Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

Endnu er der altså ikke et samlet overblik over, hvor DMS er fundet, men data er på vej ind i Jupiter, Geus' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Illustration: KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO

Sidst på foråret fandt Hofor (Hovedstadens Forsyning) stoffet DMS i koncentrationer over grænseværdien i vandboringer i Dragør og Hvidovre, hvor boringerne straks blev taget ud af ledningsnettet. De videre undersøgelser af drikkevandsboringer viser nu omfattende problemer med DMS.

Hofor undersøgte i første omgang vandet, fordi forsyningsselskabet havde hørt, at Trefor i Trekantområdet havde fundet stoffet i flere boringer – dog under grænseværdien. Og siden da er landets andre vandleverandører gået i gang med at undersøge deres boringer for DMS.

»DMS er nu også fundet i Odense, Svendborg og Frederikssund. Lige nu er der ventetid på analyserne for DMS, men vi forventer, at stoffet vil blive fundet mange andre steder i landet i den kommende tid,« fortæller biolog og seniorkonsulent Claus Vangsgård fra drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation, Danva.

Svampemiddel og træimprægning

Stoffet dimethylsulfamid, DMS, kan være et nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte pesticid tolylfluanid. Det er et svampemidldel, der er blevet brugt til frugt- og bæravl. DMS kan imidlertid også stamme fra stoffet dichlofluanid, der har været brugt ved i træmaling og træimprægneringsmidler. Sidstnævntes anvendelse som biocid har man først for nyligt fået øje på.

Læs også: Hofor opdagede pesticidfund takket være fund i Middelfart

Svampemidlet kan sagtens forklare fundet i Dragør, der før i tiden blev kaldt Københavns spisekammer på grund af meget landbrug og gartneri, samt fundene i Svendborg og til dels fundene i Hvidovre. Men DMS er fundet steder i København, der er vanskelige at forklare med svampemidlet.

»Der er noget, der tyder på, at netop træimprægnering er en medvirkende årsag til drikkevandsforureningen i københavnsområdet,« fortæller Claus Vangsgård.

Danva: Et landsdækkende problem

De første fund af DMS betød, at stoffet fra 1. juli indgår på den liste af stoffer, som Danmarks drikkevand skal tjekkes for.

Læs også: Vandbranchen efter ’tilfældigt’ pesticidfund: Miljøstyrelsen bør tage teten

Endnu er der altså ikke et samlet overblik over, hvor DMS er fundet, men ifølge Claus Vangsgaard er en række data på vej til at blive godkendt og lagt ind i Jupiter, Geus' landsdækkende database for blandt andet grundvands- og drikkevandsdata.

Han forventer, at man finder DMS stort set overalt i landet – både under og over grænseværdien. Han forventer samtidig, at hovedtyngden findes i nærheden af de større byer.

»Anvendelse af stoffet til frugt og bær er trods alt meget lokaliseret ved frugtplantager rundt i landet. Den ukendte faktor er altså, at DMS også stammer fra træimprægnering. Men man må antage, at der nok er størst brug af træbeskyttelsesmiddel og frugt og bær i områder med større byer,« siger han.

Svært at rense for det

Desværre er der ingen lette løsninger til at undgå DMS.

»Det er et ubehageligt stof, vi har med at gøre. Kulfiltre tager det tilsyneladende ikke. Nanofiltrering er heller ikke særligt effektiv over for det. Så rensning ser ikke ud til umiddelbart at være vejen frem,« fortæller Claus Vangsgård.

Nogle steder i EU anvender man en kraftig ozonering, der er effektiv, men som til gengæld medfører et giftigt biprodukt: et nedbrydningsprodukt som er stærkt kræftfremkaldende.

»I første omgang skal forsyningsselskaberne forsøge at klarlægge omfanget, lokalisere kilder og opstille modeller for, om det er noget, der klinger af meget hurtigt,« siger Claus Vangsgård.

»Og hvis det ikke lykkes, må man enten blande sig ud af problemet; opblande det med vand uden DMS, så indholdet fortyndes til under grænseværdien. Det vil man nødigt gøre, og det er jo heller ikke en langsigtet løsning. Eller man må lukke kildepladsen og finde nye drikkevandsindvindingsområder, men det er svært,« siger han.

Screening og beskyttelse

Danva er i tæt kontakt med forsyningsselskaberne landet over omkring DMS. Samtidig er det et emne, der er på bordet i den arbejdsgruppe, miljø- og fødevareministeren nedsatte sidste efterår med branchen og myndighederne. Gruppen skal i fællesskab fremlægge en plan for området dette efterår.

Læs også: Regionerne: Vi skal arbejde mere målrettet med jordrensning

Her forsøger Danva at komme igennem med to overordnede anbefalinger.

»Vi kan ikke leve med, at der hele tiden kommer nye stoffer, som vi ikke har tjekket for, og som så viser sig i vandboringerne. Så vi er nødt til at få lavet en effektivt screening for alle de mulige stoffer, der kan udgøre en trussel,« siger Claus Vangsgaard.

Han peger på, at man sidste år pludselig opdagede problemer med desphenyl-chloridazon og nu DMS.

»Man kan f.eks. ikke oprette en ny kildeplads til et tocifret millionbeløb og så risikere et år senere at få den lukket på grund af et stof, som vi ikke kender noget til. Så vi skal have en screening, så vi kan agere fremadrettet. Når det er sagt, så bliver vi også nødt til at øge vores beskyttelse af vandressourcerne,« siger han.

Her ønsker vandbranchen at få friholdt mange flere drikkevandsområder end i dag for brug af pesticider og biocider.

»Her er vi nødt til også at kigge på indvindingsområder, som vi ikke kan tåle at tabe. Blandt andre store vigtige kildepladser til de store byer, og kildepladser på små øer, hvor du ikke har andre kilder at trække på, så hvis den bliver forurenet, kan du ikke gøre noget. De ting bliver vi nødt til at få en effektiv beskyttelse af,« siger Claus Vangsgård.

Rettelse 20. august 2018: Danva har tidligere oplyst, at der var fundet DMS i drikkevandet i Haderslev. Det er ikke tilfældet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Af artiklen fremgår det, at DMS er vanskeligt at bortrense.......

Javel, men hvad gør andre lande - nogle lande bruger søvand, andre vand fra floder eller elve.

Er de problemer med diverse stoffer vi ser i Danmark knyttet til grundvand, som Danmark bruger, eller findes de også i overfladevand (forskellige typer) som andre lande benytter ?

Med andre ord, er de konstaterede forureninger et dansk problem (erkendt ved omhyggelig (?) prøvetagning, eller findes tilsvarende andre steder ?
Hvis ja, hvad gør disse lande så ?

  • 7
  • 0

Tolylfluanid indgik i midten af 90'erne i en stor pulje af træbesyttelsesmidler på ca 2500 t produkt ( ca 20 produkter)og deraf ca 1000 t aktivstof.
MS noterer ca 5 - 6 t aktiv pr år i den periode for Tolylfluanid, dog uden opdeling på bærproduktion og træbeskyttelse, men ingen anvendelse i landbrugets planteavl, - ingen godkendelser od ingen behov.
I Dragør kommune blev der rigtignok produceret fødevare i 90'erne, men primært grønsager, hvortil der ikke var hverken behov eller godkendelser af Euparen.
I både Hvidovre og Dragør vil mindre mængder DMS kunne stamme fra private jordbærstykker i nærheden af kilder og så nedbrydning fra behandlet træværk.
Myndighederne burde se nøjere på de brugte 1000 t aktivstoffer og deres nedbrydningsstoffer fra træbeskyttelsen og gennemføre analyser af vandet fra kilder i bynære områder.

  • 7
  • 0

DMS er en metabolit og de bliver i Dk regnet på samme niveau som aktivstoffer, når der tales om forurening.
I andre EU -lande har man ikke denne fokuseren på metabolitter endnu, så de analyseres ikke efter dem i det grundvand/flodvand, der ligger til grund for drikkevandet. Har i det sydlige Tyskland set stort vandforsyningsselskab med 1 mio kunder forsyne dem med vand fra Donau, der blev renset med aktivt kul. Der var analyser for bl a. pesticider, men ikke for metabolitter.

  • 4
  • 0

Både og -
drikkevandsdirektivet sætter samme grænseværdi for pesticider og relevante metabolitter. Det er så relevansen, der giver anledning til fortolkning: Det må være åbenlyst, at nedbrydningsprodukter som CO2, NO3 og andre simple kemiske forbindelser, der forekommer naturligt i vand er irrelevante.
Men præcist de 2 stoffer desphenylchloridazon og DMS er kommet i søgelyset herhjemme efter fund og undersøgelser i andre EU-lande.
Der er måske mere tale om, at det desværre er tilfældigheder, der skaber fokus på metabolitterne.
Moderstofferne - (aktivstofferne) er velkendte og der er ikke plads for fortolkning - selv om der langt fra laves rutinemæssige analyser for alle stoffer, der er anvendt i Danmark.

  • 1
  • 0

Der er den forskel på Dk og resten af EU at alle metabolitter over 11 % af aktivstoffet er relevante. Fx for Atraziner ser du flere metabolitter, der bliver undersøgt for, fordi i alle sammen er over 11 % grænsen. Den største forurener af dansk grundvand BAM er et helt andet stof end Dicklorbenil (kraftigt virkende ukr-middel), - total uden effekt på andre planter, men desværre meget let vandopløselig, hvorimod aktivstoffet som langtidsvirkende jordmiddel er meget lidt vasndopløselig.

  • 1
  • 0

Hvis først vand "egner sig til ernæring" er der grund til alarm. Drikkevand indeholder hverken fedt, kulhydrater eller proteiner.

  • 0
  • 0

Hej Jørgen - jeg er i tvivl om, hvad du mener de 11 %. 11 % af hvad? Og hvor sondrer andre lande?
Du har jo ret i, at BAM ikke har nogen sønderlig herbicidvirkning, som dichlorbenil, men dermed vel ikke sagt, at det er ønskværdigt i hverken grund- eller drikkevand?

  • 0
  • 0

Har skrevet >11 % af aktivstoffet. Metabolit i relation af Aktivstoffet. I DK har MS siden slut-firserne regnet med alle disse metabolitter, medens udlandet (EU) fra 00'erne har regnet med relevante metabolitter (metabolitter med en effekt, kan man vel sige). Matabolitterne er idag det største kendte forureningsproblem for vort grundvand. men der søges jo heller ikke efter ret mange andre stoffer i grundvand. Hele rækken af naturlige giftstoffer fra naturen søges der pt ikke efter. - sandsynligvis med vilje. Heriblandt er en hel række af kræftfrenkaldende stoffer (Ptaquilosid fra Ørnebregnen - skov), som vil skabe frygt og utryghed i befolkningen.

  • 2
  • 0

Hej Jørgen
Jeg forstår stadig ikke - aktivstoffet omsættes til metabolitter - men så er aktivstoffet der jo ikke i den oprindelige konc. Ergo ved man ikke hvad man skal tage 11 % af.
Meget ofte finder man BAM uden at der forekommer målbart indhold af dichlorbenil.

Der er klare grænser for hvad og hvor meget af diverse E-numre slagteren må putte i leverpostejen, men der er ikke grænseværdier for de 100'vis af stoffer som lever, spæk og kød består af. Det er fordi vi har spist svinekød i årtusinder - så der er lavet langtids-fuldskalaforsøg med naturens produkter. Gennem erfaringer har mennesker så lært, hvad man ikke skal spise - ofte smager eller lugter de giftige stoffer i naturen grimt - fordi vores sanser er fokuserede.

  • 0
  • 0

Hvis nedbrydningsproduktet udgør > 11% af det oprindelige aktivstof, så medregnes metabolitten på lige fod med de aktivestoffer.
Det er størrelsesforholdet rent kemisk - ikke i fx grundvandet.

  • 2
  • 0

Tak, Jørgen - Hvis nedbrydningsvejen er entydig vil det altså være nedbrydningsprodukter, der har en molvægt over 89 % af moderstoffet. Det er der en vis logik i, da medbrydning til små molekyler med meget lille sandsynlighed vil have samme eller en anden giftvirkning.
Imidlertid er Molvægten af BAM større end af moderstoffet dichlobenil, da BAM dannes ved at moderstoffet "tilføjes" et vandmolekyle i strukturformlen. (molvægt hhv. 172 og 190 g/mol.
Jeg har ikke checket for Atrazin-metabolitterne - og er heller ikke sikker på, at Atrazin kun har en nedbrydningsvej.

NB Erik, du kan godt have en pointe - bortset fra, at kød analyseres for medicinrester. Om det analyseres for anden kemi, der anvendes i landbrug, ved jeg ikke.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten