrol Illustration: Bigstock/mizina

I tre fødevarerprøver - nemlig ris samt sød basilikum og hellig basilikum fra Thailand - er der fundet et indhold af pesticider, som både udgør en decideret sundhedsrisiko og som er over grænseværdien.

Det oplyser DTU Fødevareinstituttet i en meddelelse om instituttets pesticidkontrol for 1. kvartal i 2020.

Mere præcist er der tale om fund af tricyclazol i én prøve at importeret ris, triazophos i en prøve af sød basilikum fra Thailand og chlorpyrifo i en prøve af hellig basilikum - også fra Thailand.

Yderligere kan sundhedsfare ikke udelukkes for fire andre prøver af frugt.

Her er der nemlig fundet signifikante mængder pesticider over detektionsgrænsen, men under den gældende grænseværdi.

Appelsiner og bananer

»Det er ikke afklaret, om stofferne har en skadelig virkning på generne. En sundhedsmæssig risiko ved fund af stoffet kan derfor ikke udelukkes – uanset om grænseværdien er overholdt eller ej,« lyder konklusionen.

Prøverne har her indeholdt chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i to tilfælde af mandariner fra Marokko og Spanien, en prøve af appelsiner fra Grækenland og en prøve af bananer fra Ecuador.

Rapporten for 1. kvartal omfatter resultater for 332 konventionelle eller økologiske stikprøver samt mistankeprøver af frugt, grøntsager, korn, forarbejdede produkter og animalske produkter, der er blevet test for pesticidrester.

Når en fødevare indholder stoffer, der kan udgør en sundhedsmæssig risiko, bliver fødevaren tilbagekaldt fra markedet. Samtidigt bliver der sendt en advarsel gennem EU’s advarselssystem for foder og fødevarer - RASFF.

Overskrider en fødevarer helt grænseværdien for den tilladte mængde af pesticider, må den ikke længere sælges.

Du kan finde rapporten om pesticider i danske fødevarer 1. kvartal 2020 her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ret afgørende om de fundne rester af sprøjtegifte i citrus frugter, bananer og lignende frugt, hvor man ikke direkte spiser skrælden, er fundet i "kødet" eller kun i skrælden. Jeg har skimtet rapporten og er desværre ikke blevet klogere :-( Nogen der kan belyse dette?

  • 2
  • 0

Citrus bliver overfladebehandlet med voks, hvor der tilsættes pesticider som fungicid. Det er ca. 90% der sidder på skrællen og 10% kan trænge lægere ind. Særligt ved håndteringen kan det ske. Hvordan det er med andet, afhænger af det pesticid der bruges. Er det et fungicid eller insekticid?

  • 1
  • 1

Der jeg påpeger ér at denne undersøgelse IKKE sondre mellem skræld og frugtkød! De har undersøgt frugterne, som en helhed, og netop ikke sondret. Det er jo langt hen ad vejen ret ligegyldigt om der er gift på skrælden af en banan, hvis kødet ellers er "rent". Det samme kan siges om citrus-frugter, hvis man kun spiser kødet Det kunne jo være rart at vide om man kan spise konventionelle citrusfrugter uden sundshedsrisiko. I min optik er det indlysende at man skal bruge økologisk hvis man bruger skrædlen, så lad os ikke skilde linjer på det!

Men det giver denne undersøgelse ikke svar på, hvilket er kritisabelt. Jeg har i går og i dag skrevet med med DTU for at få dette bekræftet.

Og til Jan: Hvad er din dokumnetation for dine påstande? Du kan i hvert fald ikke bruge denne undersøgelse til at udlede det du gør, for dét svarer den netop ikke på! (hvilket den selvfølgelig burde have gjort)

  • 1
  • 2

Og til Jan: Hvad er din dokumnetation for dine påstande?

Jeg har slået stofferne op og fundet hvordan de bruges. Indtrængen er ikke mulig gennem skrællen men ved blost (plantens og særligt frugtens fysiologi).

Du har ret i at der egengtlig burde skelnes mellem den spiselige del og den del der typisk kasseres. Der medtages jo heller ikke indpakning af fødevarene. Så hvad der måles på er vigtigt, hvis det skal kunne sammenlignes. Det burde være standadiseret.

  • 4
  • 1

Jeg har en datter vi i rigtig mange år troede var alergisk over for citrus (efter de havde spist en del mandariner i børnehaven - som ikke var økologiske). Det var hun ikke. - Men der er tilsyneladene en sprøjtegift til bla. citrus hun ikke kan tåle. - Og ja det blev til relativt mange ubehagelige episoder før det var entydigt at det var når hun spiste citrus (andre steder end derhjemme) at problemet opstod. Med andre ord, hvordan skræller du en citrus uden at få gift på fingrende? Med handsker? Hvis man ikke reagerer på giften som min datter, kan man jo få relativt store mængder indenbords uden at opdage problemet.

Hun reagerede langt senere også på en the, som tilsyneladende også var sprøjtet med noget tilsvarende.

Spis økologisk og indse at gift i fødevarer er et absolut no go...

  • 4
  • 2

Grænseværdierne for pesticid rester afhænger normalt af om skrællen er spiselig eller ikke. Med hensyn til chlorpyrifos så er det ikke ligegyldig, bestem ikke for landmanden som anvender middlet.

Der er måske alligevel noget om snakken:

https://web.archive.org/web/20160810171528...

Trist diabetesforeningens hjemmeside ikke har plads til et arkiv. Værre er det med kræftens bekæmpelse der er ude på tynd is når giftlandbruget tilsyneladende køber aflad for dødsensfarlige "beskyttelsesmidler" som de uden seriøs dokumentation har erklæret uundværlige. Det er meget langt under standarden i et moderne vidensbaseret landbrug. Det er simpelthen for ringe.

Tilbage til diabetes

https://thecounter.org/why-do-so-many-farm...

https://aghealth.nih.gov/about/ Study Findings Findings from the AHS are shared in the scientific literature, through newsletters, and other publications. Some key recent findings include:

Farmers have lower rates of many disease compared to the rest of the population, perhaps because they are less likely to smoke and are more physically active. Farmers have a higher risk for developing some cancers, including prostate cancer. Gloves matter. Use of chemically resistant gloves can reduce pesticide exposure 50 to 80%. Rotenone and paraquat are linked to increased risk of developing Parkinson’s disease. Allergic asthma in men and women may be associated with use of some organophosphate insecticides. Accidental high pesticide exposure events may affect health later in life. Diabetes and thyroid disease risk may increase for users of some organochlorine chemicals.

  • 5
  • 3

Det er simpelthen for ringe.

Uvidenheden kender ingen grænser for puritanister. Bemærkelsesværdigt at der skal findes udenlandske kilder på noget der er løst herhjemme med certifidering af sprøjteførere og flere årtiers pesticidhandlingsplaner.

Bare til info: Hvorfor skulle der være sammenhæng mellem landmand og ikke rygere? Argumentet kræver en undersøgelse. Vi har undersøgelser herhjemme om sundhed i erhverv, der er langt mere pålidelige.

Så er det ikke falske info, misvisning eller det sædvanlige gallesprædning mod landbruget der røgtes?

  • 3
  • 7

Så kolerisk ville jeg ikke vælge at svare på et seriøst ment et indlæg der med flere links belyser øget diabetesrisiko ved omgang med gængse sprøjtemidler.

Den sædvanlige galdespredning. Vi kan alle finde links til udenlandsk data, men vi har gode sunhedsdata i Danmark. Så hvorfor gå over åen efter vand?

Desuden falder seriøsiteten med dette i slutningen af din kilde: "The average age of an American farmer is 55, so perhaps it should come as no surprise that the rate of certain diseases are higher among the occupation as a statistical group."

Du må gerne plukke kirsebær, men gør det bevidst.

  • 1
  • 6

.

Du må gerne plukke kirsebær, men gør det bevidst.

Hvad kalder man det at plukke en eneste sætning ud og forsøge at give indtryk af at netop den sætning fælder hele argumentet? jeg kalder det ønsketænkning.

Der er ikke ført skygge af bevis for at diabetesforeningen har fremført en falsk nyhed. Kun almindeligheder, nedladende adjektiver og skældsord der, som det burde være bekendt, ikke tæller som valide argumenter. Læs eventuelt debatreglerne.

  • 5
  • 1

Hvad kalder man det at plukke en eneste sætning ud og forsøge at give indtryk af at netop den sætning fælder hele argumentet?

At det står i slutningen af artiklen, viser jo netop at det af forfatterne dækker sig ind i det forbehold. Så dette "pluk" er ingenlunde tilfældigt. Derfor bør man læse hele artiklen, uden at udelade forbehold. De står der med god grund.

Mit råd: læs artiklen en gang til, hvis der er overset noget. Bedre end at fremføre noget med halv vind.

  • 1
  • 6

At det står i slutningen af artiklen, viser jo netop at det af forfatterne dækker sig ind i det forbehold. Så dette "pluk" er ingenlunde tilfældigt. Derfor bør man læse hele artiklen, uden at udelade forbehold. De står der med god grund.

Mit råd: læs artiklen en gang til, hvis der er overset noget. Bedre end at fremføre noget med halv vind.

Så hvis vi ser bort fra "min kilde" og læser diabetesforeningens hjemmeside der henviser til: http://www.easdvirtualmeeting.org/resource...

En meta analyse af 21 peer reviewed studier med følgende konklusion citat: Conclusion: This systematic review supports the hypothesis that exposure to various types of pesticides increases the risk of diabetes. citat slut. Er det også et bevis på at der ikke er en overrepræsentation af diabetes patienter blandt pesticid eksponerede ? Tæller ovenstående analyse ikke mere end en slutbemærkning?

Der er retteligt stadig ikke ført skyggen af et bevis for at diabetesforeningen har fremført en falsk nyhed.

  • 5
  • 1

Under Results: " ..suggesting the presence of small-study effects."

Hvad det betyder? Slå det selv op.

small-study effects? Hentydes der til at der er 66.714 personer der har deltaget i metaanalysen?

Hvad hjælper al min læsning når det eneste der tæller er at finde et hår i suppen, og når håret er fundet så er slaget tabt. Al dokumentation fejes af bordet! Nu hersker tvivlen.

Det har været lærerigt at google variationer over temaet: pesticide exposure and diabetes. Der er rigtig meget derude, men ikke et eneste ord om den famøse sætning der angives at modbeviser forbindelsen mellem diabetes og endokrine / hormonelt aktive blødgørings- og sprøjtemidler.

Indholdet i nedenstående link antyder at metoden der anvendes ved afprøvning af nye sprøjtemidler har alvorlige fejl og burde revideres snarest.

https://sundhedsguiden.dk/nyheder/anvendel...

  • 2
  • 1

Derfor spørger jeg ind til Danske undersøgelser foretaget på Danskere. Vi kommer kun til at se på hvordan diæten i USA påvirker befolkningen i helhed.

Først så er det ikke underligt at FDA bakker ud af påstande om fødevarers helbredende virkning, det er ikke FDA område. Det underlige består i at de hoppede med til at begynde med. Det drejer sig ikke specifikt om diæt men om endokrine / hormonelt aktive blødgørings- og sprøjtemidler som forårsager en veritabel eksplosion af diabetes- og fedme patienter.

Ved  søgning på ordene: " pesticide exposure diabetes " kom nedenstående link ind som nr 2

http://www.diabetesandenvironment.org/home...

Summary

Links Between Pesticides and Diabetes/Obesity Over 300 peer-reviewed studies published since 2007 in scientific journals have examined the relationship between pesticides and diabetes or obesity.

The majority of human epidemiological studies have found that people with higher exposures to pesticides have a higher risk of type 2 diabetes, gestational diabetes, or obesity, especially at high exposure levels (e.g., in farmers). This evidence includes long-term, longitudinal studies that follow people over time. A number of reviews have been published and conclude that:

A review of the human and laboratory evidence finds that "exposure to insecticides is linked to increased risk of obesity and type 2 diabetes" (Xiao et al. 2017). "There is now considerable evidence linking human exposure to agrochemicals with obesity" (Ren et al. 2020). Organophosphorous pesticides are linked to the development of metabolic changes such as type 2 diabetes and obesity, and that exposure to these pesticides during early life may be important for these effects (Czajka et al. 2019). Organophosphate pesticides are linked to an increased risk of diabetes (Lakshmi et al. 2019). Chlorpyrifos can cause metabolic disruption (Li et al. 2019). The pesticide 2,5-dichlorophenol was associated with obesity in children (Ribeiro et al. 2020). In general, pesticides can potentially induce metabolic disorders such as diabetes and obesity by disturbing energy absorption in the intestine, energy storage in the liver, and by affecting fat tissue, skeletal muscle, the pancreas, and immune cells (He et al. 2020).

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten