Pesticider mistænkt for at blokere for testosteron
Ny forskning sår mistanke om, at pesticider, der helt lovligt bliver brugt til at forebygge svampeangreb på korn, ris, frugt og grønt herhjemme, kan skade de mandlige kønshormoner hos drenge og mænd.
Ved Toksikologicentret på universitetet i London har en gruppe forskere gennem laboratorieforsøg undersøgt en række aktivstoffer, som findes i de godkendte svampe- og insektbekæmpelsesmidler, der oftest anvendes i europæiske landbrug.
De britiske forskere anbefaler kraftigt, at samtlige pesticider, der bliver anvendt i dag, bliver undersøgt for deres evne til at blokere for testosteron og andre androgener, der er vitale for reproduktionsevnen hos drenge og mænd. En anbefaling, som Miljøstyrelsen bakker op.
Rester på fødevarer
Hovedparten af de nyopdagede hormonforstyrrere er svampedræbende kemikalier, der både herhjemme og i resten af EU bliver sprøjtet på grøntsager og frugt, bl.a. salat og jordbær, og som ikke forsvinder helt.
Forskerne screenede pesticiderne med reagensglasforsøg med brug af menneskelige celler for at tjekke, om pesticiderne aktiverer eller blokerer hormonelle modtagemolekyler i celler, der tænder eller slukker for gener.
Selv om det er en almindeligt anerkendt laboratorieteknik, er forskerne alligevel usikre på, hvad der rent faktisk sker i menneskekroppen, når den bliver bombarderet med de pesticidkoncentrationer, som man støder på i frugt og grøntsager.
Herhjemme siger kontorchef Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi, at de britiske resultater giver anledning til nærmere undersøgelse:
»Resultaterne er et tegn på, at stofferne bør undersøges nærmere, men in-vitro-undersøgelser er ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag til at forbyde stofferne,« siger Lea Frimann Hansen.
»Vi har undersøgt de mest potente pesticider for hormonforstyrrende egenskaber i Danmark, og det kan være, at disse stoffer på længere sigt også bliver undersøgt i dyreforsøg. I så fald vil det være tilstrækkeligt til at klassificere produktet og eventuelt trække godkendelsen tilbage,« siger hun.
Danske mænds testosteronindhold er faldet
Det er allerede slået fast, at en femtedel af de 18-20-årige danske mænd har en sædkvalitet under WHO's grænse, at Danmark de sidste 60 år har haft en stor stigning i testikelkræft, og at danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet, så mænd født efter 1940'erne har et lavere testosteronindhold end deres fædre og bedstefædre. Og mistanken har længe hvilet på pesticider.
»Undersøgelsen indikerer, at der er mange andre endokrine skadevoldere, som endnu ikke er identificeret, eller som vi ved meget lidt om,« siger Emily Barrett til Scientific American.
Emily Barret deltager ikke selv i undersøgelsen, men forsker i kemikaliers betydning for den menneskelige reproduktionsevne ved universitetet i Rochester.
»Det understreger det iøjnefaldende problem, at mange af de kemikalier, der i dag er almindelig anvendt, ikke er tilstrækkelig testet og formentlig har alvorlig, langtrækkende indflydelse på både helbred og udvikling,« siger Emily Barrett.
Mistænker otte hjemlige stoffer
Otte af de aktive stoffer, der i den britiske undersøgelse slog ud som hormonelle skadevoldere, findes, ifølge Miljøstyrelsen, i en række hjemlige svampebekæmpelsesmidler og et enkelt insektbekæmpelsesmiddel. Det er stoffet lambda-cyhalothrin, der er det aktive stof i produktet Karate.
En række svampemidler indeholder aktive stoffer, som nu mistænkes for at skade testosteron og andre endrogener hos drenge og mænd. Det er fluxioxonil, der findes i ikke færre end syv hjemligt anvendte svampemidler: fenhexamid, dimetomorph, quinoxyfen, cyprodinil og primethanil.
De bliver ofte sprøjtet ud på afgrøderne tæt på høsten og findes derfor i de fødevarer, der bliver sat på middagsbordet herhjemme. Nogle af produkterne er nye og godkendt helt frem til 2018. Andre skal revurderes i løbet af i år og bliver godkendt otte år frem.
Indgreb lader vente på sig
Men det ligger, ifølge Lea Frimann Hansen, ikke lige for at forbyde stofferne.
»Men kommer der i den mellemliggende periode nye oplysninger frem, der viser nye effekter eller ting, man ikke har taget højde for, har myndighederne mulighed for at tage dem op tidligere,« siger hun.
»Når EU vurderer aktivstoffer, kigger man på de eksisterende data. De nye regler kræver, at producenterne også skal have undersøgt og forelægge, hvad der findes i litteraturen, når de skal have vurderet deres aktivstoffer.«
EU mangler vigtig definition
Netop på grund af sammenhængen mellem pesticider og hormonforstyrrelser rummer den nye pesticidforordning regler for såkaldte afskæringskriterier, efter hvilke beviseligt hormonforstyrrende stoffer kan nægtes godkendelse, fortæller Lea Frimann Hansen.
Problemet er bare, at der i dag ikke eksisterer en definition for, hvornår et stof bevisligt er hormonforstyrrende:
»Vi mangler den definition, der siger, at hvis du har lavet de og de test, og de er positive, så er stoffet hormonforstyrrende. De kriterier er EU først ved at lægge fast. De skal være færdige i 2013,« siger Lea Frimann Hansen.
Dokumentation
