Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

Af artiklen fremgår det, at DMS er vanskeligt at bortrense.......

Javel, men hvad gør andre lande - nogle lande bruger søvand, andre vand fra floder eller elve.

Er de problemer med diverse stoffer vi ser i Danmark knyttet til grundvand, som Danmark bruger, eller findes de også i overfladevand (forskellige typer) som andre lande benytter ?

Med andre ord, er de konstaterede forureninger et dansk problem (erkendt ved omhyggelig (?) prøvetagning, eller findes tilsvarende andre steder ? Hvis ja, hvad gør disse lande så ?

Tolylfluanid indgik i midten af 90'erne i en stor pulje af træbesyttelsesmidler på ca 2500 t produkt ( ca 20 produkter)og deraf ca 1000 t aktivstof. MS noterer ca 5 - 6 t aktiv pr år i den periode for Tolylfluanid, dog uden opdeling på bærproduktion og træbeskyttelse, men ingen anvendelse i landbrugets planteavl, - ingen godkendelser od ingen behov. I Dragør kommune blev der rigtignok produceret fødevare i 90'erne, men primært grønsager, hvortil der ikke var hverken behov eller godkendelser af Euparen. I både Hvidovre og Dragør vil mindre mængder DMS kunne stamme fra private jordbærstykker i nærheden af kilder og så nedbrydning fra behandlet træværk. Myndighederne burde se nøjere på de brugte 1000 t aktivstoffer og deres nedbrydningsstoffer fra træbeskyttelsen og gennemføre analyser af vandet fra kilder i bynære områder.

Plankeværk er og har været meget udbredt, også omkring vandværker.

Det er den evige historie omkring pesticider: Dem vi bruger nu er så sikre - indtil vi pludselig finder ud af, at det var de ikke.

DMS er en metabolit og de bliver i Dk regnet på samme niveau som aktivstoffer, når der tales om forurening. I andre EU -lande har man ikke denne fokuseren på metabolitter endnu, så de analyseres ikke efter dem i det grundvand/flodvand, der ligger til grund for drikkevandet. Har i det sydlige Tyskland set stort vandforsyningsselskab med 1 mio kunder forsyne dem med vand fra Donau, der blev renset med aktivt kul. Der var analyser for bl a. pesticider, men ikke for metabolitter.

Både og - drikkevandsdirektivet sætter samme grænseværdi for pesticider og relevante metabolitter. Det er så relevansen, der giver anledning til fortolkning: Det må være åbenlyst, at nedbrydningsprodukter som CO2, NO3 og andre simple kemiske forbindelser, der forekommer naturligt i vand er irrelevante. Men præcist de 2 stoffer desphenylchloridazon og DMS er kommet i søgelyset herhjemme efter fund og undersøgelser i andre EU-lande. Der er måske mere tale om, at det desværre er tilfældigheder, der skaber fokus på metabolitterne. Moderstofferne - (aktivstofferne) er velkendte og der er ikke plads for fortolkning - selv om der langt fra laves rutinemæssige analyser for alle stoffer, der er anvendt i Danmark.

Dansk grundvand og fisk fra Østersøen egner sig ikke til ernæring før efter næste istid. Indtil da kan drikkevand klares på anden vis.

Tillad mig at give et forslag https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Linket henter en PDF

Der er den forskel på Dk og resten af EU at alle metabolitter over 11 % af aktivstoffet er relevante. Fx for Atraziner ser du flere metabolitter, der bliver undersøgt for, fordi i alle sammen er over 11 % grænsen. Den største forurener af dansk grundvand BAM er et helt andet stof end Dicklorbenil (kraftigt virkende ukr-middel), - total uden effekt på andre planter, men desværre meget let vandopløselig, hvorimod aktivstoffet som langtidsvirkende jordmiddel er meget lidt vasndopløselig.

Hvis først vand "egner sig til ernæring" er der grund til alarm. Drikkevand indeholder hverken fedt, kulhydrater eller proteiner.

Hej Jørgen - jeg er i tvivl om, hvad du mener de 11 %. 11 % af hvad? Og hvor sondrer andre lande? Du har jo ret i, at BAM ikke har nogen sønderlig herbicidvirkning, som dichlorbenil, men dermed vel ikke sagt, at det er ønskværdigt i hverken grund- eller drikkevand?

Drikkevand indeholder hverken fedt, kulhydrater eller proteiner.

Heller ikke fisk? ;-)

Har skrevet >11 % af aktivstoffet. Metabolit i relation af Aktivstoffet. I DK har MS siden slut-firserne regnet med alle disse metabolitter, medens udlandet (EU) fra 00'erne har regnet med relevante metabolitter (metabolitter med en effekt, kan man vel sige). Matabolitterne er idag det største kendte forureningsproblem for vort grundvand. men der søges jo heller ikke efter ret mange andre stoffer i grundvand. Hele rækken af naturlige giftstoffer fra naturen søges der pt ikke efter. - sandsynligvis med vilje. Heriblandt er en hel række af kræftfrenkaldende stoffer (Ptaquilosid fra Ørnebregnen - skov), som vil skabe frygt og utryghed i befolkningen.

Hej Jørgen Jeg forstår stadig ikke - aktivstoffet omsættes til metabolitter - men så er aktivstoffet der jo ikke i den oprindelige konc. Ergo ved man ikke hvad man skal tage 11 % af. Meget ofte finder man BAM uden at der forekommer målbart indhold af dichlorbenil.

Der er klare grænser for hvad og hvor meget af diverse E-numre slagteren må putte i leverpostejen, men der er ikke grænseværdier for de 100'vis af stoffer som lever, spæk og kød består af. Det er fordi vi har spist svinekød i årtusinder - så der er lavet langtids-fuldskalaforsøg med naturens produkter. Gennem erfaringer har mennesker så lært, hvad man ikke skal spise - ofte smager eller lugter de giftige stoffer i naturen grimt - fordi vores sanser er fokuserede.

Hvis nedbrydningsproduktet udgør > 11% af det oprindelige aktivstof, så medregnes metabolitten på lige fod med de aktivestoffer. Det er størrelsesforholdet rent kemisk - ikke i fx grundvandet.

der er ikke grænseværdier for de 100'vis af stoffer som lever, spæk og kød består af. Det er fordi vi har spist svinekød i årtusinder

Burde den konstatering ikke modereres med at en gennemsnitsdansker aldrig før har indtaget så store mængder svineprodukter med så store mængder af medicinrester og tungmetaller, bla.a. Zink og Kobber, som i de seneste 30 til 50 år!

Tak, Jørgen - Hvis nedbrydningsvejen er entydig vil det altså være nedbrydningsprodukter, der har en molvægt over 89 % af moderstoffet. Det er der en vis logik i, da medbrydning til små molekyler med meget lille sandsynlighed vil have samme eller en anden giftvirkning. Imidlertid er Molvægten af BAM større end af moderstoffet dichlobenil, da BAM dannes ved at moderstoffet "tilføjes" et vandmolekyle i strukturformlen. (molvægt hhv. 172 og 190 g/mol. Jeg har ikke checket for Atrazin-metabolitterne - og er heller ikke sikker på, at Atrazin kun har en nedbrydningsvej.

NB Erik, du kan godt have en pointe - bortset fra, at kød analyseres for medicinrester. Om det analyseres for anden kemi, der anvendes i landbrug, ved jeg ikke.

du kan godt have en pointe - bortset fra, at kød analyseres for medicinrester.

Korrekt! Men det var leverpostej der nævntes! Hvis der er dokumentation fra indholdstest af lever og spæk har jeg overset det. Der er noget om lever fra 1997 men en over 30 år år gammel test er for lidt og for længe siden.