Pesticidforbruget stiger fortsat markant i landbruget

For første gang siden 2006 har Miljøstyrelsen fået foretaget en opgørelse af den totale mængde anvendte pesticider på offentlige arealer.

Opgørelsen viser en markant reducering af pesticidforbruget siden opgørelsen fra 2006. Her er forbruget faldet med 44 procent, og dermed blev bare 0,1 procent af den samlede mængde aktive stoffer i pesticider brugt i offentligt regi i 2010.

Anderledes ser det ud med landbruget. Der blev i 2010 solgt i alt 3.891 ton aktivstoffer til direkte udbringning i landbrugsafgrøder, og det er en betydelig stigning i forhold til året før på næsten 40 procent. Går man tilbage til 2006, er der tale om en stigning i landbrugets forbrug af pesticider på over 20 procent over perioden.

Med pesticidplanen fra 2004 var målet ellers, at behandlingshyppigheden af landbrugsarealer med pesticider skulle skæres ned til 1,7. Behandlingshyppigheden er et udtryk for det antal gange, den del af landbrugsarealet, hvor der må anvendes pesticider, i gennemsnit bliver behandlet i løbet af en vækstsæson. Men tallet er derimod stadigt stigende og lød i 2010 på 2,8.

Det gode eksempel

Kommuner, regioner og staten har forsøgt at gå foran som et godt eksempel for blandt andet landbruget og vise, at det er muligt at reducere forbruget af pesticider, ved at nedsætte deres eget forbrug på offentlige arealer.

I 1998 indgik miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en frivillig aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer, og i 2006 var forbruget faldet med godt 80 procent. Det fik daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) til at opfordre til at bringe forbruget endnu længere ned og vise, at det kunne lade sig gøre.

»(...) vi kan få pesticidforbruget endnu længere ned. Det er vigtigt, at det offentlige går foran og viser f.eks. landbruget, at det er muligt at kontrollere forbruget af pesticider. Det her handler om at sikre danskernes adgang til fortsat rent grundvand og undgå pesticider i nærmiljøet,« sagde Connie Hedegaard i 2007 ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Med den frivillige aftale fra 2007 er det siden lykkedes at yderligere næsten halvere det offentliges forbrug af pesticider, men samme succes har der altså ikke været med den frivillige ordning for landbruget i form af pesticidplanen og forbruget på landbrugsarealerne. Det ærgrer KL:

»Vi er glade for, at kommunerne kommer så godt i mål med aftalen om at bringe forbruget af pesticider ned, og det er ærgerligt, at der stadig er et langt stykke tilbage på landbrugsområdet,« siger Pia Færch, der er vicekontorchef på kontor for Teknik og Miljø i KL.

Også private gør det bedre end landbruget. I private haver er forbruget af pesticider faldet med knap 20 procent fra 2009 til 2010 og med 30 procent siden 2007, så 1,4 procent af den samlede mængde aktive stoffer nu bliver brugt i private haver. I 2010 tegnede landbruget sig for mere end 93 procent af det samlede forbrug af aktive stoffer i pesticider i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bønder gør som de plejer. 1. Benægter fakta, her om pesticiders skadelige virkninger. 2. Når de så presses, så vasker de hænder og jamrer: Vi har ikke gjort noget forkert. 3. I fald landet har en regering, der omsider tager sig sammen til at skærpe regler og lovgivning - og det har vi ikke haft i de sidste 10 år - så jamres der endnu højere, og bønderne forlanger, at blive holdt skadesløse fordi de ikke længere må forgifte jord og grundvand. 4. De mest højreanarkistiske flytter til Polen, og siden Ukraine for at kunne være frie landmænd.

Landmænd har en gæld på 360 mia kr., som de ikke ved hvordan de skal få betalt. (Heller ikke her er der noget at komme efter). Når bønderne på et tidspunkt bliver bedt om at betale enhver sit, så kender de alle ét ord: Gældssanering!

Der er ét ord landmænd ikke kender: samfundssind!

  • 0
  • 0

Private står for 1,4% af pesticidforbruget? Det lyder af meget! Mht. landbruget (det tager åbenbart tid at gendrive misforståelser): Det er kun en lille del af de pesticider der findes i grundvandet der skyldes landbrugets brug af pesticider. Og disse er nu enten forbudte eller pålagt restriktioner. I Danmark bruger vi meget få pesticider og i meget små mængder i forhold til andre lande, som vi ellers sammenligner os med. -og vi skulle måske glæde os over, at landmændene overhovedet gider producere sunde og billige fødevarer til os, på trods af gældskrise og hetz fra folk der har meget lidt forståelse for udfordringerne i den primære produktion?

  • 0
  • 1

"Hyppigheden" her har intet med den hyppighed vi kender fra matematik, det er et faktum. Det kunne i stedet væreblevet kaldt for syndebukindeks. For imens viser alle undersøgte danske fødevarer langt færre pesticirester end importerede, og drikkevandet i Danmark overholder de skrappeste krav i EU. At landmænd i disse "magre" år bidrager væsentligt til Danmarks samfundsøkonomi, er vel uvæsentligt. Ja landmænd gør skam deres pligt, men får kun utak af de yderliggående danskere.

Ja, landmænd har skam et stort samfundssind, det vi burde spørge os er: at de gider!

  • 0
  • 0
  1. Benægter fakta, her om pesticiders skadelige virkninger.
  2. Når de så presses, så vasker de hænder og jamrer: Vi har ikke gjort noget forkert

Arne Lund

80 % af de skadelig ting som lukker vandboringer kommer fra andre områder end landbruget og er midler som ikke bruges mere og er typisk forbudt for over 20 år siden, og er overvejende brugt i byområder og det ved veje og ikke mindst DSB's enorme brug af meget kraftige og for grundvandet giftige midler som stadig siver mod grundvandet.

Det saftevand man spreder ud på markederne i dag er aldeles harmløs..

  • 0
  • 0

Ja, landmænd har skam et stort samfundssind, det vi burde spørge os er: at de gider!

Ja! Landmænd det er godt nok hadegruppe NR1 i det danske samfund...

  • 0
  • 0

Hvis dette er et problem, hvorfor laver man så samtidig regler der påbyder landmændene at de skal behandle jorden, enten ved pløjning eller braklægning vha F.eks round up. Og da pløjning er dyrere end round up behandling, så har lovgiverne jo selv skylden for denne unødvendige udledning. Gad vide hvem de kloge hoveder er, der sidder og udtænker disse regler ?

  • 0
  • 0

Frie Bønder - Levende Land har udsendt følgende pressemeddelelse:

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land vil gerne byde ind på, hvordan man kan reducere brugen af pesticider, som foreningen erkender er for højt. Fokus skal rettes mod brugen af Round-Up før høst. Vi kan ikke længere forsvare at sprøjte i en kornafgrøde umiddelbart før høst siger foreningens formand Ole Kjærulff-Davidsen fra Ry. Slet ikke når det primære formål er en tvangsmodning af afgrøden. Mange landmænd sprøjter ind til 10 dage før høst for at få en ensartet modning og samtidig bekæmpe kvikgræs. Vi skal dog tænke på at korn og halm skal bruges til dyr og mennesker, siger formanden og fortæller, at forskere i USA nu begynder nu at påpege adskillige problemer ved brugen af Round-Up, bl.a. med reproduktion, deforme fostre hos husdyr og binding af mikro-næringsstoffer i jorden, som således ikke kommer afgrøden til gavn, og derved koster udbytte. Vi har som landmænd et stort ansvar for, at kommende generationer kan hente rent drikkevand, og vi må aldrig glemme at Round-Up er et giftstof, siger Ole Kjærulff-Davidsen, og henviser til at man jo heller ikke troede DDT var giftigt, men det var det. Til gengæld forventer Frie Bønder – Levende Land, at regeringen ophæver reglen om at jorden ikke må bearbejdes fra høst til 1. november. Selvfølgelig skal enhver landmand kunne bekæmpe sit ukrudt mekanisk efter høst, slutter formanden, og henviser til at det kun er økologerne, der må pløje og harve efter høst, mens de konventionelle må vente til efter 1. november.

  • 1
  • 0

Ja, ja Arne du fik ret!

Knap nok var blækket tørt inden H.O.A.s sorte dicipler kom på banen.

Var det ikke H.O.A. der i 1985 udtalte, at Dansk landbrug er de bedste til at beskytte naturen og dets omgivelser. Vi gør det frivilligt og uden indblanding fra Staten.

Her 25 år efter kan vi blot konstatere, at man ikke kommer langt ad frivillighedens vej med landbruget; ja selv Venstre står i dag frem med, at der skal indføres nye pesticidafgifter:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-471...

Den eneste måde vi kan løse problemet (delvist) på er, at alle større landbrug skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder tab til luft, vand og grundvand.

Og kære agrofolk - i er stadig god til at flytte fokus fra artiklen - skal vi ikke komme tilbage til tråden?

Hvilke konsekvenser skal det koste landbruget for ikke at overholde den indgåede aftale om behandlinghyppighed?

Ps. Godt Nytår Inge - de fleste fik en hilsen mellem Jul og Nytår

  • 0
  • 0

Mange landmænd sprøjter ind til 10 dage før høst for at få en ensartet modning og samtidig bekæmpe kvikgræs. Vi skal dog tænke på at korn og halm skal bruges til dyr og mennesker..

Nu er der ikke fundet alarmerende restmængder i korn, som påvirker foderet herfra. Restriktioner mht. tidsfrister er der for de fleste midler, også restriktioner ved brug af halm. En stor del af halmen bruges som brændsel, en del snittes og kun en mindre del bruges til strøelse og foder. Vi kan vel være enige om at resterne i foder og fødevarerne skal kunne måles og være påvist sundhedsskadelig? Hvis det er det, så kommer midlet op til revurdering ved fornyelse af godkendelsen.

  • 0
  • 1

Jeg arbejder for staten med at bekæmpe ukrudt uden brug af sprøjtemidler. Jeg bruger derfor meget store mængder af olie til ukrudtsbekæmpelsen. Det stemmer ikke overens med Danmarks mål om at nedbringe CO2-udledningen. Der hvor jeg ikke kan komme til med maskinen, må jeg bruge håndkraft hvilket er en stor belastning for ryggen. Jeg synes, det snart er på tide, at man begynder at se både fordele og ulemper ved tingene i stedet for ensidigt at fokusere på enkeltelementer.

  • 0
  • 0

..at man kan give landmanden skylden for øget forbrug af roundup da det er politikerne der har bestemt at man ikke må behandle jorden mekanisk om efteråret (af "hensyn til miljøet"....altså til bortset fra økologer - de må godt)

  • 0
  • 1

Det er en lidt speciel måde ing.dk udregner stigningen i landbrugets pesticidforbrug. Her er alle tallene siden 2006: 2005: 3246 2006: 3212 2007: 3316 2008: 4116 2009: 2798 2010: 3891

Når man skriver:

"Der blev i 2010 solgt i alt 3.891 ton aktivstoffer til direkte udbringning i landbrugsafgrøder, og det er en betydelig stigning i forhold til året før på næsten 40 procent. Går man tilbage til 2006, er der tale om en stigning i landbrugets forbrug af pesticider på over 20 procent over perioden."

Har man altså udvalgt de to laveste år til refererence.

Virkeligheden er nok at det var højt i 2008 pga. omlægning af braklagte arealer og i 2011 pga. hamstring. Men ellers rimelig konstant.

  • 0
  • 0

Jeg synes, det snart er på tide, at man begynder at se både fordele og ulemper ved tingene i stedet for ensidigt at fokusere på enkeltelementer.

Enig, især da især da en bekæmpelse af enkelte af de invasive arter udgør en sundhedsrisiko ved mekanisk bekæmpelse. Ved korrekt og målrettet brug af pesticider opnåes besparelse i tid og energi, hvilket for alle kommunerne i begge tilfælde koster penge. I mange kommuner har flere års gentagne besparelser ført til opformering af invasive arter på især de offentlige arealer, så totalt fravalg af pesticider vil ikke føre til nogen effektiv bekæmpelse.

  • 0
  • 1

@Nina Svanborg

Hvis ellers der er plads til dette: Er opvokset i et jysk landbrugsområde i nærkontakt med storbønder. Har en uddannelse i relation til agrarland-bruget, så uden forståelse for det du kalder ”udfordringerne i den primære produktion”, er jeg langtfra. Det er lige præcis derfor jeg skriver, som jeg gør.

At andre landes bønder bruger mere - frikender det danske bønder for deres misbrug? Er jeg mindre skyldig i at stjæle 100 kr., hvis min nabo stjæler 300 kr.? Underlige moral at give sig syndsforladelse ved at pege på andre, større syndere.

De pesticidmængder, der findes i jord og grundvandet, er årsag til at et stort antal boringer lukkes i disse år. Og de årsagen til, at kommuner nu betaler landmænd for at afstå fra forgifte jorden omkring byernes vandboringer med pesticider.

Og det er ikke boringer, der ligger nær banelegemer, som Niels Hansen forsøger sig med. Der er tale om boringer langt fra veje, baner og industrianlæg, og hvor der kun er en eneste forureningskilde: den bonde, der dyrker markerne omkring vandboringen.

Vi er stadig ikke nået længere end til pkt. 1: Benægte fakta om pesticiders skadelige virkninger.

PS: De tal, der angives i artiklen for det angivelige forbrug, holder ikke. Danske bønder hente en del pesticider, heraf flere ulovlige syd for grænsen. Det ikke kun dåseøl og rhinskvin, der tynger grænsehandlen.

  • 0
  • 0

@ Jan Damgaard. Det er rigtigt. Problemet har bare været, at analyse og kontrol med afgrøder og halm har været nedtonet i flere år. Den seneste videnskablige rapport er fra 1990. Men der er sket meget siden dengang. Nye undersøgelser fra USA viser, at Round-Up har langt større negative konsekvenser end først antaget. Selvom både dyrhningsforhold og dosering er forskellige, kan vi ikke sidde disse undersøgelser overhørigt. Samtidig ved vi, at man pga. høje analyseomk.ikke har foretaget nødvendige analyser af drikkevandet. Nu er der kommet en mere sikker og billigere analysemetode.

  • 1
  • 0

Nye undersøgelser fra USA viser, at Round-Up har langt større negative konsekvenser end først antaget.

Og hvor meget er forbruget af glyphosat produkter i USA lige i forhold til Danmark?

  • 0
  • 1

PS: De tal, der angives i artiklen for det angivelige forbrug, holder ikke. Danske bønder hente en del pesticider, heraf flere ulovlige syd for grænsen. Det ikke kun dåseøl og rhinskvin, der tynger grænsehandlen.

Ulovlig import gælder vel alle og alt, der er kun et mindretal der begår dette. Ligesom der er ulovlig import af fyrværkeri mm., tæller det ikke med i forbruget. Derfra, og så generalisere er noget søgt. Men at kæde det sammen med grænsehandlen, underbygger at der ikke er hold i det skrevne.

  • 0
  • 0

Så spørger jeg endnu en gang : I 90-erne blev der forsket meget i sprøjtevejledning, baseret på modeller for skadevolderes udvikling i forhold til meteorologien. Firmaet Hardy udviklede et Klimaspyd, der var en lille avanceret station, der sendte data hjem til PC på gården. I alle forsøg opnåede man en bedre bekæmpelse med færre sprøjtemidler, fordi dosering og tidspunkt blev optimeret.

Bruges det idag? Eller er det lettere at sprøjte efter kalenderen?

  • 0
  • 0

Og det er ikke boringer, der ligger nær banelegemer, som Niels Hansen forsøger sig med. Der er tale om boringer langt fra veje, baner og industrianlæg, og hvor der kun er en eneste forureningskilde: den bonde, der dyrker markerne omkring vandboringen.

HErtil et meget stort forbrug af meget giftige sprøjtemidler ved vandværkerne op gennem 70 og 80'erne til at holde arealer rene i og omkring vandværksarealet det tynger i særdeleshed grundevandet i dag. Det tager vel 50 år for stoffer at søge mod grundvandet eller inden afsætningen til grundvandet ophører...

  • 0
  • 0

Hej Niels Hansen

Nogle af vi andre er kommet videre med livet!

Denne debat drejer sig ikke om pesticider i grundvandet m.v., men om forbruget af pesticider!

Vil du ikke blot forholde dig til, at behandlingshyppighederne er overskredet væsentligt?

Dernæst - man kan ikke måle på aktivstof alene, idet aktivstoffet er blevet mange gange bedre, d.v.s. til ugavn for naturen ...

  • 0
  • 0

Bruges det idag? Eller er det lettere at sprøjte efter kalenderen?

Ja, vi er i dag kommet videre. Fangbakker, limplader, kortlægning af ukrudt samt rådgivning mht. varsling og middelvalg. Ligesom sprøjterne idag er mere effektive end dem Hardy sproducerede dengang. Det nyeste der kommer er sensor og GPS-styret middelvalg, økonomisk incitament er der jo.

  • 0
  • 0

Dernæst - man kan ikke måle på aktivstof alene, idet aktivstoffet er blevet mange gange bedre, d.v.s. til ugavn for naturen ...

At der bruges forsøgsbaserede lavere doseringer i kombination med med målrettede midler kan ikke være til skade (ugavn) for naturen. At et stof er mere målrettet betyder at der er bedre styr på den kemiske produktion(effektivt) koblet med mere viden om de biokemiske processer på planter, svampe, vertebrater som invertebrater. Så ja, hvad er det lige der er blevet bedre? Viden?

  • 0
  • 0

Virkeligheden er nok at det var højt i 2008 pga. omlægning af braklagte arealer og i 2011 pga. hamstring. Men ellers rimelig konstant.

Miljøstyrelsen har i sit faktark over de glidende gennemsnit opgjort behandlingshyppigheden til at været jævnt stigende fra 2,1 i 2000/2002 til 2,8 nu.

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/6831D086-D0...

  • 0
  • 0

At et stof er mere målrettet betyder at der er bedre styr på den kemiske produktion(effektivt) koblet med mere viden om de biokemiske processer på planter, svampe, vertebrater som invertebrater. Så ja, hvad er det lige der er blevet bedre? Viden?

Og så er spørgsmålet - hvorfor bruger I stadigvæk mere ef det pågældende produkt?

Er det ikke det behandlingshyppigheden går ud på eller wa'?

  • 0
  • 0

Nogle af vi andre er kommet videre med livet!

Denne debat drejer sig ikke om pesticider i grundvandet m.v., men om forbruget af pesticider!

Vil du ikke blot forholde dig til, at behandlingshyppighederne er overskredet væsentligt?

Dernæst - man kan ikke måle på aktivstof alene, idet aktivstoffet er blevet mange gange bedre, d.v.s. til ugavn for naturen ...

Stig

Tillykke med det bedre liv eller det er vel blevet bedre nu du er kommet videre modsat vi andre fortabte sjæle!

Arne LUnd laver en direkte slutning at de stoffer som landbruget bruger i dag i bund og grund er de som ender i Grundvandet og lukker boringer..

Sagen er dog noget mere nuanceret! 80 % af de meget giftige ting som faktuelt lukker brønde kommer fra før 90 og er brugt af andre end landbruget.

Behandlingshyppigheden er da noget af det mest tåbelige man kan komme op med. Som venstre og den forhenværende landbrugsminister Høgh er inde på så skal miljøbelastningen vægtes efter den belastning plantebeskyttesen afsætter på markerne og dermed grundvandet i sidste ende

  • 0
  • 0

[quote]

Virkeligheden er nok at det var højt i 2008 pga. omlægning af braklagte arealer og i 2011 pga. hamstring. Men ellers rimelig konstant.

Miljøstyrelsen har i sit faktark over de glidende gennemsnit opgjort behandlingshyppigheden til at været jævnt stigende fra 2,1 i 2000/2002 til 2,8 nu.

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/6831D086-D0... [/quote]

Du sammeligner æbler og pærer. Eller rettere "behandlingshyppighed" (faktaarket) og mængden af aktivstof (mit tidligere indlæg).

  • 0
  • 0

Du sammeligner æbler og pærer. Eller rettere "behandlingshyppighed" (faktaarket) og mængden af aktivstof (mit tidligere indlæg).

Det er rigtigt, men det er æblerne (behandlingshyppigheden) og ikke pærerne (mængden af aktivstof - uafhængig af, hvilke midler der anvendes), der er den relevante målestok.

  • 0
  • 0

[quote]

Du sammeligner æbler og pærer. Eller rettere "behandlingshyppighed" (faktaarket) og mængden af aktivstof (mit tidligere indlæg).

Det er rigtigt, men det er æblerne (behandlingshyppigheden) og ikke pærerne (mængden af aktivstof - uafhængig af, hvilke midler der anvendes), der er den relevante målestok. [/quote]

Det er der delte meninger om. Jeg kan forstå man vil erstatte behandlingshyppighed med "belastningsomfang". Det bifalder jeg.

Indtil da vil jeg nu fastholde at det ikke dobbelt så slemt at sprøjte to gange med 1/3 dosis som en gang med fuld dosis. Ihvertfald ikke for grundvandet.

  • 0
  • 0

Kære Claus

Indtil davil jeg nu fastholde at det ikke dobbelt så slemt at sprøjte to gange med 1/3 dosis som en gang med fuld dosis. Ihvertfald ikke for grundvandet.

Det er jo netop "fidusen" med behandlingshyppigheden - ved kun at behandle efter behov med 2x 1/3 belaster du jo kun miljøet med 2/3 ...

Så svært - og også fortsat godt nytår til dig

  • 0
  • 0

@Jan Damgård Korrekt, ulovlig import begås ”kun” af et mindretal (Der var den igen: bagatelliseringen!). I sagens natur er der ingen der aner, hvor stort dette mindretal er. Når jeg alligevel nævner det her, er det for at påpege, at der bag al statistik og officielle tal, ligger mørketal, der gør at problemet reelt er større.

Ulovligt fyrværkeri tæller heller ikke med i forbruget, men sker der skader med det ulovlige, der ofte er kraftigere end det lovlige, her i landet købte, så ses resultatet nytårsaften på skadestuen osv. For nu at bruge en nærliggende parallel. Der er selvfølgelig en årsag til, at en række pesticider er ulovlige her i landet. Ik?

Lad os holde fast i, at der bruges en del ulovligt importerede pesticider i det danske landbrug. Eller skal det nu også afvises som ondsindet propaganda? Her er et link fra d. 11.12.11 http://ing.dk/artikel/124950-44-landmaend-... Eller: http://www.bayercropscience.dk/index.php?i... Igen: søger, og du skal finde! Prøv at google, der er mere.

@Niels Hansen Du skriver: ”Arne Lund laver en direkte slutning at de stoffer som landbruget bruger i dag i bund og grund er de som ender i Grundvandet og lukker boringer..”

Skam ikke kun i dag, det er din fejllæsning. Vær venlig, at læse hvad der står! Det drejer sig i høj grad om fortidens synder. Sprøjtningen tog for alvor fat i 50’erne, og det er de stoffer, der nu er nået ned til grundvandet, og gør at det er stedse sværere, at finde rent vand. I erkendelse heraf er vand-værkerne nu begyndt at tale om det kan blive nødvendigt, at rense grundvandet før det kan bruges som drikkevand. Der er sågar nogen, der lufter tanken om rensning af havvand.

Du bliver nødt til at specificere hvilke ”andre end landbruget”, der har bidraget til forureningen af grundvandet. Vel har industrien bidraget, husholdninger ligeså, men primærkilden er og bliver landbruget. Man kunne jo godt ønske, at der gjaldt de samme bestemmelser for landbruget, som gælder for industrien, så ville vores grundvand være en hel del renere. Og i den forbindelse kan man jo så fundere over, hvorfor der er så stor modvilje blandt bønder, for at blive betragtet som en industri.

Skyldes det mon, at landbruget godt er klar over, at så er der en lang række privilegier der forsvinder, og at der fra samfundets side vil blive grebet langt mere hårdhåndet ind mod bønders hævdvundne ret til at forurene?

Arne LUnd laver en direkte slutning at de stoffer som landbruget bruger i dag i bund og grund er de som ender i Grundvandet og lukker boringer..

Sagen er dog noget mere nuanceret! 80 % af de meget giftige ting som faktuelt lukker brønde kommer fra før 90 og er brugt af andre end landbruget.

Behandlingshyppigheden er da noget af det mest tåbelige man kan komme op med. Som venstre og den forhenværende landbrugsminister Høgh er inde på så skal miljøbelastningen vægtes efter den belastning plantebeskyttesen afsætter på markerne og dermed grundvandet i sidste ende

  • 0
  • 0

Til Jan Damgaard Det er da opløftende at du vil være med til at se på godkendelsen af midler hvis de er at spore i mængder der overstiger skadelige grænseværdierne. Det må så betyde at Roundup står til et forbud for anvendelse før høst. og et forbud af import af GMO afgrøder der er Roundup Ready, såsom GMO-soja. Der er i GMO soja tilladt 20 ppm Glyphosat. Der er målt 17 ppm i indporteret gmo-soja 0,2ppm laver skader på fostre i hønseæg 0,5ppm Laver abort i hønseæg " 2,03 laver fosterskader på frøer 5,0ppm laver abort i frøæg ( tx 1001749-1 Low password ) Andre kendte grænseværdier:

0,5ppm human cell endocrine disruption To Toxicology 262:184-196,2009 0,5ppm Anti- androgenic Gasnier et al, 2009 1 ppm Disrupts aramatase enzymes Gasnier et al, 2009 1-10 ppm inhibits LDH,AST,ALF enzymes Malatesta et al, 2005 1-10 ppm Damages liver, mitrochondria, nuclei Gasnier et al, 2009 2,0 ppm Anti-Oestrogenic Toxicology 262:184-194,2009 5,0 Human placental, umbilical, embryo Chem.Res.Toxicol.J.22:2009 10 ppm Cytotoxic Toxicology 262:184-196,2009 10 ppm Multiple cell damage Seralini et al, 2009 10 ppm total cell death Chem.res.toxicol.J.22:2009 ALL Systemic throughout body Andon et al, 2009 1-10 ppm Suppress mitrochondrial respiration Peixoto et al, 2005 Parkinson’s El Demerdash et al, 2001 POEA, AMPA even more toxic Seralini et al, 2009

Disse grænseværdier er målt på Glyphosat alene, den skadelige effekt er væsentligt forøget af de tilsætningsstoffer der er tilsat det markedsførte produkt Roundup. Bid mærke i at 1% af den fastsatte tilladte grænseværdi giver fosterskader på hønseæg! den fastsatte grænseværdi er stærkt skadelig, en revurdering er påkrævet, og i den er der hverken plads til RR GMO-afgrøder eller nedsprøjtning før høst.

Konventionel svineproducent Ib Borup Pedersen Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 1
  • 0

Lad os holde fast i, at der bruges en del ulovligt importerede pesticider i det danske landbrug.

Hvis du samtiffig holder fast i at der generelt ikke er det danske landbrug, men et fåtal. For at bruge fyrværkeri-analogien: bare fordi enkelte gør noget ulovligt betyder det ikke at alle gør noget ulovligt. Det som bayercropscience gør opmærksom på er at det er lukrativt for svindlere at bondefange nogle landmænd med fupmidler ligesom der findes fupmedicin, men her er det især tale om i bedste fald uvirksomme midler hvor landmanden bliver snydt.

  • 0
  • 0

Importeret?

Der dyrkes ikke soya i DK og jeg kender ikke doseringerne der bruges i udlandet. Soya-andelen i foderet til kyllingeŕ og grise kender jeg ikke, men indgår der ikke mest korn og majs? I foderplaner til køer og kalve indgår der kun "små" mængder. Hvad GMO-roer angår, så ved jeg ikke lige hvor relevant det er i DK, brugen af fodersukkerroer faldet markant.

  • 0
  • 0

Jan Damgaard: Kan du ikke præcicere lidt mere: Hvor mange Klimaspyd findes der idag? Hvor mange landmænd sprøjter efter varsler, ud over kartofler? Findes der overhovedet landmænd, der vælger sorter efter virulensanalyser af meldugpopulationen?

  • 0
  • 0

Hvor mange Klimaspyd findes der idag?

Det var noget ved kartoffeldyrkningen, for at styre kartoffelskimmel i 1992, noget med mikroklimamålinger til PC med windows og et program Negfry til at aflæse det. i 1998 er det brugt af DIKU i forbindelse med varslingssystem for knoporm i økologiske grønsager. Jeg ser kun potentiel anvendelse i specielle højværdiafgrøder hvor det er vigtigt at kende mikroklimaet. Til de marker landmanden normalt dyrker er en moderne vejrstationen og et vejr-app tilstrækkeligt. De landmænd der dyrker raps og korn holder øje med den monitering konsulenterne tilbyder. Det er især skadedyr og svampe der nøje følges. De sorter der udvælges, kan ses af sortsinfo, her er der oplysning om sortsegenskaber. Det er selvfølgelig forskel på de egenskaber den enkelte landmand efterspørger, afhængig om det er planteavler, svineavler, kvægavler eller andet. Ved maltbyg er det malterierne der bestemmer dette, mens staten bestemmer brødhvedesorterne(hvis landmanden gider).

  • 0
  • 0

Du nævner at der kun er tale om "små"mængder, se så på denne film hvad små mængder kan gøre http://www.youtube.com/watch?v=mqXId_-dTbw i filmen tales der om de to grænser jeg tidligere satte ind, 0,2ppm og 2,03 ppm for fosterskader på hhv. høns og Frøer Når man har over 17 ppm i indkøbt soya er der tale om doser der er ret høje, vel 16-21 L pr ha. men disse er sprøjtet ud ad to gange hvor en stor del ikke rammer planten,( små Planter ) det er ikke tilfældet når man i DK sprøjter Raps og korn ned med +3L / Ha, man ved at en meget stor del rammer planten, og Glyphosat går med ca 20 % ud gennem rødderne til jorden, resten følger saftstrømmen og fortættes hovedsagenligt i vækstpunkterne, som i modningsfasen er frøene. der er med garanti mere end den mængde der laver skade i sådanne frø, jeg har til gode at finde målinger på det. men det er velkendt at nedsårøjtet halm kan lave aborter hos svin. Husk igen på at de grænseværdier jeg nævner er for Glyphosat alene, Glyphosat har ikke ret gode evner til at trænge ind i celler, men sagen er anderledes når vi taler om Roundup, som netop for at øge virkningen har fedtnedbrydende substanser blandet i, disse er der også i den høstede afgrøde og forstærker effekten.

Konventionel svineproducent Ib Borup Pedersen Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

Kære Ib, det må være svært for dig at være konventionel producent, hvis du virkelig tror på de resultater du har citeret ovenfor? Jeg har selv arbejdet både med toksikologi og risikovurdering, og jeg tager hatten af for dig, at du forsøger dig udi dette område, uden (det skriver du i hvert fald ikke) at have en faglig baggrund for det! Som jeg ser tingene: Man kan altid lave forsøg, der fortæller at noget er "farligt" - selv i mindre doser. Det der er relevant er, om det er farligt i de doser og på den måde man anvender midlet. Ofte har de folk der opstiller forsøgene, desværre ikke det fjerneste begreb om risikovurdering. Den slags forskning som du omtaler, kan man finde alle vegne, især hvor der er nogen, der har en politisk interesse i at få noget forbudt - desværre. Det er svært, for ikke at sige nærmest umuligt, for lægmænd at gennemskue denne jungle - og det er svært, også for fagfolk, bare at forklare, hvordan det hænger sammen! Jeg mener ikke glyphosat er "farligt" - men der er nogen, der har påstået det så mange gange, at "man" er begyndt at tro på det...og forsøgene bag disse artikler er lavet, så man ikke kan bruge resultaterne i en risikovurdering. Jeg kan give et link, (det handler ikke om glyphosat), nogle kender det måske; det forklarer lidt om mekanismen, når man vil have folk til at reagere...det drejer sig om kemikaliet DHMO. http://www.abc.net.au/science/articles/200... mvh. Nina (dyrlæge og toksikolog)

  • 0
  • 1

Der er et nedværdigende svar du har givet mig. hvad er det du mener med "uden at have faglig baggrund for det". Du er dyrlæge og som sådan må du kunne forstå at der er noget helt galt, hvis man ser 1 gris ud af 800 fødte med fødselsdeformationer, typisk på kraniet eller rygsøjlen, Min fader har haft grise fra 1959 - 1993, han har produceret vel ca. 50000 grise, jeg har ofte vist ham de deforme grise der kommer hver måned, han sværger at han aldrig har set en sådan gris født i hans stald, Han havde eget korn og har aldrig sprøjtet Roundup ud før høst, og GMO'er var ikke sat i produktion, der må være en sammenhæng siger min logiske tænkning. Jeg kan nævne at siden indførsel af GMO-produktion, og et indhold af Glyphosat i fødevarer, er Altzheimers sygdom fra 1990 steget med 9000%, Parkinsons og ADHD tidobles på 10 år. Barnløshed bliver et stadigt større problem disse sygdomme truer med at forkrøble vores samfund og økonomi. Hvad angår min uddannelse kan jeg med stolthed fortælle at jeg har grønt bevis. En mangel på uddannelse hindrer ikke at jeg kan deltage i debatten, jeg kender nok professorer, som kan sætte mig ind i tingene, jeg mener at have en stærk side ved at have en blanding af praktik, en god sans for sammenhænge, et godt engelsk, og en telefon, et redskab som sagkundskaben i Danmark kunne bruge mere for at blive sat ind i tingene. Det er flot at du "mener ikke" at Glyphosat er farligt, selv om at du foran dig har faktuelle beviser, den holdning med "Mener ikke" må du argumentere bedre for, jeg udtaler mig normalt kun om noget der er konkret eller der er beviser for, En personlig ven og kilde til noget af det indsendte er ph.d Don Huber, han er internationalt anerkendt forsker, har haft en tostrenget karriere både som plantepatolog og som Major i den amerikanske hær, hvor han i 30 År har været med i toppen af deres afdeling for menneskeskabte og naturlige biologiske trusler. Her er et link hvor Don Huber som talsmand for en forsker gruppe taler om Glyphosat og om et nyt pathogen som forskergruppen har fundet, det laver blandt andet masseaborter hos pattedyr, http://www.youtube.com/watch?feature=playe...

hvis du "ikke mener" han taler sandt, Er du velkommen til at skrive alle dine begrundelser her, så vil jeg sende dem til ham, så i kan få en dialog, Telefonen igen.

Konventionel svineproducent Ib Borup Pedersen Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 1
  • 0

Kære Claus

[quote]Indtil davil jeg nu fastholde at det ikke dobbelt så slemt at sprøjte to gange med 1/3 dosis som en gang med fuld dosis. Ihvertfald ikke for grundvandet.

Det er jo netop "fidusen" med behandlingshyppigheden - ved kun at behandle efter behov med 2x 1/3 belaster du jo kun miljøet med 2/3 ... [/quote]

Ja, det var jo min pointe, men glem det. Jeg fik sammenblandet det statiske begreb "behandlingshyppighed" med den enkelte landmands praktiske behandlingshyppighed. Beklager.

  • 0
  • 0

Nina Svanborg

"Det er svært, for ikke at sige nærmest umuligt, for lægmænd at gennemskue denne jungle - og det er svært, også for fagfolk, bare at forklare, hvordan det hænger sammen!"

Sikkert rigtigt. Til gengæld er det nemt ved hjælp af en googling at finde ud af, at Nina Svanborg har tætte relationer til kemilandbruget. Spørgsmålet er derfor om det er forskeren eller lobbyisten, der udtaler sig her.

  • 1
  • 0

Jan Damgaard: Vi snakker lidt forbi hinanden, jeg prøver at blive mere konkret:

Hvor stor en procentdel af sprøjtninger i landbruget sker ud fra en kvalificeret bestemmelse af skadevoldere, vurdering af skadetærskler og vurdering af vejret i nærmeste fremtid?

Hvor stor en procentdel af sprøjtningerne i landbruget sker, fordi nu er det tid at sprøjte mod en skadevolder, og så kan vi blande et middel mere i for at dække af mod den næste skadevolder.

Den første type sprøjtninger sker på et kvalificeret grundlag, den anden sker for en sikkerheds skyld.

Du har ret i, at sprøjteudstyret er forbedret og sammen med mere effektive midler har det medsat forbruget af bekæmpelsesmidler i landbruget - nå, nej, der sov jeg vist i timen.

  • 0
  • 0

Ok, der er forskel på udstyret. De fleste landmænd holder øje med markerne jelt rutinemæssigt, hvor føre, plantetilstand og fund noteres. Planteavlskonsulenten understøtter også mange med vurdering og varslinger. Der findes luftassisterede sprøjter der er mindre følsom ved lidt vind(mindre afdrift), men de er noget dyrere. Til alm. sprøjter findes forskellige dyser, men de fleste er vindfølsomme, så der afventes ofte et "sprøjtevindue". For at køre færrest mulige gange, blandes ofte midlerne, især hvis vejrudsigten begunstiger f.eks. opformering af svampe. Så svaret må ligge på både og.

  • 0
  • 0

Hvor stor en procentdel af sprøjtninger i landbruget sker ud fra en kvalificeret bestemmelse af skadevoldere, vurdering af skadetærskler og vurdering af vejret i nærmeste fremtid?

Hvor stor en procentdel af sprøjtningerne i landbruget sker, fordi nu er det tid at sprøjte mod en skadevolder, og så kan vi blande et middel mere i for at dække af mod den næste skadevolder.

Det har Århus Universitet for nyligt lavet en meget spændende undersøgelse, der belyser:

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

  • 0
  • 0

Kære Ib, jeg udtalte mig ikke om dine landbrugsfaglige kvalifikationer. Jeg har dyb respekt for dygtige landmænd, der forstår at kombinere praktisk erfaring, logik og landmandsuddannelse. Jeg har ikke set "faktuelle beviser" på at glyphosat skulle være farligt i små doser. Men jeg har set utroligt meget propaganda, sammenblandet med dårlig forskning, der skal "bevise" at glyphosat er skadeligt. Men det er sat i søen udelukkende for at ramme produktionen af GMO! Toksikolog bliver man ikke, udelukkende med praktisk erfaring. Jeg kan godt give dig alle argumenterne, men det kan ikke gøres i løbet af et indlæg her! Det vil kræve, at vi sætter os sammen i flere dage og kigger på de omtalte undersøgelser, og det har jeg ikke tid til lige p.t. (sig til, hvis det har interesse) Mht. Don Huber - jeg har set en video med ham, og mener ikke, der er belæg for hans teorier. Kære Arne, jeg ved ikke hvad du hentyder til, når du skriver at jeg "har tætte relationer til kemilandbruget"? Det tætteste jeg har været på landbruget er, at jeg selv har en mindre ejendom, og at jeg har undervist på en landbrugsskole. Jeg udtaler mig, hvor jeg kan komme til orde, fordi jeg er træt af at se, hvordan ting jeg kender noget til bliver misopfattet i befolkningen og forvansket i medierne. Den slags synes jeg ikke skal stå uimodsagt. Det er kun mig selv der beslutter, hvad jeg vil sige. Og hvor længe jeg gider blive ved med at kæmpe for oplysthed. Derudover mener jeg, at den hetz der foregår mod landbruget, i langt de fleste tilfælde er uberettiget. Så det reagerer jeg også på, ikke fordi det er landmænd, men fordi jeg synes, det er uanstændigt at behandle andre mennesker på den måde! mvh. Nina

  • 0
  • 1

Hvad er det vi taler om?

En landmand som Ib Borup Pedersen, der er landmand og som taler om landbrugets problemer.

Straks ser vi Niels Hansen, Jan Damgaard, Claus Madsen, Nina Svanborg - mangler kun Per A. Hansen, som fyrer sit krudt af i en anden debat!

Hvordan er det lige, at I personer uden en landbrugsbedrift, hjælper folk der har en landbrugsbedrift?

  • 0
  • 0

i det du skriver er der intet nyt under solen, jeg har vedhæftet en del videnskablige artikler, som underbygger min påstand, Fra dig er alt hvad vi har set at du ikke mener at have set... Benægt, benægt, benægt. Jeg vil gerne svare dig, men jeg deltager ikke i en debat hvor du kun kommer med hule argumenter. Angående faktuelle beviser, vil jeg ønske at jeg kunne sende billeder på nettet, jeg har en del deforme grise du kan få at se, de har samme type skader som børnene i den film fra Argentina, jeg har endda optaget film af dem som er født levende. Hvis du gerne vil se faktuelle beviser, foreslår jeg at du tager en flyver til Argentina, lad mig vide datoen, så vil jeg arrangere et møde med de familier der er hårdt ramt af at for meget Roundup, du kan se deres deforme børn og fortælle dem at de er helt galt på den,

Angående Don Huber, hvorfor har du ikke anklaget ham for uhæderlig videnskab? Eller rettere hvorfor har Monsanto ikke?

Konventionel svineproducent Ib Borup Pedersen Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 0
  • 0

Kære Ib

Nina har en lille "aktie" aktie i Venstre og Chimenova - hun holder sig til dette i stedet for, hvordan man kan komme videre med den politiske tilstand, som du skal regne på, når du vil drive "biksen".

Bliv ved Ib

  • 0
  • 0

Eskil Thuesen: Tak for din henvisning, der fører til en rapport der viser, at halvdelen af landmænd sprøjter efter økonomien og en trediedel sprøjter for at opnå høje udbytter. Der står ikke noget om, at landmænd sprøjter ud fra viden om skadevoldere i afgrøden og deres udvikling. Forskningen på dette felt skete for 20 år siden, men bliver ikke brugt. Det betyder generelt, at en del sprøjtninger er overflødige og at enkelte sprøjtninger ikke bliver udført.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten