Pesticiders skade på bier er fordoblet

Illustration: Gilles San Martin / Wikimedia Commons

Pesticider har længe været mistænkt for at være skyld i en massedød blandt bibestande.

De seneste år har brugen af pesticider dog generelt været faldende, men det lader ikke til udelukkende at have haft positiv indvirkning for miljøet.

Det viser en ny undersøgelse, hvor en gruppe forskere har undersøgt sprøjtegiftenes indvirkning på bier fra 1992 og 25 år frem, skriver The Guardian.

Ifølge forskernes resultater er de pesticider, der bruges i dag, mindre giftige for mennesker, fugle og vilde pattedyr, men endnu mere giftige for blandt andre bestøvende insekter, hvorfor det nedsatte pesticidbrug ikke har ført til en nedsat dødelighed.

Det skyldes, at brugen af pesticiderne pyrethroid og neonikotinoid, som er mere giftige for bestøvende insekter og hvirvelløse vanddyr, er steget, på trods af at brugen er faldet med 40 procent i den undersøge periode.

Netop grundet neonikotinoidernes indvirkning på bier, har EU valgt at forbyde nogle typer af neonikotinoider til udendørs brug.

Pesticidernes indvirkning på hvirvelløse dyr og årevingede insekter har ifølge forskerne store konsekvenser for en lang række økosystemer, både i forhold til at bestøve afgrøder, men også fordi insekterne blandt andet udgør føde for mange fugle.

Også høj ved GM-afgrøder

Undersøgelsen har desuden vist, at pesticidernes giftniveau er den samme ved genetisk modificerede afgrøder som ved konventionelle afgrøder.

Læs også: Rapport: Plantebaseret kost er helt afgørende for at redde det globale dyreliv

Det er på trods af, at en af de primære årsager til, at man introducerede genmodificerede afgrøder, var, at de skulle nedsætte landbrugets afhængighed af kemiske pesticider, forklarer Ralf Schulz, der er professor ved universitetet i Koblenz og Landau i Tyskland og leder af forskningen, til The Guardian.

»Dette er tydeligvis ikke tilfældet, hvis du ser på toksicitetsniveauer«, siger han.

Giftigheden er afgørende

Undersøgelsen er nemlig ikke blot baseret på brugen af, men også toksiciteten, som beskriver et stofs giftighed, i 380 forskellige slags pesticider, der er blevet anvendt i USA fra 1992 og frem til 2016. Ved også at se på giftigheden giver undersøgelsen ifølge forskerne det mest retvisende billede.

De udtaler desuden til The Guardian, at manglen på offentligt tilgængelige data gør, at det ikke er muligt at se på pesticidbrugens rolle i det globale tab af biodiversitet. Ifølge forskerne er pesticidernes giftighed nemlig formentlig endnu højere i andre regioner af verden, og heriblandt EU, hvor der heller ikke er tilgængelige data om pesticidniveauerne.

Ifølge Chris Novak, der leder CropLife America og repræsentant for pesticidbranchen, er brugen af pesticider en balancegang.

Læs også: På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?

»Vores medlemmer fortsætter med at finde innovative løsninger, som kan mindske indvirkningen på menneskers sundhed og miljøet, men vores innovationer skal også imødekomme de behov, der er i et dynamisk landbrugssystem. Vi er forpligtet til at fortsætte med at arbejde med The Environmental Protection Agency (amerikansk myndighed med ansvar for miljøbeskyttelse, red.) for at anvende den bedste videnskab, der balancerer risici og fordele ved brug af pesticider,« siger han.

Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Science i sidste uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Korrekt. Men det er kun en halv sandhed. Neonikotinoid er blevet brugt på en lang række af blomstrende afgrøder - blandt andet raps. Og raps er en kæmpe trækkilde for bierne. Men ok, roer er måske ikke et problem for bier, men for alt muligt andet insektværk og dyr der lever af insekterne.

Full disclosure: Jeg er mikro honning producent.

  • 20
  • 1

Nu er undersøgelsen så også fra USA, der ikke har haft det samme fokus de sidste fire år.

Særligt er der i Danmark, stor årvågenhed omkring giftigheden af midlerne der er tilladte. Landbruget har også al incitament til at bruge de mindst giftige, mens de mest giftige ikke er godkendte.

Læs mere fra miljøstyrelsen

Landmand og honningavler.

  • 3
  • 15

Åbenbart ikke - siden landbruget (og fiskeriet) stadig har (stort set) frit spil til at udrydde vores natur qua deres ekstremt stærke lobbyisme 😥

Ih ja. Der gror intet på landet, insekter og fugle dør når de krydser landegrænsen til Danmark. Vertebrater er kun at finde i storbyrnes beton, hvor de overlever af plastik og elektroskrot. //sarkasme off

Øjensynlig er det ligegyldigt hvad der findes af dokumentaion om Danske forhold, mens udenlandske(ikke engang EU) tages til indtægt for hvad der gælder for Danske forhold.

Vi er vel enige om, at Trump skar gevaldigt ned på EPA. Mon ikke vi skal holde os underrettet om hvad der sker fremover i USA? Hvad EU og specielt Danske forhold gælder, må vi holde os dertil og ikke USA eller resten af verden.

  • 4
  • 13

Nej, der står i artiklen at det er skadelig for bier når frøene til blomstrende afgrøder bejdses.

Skal vi gå ned i detaljerne, så har der været problem med bejdse der ikke klæber nok til frøene. Når frøene udsåes med luftassistance blev bejdset blæst ud til kanten af markerne. Det skete mest i andre lande og andre afgrøder. Det blev hurtigt løst med et bedre klæbemiddel. I vinterannuelle afgrøder som vinterraps er midlet nedbrudt når rapsen blomstrer året efter. Hvis der er nogle der ser spildfrø, agersennep, agerkål eller rædikke der blomstrer om efteråret, så er der ikke bejdse fra disse planter. Desuden blomstrer de så sent på året, så honningbier ikke er ikke på træk. Andre bier vil heller ikke støde på bejdse.

Men det er rent hypotetisk nu, da midlet ikke bruges. Derimod bruges et par ekstra sprøjtninger af tilladte midler i august/september så rapsjordlopper ikke æder afgrøden op.

  • 4
  • 7

Særligt er der i Danmark, stor årvågenhed omkring giftigheden af midlerne der er tilladte.

Ja men ikke større årvågenhed end da danske kartoffelavlere ikke gad mekanisk aftopning som briterne, så trak de en dispensation på den EU's forbudte gift "Reglone" i automaten på Christiansborg.

Selvom det retteligt kan kaldes både løsningsorienteret og assertivt så slider det alligevel på konventionelt landbrug's omdømme. Det er enhvers ret at undre sig over den beslutning. De økologiske kartoffelavlere kan til gengæld se frem til stigende efterspørgsel. Igen.

  • 10
  • 1

Hvis kartoffelavleren synes, at det er godt at bruge Reglone, så har han måske ikke Phoma? Der sker en opformering af Phoma på de døde stængler.

  • 0
  • 2

ungå ! mekanisk aftopning da det øger svampeangreb.

Hvis kartoflerne sættes tilstrækkelig tæt så er svampeangreb næsten uundgåelig. I det hele taget er alt produktion der presses til den yderste grænse tilbøjelig til at give kvaler. Derfor er eksempel kirugi og flytransport ikke accord afregnet

Jeg har spurgt en kartoffelavler og han siger at der ikke findes alternativer der giver lige så høj kvalitet som Reglone.

Med al respekt har jeg større tiltro til EU end en avler der let forfalder til at lade bundlinjen styre produktionen. Den styreform er der ikke flertal for blandt et stigende antal forbrugere. Efterhånden som der frigives jord der har været anvendt til dyrefoder var det en mulighed at øge afstanden mellem planterne og måske endda skele til de økologiske produktionsmetoder.

  • 8
  • 3

Er der nogen der kender til den aktuelle status for accept/forbud af neonikotinoider herhjemme? - ad DN's hjemmeside, dateret 21-11-2019:

"De danske sukkerroedyrkere får nu ét år til af afprøve alternativer under skærpede vilkår. Herefter skal det være slut, hvis det står til miljøminister Lea Wermelin.....Nu ser det endelig ud til, at der kommer et fuldstændigt stop for giften fra 2021." https://www.dn.dk/nyheder/regeringen-saett...

Men Nordic Sugar skulle i 2021 have fået tilladelse til bejdsning af roefrø med neonikotinoidet imidacloprid https://www.landbrugsinfo.dk/public/4/c/5/...

  • 3
  • 1

Med al respekt har jeg større tiltro til EU end en avler der let forfalder til at lade bundlinjen

@Erik Bresler Den avler jeg spurgte var ikke specielt negativ over forbuddet mod Reglone, han trak bare på skulderen og sagde at det jo er samme krav til alle avlere. I virkeligheden går den slags forbud jo ud over alle da resultatet er mindre BNP, velstand og velfærd for os alle. På den anden side skulle forbud jo gerne resultere i forbedret miljø og sundhed.

  • 2
  • 4

Nogen der kan sige hvilken variabel, der blev brugt til at kvantificere skaden?

  • 2
  • 2

Er sørme længe om at finde dokumentation frem der underbygger påstanden at mindre gift betyder mindre velfærd/velstand:-)

  • 2
  • 1

Der er ingen, der svarer på hvilken variabel, der er anvendt til at måle skaden. Den logiske konsekvens er, at ingen har læst og forstået artiklen - heller ikke Ingeniørens skribent. Det er da flovt.

  • 2
  • 3

Der er ingen, der svarer på hvilken variabel, der er anvendt til at måle skaden. Den logiske konsekvens er, at ingen har læst og forstået artiklen - heller ikke Ingeniørens skribent. Det er da flovt.

Med al respekt lyder den konklusion en anelse postfaktuel. Det genetisk læsefærdighedsprojekt med underrubrikken videnskab ikke ideologi fremstår dubiøst. Især med de to "trackere" på forsiden: Anti-GMO Advocacy Funding Tracker og Global Gene Editing Regulation Tracker. Hvis GLP virkelig skulle have bedrevet seriøs uafhængig forskning ind imellem de sponsorerede GMO reklamer ser jeg gerne et link. Indtil da holder jeg mig til:

https://www.theguardian.com/environment/20...

og https://www.theguardian.com/environment/20...

og https://science.sciencemag.org/content/372...

Abstract

Pesticide impacts are usually discussed in the context of applied amounts while disregarding the large but environmentally relevant variations in substance-specific toxicity. Here, we systemically interpret changes in the use of 381 pesticides over 25 years by considering 1591 substance-specific acute toxicity threshold values for eight nontarget species groups. We find that the toxicity of applied insecticides to aquatic invertebrates and pollinators has increased considerably—in sharp contrast to the applied amount—and that this increase has been driven by highly toxic pyrethroids and neonicotinoids, respectively. We also report increasing applied toxicity to aquatic invertebrates and pollinators in genetically modified (GM) corn and to terrestrial plants in herbicide-tolerant soybeans since approximately 2010. Our results challenge the claims of a decrease in the environmental impacts of pesticide use.

  • 2
  • 1

Det kunne hjælpe hvis de kunne sige hvor mange procent eller promiller af det "naturlige" dødstal der skyldtes disse gifte. Er det feks. gået fra 1 promille til 2 promille.

Jævnfør: Vores gasfyr er dobbelt så effektivt, for vi taber kun 2% i stedet for 4% af energien i gassen.

  • 4
  • 6

Pesticider masseudrydder bierne hvilket underminere væksten i vores landbrug. Derfor ødelægger pesticider eksistensgrundlaget for de landmænd som sprøjter dem ud i første omgang.

Der er faktisk lige et borgerforslag i EU kaldet red bierne og landmændene som for et par uger siden nåede over de 1.000.000 underskrifter. Det betyder at der måske kommer noget ny EU lovgivning indenfor de næste par år som vil udfase eller begrænse brugen af pesticider.

Tak for en god blog-post!

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten